Iltbehandling til patienter med kendt eller formodet respirationsinsufficiens under indlæggelse
Beskrivelse
Respirationen reguleres primært af blodets CO2 (pH) og O2 inden for snævre grænser. Under normale forhold vil en stigning i PaCO2 udløse en øget respiration. Hos patienter med respirationsinsufficiens over en vis tid vil der opstå en mere eller mindre kronisk forhøjelse af PaCO2 og kroppens kemoreceptorer tilvænnes denne forhøjelse i PaCO2. Respirationen vil i stedet stimuleres af den ledsagende lave PaO2. Øges PaO2 i denne situation pludselig til nærnormal/normalt niveau, som følge af tilført ilttilskud, vil respirationsstimulationen bortfalde og der er risiko for respirationsstop.
Omvendt er en lav PaO2 forbundet med hypoxisk organdysfunktion (cerebral påvirkning, cardiel dysfunktion, nedsat nyrefunktion og ødemer mm.).
I behandlingen af patienter med sygdomme der kan medføre hypoxi og samtidig øget CO2, må iltbehandlingen derfor foretages med speciel hensyntagen til ovenstående.
I den akutte vurdering af patienter mistænkt for respirationsinsufficens indgår arteriepunktur (evt. kapillær gastal), bevidsthedsniveau og en klinisk vurdering af, om patienten er ved at være udtrættet.
Patienter med påvirket bevidsthed og/eller tiltagende respirationsinsufficens (stigende PaCO2 vedvarende hypoxi) observeres og behandles primært på intensivafsnit.
Indikation
Akutte og kroniske tilstande hvor der mistænkes/påvises hypoksæmi.
Kontraindikationer
Ingen absolutte.
Forsigtighed ved tilstande hvor der kan mistænkes kronisk forhøjet PaCO2 og hypoksæmi.
Iltadministrationsformer
Primært anvendes dobbelt iltbrille. Ved nasalstenose eller udpræget mundrespiration kan anvendes maske med sidehuller (Maske til System 22)
Ved iltdoser > 3 l/min tilsluttes varmtvandsfugter (Se Ilt- og respirationsstøttende behandling).
Ved behov for større iltdoser og samtidig forhøjet PaCO2 og sekretproblemer i luftvejene kan bruges Highflow behandling/AIRVO, se Brug af Airvo Highflowfugter/varmtvandsfugter (MR850)- Klinik Medicin, RHN.
Ved fortsat hypoksæmi trods ovenstående og maksimal medicinsk terapi, konfereres med anæstesiafsnittet med henblik på respiratorbehandling.
Praktisk fremgangsmåde
Iltbehandlingen startes umiddelbart med 1 - 2 l/minut, og der tages ny arteriepunktur efter ca. 30 minutter. Ved svær hypoksæmi kan startes med højere iltdoser.
Er der stigende PaO2 (der tilstræbes en saturation på minimum 90%) uden samtidig stigning i PaCO2 (en stigning på 0,5 - 0,7 kan accepteres) fortsættes uændret iltbehandling, og der tages ny arteriepunktur afhængig af den kliniske tilstand.
Ved fortsat lav PaO2 og uden betydende stigning i PaCO2 øges iltdosis med 1 l/minut og arteriepunkturen gentages efter yderligere ½ - 1 time. Denne procedure gentages til tilfredsstillende iltsaturation. Ved stigende PaCO2/acidose (faldende pH < 7,35) bør noninvasiv ventilation/respirator overvejes.
Tilstøder der, i forbindelse med iltbehandling, respirationsstop foretages manuel ventilation med 15 liter ilt på maske og patienten flyttes på intensivafsnittet med henblik på noninvasiv ventilation/respiratorbehandling.
Formål
At patienter, der får iltbehandling i forbindelse med kendt eller formodet respirationsinsufficiens, får en behandling og pleje, der følger nationale rekommandationer.
