Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Intervention ved rygning

 

Problemstilling

Rygning er den sundhedsmæssige risikofaktor, der isoleret set er årsag til de fleste livsstilsrelaterede lidelser og for tidlig død, og en systematisk indsats, for at sikre at patienterne får viden om betydning for helbred og evt. tilbud om hjælp til rygestop, er et centralt tiltag i forebyggelsesarbejdet både til indlagte og ambulante patienter.

 

Brug af nikotinsubstitution øger succesraten ved rygeafholdenhed betydeligt, og i forbindelse med indlæggelse på et røgfrit hospital er det vigtigt, at nikotinsubstitution tilbydes til både patienter, som er motiveret for langvarigt rygestop, men også patienter som blot ønsker hjælp til at klare opholdet i et røgfrit hospital.

 

Hos alle patienter, der er rygere, skal rygevaner kortlægges, og indlagte skal tilbydes relevant nikotinsubstitutionsbehandling med henblik på at lindre abstinenssymptomer. Patienterne tilbydes en rygevanesamtale med henblik på øget viden om rygning og helbred, motivation til rygeophør samt viden om muligheder for hjælp til rygestop[1-9].

 

De vigtigste budskaber:

  • • Grundlæggende for samtalen med rygeren er, at vejlederen ikke fordømmende og skal vise empati.

  • • Rygestoprådgivning danner basis for rygestopinterventionen og anbefales til alle rygere.

  • • Rygestoprådgivning i sig selv øger rygestopraten, også uden rygestopmedicin.

  • • Højere rygestoprater opnås, jo mere intensiv rygestopindsatsen er, men også ganske kortvarig rygestopintervention har signifikant effekt.

 

 

Målgruppe

Alle patienter, som er identificerede som rygere, jf. KRAM-screening.

 

 

Definition af begreber

Nikotinsubstitution:

Nikotinsubstitution er et farmakologisk hjælpemiddel, der både kan lindre rygetrang og abstinenssymptomer ved rygeophør, og når rygeren ikke kan ryge lige så ofte, som han plejer.

 

Rygevanesamtale:

Rygevanesamtalen er en samtale, hvor formålet er at afdække patientens rygevaner for at kunne give optimal vejledning og behandling i forhold til tobaksrelaterede problemstillinger i forbindelse med behandlingsforløbet.

 

Rygestoprådgiver:

Rygestoprådgiveren er en uddannet sundhedsfaglig person, som har gennemgået et 3-dages kursus med teori og praksis om rygeafvænning og rådgivning. En rygestoprådgiver kan forestå et rygestopkursusforløb, der bygger på evidensbaserede metoder, enten individuelt eller på gruppebasis for patienter, der er motiveret for et permanent rygestop.

 

 

Formål

At indlagte patienter:

  1. 1. Systematisk får identificeret og registreret rygestatus i Clinical Suite

  2. 2. Får støtte og vejledning til behandling og håndtering af rygeafholdenhed under indlæggelse

  3. 3. Tilbydes nikotinsubstitution

  4. 4. Tilbydes information om rygningens betydning for deres behandling og prognose samt,

  5. 5. Ved ønske om et rygestopforsøg henvises til relevant rygestoptilbud på hospitalet eller i hjemkommune

 

 

Organisering og ansvar

Den afsnitsledende sygeplejerske har ansvaret for, at:

  • • Sygeplejepersonalet undervises i konceptet for udførelse af rygevanesamtalen og/eller Den Motiverende Samtale

  • • Sygeplejepersonalet er undervist og vejledt i at udføre rygevanesamtalen

 

Sundhedskoordinatoren er ressourceperson i forhold til det faglige indhold.

 

 

Screening af rygevaner

Indlagte patienter, der er daglige rygere, får kortlagt deres rygevaner, særligt med fokus på patientens totale forbrug af gram tobak/døgn og antal år som ryger. Derfra lægeordineres nikotinsubstitutionspræparater. Så vidt det er muligt, ordineres nikotinsubstitution ud fra en samtale med patienten om hans/hendes rygevaner og med støtte fra Fagerströms test.

 

Hvis ikke patienten magter en dialog om sine rygevaner, anvendes tommelfingerreglen, at ved et totalforbrug på min. 10 gram tobak pr. døgn, anbefales nikotinplastre som det primære valg, og dette kan suppleres med nikotinsubstitutionsprodukterne[10-11]:

 

  • • Inhalator

  • • Tyggegummi

  • • Sugetablet

  • • Resoriblet ved behov

 

 

Rygevanesamtalen

Rygevanesamtalen er en afklaring af patientens motivation for et evt. rygeophør og tilbydes indlagte og ambulante patienter.

 

Den simple ABC metode der er velegnet til ganske kort rådgivning

A Ask (spørg) Spørg om personen nogensinde har røget

 ”Ryger du eller har du nogensinde røget?”

 Registrer rygestatus

 

B Brief advice (kort rådgivning)Anbefal rygestop

”Er du villig til at yde det der skal til for at opnå det bedste, du kan gøre for dit helbred?”

”At holde op med at ryge er det bedste, du kan gøre for dit helbred.”

Gør helbredsskaden ved rygning personlig relevant

”Hvis du holder op med at ryge, vil din psoriasis formodentlig bedres/du vil få færre lungebetændelser... ”

Bekræft at tilbagefald er almindelige og hyppige

”Mange rygere har brug for flere rygestopforsøg før det lykkes at blive røgfri, og hvert rygestopforsøg er en nyttig erfaring.”

Registrer at tilbud er givet

”Jeg vil gerne hjælpe dig til at blive røgfri.”

 

C Cessation support (rygestopstøtte)Giv rygestopstøtte

Henvis til andre

”Jeg vil meget stærkt anbefale dig at få støtte til dit rygestop. Du kan ringe til Stoplinien, tlf. 80 31 31 31 (nummer udleveres eller hjælp patienten med at taste en sms ind på mobiltelefonen), melde dig på et rygestophold eller tale med vores rygestoprådgiver.”

 

Eller tilbyd selv rådgivning, medicin og opfølgning

”Lad os aftale en rygestopdato og finde ud af, hvilken rygestopstøtte der vil være den bedste til dig.” (Dette tager mere end et par minutter)

Registrer hvad der er aftalt

 

Emner i rygevanesamtale kan suppleres med, at patienten:

  • • Undgår nikotinabstinenser i forbindelse med indlæggelse

  • • Tilbydes nikotinsubstitution i forbindelse med indlæggelse

  • • Får afklaret rygning som risiko ift. aktuel sygdom (tertiær forebyggelse) eller som generel risikoadfærd (sekundær forebyggelse)

  • • Afklare motivation i forhold rygereduktion eller rygestop

 

Rygevanesamtalen udføres, når KRAM-screeningen er gennemført. Samtalen kan tage udgangspunkt i Fagerströms test og emner som ovenfor beskrevet. Formålet med samtalen er, at:

  • • Patienten får et uforpligtende tilbud med en samtale om rygning,

  • • Sammenhæng mellem rygning og behandling, tilbud ved rygestop, samt patientens motivationsstadie for rygeophør kortlægges.

 

For indlagte patienter vurderes det eller de bedst egnede nikotinsubstitutionspræparater så vidt muligt i samråd med patienten, og den endelige ordination foretages af den (behandlings-)ansvarlige læge.

 

Uanset om patienten ønsker at ryge udendørs under indlæggelse, anbefales det at ordinere nikotinsubstitution med henblik på en generel reduktion af nikotintrangen, som kan reducere patientens tobaksforbrug, forbedre nattesøvnen og øge patientens overskud.

 

E-learning Very Brief Advice (VBA)

 

 

Rådgivning om rygestop

Rygeafvænning, der kombinerer flere metoder, f.eks. intensiv støtte i form af individuel rådgivning kombineret med anvendelse af selvhjælpsmaterialer eller telefonisk opfølgning, har større virkning, end hvis der kun gøres brug af én metode. For eksempel fordobler kombination af rådgivning ved rygestoprådgiver og nikotinprodukter, rygerens chance for at forblive røgfri.

 

Hvis patienten ønsker at iværksætte et rygestop under indlæggelse, formidles kontakt mellem patient og rygestoprådgiver. Rygestoprådgivning foregår i ventetid til behandling og under indlæggelse i hospitalsregi og efter udskrivelse i kommunalt regi.

 

 

Henvisning til forebyggelse og opfølgende informationer

Forebyggelsesambulatoriet på Aalborg Universitetshospital:

Hvis patienten skal have rygestopsamtale i Forebyggelsesambulatoriet, Sund Info, skal der sendes en intern henvisning indeholdende oplysninger om henvisningsårsag samt plan for hospitalsbehandling f.eks. operation. Yderligere skal patientens telefonnummer stå på henvisningen.

 

Sund Infos lokationsnummer er: 8001-7990-alb Forebyggelses AMB.

 

Kommunalt tilbud:

Patienter der skal modtage forebyggelse i kommunen kan henvises elektronisk via sygehushenvisningen, vejledning kan findes i PRI i dokumentet "Send sygehushenvisning via Refhost (Henvisningshotellet)".

 

Alternativt kan patienten medgives flyeren fra sundhed.dk eller de kontaktoplysninger, som findes under sundhedstilbud på hjemmesiden www.sundhed.dk, hvorefter patienten selv kan kontakte hjemkommunen, hvis patienter ønsker dette.

 

Besked til almen praksis gives gennem epikrisen.

 

 

Farmakologiske hjælpemidler

Nikotinsubstitution:

Nikotinsubstitution anbefales som førstevalgspræparat, uanset om patienten ønsker hjælp til et rygeophør eller til at kunne håndtere ikke at ryge indendørs.

 

Kombinationen af et produkt med passiv dosering af nikotin, (nikotindepotplastre) kombineret med anvendelse af et andet produkt (ex. nikotininhalator eller tyggegummi) til justering af dosis vurderes at være mere effektivt end plasteret alene.

 

Inden opstart af behandling skal evt. interaktioner med sygdom, behandling og vanlig medicin vurderes. Se bilag for produkter og dosering i forhold til Fagerströms score[10].

 

Bupropion (Zyban):

Er et receptpligtigt lægemiddel, der tages som tabletter. Det aktive stof er meget anderledes end nikotin, og virker ved at mindske abstinenssymptomerne ved rygeophør, formentlig ved at øge virkningen af signalstofferne noradrenalin og dopamin i hjernen. Undersøgelser peger på, at effekten er mindst lige så god som nikotinprodukterne, men der er ingen rapport om varigt forbrug.

 

Det kan ikke anbefales på linje med nikotinsubstitution, da bivirkningerne ved bupropion er alvorlige og erfaringerne færre. Dosis skal nedsættes til ældre samt ved dårligt fungerende lever eller nyrer[10].

 

Vareniclin (Champix):

Er et receptpligtigt lægemiddel, der tages som tabletter. Det anvendes som hjælpemiddel i forbindelse med rygeafvænning og virker ved at påvirke bestemte receptorer i hjernen, så abstinenssymptomerne ved rygeophør mindskes.

 

Dosis skal nedsættes ved meget dårligt fungerende nyrer. Vareniclin skal anvendes med forsigtighed. Rygeophør medfører i sig selv risiko for depression, men midlet kan muligvis i sig selv medføre selvmordstanker eller selvmordsforsøg. Behandlingen skal stoppes, hvis der kommer tegn på depression[9].

 

 

Dokumentation

Screening og interventioner registreres i Clinical Suite. Relevante oplysninger om plan og opfølgning for forebyggelse og sundhedsfremme intervention skal fremgå i feltet: ”Supplerende oplysninger til egen læge”. Patienten får udlevet Sund Infos pjece ”Rygestopvejledning” med kontaktoplysninger, pjecen ”Rygning & operation” eller flyer fra www.sundhed.dk.

 

 

Pjecer til patienter

 

 

Referencer

  1. 1. Det tobaksforebyggende sygehus, Sekretariatet for Netværk af forebyggende sygehuse i Danmark, 2005

  2. 2. Theadom A, Cropley M. Effects of preoperative smoking cessation on the incidence and risk of intraoperative and postoperative complications in adult smokers. Tobacco Control 2006;15:352-8.

  3. 3. Moller A, Villebro N. Interventions for preoperative smoking cessation. Cochrane Database Syst Rev 2005, Issue 3. Art. No.:CD002294. DOI 10.1002/14651858.CD002294.pub2.

  4. 4. Rice VH, Stead LF. Nursing interventions for smoking cessation. Cochrane Database of Syst Rev 2008, Issue1. Art.No.: CD001188. DOI: 10.1002/14651858.CD001188.pub3.

  5. 5. Stead LF, Bergson G, Lancaster T. Physician advice for smoking cessation. Cochrane Database of Syst Rev 2008, Issue 2. Art.No.:CD000165. DOI: 10.1002/14651858.CD000165.pub3.

  6. 6. European Partnership to Reduce Tobacco Dependence. WHO Evidence Based Recommondations on the Treatment of Tobacco Dependence. 2001.

  7. 7. Alkohol, rygning og postoperative komplikationer. Sundhedsstyrelsen 2012. Accessed september 2019.

  8. 8. Behandling af tobaksafhængighed – Anbefalinger til en styrket klinisk praksis. Sundhedsstyrelsen 2011. Accessed september 2019.

  9. 9. Lind M, Jaspers K, Kjær Niels. Rygeafvænning, Teori og praksis for professionelle rådgivere. København 2005

  10. 10. Farmakologiske hjælpemidler. Institut for Rationel Farmakoterapi. Nikotinprodukter. Accessed september 2019

  11. 11. Nikotinerstatningsmidler på Sundhed.dk. Accessed september 2019