Endotrakeal sugning hos voksen intuberet/trakeostomeret intensiv patient

Beskrivelse

Endotrakeal sugning er mekanisk fjernelse af sekret fra lungerne via en oral, nasal eller trakeostomitube.

Indikation for endotrakeal sugning

• • Grov sekretraslen fra luftvejene/synligt sekret i tuben

• • Stigende peak-tryk

• • Faldende tidalvolumen

• • Vigende saturation/forværret arteriepunktur (faldende PaO₂, stigende PaCO₂), cyanose

• • Synligt sekret i tube og slanger

• • Manglende hostekraft

• • Mistanke om aspiration

• • Hoste

• • Prøvetagning

Risici ved endotrakeal sugning

• • Traumer på trakealslimhinden medførende risiko for kolonisering, infektion og blødning

• • Atelektasedannelse direkte eller på grund af afbrudt PEEP

• • Hypoxæmi induceret af sugningen

• • Kardielle arytmier, hyper-/hypotension, vasovagale tilfælde

• • Bronkospasmer

• • Øget intrakranielt tryk

• • Ubehag, smerte og angst

Generelt om sugningsprocedure

• • Undgå kontaminering af patienten, systemet, personalet og omgivelserne

• • Undgå rutinemæssige sugninger

• • Undgå håndventilation. Der er ikke kontrol med, hvor meget luft patienten får og med hvilket tryk

• • Undgå afcuffning. Se instruks for cufftrykmåling

• • Sugeprocedure så kort som muligt maks. 15 sek/gang

• • Undgå instillation af saltvand i tube og trachea. Der er ikke holdepunkter for, at det øger mængden af fjernet luftvejssekret eller forhindrer tubeklotning. Derimod skylles et load af mikroorganismer ned i patientens luftveje. Ved sejt sekret kan der gives saltvandsinhalationer x flere i døgnet

• • Om muligt holdes patientens hovedgærde eleveret mindst 30°, da det bedrer ventilations-/perfusionsforholdene og reducerer risikoen for aspiration

Valg af sugekateter

Som standard anvendes tyndest muligt sugekateter. Ved meget tykt sejt sekret anvendes et lidt større sugekateter fremfor at øge sugestyrken

Et stort sugekateter fylder mere i tuben, hvorfor muligheden for at tage luft ind ovenfra under sugeproceduren reduceres og risikoen for atelektaser og hypoxæmi stiger. Større sugekatetre øger endvidere risikoen for traumer på trakealslimhinden.

Sugekateteret skal behandles sterilt. Sugekateteret må kun nedføres i tuben/trakeostomien én gang af hensyn til risikoen for at føre materiale fra den øvre del af tuben/trakeostomien ned i lungerne.

Sugestyrke

Som standard suges med 150 mmHg svarende til 200 cm H2O/200 mbar/200hPa, aldrig over 300mmHg. Sugestyrken indstilles ved at afklemme slangen, inden der suges. Er sugestyrken for høj, øges risikoen for atelektaser og traumer på trakealslimhinden.

Sugedybde

For at nedsætte ubehaget for patienten og risikoen for slimhindelæsioner og deraf følgende sekundære infektioner, bør der kun suges i tubens længde.

Præoxygenering

Præoxygener ved hjælp af respiratorens sugestøtte. Efter endt sugning slås sugestøtten fra, så snart patientens saturation er i habituelle niveau

Fremstilling

Mundbind samt visir eller briller. Handsker. Sterilt sugekateter

Procedure

• • Udfør håndhygiejne

• • Brug mundbind med visir eller mundbind og beskyttelsesbriller

• • Tag handsker på, eventuelt dobbelt på højre hånd

• • Patienten informeres

• • Respiratoren sættes på sugestøtte. Ved behov afventes præoxygenering hvorefter systemet skilles ved tuben

• • Uden sug føres sugekateteret forsigtigt ned i tubens længde. Derefter trækkes det langsomt tilbage, mens der appliceres sug. Kateteret bør ikke roteres imens, da det er unødvendigt og øger risiko for løsrivelse af biofilm Der bør højest suges i 15 sekunder per gang

• • Den yderste handske på højre hånd trækkes ned over det brugte sugekateter, hvorefter det kasseres

• • Sugeslangen skylles igennem med vand og der lukkes for suget. Handskerne kasseres

• • Der udføres håndhygiejne

• • Sugningen og sekretets farve, konsistens og mængde dokumenteres

Lukket sugesystem

Der er ikke entydige fordele ved det lukkede sugesystem, men i enkelte tilfælde kan lukket sugesystem anvendes:

• • Patienten har behov for højt PEEP

• • Patienten har behov for at blive suget ofte

• • Patienten har en infektion (f.eks. COVID-19, TB) og udgør en øget risiko for at kontaminere omgivelserne

Se endvidere Lukket sugesystem, voksne, intensiv afsnit Aalborg UH

Referencer

1. 1. Stubberud, Dag-Gunnar og Gulbrandsen, Tove. Intensiv sykepleie. 4. udgave, 2020. Cappelen Damm Akademisk. Oslo. (s. 311-315)

2. 2. CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER: Klinisk retningslinje for trakealsugning af den voksne intuberede patient.