Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Toxoplasmose og graviditet


Baggrund
Toxoplasmose er en almindelig infektion med en parasit, Toxoplasma gondii.
Toxoplasmose findes i hele verden undtagen i de arktiske egne.
Ca. 27 % af danske gravide har tidligere haft infektionen og er således immune.
Generelt smittes 0,5 - 1 % af befolkningen hvert år.
Smitten kan overføres til fosteret.
Parasitterne kan ved infektion kolonisere placenta og overføres til fosteret. Smitterisikoen stiger gennem graviditeten, men følgerne af smitte er alvorligst for barnet, når den gravide inficeres før uge 16-18.
Omkring 1 ud af 5000 nyfødte fødes med Toxoplasmose. Symptomer: Se senere.
De fleste infektioner forløber uden symptomer. Hos ca. 15 % ses hævede glandler, typisk på halsen og i enkelte tilfælde træthed og feber.
Screening af gravide eller nyfødte anbefales ikke.

Risiko for fosteret
Den samlede risiko for overførsel af smitte til fosteret er 25-40%.

Transmissionsraten er i uge 13 6 % og 72 % i uge 36.
Risikoen for smitte af fosteret er således størst i sidste trimester og mindst i 1. trimester.

Derimod er risikoen for symptomer af den medfødte infektion større jo tidligere i graviditeten fosteret er smittet.

  1. 1. Halvdelen af graviditeten: Risiko for abort, hydrocephalus, mental retardering.

  2. 2. Halvdelen af graviditeten: Børnene fødes oftest uden symptomer, men kan have latent infektion, der kan aktiveres senere, typisk som chorioretinitis.


Symptomer og sequelae hos barnet
Såfremt barnet har symptomer ved fødslen (chorioretinitis, hydrocephalus, intrakranielle forkalkninger) er mortaliteten høj. Ofte sequelae i form af mental retardering og nedsat syn.
Mindre end 10 % har symptomer ved fødslen.
Mild eller subklinisk infektion kan give senskader i form af minimal brain damage.

Diagnostik

Påvisning af antistoffer
IgM:

Positiv ca. 1 uge efter smitte

Kan være positivt i 8-12 måneder

Falsk positive resultater kan forekomme. Derfor altid konfirmatoriske tests

Tolkning:

  • • Negativ: <0,55

  • • Positiv: ≥0,65

  • • Grænseværdi: 0,55 - 0,65


IgM:
Positiv 2-3 uger efter smitte
IgG antistoffer er til stede resten af livet
Tolkning:

  • • Negativ: <4

  • • Positiv: ≥8

  • • Grænseværdi: ≥4 - <8


Føtal infektion kan sikres ved PCR undersøgelse af fostervand.

Svar kan fås som haste på telefon.

Rådgivning/behandling

Gravide:

  • • Ved mistanke om/påvist toksoplasmoseinfektion i graviditeten henvises den gravide til lægerne på ultralydslaboratoriet med henblik på rådgivning om graviditetens videre forløb.
    I de tilfælde, hvor fosteret er smittet, er der flere behandlingsmuligheder. Det anbefales at kontakte Statens Seruminstitut, Parasitologisk Laboratorium

Nyfødte:

  • • Ved medfødt toxoplasmose eller mistænkt medfødt toxoplasmose pædiatrisk tilsyn med henblik på plan


Profylakse

  • • Undgå at spise råt kød eller ikke-gennemstegt kød

  • • Vask grønsager før indtagelse

  • • Undgå at smage på fars ved madlavning

  • • Undgå upasteuriseret mælk


Vaccination ikke muligt.

Nyfødte screenes ikke længere i forbindelse med hælblodprøve, idet det nu er vist, at medicinsk forebyggelse ikke ændrer prognosen.

Kilder:

Statens Seruminstitut. Toxoplasmose

Sundhedsstyrelsen: Meddelelse om ophør af screening for toxoplasmose hos nyfødte. J.nr. 7-312-02-60/3/PSJ