Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Perkutan transhepatisk cholangiografi – fremstilling og anæstesi i A-anæstesi

Formål med operationen

Aflastning af galdevejene ved afløbshindring pga. tumorer eller metastaser, aflastning efter ERCP, hvor det ikke er lykkedes at skabe drænage, dilatation af galdevejsstenoser, cholangit, stentning af stenoser i galdevejene, stentning af galdevejslækager.

Procedure

Angiografi - Perkutan transhepatisk cholangiografi (PTC) med kateterdrænage eller metalstent.

Kontraindikationer

Ingen absolutte, men indgrebet kan kompliceres ved bl.a. større ascitesmængder. Afvejning af risici bør ske i et samarbejde mellem henvisende afdeling, anæstesiafdeling og radiologisk afdeling.

Undersøgelse

Undersøgelsen foregår på gennemlysningsleje. Radiologen udpeger i gennemlysning velegnet punktursted. Der foretages steril afvaskning og afdækning. Der anlægges lokalanalgesi på indstikssted. Lille knivincision. Herefter punktur af galdeveje med fin nål og videre intervention med 0.18” guidewire og katetre, der efterfølgende kan skiftes til 0,35 guidewire og katetre.

Obstruktioner/stenoser søges passeret med guidewire, og som første valg anlægges et internt/eksternt trådfikseret drænagekateter, der er således konstrueret, at der er sidehuller både over og under en eventuel stenose/okklusion, således at kateteret kan være tilproppet.

Ved maligne lidelser kan der anlægges selvekspanderende metalstent. Ved mindste tvivl, om hvorvidt denne skal anlægges eller ej, anlægges et vanligt dræn. En metalstent kan ikke fjernes, hvorfor det betragtes som definitiv behandling.

Definition

PTC (perkutan transhepatisk cholangiografi)

RTG (røntgen)

T.l. (teneat lectum)

Beskrivelse

Præoperativt tilsyn

Forundersøgelser/forberedelse.

  • • Fastende

  • • Væsketal, BAC-test, INR, APTT, hæmoglobin, trombocytter. Analyser højst syv døgn gamle

  • • BAC-test skal være gældende på undersøgelsesdag

Standardfremstilling og forberedelse

Behandlingen forgår i røntgenrum 8, Hybridstuen

Medbring følgende:

  • • Anæstesijournal

  • • Der står et Primus Dräger-apparat i røntgenrum 8

  • • Anæstesibord (ekstra borde står ved stue 11)

  • • Medicinbakke og nødvendig supplerende medicin, Nacl.

  • • To pumper med forlængerledninger (står ved stue 11)

  • • Intravenøse væsker

Anæstesien placerer sig ved hovedenden af lejet.

  • • Få røntgenapparatet placeret, inden patienten monitoreres

  • • Der er en telefon på endevæggen

  • • Der er usterile handsker på stuen

  • • Tag røntgenforklæde og halskrave på

Modtagelse af operationspatient i A-anæstesi samt klargøring til overdragelse af patienten postoperativt

Patienten bestilles ned på afdelingen af røntgenpersonalet.

Monitorering i A-anæstesi

Efter ordination

Lejring

  • • Rygleje, med højre arm på armbord, lettere ekstenderet for at optimere tilgangen til indstiksstedet

Anæstesi/analgesi

Indledning og anæstesi efter ordination.

Oftest foretages indgrebet i sedation/rus. Der anlægges lokalbedøvelse.

Ved udsivning af galde kan der forekomme smerter postoperativt. Patienten lejres altid postoperativt på ryggen de næste 2 timer.

Peroperativ smerte og kvalmestillende behandling

Efter behov – se i øvrigt Postoperativ kvalme og opkastning, profylakse og behandling i A-anæstesi

Postoperative ordinationer og observationer

  • • Observation enten på afdelingen eller på Opvågningen. Dette aftales mellem udførende radiolog og anæstesien, idet observationskravet afhænger af procedureforløbet

  • • T.l. i to timer

  • • Såfremt pt. er velbefindende to timer efter proceduren, og der ikke er klinisk mistanke, kan pt. mobiliseres

Referencer

Anæstesi i A-anæstesiafsnit