Hud mod hud, tidlig kontakt gennem hudnær pleje

Der er i afsnittet ikke kliniske retningslinjer for hvordan hud mod hud (herefter hmh) pleje praktiseres, hvilket er et problem for både børn, forældre og plejepersonale, da der er evidens for gavnlige effekter heraf.

Samtlige indlagte børn, i det omfang de opfylder beskrevne kriterier for at være omfattet af hud mod hudplejen. Dette betyder at: Denne retningslinje primært er rettet mod børn over 28 uger, som i øvrigt opfylder kriterierne for hmh. Dette begrundes i, at der er brug for yderligere undersøgelser af effekten af hmh for børn under 28 uger, og denne gruppe børn er derfor alene omfattet af denne anbefaling efter en skærpet individuel vurdering af barnet.

Hud mod hud (hmh)

Barnet iført ble og evt. hue ved behov, placeres direkte på huden på forsiden af kroppen af omsorgsgiver (primært forældrene). Der kan eksempelvis anvendes slynge som hjælperedskab.

Formålet er at angive retningslinje for hudnær/hud mod hudpleje, som er i overensstemmelse med gældende internationale anbefaling, så praksis her bliver baseret på evidens.

Der er lavet litteratursøgning på engelsk i Cinahl og Pub Med, hvor der er valgt litteratur på baggrund af relevans og aktualitet. Litteraturen er læst og diskuteret i et fagligt forum bestående af 10 meget erfarne sygeplejersker (7-15 års anciennitet i afsnittet), med henblik på anvendelse i egen kliniske praksis.

Anbefaling

At barnet under indlæggelsen adskilles mindst muligt fra sin mor og opholder sig mest muligt hos mor (eller far) hud mod hud.

De gavnlige effekter af hmh øges i takt med længere tid tilbragt hmh. Til gengæld er lidt bedre end ingenting.

Det er altid en konkret klinisk vurdering omkring det enkelte barn, der ligger til grund for brugen af hmh.

Børn under 28 uger vurderes i samarbejde med læge og øvrige børn af sygeplejerske, der ved behov konfererer med ansvarshavende sygeplejerske.

Det naturlige førstevalg er hmh men altid i samarbejde og dialog med forældrene omkring hvad de ønsker og magter. Sygeplejesamtaler anvendes her som redskab til at sikre dialogen.

Hud mod hud bør (særligt hos de præmature) være af mindst en times varighed af gangen, for at give barnet mulighed for at finde ro og få et stabiliserende udbytte.

Hmh opstartes så hurtigt som barnets tilstand tillader det, gerne inden for de første 6 timer og helst ikke senere end 3 døgn efter fødslen.

Fædre til sectiobørn eller andre mature eksempelvis diabetesbørn, kan med fordel være hud mod hud hos far indtil mor ankommer til neonatalafsnittet.

Forældre informeres senest ved ankomsten til neonatalafsnittet (før ved evt. rundvisning her eller anden kontakt med os) om hmh, og at vi som udgangspunkt forventer, at de ønsker dette praktiseret omkring deres børn på baggrund af de mange gavnlige effekter heraf.

Forældrene informeres mundtligt om følgende fordele ved hmh (og pjecen: ”Tidlig kontakt” udleveres gerne):

• • Hmh virker stabiliserende på barnet som sover og vokser bedre

• • Amningen lykkes oftere

• • Der er et bedre samspil med barnet, fordi forældrene lærer deres barn at kende under hmh

Det anbefales, at plejepersonalet støtter forældre i at udøve hmh til deres barn, dels med information om fordelene ved hmh og dialog om forældrenes ønsker/ressourcer og dels ved praktisk hjælp til det (drikkevarer, beskæftigelse, hjælp til lejring, lille spejl osv.).

Kriterier:

Barnets samlede stabilitet ligger til grund for vurdering om hmh.

Det anbefales, at barnet er i sin habituelle tilstand i forhold til iltbehov (vejledende max op til 40-50 %) og antallet af alarmer fra Sao2 og pulsfald (et BPD barn, i sin habituelle tilstand hvori indgår alarmer kan således godt modtage hmh)

Hvis barnet derimod er ustabilt eksempelvis med tiltagende antal alarmer, stigende iltbehov udsættes hmh indtil barnet igen er stabilt.

Denne retningslinie er primært rettet mod børn over 28 uger, som i øvrigt opfylder kriterierne for hmh,

Dette begrundes i, at der er brug for yderligere undersøgelser af effekten af hmh for børn under 28 uger, og denne gruppe børn tilbydes derfor hmh efter en skærpet individuel vurdering af barnet i samarbejde med læge og evt. ansvarshavende sygeplejerske. Under hmh anbefales brug af temperaturføler fra kuvøsen (der så imens sættes på aircontrol), for at monitorere barnets temperatur løbende. Ved behov for at tilføre barnet varme kan gelposer fra varmeskabet eventuelt bruges så hmh ikke afbrydes af den grund alene.

(Enkelt studie bekræfter disse børns evne til at holde tp ved brug af hat, kuvøselune svøb og en dyne over samt en ”rede” af et sammenrullet svøb for at mindske varmetab til siderne. Når disse børn flyttes fra kuvøse til mor eller omvendt anbefales det, at mor evt. står op og får barnet på huden direkte. Ellers flyttes barnet svøbt med lunt svøb for at mindske varmetabet).

HMH afbrydes når:

Barnet under hmh får fald i Sao2 grundet apnø eller pulsfald, hvor barnet på trods af relevante tiltag med stimulation og evt oxigenering ikke retter sig.

Barnet ikke længere er habituelt i forhold til værdier og behov for stimulation og ilt.

Fysiologiske og psykologisk fordele ved hud mod hud for barnet:

Holder temperaturen bedre

Mere kredsløbsstabile

Bedret respiration, Sao2 bedres

Fordøjelse bedres

Stress mindskes (cortisol lavere), og risikoen for hjerneblødninger mindskes herved evt.

Stabiliserer sig hurtigere (homeostase) efter ubalance og stress

Bedre søvn (mere dyb søvn, dvs. mere maturt søvnmønster)

Bedre smertehåndtering (smertescorer mindre)

Stabiliserer blodsukkeret

Amning lykkes oftere, dier tidligere og længere

Bedre vækst

Mulighed for tidligere udskrivelse

Tilknytningsfremmende.

Fysiologiske og psykologiske fordele ved hud mod hud for mor (far er mindre undersøgt):

Mindsket hyppighed af depressioner

Øget oxytocinrelease (virker afslappende, blodtrykssænkende, angstreducerende, giver psykologisk velvære, sammenhæng med øget prolactin release)

Højere mælkeproduktion

Hurtigere heling psykologisk efter præmatur fødsel

Bedre mor/barn samspil med øget sensitivitet overfor barnet

Tilknytningsfremmende

Far får mulighed for mere involvering og større ansvarsfølelse

Ved flytning fra kuvøse til forælder:

Det anbefales, at mor står op tæt ved kuvøsen lidt fremadlænet imod den åbne kuvøseside og får barnet på huden direkte af sygeplejersken, eller hvis mor er tryg ved det tager barnet selv, hvorefter hun sætter sig i stol eller seng som er forberedt dertil.

Hvis mor sidder i stol/seng, flyttes barnet svøbt med kuvøselunt svøb for at mindske varmetabet
 

Barnet flyttes med færrest mulige antal ledninger osv.

Referencer

Charpak N, J G Riuz, J Zupan, A Cattaneo, Z Figueroa, R Tessier, M Christo, G Anderson, S Ludington, S Mendoza; M Mantoa, B Worku; “Kangaroo Mother care: 25 years after” , Acta Pædiatrica, 2005;94: 514-522

Ludington-Hoe SM, Morgan K, Abouelfettoh A; “A Clinical Guideline for implementation of Kagaroo Care With Premature Infants of 30 or More Weeks Post menstrual Age”; Advances in Neonatal Care, Vol l8, No 3S, pp s3-s23

Nyqvist KH, and an Expert Group of the International Network on Kangaroo Mother Care: GC Anderson, N Bergman, A Cattaneo, N Charpak, R Davanzo, U Ewald, S Ludington-Hoe, S Mendoza, C Pallas-Allonso, JG Pelaez, J Sizun, A-M Widstrøm; “State of the art and recommendations Kangaroo mother care: application in a high-tech environment” , Acta Pædiatrica, 2010 99, pp.812-819.

Nyqvist KH, GC Anderson, N Bergman, A Cattneo, N Charpak, R Davanzo, U Ewald, Olbe, S Ludingotn-Hoe, S Medoza, C Pallas-Allonso, JG Ruiz Pelaez, A-M Widstrøm; “Towards universal Kangaroo Mother Care: recommendations and report from the First European conference and Seventh International Workshop on Kagaroo Mother Care”, Acta Pædiatrica 2010 99, p 820-826

Mori R, R Khanna, D Pledge, T Nakayama; “Meta analysis of psysiological effects of skin-to-skin contact for newborns and mothers” ; Pediatrics International (2010) 52, 161-170

World Health Organization, 2003: “Kangaroo Mother Care”.