Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Endotrakeal sugning hos voksen intuberet/trakeostomeret intensiv patient

Beskrivelse åbent sugesystem1

Indikation for endotrakeal sugning1

Risici ved endotrakeal sugning1

Generelt om sugning1

Sugefrekvens2

Sugekateter2

Sugestyrke2

Sugedybde2

Præoxygenering2

Fremstilling2

Procedure2

Beskrivelse - lukket sugesystem3

Definition3

Formål3

Referencer3

Beskrivelse åbent sugesystem

Indikation for endotrakeal sugning

  • • Sav-takket mønster på flow-volumen kurve på respiratormonitor

  • • Grov sekretraslen fra luftvejene/synligt sekret i tuben

  • • Stigende peak-tryk

  • • Faldende tidalvolumen

  • • Vigende saturation/forværret arteriepunktur (faldende PaO2, stigende PaCO2), cyanose

  • • Synlig sekret i tube og slanger

  • • Manglende hostekraft

  • • Tydelig besværet respiration, ændret vejrtrækningsmønster/ændret respirationsfrekvens

  • • Mistanke om aspiration

  • • Hoste

  • • Prøvetagning

  • • Nedsatte respirationslyde ved stetoskopi

Risici ved endotrakeal sugning

  • • Traumer på trakealslimhinden medførende risiko for kolonisering, infektion og blødning

  • • Atelektasedannelse direkte eller på grund af afbrudt PEEP

  • • Hypoxæmi induceret af sugningen

  • • Kardielle arytmier, hyper-/hypotension, vasovagale tilfælde

  • • Bronkospasmer

  • • Øget intrakranielt tryk

  • • Ubehag, smerte og angst

Generelt om sugning

  • • Undgå kontaminering af patienten, systemet, personalet og omgivelserne

  • • Undgå rutinemæssige sugninger/sugning ved behov

  • • Undgå håndventilation. Der er ikke kontrol med, hvor meget luft patienten får og med hvilket tryk

  • • Undgå afcuffning. Se instruks for cufftrykmåling

  • • Sugeprocedure så kort som muligt maks. 15 sek/gang

  • • Undgå instillation af saltvand i tube og trachea. Der er ikke holdepunkter for, at det øger mængden af fjernet luftvejssekret eller forhindrer tubeklotning. Derimod skylles et load af mikroorganismer ned i patientens luftveje. Ved sejt sekret kan der gives saltvandsinhalationer x flere i døgnet

  • • Om muligt holdes patientens hovedgærde eleveret mindst 30°, da det bedrer ventilations-/perfusionsforholdene og reducerer risikoen for aspiration

Sugefrekvens

Sugning udføres kun, når der vurderes at være et sugebehov, ikke efter bestemte tidsintervaller.

Sugekateter

Som standard anvendes tyndest mulige sugekateter. Sugekateterstørrelse vælges efter formlen (tubestørrelsex2)-2. Ved meget tykt sejt sekret kan der anvendes et lidt større sugekateter. Dette er bedre end at øge sugestyrken. Dog fylder større sugekatetre mere i tuben, hvorfor muligheden for at tage luft ind ovenfra under sugeproceduren reduceres, hvorved risikoen for atelektaser og hypoxæmi stiger. Større sugekatetre øger endvidere risikoen for traumer på trakealslimhinden. Som det fremgår, bør sugekateterets udvendige diameter ikke overstige halvdelen af endotrakeal- eller trakeostomitubens indvendige diameter.Sugekateteret skal behandles sterilt. Sugekateteret må kun nedføres i tuben/trakeostomien én gang af hensyn til risikoen for at føre materiale fra den øvre del af tuben/trakeostomien ned i lungerne.

Sugestyrke

Som standard suges med 150 mmHg svarende til 200 cm H2O/200 mbar/200hPa, aldrig over 300mmHg. Sugestyrken indstilles ved at afklemme slangen, inden der suges. Er sugestyrken for høj, øges risikoen for atelektaser og traumer på trakealslimhinden.

Sugedybde

For at nedsætte ubehaget for patienten og risikoen for slimhindelæsioner og deraf følgende sekundære infektioner, bør der kun suges i tubens længde. Hvis ikke der er centimeterangivelse på det anvendte sugekateter, kan man på en ubrugt tube i patientens størrelse orientere sig om, hvilken længde sugekateteret skal føres ned.

Præoxygenering

Præoxygener om muligt ved hjælp af respiratorens sugeindstilling. Efter endt sugning slås oxygeneringsfunktionen fra, så snart patientens saturation er i habituelle niveau

Fremstilling

  • • Mundbind samt visir eller briller

  • • Handsker

  • • Sterilt sugekateter

Procedure

Udfør håndhygiejne.

Brug mundbind med visir eller mundbind og beskyttelsesbriller.

Tag handsker på, eventuelt dobbelt på højre hånd.

Patienten informeres.

Om muligt sættes respiratoren på sugestøtte eller O2 sugning aktiveres. Ved behov afventes præoxygenering hvorefter systemet skilles ved tuben.

Uden sug føres sugekateteret forsigtigt ned i tubens længde. Derefter trækkes det langsomt tilbage, mens der appliceres sug. Kateteret bør ikke roteres imens, da det er unødvendigt og øger risiko for løsrivelse af biofilm. Der bør højest suges i 15 sekunder per gang. For at minimere de hæmodynamiske ændringer i forbindelse med sugning, bør der højest foretages maks. tre sugninger per gang.

Den yderste handske på højre hånd trækkes ned over det brugte sugekateter, hvorefter det kasseres.

Sugeslangen skylles igennem med vand og der lukkes for suget. Handskerne kasseres.

Der udføres håndhygiejne. Se infektionshygiejnisk retninglinie 2.1. Håndhygiejne.

Under hele proceduren observeres patienten.

Sekretets farve, konsistens og mængde bemærkes.

Sugningen dokumenteres.

Beskrivelse - lukket sugesystem

Lukket sugesystem kan ordineres til udvalgte patienter, som

  • • Er indstillet på PEEP 10 eller mere

  • • Får saturationsfald under sugning

  • • Har eller mistænkes for at have tuberkulose

  • • Har eller mistænkes for at have andre særligt smitsomme sygdomme

Lukket sugesystem gør, at PEEP fald mindskes og smittespredning via aerosoler fra luftvejene forhindres.

Lukkede sugesystemer skiftes efter 24 timer eller efter producentens anvisninger.

Korrekt størrelse sugesystem vælges efter samme skema som for åbent sug og sugesystemet monteres efter fabrikantens anvisninger.

Ved sugning bruges samme sugestyrke og sugedybde, varighed, hyppighed og præoxygenering som ved åbent sugesystem.

Man skal være forberedt på, at der ikke høres samme sugelyd som ved åbent sug trods sugekateteret fungerer korrekt.

Definition

Endotrakeal sugning en mekanisk fjernelse af sekret fra lungerne via en oral, nasal eller trakeostomitube.

Formål

  • • Fjerne sekret som generer patienten

  • • Forbedre luftskifte og gasudveksling

  • • Forebygge atelektaser

  • • Optage sekret til analyse

Referencer

Retningslinie nr. 2.1 Håndhygiejne og 5.3 Respiratorer og tilbehør - Infektionshygiejniske retningslinier for sygehuse og sektorer i Nordjyllands Amt. Infektionshygiejnisk afsnit. Klinisk mikrobiologisk Afdeling.

Infektionsprofylakse i relation til ventilations- og respirationsudstyr i sundhedssektoren. Statens Seruminstitut, Den centrale afdeling for sygehushygiejne 2001 1. udgave

Pedersen CM, Rosendahl-Nielsen M, Hjermind J, Egerod I. Endotracheal Suctioning of the Adult Intubated Patient -- What Is the Evidence? Intensive Crit Care Nurs. 2009;25:21-30

Irene P. Jongerden, MS; Maroeska M. Rovers, PhD; Mieke H. Grypdonck, PhD; Marc J. Bonten, MD, PhD. Open and Closed Endotracheal Suction Systems in Mechanically Ventilated Intensive Care Patients: A Meta-Analysis. Crit Care Med. 2007;35(1):260-270

Amir S, Fung K, Brim S et al. An In Vitro Evaluation of the Effectiveness of Endotracheal Suction Catheters. Chest 2005;128:5. november

Akgul S, Neriman A. Effects of normal saline on endotracheal suctioning. Journal of clinical Nursing 2002;11(6)826-30

Hagler DA, Traver GA. Endotracheal Saline and Suction Catheters: Sources of Lower Airway Contamination. American Journal of Critical Care 1994;3(6)444-47

Wynne R, Botti M, Paratz J. Preoxygenation for tracheal suctioning in ventilated adults. Cochrane Database of Systematic reviews 2004, Issue 4.