Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

MRSA – Methicillin Resistente Staphylococcus aureus (4.2.1)

Indhold

Formål2

Målgruppe2

Generelt2

Definition af begreber2

Smittemåde og smitterisiko3

Uddannelse og oplæring3

Screening af patienter for MRSA3

Hvornår skal der udspørges om risikosituationer for MRSA3

Skema til screening for MRSA4

Dokumentation5

Podning5

Rekvirering af prøver5

Ophævelse af isolation på baggrund af screeningsresultater6

MRSA-fri6

Fund af MRSA hos indlagt patient6

Udbrud af MRSA på hospital6

Isolation af indlagte MRSA-positive patienter6

Sengestue6

Adgang til stuen/besøgende6

Håndhygiejne7

Værnemidler7

Snavsetøj7

Affald7

Bestik og service7

Dokumenter7

Laboratorieprøver7

Daglig rengøring af isolationsstuen7

Apparatur og medicinske flergangsartikler8

Undersøgelse eller behandling uden for sengestuen8

Ophævelse af isolation af indlagte MRSA-positive patienter8

Rengøring af isolationsstuen8

Seng, dyne, pude, forhæng, møbelbetræk og gardiner8

Apparatur, medicinske flergangsartikler og hjælpemidler8

Blade og aviser8

Procedurer ved mors8

Isolation af MRSA-positive patienter i ambulatorier, terapi- og røntgenafdelinger samt skade/modtagelser9

Modtagelse og behandling af patient9

Rengøring i ambulatorier, terapi- og røntgenafdelinger samt skadestuer/modtagelser9

Isolation af MRSA-positive patienter på operationsafdelinger og opvågning9

Modtagelse og behandling af patient9

Rengøring på operationsstuer og opvågning10

Behandling af MRSA-bærertilstand hos indlagte patienter10

Topikal behandling for MRSA-bærertilstand10

Behandling af MRSA hos nyfødte og børn op til to år10

Behandling af husdyr-MRSA10

Transport af MRSA-positive patienter11

Screening af sundhedspersonale for MRSA11

Hvilket sundhedspersonale skal screenes for MRSA11

Risikosituationer for MRSA hos sundhedspersonale11

Forholdsregler for sundhedspersonale indtil der foreligger podesvar11

Ved fund af MRSA-positivt sundhedspersonale11

Behandling af MRSA-bærertilstand hos sundhedspersonale12

Referencer12

 

Formål

At forebygge smittespredning og infektioner med Methicillin Resistente Staphylococcus aureus (MRSA) på hospitaler.

Målgruppe

Retningslinjen gælder for alt personale i kliniske afdelinger, laboratorier, serviceafdelinger og tekniske afdelinger.

Generelt

MRSA er resistent over for de antibiotika (beta-lactamer), som normalt bruges til behandling af stafylokokinfektioner.

Infektion med MRSA kan medføre alvorlig sygdom hos i forvejen svækkede personer. Da bakterien er resistent, kan sådanne infektioner være vanskelige at behandle.

Forekomsten af MRSA-infektioner er steget over de senere år i Danmark. Tidligere blev MRSA især fundet hos indlagte patienter, der var smittet i udlandet, men i dag bliver hovedparten smittet i samfundet og som noget nyt, ser vi i Region Nordjylland en kraftig stigning i antallet af personer smittet med husdyr-MRSA.

 

Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en national vejledning om forebyggelse af MRSA.

Hovedformålet i Sundhedsstyrelsens vejledning er

  1. 1. At finde og fjerne bakterien hos den enkelte

  2. 2. At sundheds- og plejepersonalet nøje efterlever de infektionshygiejniske retningslinjer.

 

Forholdsreglerne i denne retningslinje følger Sundhedsstyrelsens vejledning.

Forholdsreglerne vedrørende MRSA skal anvendes, så det ikke får opsættende virkning på patientens behandlingsforløb herunder undersøgelse, behandling, genoptræning m.v. MRSA-positive personer har samme krav på sundhedsydelser som alle andre, og de kan indlægges på en hvilken som helst hospitalsafdeling.

Definition af begreber

eSwap er podepind og transportmedie til brug ved podning for f.eks. MRSA.

Human-MRSA er forskellige typer af MRSA, der findes hos mennesker, og som overføres fra person til person.

Husdyr-MRSA var tidligere betegnet som svine-MRSA eller MRSA 398. Findes i Danmark primært hos svin og i mindre grad hos mink, men kan også findes hos fjerkræ, kvæg og heste. Husdyr-MRSA overføres hyppigst fra dyr til mennesker (oftest via støvsmitte i staldmiljøer), men husdyr-MRSA kan også overføres fra person til person.

MRSA er en forkortelse af Methicillin Resistente Staphylococcus aureus. MRSA er stafylokokbakterier, der er resistente over for de antibiotika (beta-lactamer), som normalt bruges til behandling af stafylokokinfektioner.

MRSA-bærertilstand/kolonisation betyder, at patienten bærer MRSA eller er koloniseret med MRSA-bakterien. Oftest i næse, svælg, på huden eller mellem balderne og uden tegn på betændelse eller infektion.

MRSA-fri betyder, at patienten kan erklæres MRSA-fri, når der foreligger minimum 2 hold negative MRSA-podninger inden for 6 måneder. Første prøve skal tidligst være foretaget 1 måned efter afsluttet behandling og anden prøve foretages tidligst 6 måneder efter afsluttet behandling.

MRSA-infektion er hyppigst kendetegnende ved betændelse i rifter, sår og andre læsioner i huden, børnesår og bylder. Hos svækkede mennesker kan MRSA også forårsage dybe infektioner som knoglebetændelse, ledbetændelse, lungebetændelse og bakteriæmi/sepsis.

Norden er en samlet betegnelse for Danmark, Norge, Sverige, Finland, Island, Grønland og Færøerne.

PCR (Polymerase Chain Reaktion) er en laboratoriemetode, der kan anvendes til hurtig diagnostik af MRSA-prøver fra næse, svælg og perineum/crena ani.

Svine-MRSA/MRSA 398 se under Husdyr-MRSA.

Systemisk behandling er antibiotikabehandling til at fjerne MRSA-infektion eller kompliceret bærertilstand. Behandlingen administreres oralt eller intravenøst.

Topikal behandling er behandling til at fjerne MRSA-bærertilstand. Behandlingen tager oftest 5 dage og omfatter fjernelse af bakterien med en antibiotikasalve til næsen og en bakteriedræbende sæbe.

 

Smittemåde og smitterisiko

MRSA smitter som andre stafylokokker og overføres primært ved tæt kontakt med MRSA-positive mennesker eller dyr. Enkeltstående kontakter med MRSA-positive mennesker eller dyr er ikke ensbetydende med, at man bliver bærer. MRSA smitter ved direkte og indirekte kontakt (3.1) samt ved støvsmitte. Den hyppigste smittevej af MRSA er overførsel via hænderne fra én person til en anden eller via forurenede genstande.

Øget smitterisiko ses fortrinsvist hos personer, der er i hyppig og tæt kontakt med personer med MRSA, f.eks. i samme husstand eller med MRSA-smittede dyr. I kontakten med husdyr udgør støvsmitte i stalden en væsentlig risiko ved smittespredning. Mængden af bakterier har betydning for smitterisikoen og MRSA-bakterien kan overleve længe (måneder) i miljøet.

Uddannelse og oplæring

Den enkelte afdelingsledelse har ansvaret for kendskab til retningslinjen om MRSA samt implementering i de enkelte afdelinger.

Screening af patienter for MRSA

Indledende undersøgelse for MRSA (screening) omfatter afklaring af eventuelle risikosituationer samt eventuel podning. Risikosituationer fremgår af nedenstående skema for screening for MRSA.

Hvornår skal der udspørges om risikosituationer for MRSA

  • • Ved indlæggelse på somatisk hospital

    • • Alle, der indlægges på hospital, skal spørges, om der foreligger en risikosituation.

 

  • • Ved indlæggelse på psykiatrisk hospital

    • • Den enkelte hospitalsledelse kan dispensere fra kravet om forespørgsel til de almene risikosituationer ved indlæggelser på børne- og ungdomspsykiatriske samt voksenpsykiatriske afdelinger, hvor patienten selv og de øvrige patienter på afdelingen er selvhjulpne og i øvrigt somatisk raske. Dette gælder ikke gerontopsykiatriske afdelinger.

 

  • • Ved sammedags-kirurgi

    • • Alle, der kommer til sammedags-kirurgi på hospitaler eller klinikker, skal udspørges, om der foreligger en risikosituation.

 

  • • Ved ambulant undersøgelse og behandling

    • • Patienten skal som hovedregel ikke spørges om risikosituationer, med mindre der er tale om et kirurgisk indgreb, forestående sammedags-kirurgi eller der er tale om efterfølgende indlæggelse på hospital

    • • Anlæggelse af katetre, perifer venekateter eller lignende i forbindelse med undersøgelse kræver ikke, at der spørges om MRSA, med mindre der ved indgrebet anvendes profylaktisk antibiotika.

 

  • • Ved infektion

    • • Personer med infektion, der kan være forårsaget af stafylokokker, og som inden for de sidste 6 måneder har været i en risikosituation, skal podes for MRSA.

 

  • • Ved graviditet

    • • Gravide spørges om risikosituationer ved 1. kontakt til sundhedsvæsnet, typisk hos egen læge eller på hospital.

 

Et negativt MRSA-podesvar er gældende i 4 uger. Dette gælder for personer, der podes for MRSA, fordi de har været i en risikosituation.

 

Skema til screening for MRSA

Podning for MRSA og isolation ved indlæggelse og sammedags-kirurgi

Risikosituation

Podning

Isolation

Tidligere fået påvist MRSA

Ingen negativ MRSA-test eller mindre end 3 negative test inden for 1 måned

+*

+

Et hold negative MRSA-test mere end 1 måned efter afsluttet behandling

+

-

MRSA-fri1

-

-

Inden for de sidste 6 måneder haft kontakt med MRSA-positiv person

Boet sammen med eller haft anden husstandslignende kontakt med en person, der er MRSA-positiv

 

+

 

-

Inden for de sidste 6 måneder modtaget behandling på hospital eller klinik i udlandet (uden for Norden)2

 

For denne patientgruppe se også Screening for multiresistente bakterier efter ophold på udenlandske sygehuse (4.13)

Ophold på hospital eller klinik længere end 24 timer, inden for de sidste 7 dage

+

+

Ophold på hospital eller klinik længere end 24 timer for mere end 7 dage siden

+

-

Ophold på hospital eller klinik kortere end 24 timer, men der har været udført invasivt indgreb, f.eks. anlæggelse af dræn eller katetre, dialyse, syning af sår.

Injektioner, blodprøvetagning eller anlæggelse af perifert venekateter anses ikke som invasive indgreb

 

 

 

+

 

 

 

 

 

 

-

Ophold på hospital eller klinik kortere end 24 timer uden invasivt indgreb

-

-

Inden for de sidste 6 måneder haft direkte eller indirekte kontakt med levende svin

Arbejdet ugentligt eller hyppigere i en svinestald eller på anden måde haft hyppig og tæt kontakt med levende svin

 

+*

 

+

Husstandsmedlem til person med kontakt til levende svin

+

-

Inden for de sidste 6 måneder haft direkte eller indirekte kontakt med mink

Arbejdet ugentligt eller hyppigere i en minkfarm eller er husstandsmedlem til person, der har arbejdet på minkfarm

 

+

 

-

Inden for de sidste 6 måneder haft ophold på asylcentre (personale undtaget) eller i flygtningelejre og krigszoner

 

 

 

+

 

 

(+/-)3

* Her tilbydes PCR hurtigdiagnostik. Ved negativt PCR svar kan isolationsforanstaltningerne ophæves.

1 Patienten kan erklæres MRSA-fri, når der foreligger minimum 2 hold negative MRSA-podninger inden for 6 måneder. Første prøve skal tidligst være foretaget 1 måned efter afsluttet behandling. Anden podning foretages tidligst 6 måneder efter afsluttet behandling.

2Patienter, der inden for de sidste 6 måneder har været indlagt på udenlandske hospitaler uden for Norden skal ud over MRSA også podes for andre multiresistente bakterier, se (4.13).

3Patienter med aktiv luftvejsinfektion, inficerede sår eller øget modtagelighed hos medpatienter (f.eks. på intensiv- og neonatalafdelinger) bør isoleres, indtil podesvar foreligger.

 

Dokumentation

Det skal fremgå af den elektroniske patientjournal, at patienten er spurgt, om der foreligger en risikosituation, og om patienten er podet.

 

Podning

Der podes med eSwab fra følgende lokaliteter

  • • Næse

  • • Svælg

  • • Perineum, alternativt Crena ani.

 

Desuden fra eventuelle

  • • Sår

  • • Hudaffektioner som eksem eller psoriasis

  • • I.v. indstiks- eller drænsted

  • • Urin, såfremt patienten har urinvejskateter

  • • Trakealsekret, såfremt patienten er intuberet.

 

Der anvendes én eSwab fra hver af lokaliteterne og prøverne sendes til Klinisk Mikrobiologisk Afdeling.

 

Rekvirering af prøver

Prøverne rekvireres elektronisk i Clinical Suite KMA-svar/rekvisition. For screening for MRSA vælg pakke og derefter MRSA og afkryds lokaliteter. Øvrige lokaliteter bestilles som MRSA og lokaliteten.

Desuden skal der svares på følgende spørgsmål

  • • Antibiotika før prøvetagning?

  • • Antibiotika efter prøvetagning?

  • • Er der ved positivt udfald samtykke fra patienten, til at MRSA-teamet må kontakte patienten?

  • • Har patienten inden for de seneste 6 måneder været indlagt på hospital uden for Norden?

  • • Har patienten tidligere fået påvist MRSA?

  • • Har patienten kontakt med levende svin?

 

Såfremt et af de sidste to spørgsmål er afkrydset med et ”Ja”, vil der også blive foretaget hurtigdiagnostik med PCR. PCR hurtigdiagnostik foretages kun på podninger fra næse-, svælg- og perineum.

På prøver, der er Klinisk Mikrobiologisk Afdeling i hænde inden kl. 11.00, kan der forventes svar inden for 7 timer for PCR hurtig diagnostik. Svartid på dyrkning er uændret 4-6 døgn.

I tilfælde af positive fund kan Behandling af MRSA-bærertilstand hos indlagte patienter komme på tale.

Ved ophold på udenlandske hospitaler og klinikker anvendes pode-rekvisition til multiresistente bakterier (4.13).

Ophævelse af isolation på baggrund af screeningsresultater

Isolation kan ophæves hos

  • • Personer, som har været i en risikosituation og MRSA ikke er påvist

  • • Tidligere MRSA-positive personer med 3 hold negative podninger fra næse, svælg, perineum og tidligere positive områder med mindst 1 uges interval. Podningerne foretages tidligst 7 dage efter afsluttet behandling med antibiotika/mupirocin/klorhexidin

  • • Tidligere MRSA-positive personer, som har et negativt prøvesæt mindst 1 måned efter afsluttet behandling.

MRSA-fri

Patienten kan erklæres MRSA-fri, når der foreligger minimum 2 hold negative MRSA-podninger inden for 6 måneder

  • • 1. prøve skal tidligst være foretaget 1 måned efter afsluttet behandling

  • • 2. prøve foretages tidligst 6 måneder efter afsluttet behandling.

Fund af MRSA hos indlagt patient

Ved uventet fund af MRSA hos indlagt patient iværksættes isolation, se Isolation af indlagte MRSA-positive patienter

  • • Medpatienter, som den pågældende har ligget på stue med under den aktuelle indlæggelse podes for MRSA, se Podning. Er patienten udskrevet, kontaktes denne med en opfordring om at lade sig pode for MRSA hos egen læge

    • • Medpatienter isoleres først ved eventuelt positivt prøvesvar

    • • Det anbefales at føre stuelister, så man kan finde frem til, hvem der har ligget på stue med en MRSA-positiv patient

  • • Opsporing af smittekilde, iværksættelse af topikal behandling samt opfølgende podninger udarbejdes i samarbejde med Infektionshygiejnen

  • • Behandling af evt. infektion med MRSA iværksættes i samarbejde med Klinisk Mikrobiologisk Afdeling/Infektionsmedicinsk Afdeling

  • • Podning af personale med kontakt til MRSA-positiv patient kan kun komme på tale ved Udbrud af MRSA på hospital og sker altid i samarbejde med Infektionshygiejnen.

Udbrud af MRSA på hospital

Ved udbrud forstås mindst to tilfælde af samme MRSA-type i samme tidsperiode, hvor der er sket spredning uden for en sengestue

  • • Ved udbrud følges Håndtering af udbrud med smittefarlige sygdomme på sygehus (4.0).

Isolation af indlagte MRSA-positive patienter

Sengestue

  • • Patienten isoleres på enestue

  • • Patienten skal have eget bad og toilet eller bækkenstol. Fælles toilet og bad kan benyttes, hvis dette rengøres og desinficeres efter hvert brug

  • • Stofbetrukne møbler, der ikke har vaskbart betræk, fjernes fra stuen (12.1.9)

  • • Dørene skal holdes lukkede, da stafylokokker kan spredes med støv

  • • Patienten må kun forlade stuen efter nærmere aftale med Infektionshygiejnen og forudsat, at de implicerede afdelinger er orienteret om MRSA.

Adgang til stuen/besøgende

  • • Indgangen til stuen skal markeres med isolationsskilt (bilag til retningslinjen), hvoraf det fremgår, hvilke værnemidler/hvilken håndhygiejnemetode der skal anvendes

  • • Besøgende betragtes som isolerede sammen med patienten og må kun opholde sig i isolationsenheden. De må ikke benytte afdelingens øvrige faciliteter eller besøge andre patienter. Besøgende kan dermed undgå at bære værnemidler, men skal informeres om vigtigheden af håndhygiejne, når stuen forlades. Besøgende instrueres i udførelsen heraf. Besøgende, der deltager i plejen, skal anvende værnemidler som det øvrige personale.

Håndhygiejne

  • • Der skal foretages hånddesinfektion (2.1), før stuen forlades

  • • Patienter instrueres i håndhygiejne. Ikke selvhjulpne patienter tilbydes hjælp i forbindelse med måltider, toiletbesøg/brug af bækken.

Værnemidler

  • • Ved direkte patientkontakt og kontakt med patientnære ting skal der anvendes éngangshandsker (2.1) og langærmet arbejdsdragtbeskyttelse (2.2)

  • • Kirurgisk maske (2.2) anvendes

    • • Ved risiko for stænk og sprøjt inden for 1 meters afstand fra patienten

    • • Hos svælgpositive patienter med luftvejsinfektion med hoste og ekspektoration, inden for 1 meters afstand fra patienten

    • • Ved sugning af luftvejene

    • • Ved sengeredning og større forbindingsskift

  • • Brug af personlige værnemidler kan dog fraviges i de tilfælde, hvor man kun skal give en kortfattet besked uden at have kontakt med patient eller inventar på stuen.

Snavsetøj

  • • Snavsetøj skal lægges i snavsetøjspose på stuen. Snavsetøjsposen lukkes herefter og opbevares i skyllerum/affaldsrum. Alternativt kan snavsetøjspose stå i isolationsenheden, hvor snavsetøjsposen lukkes og skiftes mindst én gang i døgnet

  • • Stærkt forurenet eller vådt snavsetøj pakkes i tørt linned eller i plastpose, før det placeres i snavsetøjsposen.

Affald

  • • Affald emballeres i plastpose, som lukkes på stuen og bortskaffes som almindelig dagrenovation. Dette gælder for eksempel værnemidler, emballage, tørre forbindinger

  • • Stikkende eller skærende affald samt éngangsmateriale indeholdende blod, pus eller vævsvæske, som vil dryppe ved sammenpresning, skal bortskaffes som klinisk risikoaffald, henholdsvis i kanyleboks eller gul affaldssæk, som medbringes på isolationsstuen.

Bestik og service

  • • Efter brug anbringes bestik og service direkte i opvaskemaskine eller madvogn/afryddervogn

  • • Der anvendes éngangshandsker (2.1) ved håndtering af snavset bestik og service.

Dokumenter

  • • Patientens journal og andre dokumenter bør ikke medbringes på isolationsstuen.

Laboratorieprøver

  • • Der medtages kun de nødvendige prøvetagningsglas

  • • Undgå at forurene prøvetagningsglas på ydersiden

  • • Der anvendes éngangs- eller flergangsstaseslange. Flergangsstaseslange desinficeres, inden stuen forlades.

Daglig rengøring af isolationsstuen

  • • Isolationsstue, inventar, udstyr samt bad og toilet rengøres dagligt

    • • Efterfølgende desinficeres kontaktpunkter (f.eks. håndtag, sengeheste, vandhaner, toiletsæder, toiletskylleknap, klokkesnor, fjernbetjeninger og kontakter til lys og på inventar) med et spritholdigt middel (f.eks. ethanol 70-85%)

  • • Rengøringsudstyr

    • • Desinficeres med et spritholdigt middel (f.eks. ethanol 70-85%) efter brug

    • • Flergangsklude og mopper emballeres i plastpose, som lukkes.

Apparatur og medicinske flergangsartikler

  • • Apparatur og medicinske flergangsartikler skal så vidt muligt være stuebundne

  • • Rengøring af apparatur og medicinske flergangsartikler, der ikke er stuebundne

    • • Apparatur og medicinske flergangsartikler, der har været anvendt i forbindelse med undersøgelse og behandling, rengøres og desinficeres i afsnittets vaskedekontaminator eller rengøres og desinficeres efterfølgende med et spritholdigt middel (f.eks. ethanol 70-85%)

Undersøgelse eller behandling uden for sengestuen

  • • Berørte afdelinger informeres

  • • Patienten transporteres iført rent tøj og i rent sengelinned

  • • Umiddelbart før transporten aftørres sengeheste samt sengegavle med et spritholdigt middel (f.eks. ethanol 70-85%). Det medfølgende personale skal derfor ikke anvende personlige værnemidler under selve transporten, men kun udføre håndhygiejne (2.1) efter transporten

  • • Ved luftvejsinfektion skal patienten om muligt bære kirurgisk maske (2.2)

  • • Patienten køres direkte til undersøgelses- og behandlingsstue. Minimer så vidt muligt opholdstid i ventefaciliteter

  • • Journal eller andre dokumenter må ikke anbringes i patientens seng

  • • Ved direkte patientkontakt, f.eks. forflytning, anvendes værnemidler (2.2)

  • • Forholdsregler for modtageafsnit, se Isolation af MRSA-positive patienter i ambulatorier, terapi- og røntgenafdelinger samt skade/modtagelser og Isolation af MRSA-positive patienter på operationsafdelinger og opvågning.

Ophævelse af isolation af indlagte MRSA-positive patienter

Rengøring af isolationsstuen

Gælder efter udskrivelse eller ved ophævelse af isolation af MRSA-positiv patient

  • • Kontaktpunkter (f.eks. håndtag, sengeheste, vandhaner, toiletsæder, toiletskylleknap, klokkesnor, fjernbetjeninger og kontakter til lys og på inventar) og vandrette flader på stue og toilet/baderum rengøres og desinficeres med et spritholdigt middel (f.eks. ethanol 70-85%)

  • • Lodrette flader og gulve rengøres som vanligt

  • • Toiletbørste rengøres i bækkenkoger og toiletrulle kasseres

  • • Èngangsudstyr, der har ligget fremme på sengestuen under isolationen, kasseres

  • • Linned, som patienten har adgang til, fjernes fra skab på stuen

  • • Rengøringsudstyr

    • • Rengøres og desinficeres med et spritholdigt middel (f.eks. ethanol 70-85%)

    • • Flergangsklude og mopper emballeres i plastpose, som lukkes.

Seng, dyne, pude, forhæng, møbelbetræk og gardiner

  • • Dyne, pude, sengeforhæng og møbelbetræk sendes til vask i snavsetøjspose

  • • Seng og madras rengøres og desinficeres med et spritholdigt middel (f.eks. ethanol 70-85%), inden de flyttes fra isolationsenheden, eller når isolationsregimet ophæves

  • • Gardiner sendes til vask ved synlig forurening.

Apparatur, medicinske flergangsartikler og hjælpemidler

  • • Ved ophævelse af isolation skal apparatur, medicinske flergangsartikler og hjælpemidler rengøres og desinficeres i afdelingens vaskedekontaminator eller rengøres og desinficeres med et spritholdigt middel (f.eks. ethanol 70-85%)

  • • Ved hjælpemidler udlånt fra andre afdelinger skal der foreligge en aftale om, hvilken personalegruppe der skal foretage rengøring og desinfektion.

Blade og aviser

  • • Kasseres.

Procedurer ved mors

  • • Ved istandgørelse opretholdes isolationsretningslinjen

  • • Kapelpersonalet orienteres.

Isolation af MRSA-positive patienter i ambulatorier, terapi- og røntgenafdelinger samt skade/modtagelser

Det forhold, at patienten er MRSA-positiv, må ikke udsætte relevant undersøgelse, behandling, genoptræning m.v.

Modtagelse og behandling af patient

  • • Den modtagende afdeling skal informeres forud om modtagelse af en indlagt MRSA-positiv patient. For patienter, som kommer fra hjemmet, skal der så vidt muligt orienteres

  • • Inden for 1 meters afstand fra patienten skal udstyr og inventar, som ikke anvendes på undersøgelses- eller behandlingsstuen, fjernes. Alternativt tildækkes eller rengøres og desinficeres udstyr og inventar efter endt behandling

  • • Ankommer patienten i seng, skal denne under undersøgelse/behandling placeres, således der ikke er risiko for, at sengetøjet kontaminerer øvrigt inventar

  • • Det skal tilstræbes, at opholdstid i venteværelser minimeres

  • • Døre til undersøgelses- og behandlingsstuer skal holdes lukkede

  • • Ved behandling med direkte patientkontakt og ved kontakt med patientnære ting skal der anvendes værnemidler (2.2). I situationer, hvor der ikke er direkte patientkontakt, som eksempelvis når patienten afhentes i venteværelse eller ved samtale/tilsyn, er værnemidler ikke påkrævet

  • • MRSA-positive patienter kan deltage i bassintræning, såfremt de ikke har hudinfektioner og/eller inficerede/væskende sår.

 

Ved behandling, der ikke indebærer fysisk kontakt, kan der udarbejdes individuelle retningslinjer for personale i samarbejde med Infektionshygiejnen, f.eks. ved genoptræning og rehabilitering.

Rengøring i ambulatorier, terapi- og røntgenafdelinger samt skadestuer/modtagelser

  • • Kontaktpunkter (f.eks. træningsudstyr/maskiner, håndtag, lejeoverflader, stolesæder, armlæn m.v.) på undersøgelses- eller behandlingsstuen, som patient og personale har været i kontakt med, desinficeres med et spritholdigt middel (f.eks. ethanol 70-85%)

  • • Vandrette flader, som kan være kontamineret med stænk, sprøjt eller berørt af patient eller personale, rengøres og desinficeres med et spritholdigt middel (f.eks. ethanol 70-85%)

  • • Apparatur og medicinske flergangsartikler, der har været anvendt i forbindelse med undersøgelse og behandling, rengøres og desinficeres i afsnittets dekontaminator eller rengøres og desinficeres med et spritholdigt middel (f.eks. ethanol 70-85%)

  • • Affald emballeres i plastpose, som lukkes på stuen og bortskaffes som klinisk risikoaffald

  • • Gulvet vaskes, såfremt der har været spild og ellers ved behov.

Isolation af MRSA-positive patienter på operationsafdelinger og opvågning

Modtagelse og behandling af patient

  • • Den modtagende afdeling skal informeres forinden modtagelse af en indlagt MRSA-positiv patient. For patienter, som kommer fra hjemmet, skal der så vidt muligt orienteres

  • • Inden for 1 meters afstand fra patienten skal udstyr og inventar, som ikke anvendes på undersøgelses- eller behandlingsstuen, fjernes. Alternativt tildækkes eller rengøres og desinficeres udstyr og inventar efter endt behandling

  • • Ankommer patienten i seng, skal denne under undersøgelse/behandling placeres, således der ikke er risiko for, at sengetøjet kontaminerer øvrigt inventar

  • • Det skal tilstræbes, at opholdstid i venteværelser minimeres

  • • Opvågningen skal foregå på enestue med lukket dør

  • • Alle, der opholder sig på operationsstuen, indtil slutrengøring er foretaget, skal ved direkte patientkontakt og kontakt med patientnære ting anvende værnemidler (2.2)

  • • I situationer, hvor der ikke er direkte patientkontakt, som eksempelvis når patienten afhentes i venteværelse eller ved samtale/tilsyn, er værnemidler ikke påkrævet.

Rengøring på operationsstuer og opvågning

  • • Apparatur og medicinske flergangsartikler, der har været anvendt i forbindelse med undersøgelse og behandling, rengøres og desinficeres i afsnittets dekontaminator eller rengøres og desinficeres med et spritholdigt middel (f.eks. ethanol 70-85%)

  • • Vandrette flader, som kan være kontamineret med stænk og sprøjt eller berørt af patient eller personale, rengøres og desinficeres med et spritholdigt middel (f.eks. ethanol 70-85%)

  • • Kontaktpunkter (f.eks. håndtag, lejeoverflader, stolesæder og armlæn), som patient eller personale har været i kontakt med, desinficeres med et spritholdigt middel (f.eks. ethanol 70-85%)

  • • Gulvet vaskes på operationsstuen. På opvågningsstuen vaskes gulvet, såfremt der har været spild og ellers ved behov.

 

For specifikke retningslinjer vedrørende håndtering af MRSA-positive patienter på OP se endvidere retningslinje (6.1), bilag 1.

Behandling af MRSA-bærertilstand hos indlagte patienter

Topikal behandling for MRSA-bærertilstand

Behandlingen varer 5 dage. Behandling kan dog forlænges til 10 dage ved svælgbærertilstand. Behandlingen bør i hvert enkelt tilfælde aftales med Infektionshygiejnens MRSA-team.

 

Behandling af bakterien i næsen

  • • Med en vatpind påføres Mupirocin Nasalsalve 2% rundt i begge næsebor 2 gange dagligt. Der bruges en mængde svarende til et stort tændstikhoved

  • • Efter påføringen klemmes næseborene let sammen for at fordele salven

  • • Efterfølgende udføres håndhygiejne (2.1).

 

Behandling af bakterien fra hud og hår

  • • Daglig helkropsvask og hårvask med klorhexidinsæbe 4% med glycerol

For at forebygge udtørring af huden anbefales det at gøre huden våd, før der vaskes med rigelig mængde sæbe, skyl grundigt

  • • Der må ikke anvendes andre former for sæbe i behandlingsperioden, da klorhexidinsæbens effekt forringes, hvis der anvendes andre former for sæbe. Det er derfor vigtigt, at al håndsæbe, bodyshampoo, hårshampoo og lignende erstattes af klorhexidinsæbe i behandlingsperioden

    • • Efter vask må der gerne anvendes både hårbalsam, bodylotion, deodorant, aftershave, makeup og lignende

  • • Efter badet bruges rene håndklæder og der tages rent tøj på.

 

Tøj og sengetøj

  • • Under behandlingsforløbet skiftes tøjet dagligt. Patienten bør under behandlingsforløbet anvende hospitalets tekstiler. Bruges der privat tøj, skal dette vaskes ved så høj temperatur som muligt

  • • Sengetøj skiftes dagligt.

Behandling af MRSA hos nyfødte og børn op til to år

  • • Ved fund af MRSA under indlæggelse, iværksættes som hovedregel ikke behandling for bærertilstand. Behandlingen skal i hvert enkelt tilfælde aftales med Infektionshygiejnens MRSA-team.

Behandling af husdyr-MRSA

  • • For patienter med ugentlig eller hyppigere kontakt til levende svin eller mink giver det ikke mening at forsøge at fjerne bakterien, idet disse patienter hele tiden udsættes for bakterien. Behandling kan komme på tale under indlæggelse og ved klinisk infektion

  • • Patienter, med husdyr-MRSA, som ikke har ugentlig kontakt med levende svin eller mink, tilbydes topikal behandling for MRSA-bærertilstand.

Transport af MRSA-positive patienter

  • • Ved bestilling af ambulance, ambulancefly, liggende patienttransport eller lignende informeres AMK-vagtcentralen om, at der ved fysisk kontakt såsom forflytnings- eller behandlingsopgaver skal anvendes værnemidler (2.2)

  • • Ved bestilling af anden transport (f.eks. fælles sygetransport og taxa) må der ikke informeres om, at patienten har MRSA. Patienter med MRSA kan benytte transport sammen med andre patienter, såfremt følgende forholdsregler overholdes

    • • Eventuelle sår skal være dækket af en tætsluttende ren og tør forbinding

    • • Patienten skal være iført rent tøj

    • • Patienten skal foretage hånddesinfektion inden transporten

    • • Hvis patienten har en akut luftvejsinfektion, skal patienten transporteres alene. Næse/svælg bærertilstand betragtes ikke som en luftvejsinfektion.

Screening af sundhedspersonale for MRSA

Hvilket sundhedspersonale skal screenes for MRSA

Afdelingsledelsen er ansvarlig for at oplyse alt sundhedspersonale, der varetager opgaver med pleje, undersøgelse og behandling, at de skal screenes for MRSA hurtigst muligt, hvis de har været i en risikosituation.

Risikosituationer for MRSA hos sundhedspersonale

  • • Arbejde (herunder studie- og praktikophold) med patientkontakt på udenlandsk hospital, plejebolig, institution eller klinik uden for Norden

  • • Arbejde på afdeling i Danmark og øvrige Norden, hvor der har været udbrud af MRSA på arbejdsstedet

  • • Inden for de sidste 6 måneder har modtaget behandling på hospital eller klinik i udlandet (uden for Norden) og opholdet har varet over 24 timer og/eller der er udført invasivt indgreb (f.eks. anlæggelse af fremmedlegeme eller suturering). Injektioner og blodprøvetagning betragtes ikke som invasive indgreb

  • • Sundhedspersonale, der har arbejdet under dårlige hygiejniske forhold (f.eks. krigszoner, flygtningelejre eller på udenlandske børnehjem)

  • • Sundhedspersonale der ugentligt eller hyppigere arbejder i en svinebesætning eller på en minkfarm

  • • Sundhedspersonale, der er MRSA-negativ, men bor i en husstand med en MRSA-positiv person, skal undersøges hver 6. måned, indtil husstanden er MRSA-fri

  • • Sundhedspersonale, der månedligt eller hyppigere medvirker til overflytning fra udlandet af patienter med øget risiko for at være smittet med MRSA, eller som regelmæssigt arbejder i udlandet (”pendlerpersonale”), undersøges hver 6. måned

  • • Udenlandsk sundhedspersonale (eksklusiv Norden), der under ansættelse/studieophold og lignende skal have kontakt med patienter, skal undersøges for MRSA og behandles for evt. bærertilstand. Såfremt der ikke foreligger dokumentation for MRSA-undersøgelse inden for den sidste måned, foretages undersøgelse inden start af arbejde.

 

Sundhedspersonale, der bor på gård med levende svin eller mink (og ikke selv ugentligt eller hyppigere arbejder ved dyrene), skal kun lade sig teste, såfremt en person i husstanden er fundet MRSA-positiv.

Forholdsregler for sundhedspersonale indtil der foreligger podesvar

Personale må gå på arbejde, indtil der foreligger podesvar, med mindre der er symptomer på akut sygdom som f.eks.

  • • Luftvejsinfektion

  • • Sår eller bylder på hænder og underarme eller MRSA-positive sår og bylder, der ikke kan tildækkes med en tætsluttende forbinding.

Ved fund af MRSA-positivt sundhedspersonale

Sundhedspersonale, der har fået påvist MRSA, skal oplyse arbejdsgiver herom.

Sundhedspersonale må som hovedregel møde på arbejdet, når de har modtaget mundtlig og skriftlig instruktion fra Infektionshygiejnen og behandling for bærertilstand er påbegyndt.

Personale med symptomer på akut sygdom som f.eks. luftvejsinfektion, sår og bylder må ikke møde på arbejde, før personalet er symptomfri og behandling for bærertilstand/infektion er påbegyndt.

For sundhedspersonale, der gentagende får påvist MRSA, kan ledelsen træffe aftale om eventuel omplacering til mindre følsomt arbejdsområde.

Behandling af MRSA-bærertilstand hos sundhedspersonale

MRSA-smittet personale følger Sundhedsstyrelsens vejledning om behandling af MRSA-bærertilstand.

Behandlingen tilrettelægges i samarbejde med Infektionshygiejnen i henhold til Topikal behandling for MRSA bærertilstand

Behandlingen tager normalt 5 dage, behandling kan dog forlænges til 10 dage ved svælgbærertilstand.

 

Kontrolpodning efter behandling af MRSA-bærertilstand hos sundhedspersonale

  • • 1 dag efter afsluttet behandling

  • • 7 dage efter afsluttet behandling

  • • 14 dage efter afsluttet behandling

  • • 21 dage efter afsluttet behandling svarende til ”månedskontrol”

  • • 6 måneder efter afsluttet behandling.

Referencer

Sundhedsstyrelsen - Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA, 3. udgave 2016

Tilgængelig på https://www.sst.dk/da/udgivelser/2016/~/media/430A2A77872E479FA9EBC42A5E053BFC.ashx

Hentet 01-10-2018.

 

Statens Serum Institut - Infektionshygiejniske retningslinjer for hospitaler

Tilgængelig på https://www.ssi.dk/Smitteberedskab/Infektionshygiejne/Retningslinjer/Supplerende%20infektionshygiejniske%20retningslinjer/MRSA.aspx

Hentet 01-10-2018.