Tab af personlige ejendele og mulighed for erstatning
Formål
At patienten, der mister personlige ejendele under indlæggelse, får den nødvendige hjælp til at ansøge om erstatning.
Definition af begreber
Personlige ejendele: Kan være fx smykker, tøj, sko, briller, tandprotese eller høreapparat.
Beskrivelse
Da sygehuset ikke tager ansvar for penge og andre værdigenstande, er patienten selv ansvarlig for de ejendele, man medbringer på hospitalet. I afdelingens velkomstpjece anbefales patienten derfor kun at medbringe og beholde de mest nødvendige ejendele under indlæggelsen, og evt. at sende det resterende med pårørende hjem.
Ved akut behandling kan det blive nødvendigt at klippe patientens tøj og smykker itu. Sådanne skader bliver ikke erstattet af sygehuset.
Når patienten skal til operation, skal ejendele låses inde i patientens skab, og nøglen til skabet opbevares i afdelingens medicinrum, som er aflåst. Der er desuden mulighed for at deponere fx større pengebeløb i Informationen mod kvittering.
Hvis patienten mister personlige ejendele, kan tabet anmeldes til Region Nordjyllands Forsikringskontor. Forsikringskontoret tager stilling til, om der kan udbetales erstatning.
Skema til skadesanmeldelse. Skemaet findes i højre side af billedet.
Hvis sagen er hos Region Nordjyllands Forsikringskontor, kan de kontaktes på tlf: 96 35 10 56 / 96 35 10 57 ved spørgsmål.
Email: forsikringskontoret@rn.dk
Referencer
Pjecen ”Pas på dine ejendele – ha´så få personlige ejendele som muligt med på sygehuset”, Region Nordjylland, juli 2010.
Ansvarsforsikring for Sundhedsområdet