Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Studerende – Afdelingsbeskrivelse afsnit Syd

1.1 Generelt.

Undersøgelses rummene er beliggende i stueetagen, på 1. og 2. sal. I stueetagen forefindes ”skaderøntgen” bestående af 2 undersøgelses rum, samt en CT skanner. De resterende undersøgelses rum som afdelingen disponerer over på Sygehus Syd findes på 1. sal og på 2. sal. På 1 sal er beliggende 1 gennemlysnings rum, 2 angiografi rum, 2 CT skannere, 3 ultralyds rum, 1 konventionel rum og 1 MR skanner. På 2. sal er beliggende 1 CT, 3 MR skannere samt et ultralyds rum. Afdelingen har desuden 1 O-MR skanner, 1 EOS skanner og udefoto apparater. Patienter henvises til undersøgelser, og behandling fra hele regionen via praktiserende læger, lægevagten samt fra de lokale sygehusafdelinger. Af konventionelle undersøgelser foretages primært røntgen af knogler, scoliose optagelser, spotmålinger, thorax og traumepatienter. Indenfor gennemlysning foretages colon Welin, oesophagus, oversigt over abdomen og kar interventionsundersøgelser og angiografier, samt alle UL, CT og MR skanninger.

Specialer på syd: traumepatienter, MR og CT skanninger af hjertet.

Områderne ledes af en afsnitsledende sygeplejerske, som også er tilknyttet afsnit Hobro og 1 afsnitsledende radiograf, som er tilknyttet afsnit Farsø.

Pr. 1. juli 2019 er der tilknyttet afdelingen 80 radiografer, 3 sygeplejersker og 3 sosa. Derudover er der ansat 4 udviklingsansvarlige radiografer, en for MR-området, en for CT-området, en for det konventionelle område samt en kvalitetsansvarlig radiograf og en projektansvarlig radiograf. Erfaringen i personalegruppen er fra nyuddannet til over 25 år.

 

1.2 Stue 1, CT.

Apparatur: Siemens, Somatom Definition Flash 64 slice og medrad motorsprøjte

Her udføres CT-skanning primært af hjerter, men der skannes også thorax og abdomen.

Se endvidere beskrivelse stue 10, 14 og 21.

 

1.3 Stue 2, 15, 16 og O-MR, EOS skanner, Ortopæd-radiologi.

Det er hovedsageligt opgaver forbundet med, knogleundersøgelser hos indlagte og ambulante patienter indenfor det ortopædkirurgiske speciale. Den enkelte radiograf/sygeplejerske arbejder selvstændig med konventionel røntgenfotografering af knogler i hele undersøgelsesforløbet. Den enkelte radiograf/sygeplejerske er ansvarlig for den ydede kvalitet både omsorgsmæssigt og billedteknisk (billedoptagelse, strålehygiejne, vurdere og godkende billeder).

”Skade-røntgen” består af stue 15 og 16. Opgaverne her består overvejende af akutte undersøgelser via skadestuen, herunder multitraumepatienter, samt af ambulante undersøgelser via ortopædkirurgisk ambulatorium, egen læge og lægevagten. På ortopædkirurgisk ambulatorium betjener røntgenpersonalet en ekstremitets MR-skanner.

Typiske patientkategorier.

  • • Ortopædkirurgiske patienter (præ- og postoperative) mhp. alle former for knogleoptagelser.

  • • Patienterne er ofte henvist fra ortopæd kirurgisk ambulatorium og ortopædkirurgiske afdelinger.

  • • Tilskadekomne patienter mhp. diagnosticering af knoglebrud. Patienterne er henvist til akut røntgenundersøgelse via skadestuen, egen læge el. lægevagten.

Børn:
- Tilskadekomne mhp. knoglebrud el. kontrol af dette.
- Verificering/kontrol af hofteluksation, korte ekstremiteter· postoperativ kontrol.
- Forskellige former for knogleforlængelseskirurgi (Ilizarov)

  • • Unge mennesker med scoliose, spotmåling (forskellig benlængde), tilskadekomne.

  • • Ældre mennesker med knogleskader, hoftebrud, gigt.

 

1.4 Stue 2, knogler og thorax.

Apparatur Siemens Ysio Max: løst loftrør, buckyleje, thorax vægstativ, 2 trådløse detektorer. Fuji scoliosestativ og arbejdsstation til billedbearbejdning, Fuji CR system og reader.

Undersøgelserne er overvejende på indlagte patienter.

Radiografens/sygeplejerskens opgaver er oftest relateret til:

  • • Post operativ kontrol

  • • Specielle scolioseoptagelser præ- og post operativt. (De patienter som ikke er egnede til EOS)

  • • Spotmålinger (benlængde) udmåling af hofter præoperativt.

Mange af de patienter der kommer til thorax undersøgelse kommer fra egen læge. Disse patienter kommer som regel for at få et symptom undersøgt nærmere eller for at få en allerede konstateret tilstand kontrolleret. De mest almindelige af de symptomer stue 2 undersøger er hoste, dyspnø, feber og hjertebanken. Disse symptomer kan være tegn på at der er en sygdom i thorax som skal behandles.

De mest almindelige røntgenfund på disse symptomer er: pneumoni, fibrose, pleuravæske, pneumothorax, brækkede el. bøjede ribben, tumorer i lunger og mediastinum, forstørret hjerte. Også astma/bronchitis fylder en del i denne patientkategori. Her har patienterne dog som oftest et normalt udseende thorax. Astma/bronchitis patienterne kommer ofte igen fordi de har fået en forværring i deres tilstand. I det tilfælde bruger man thorax undersøgelsen til at udelukke at forværringen skyldes en nyopstået sygdom.

I nogle tilfælde er det nødvendigt med det samme at henvise patienten videre til behandling. Her er det så plejepersonalets opgave at koordinere med relevante afdelinger for at få patienten taget hånd om. Patienten bliver så evt. indlagt og kommer sengeafdelingen til kontrol.

En anden stor patientkategori er patienter til præoperativt vurdering af cardio-pulmonale forhold i forbindelse med vurdering af evt. anæstesibelastning. Mange ældre- og lungesyge patienter får taget et præoperativt røntgen af thorax. I forbindelse med denne patientgruppe skal plejepersonalet være opmærksom på at kvalme, træthed og angst kan præge undersøgelsesforløbet.

Efter operation er der pludselig også nogle ydre ting at tage hensyn til, f. eks:

  • • Thoraxsutur (risiko for bristning af sutur/klammer).

  • • Lungedræn (obs. under hjerteniveau/ikke afklemning af dræn).

  • • Dyspnø (evt. iltbehandling).

  • • Drop.

  • • Postoperative smerter/immobilitet.

  • • Diverse overvågning.

Patienter der har fået foretaget lunge/hjerte kirurgi bliver kontrolleret med thorax undersøgelse hyppigt. Dels for at se, at patienten indvendig heler som forventet, og dels for at se at der ikke opstår komplikationer efterfølgende.

Thorax undersøgelse postoperativt efter andre operationer foretages for, at vurderer eventuelt tilstødte komplikationer.

 

Thoraxbillede før A-grafi

Patienter med Claudicatio intermittens er ofte ældre mennesker med hvilesmerter i ben og tæer evt. med sårdannelser. Sidder helst eller har benene hængende nedad. Holder mange pauser ved gang pga. smerter.

 

Patienter til røntgen af thorax kontrol

Patienter til kontrol efter endt behandling af pneumoni, eller med cancer som led i sædvanlig kontrol. Røntgen af thorax i følge ”Cancer protokol” eller pga. forværring af sygdomstilstand. Mange patienter er midaldrende og kommer ambulant sammen med pårørende. Patienterne kan være præget af smerter, angst, træthed, kvalme og evt. dyspnø.

Stue 2 foretager sjældent thorax undersøgelser på børn, da disse hører under afsnit Nord.

 

1.5 Stue 15, ”Traumestuen”.

Apparatur: Siemens Ysio Max, løst loftrør, buckyleje og thorax vægstativ, samt 2 trådløse detektorer.

Radiografens/sygeplejerskens opgaver er:

  • • Alle typer knogleoptagelser i forbindelse med tilskadekomne patienter herunder multitraumepatienter.

  • • I øvrigt som på stue 16 (kontroloptagelser).

 

1.6 Stue 16, knogler.

Apparatur: Siemens Ysio Max, løst loftrør, buckyleje og thorax vægstativ, samt 2 trådløse detektorer

Radiografens/sygeplejerskens opgaver er primært:

  • • Knogleoptagelser af forskellige former for fraktur.

  • • Kontroloptagelser af patienter fra ortopædkirurgisk ambulatorium.

 

1.7 Stue 25, O-MR, ekstremitets MR scanner.

Apparatur: Esaote O- scan.

MR skanning kun til ekstremiteter. Oftest er det skanninger af led, (fodled, knæled, fødder, albueled, håndled og hænder). Patienterne kommer fra ortopædkirurgisk ambulatorium.

Plejepersonalets opgaver i O-MR er omsorg for patienten før, under og efter undersøgelsen, information af patienten og udførelse af selve skanningen. Efter undersøgelsen er det plejepersonalet der arkiverer billederne.

 

1.8 Stuen 26, EOS skanneren.

Stue 26, EOS – scanner, Lav dosis slot scanning af ryg og ben.

Apparatur: EOS - scanner

Anvendes til undersøgelse af rygge med henblik på scoliose og andre ryg deformiteter samt udmåling af benlængde og akser.

Teknikken bag EOS er baseret på et biplan røntgenapparatur, hvor to røntgen rør, medtilhørende detektorplader, er monteret på en C-bue, således at der kan fremstilles to på hinanden helt vinkelrette optagelser i samme ombæring. Gennem en simultan/synkron opsamling af data fra de to rør fremstilles et billede fra hoved til tå, - eller blot over en aktuel legemsdel, i to planer på under 20 sek.. Ved behov kan den ene C-arm frakobles og et AP/PA eller Lateral billede kan optages. Det er også muligt at placere patienten skråt i gantriet og eksempelvis fotografere skrå hofter i begge planer simultant, kvaliteten af denne undersøgelse er dog endnu ikke verificeret og godkendt her på radiologisk afdeling, AAUH. EOS giver en betydelig reducering af stråledosis sammenlignet med andre skoliose og benlængde optagelser på såvel CR, DR som film-folie. Helt ned til 6-9 gange mindre dosis skulle man kunne give ved brug af EOS. Den afgørende forskel på EOS og andre DR apparaturer er, at EOS anvender en detektorteknologi som forstærker signalet gennem komprimeret xenon gas. Ydermere opnås en forholdsvis lavere dosis, da den spredte stråling reduceres gennem anvendelse primært af centralstrålen. Dette opnås ved, at strålebundtet er præ-kolimeret, således, at det kun er 0,5 mm omkring centralstrålen, der anvendes til eksponering i det vertikale plan. Det horisontale plan indblændes af radiografen efter anatomisk region.

 

1.9 Stue 3.1, 3.2, 3.4 og 3.7, ultralydsskanning (evt. med intervention).

Radiografens/sygeplejerskens opgaver ved ultralydsskanning er relateret til:

  • • Patienter med cancer.
    F.eks. at assistere ved drænanlæggelse til tømning af pleuravæske og ascites, el. at assistere ved biopsi mhp. en diagnose.

  • • Patienter til observation for galdesten/absces.
    Observation af evt. alment dårlige patienter med abdominalsmerter og icterus. Assistere ved drænanlæggelse.

  • • Patienter til skanning af lever præ- og postoperativt.

  • • Patienter til postoperativ vurdering (f.eks. håndtering af dræn, febrilia, smerter, operationssår).

  • • Patienter til observation for DVT (dyb venetrombose).

  • • Børn til observation for coxitis. Alle former for undersøgelse af led.

 

1.10 Stue 6, gennemlysning.

Apparatur: Siemens artis Zee.

Der foretages gennemlysning indenfor gastroenterologiske undersøgelser, hvor patienterne typisk er henvist fra onkologisk-, medicinske-, cardiologisk-, thoraxkirurgisk-, abdominalkirurgisk- og karkirurgiske afdelinger.

Eksempler på undersøgler:

  • • Røntgen af colon og Colon a.m. Welin.
    Patienterne er ofte i gang med en diagnostisk udredning (divertikler, tumorer, stenoser eller anæmi) el. til kontrol af sygdommens progres. Opmærksomhed henledes på, hvordan der bedst samarbejdes med patienten. Tal f.eks. med patienten om behovet for hjælp under undersøgelsen (vending, af og på lejet). Undgå krænkende situationer for patienten ex. undgå at blotte patienten. Tal med patienten om, hvordan vedkommende har håndteret udrensningen. Patienter der har haft svært ved at håndtere udrensningen har ofte også svært ved at holde på kontrasten.

  • • Tyndtarmspassage.
    Patienterne er ofte yngre mennesker til ambulant udredning for Mb. Chrohn, men også ældre pt. til cancer udredning.

  • • Oversigt over abdomen.
    Patienter med obstipation, tarmparalyse, fri luft i abdomen.

  • • Røntgen af oesophagus.
    Patienterne er ofte til udredning for synkebesvær, obs. cancer. Ligeledes akutte patienter med obstruktive genstande i oesophagus (mad/fremmedlegemer).

Til undersøgelse af oesophagus skal pt. drikke bariumkontrast. Kontrasten er tyktflydende og kan godt, især for folk med kvalme og synkebesvær, være vanskeligt at håndtere. Her er det radiografens/sygeplejerskens opgave, at informere pt. således, at denne er klar over, at kontrasten er vigtig for undersøgelsen, og så et samarbejde kan medvirke til at få undersøgelsen afviklet hurtigt og lempeligt.

 

1.11 Stue 8, angiografi.

Apparatur: Siemens axiom-artis. Maskinsprøjte Liebel-Flarsheim Angiomat Illumena.

Indenfor thorax- kar undersøgelserne er de typiske samarbejdspartnere kardiologisk, thoraxkirurgisk, karkirurgisk afdeling og Radiumstationen, anæstesi, medicinske og abdominalkirurgiske afdelinger samt øre/næse/halsafdelingen.

Opgaverne er ofte relateret til patienter med iskæmi/forkalkninger i ben som kommer til undersøgelse, diagnosticering og evt. behandling. I forbindelse med A-grafi udføres ofte tillige PTA (percutan transluminel angioplastik) som i daglig tale benævnes ballon-dilatation. I andre tilfælde udføres tillige PTA med stent-anlæggelse.

  • • Patienter med claudicatio intermittens (iskæmi/forkalkning i ben) har ofte smerter I liggende stilling, men må ligge stille ved undersøgelsen. Undersøgelse med evt. behandling af stenose ved ballondilatation og/eller stent-anlæggelse.

  • • Patienter til undersøgelse af blodforsyning i mave-tarmkanal og nyrer

  • • (forsnævring/stenoser) evt. ballondilatation og stentanlæggelse.

  • • Patienter med problemer i mave-tarmkanal har typisk anæmi, abdominalsmerter og blødning. Denne blødning søger man at stoppe med en embolisering.

  • • Patienter med nyreproblemer har ofte hypertension, proteinuri, øjenproblemer.

  • • Patientforløb der ofte er præget af mange undersøgelsesforløb.

  • • Patienter til udredning for hypertension.

 

PTC (percutan transhepatisk colangiografi).

Patienterne har stase i galdevejene ofte pga. cancer. Ofte har pt. været igennem en ERCP, hvor det er mislykket at lægge en endoprotese. Hvis det er muligt anlægges intern/ekstern stent/endoprotese/dræn mhp. åbning af galdegang. Disse patienter er ofte afkræftede, smertepåvirkede, evt. icteriske og har fordøjelsesproblemer. Narkose bistand er indiceret.

A-grafi med thrombolyse. Disse patienter har en erkendt blodprop som ikke opløses på vanlig thrombolytisk behandling. Her lægger man så et tyndt kateter ud til blodproppen og giver thrombolytiske medicin direkte på blodproppen.

 

1.12 Stue 9, angiografi.

Apparatur: Siemens artis icono biplan system. Blodprøveanalyseapparater VerifyNow og Hemochron.

Samarbejdspartnere indenfor sektionen er; Neurokirurgisk anæstesi, Neurokirurgisk afdeling samt Neurologisk afdeling.

Undersøgelserne er relateret til patienter med vaskulære lidelser i hoved-halsregionen. Primært diagnostiske undersøgelser, endovaskulær behandling af aneurismer (udposninger på blodkar) og karmisdannelser (AVM - cerebral arteriovenøs malformation) samt trombektomi (behandling af blodpropper). Der udføres ligeledes enkelte undersøgelser og behandlinger af vaskulære lidelser i centralnervesystemet.

Diagnostisk cerebral a-grafi: Patienter der er i udredningsforløb eller kontrolforløb for en vaskulær lidelse. Udføres både som planlagte og akutte undersøgelser. Patienterne skal efterfølgende være under observation i minimum 4 timer på DASY eller på en sengeafdeling.

Behandling af cerebral aneurisme: Aneurismer kan behandles med forskellige typer af coils, stents og flowdiverter. Undersøgelserne er længerevarende og udføres altid i samarbejde med anæstesipersonale. Behandlingerne kan både være planlagte og akutte. Patienten skal være indlagt til undersøgelsen.

Behandling af AVM: Til behandlinger arteriovenøse malformationer anvendes Squid, som er en vævsklister. Der kan også anvendes coils eller andre emboliseringsmaterialer. Undersøgelserne er længerevarende og udføres altid i general anæsteri. Patienten skal være indlagt til undersøgelsen.

Trombektomi: Trombektomi er en behandling til fjernelse af større blodpropper i de cerebrale kar. Patienterne har forud for ankomst til angiostuen fået foretaget MR eller CT der har påvist en okklusion. Blodproppen fjernes mekanisk med et sugesystem eller/og en stentretriver. Disse undersøgelser er altid hyperakutte og anæstesi er altid til stede og oftest er patienterne i general anæstesi.

Embolisering med partikler: Lukning af tumorkar i karholdig tumor i hjerne, spinalkanal eller ansigt som præoperativ behandling. Kan også anvendes ved næseblødning.

A-grafi i forbindelse med konstatering af uoprettelig ophør af hjernefunktion (hjernedød).

 

Alle undersøgelser udføres under sterile forhold og ved brug af gennemlysning. Til alle undersøgelser anvendes der kontraststof.

Radiografernes primære opgaver på stuen er informere patienten om den pågældende undersøgelse, finde og forberede utensilier efter lægens anvisning, assistere lægen til undersøgelsen samt have kontakten til samarbejdspartnere.

 

1.13 Stue 10, CT.

Apparatur: GE LightSpeed 32 kanal, TM Plus Advantage. Medrad automatsprøjte.

Stuen arbejder tæt sammen med afdelingens andre CT skannere. Stue 10 er afdelingens akutskanner.

Radiografen/sygeplejersken arbejder meget selvstændigt med alle opgaver i forbindelse med skanningen. Udover selve udførelsen af undersøgelsen, skal radiograf/sygeplejerske varetage pleje og omsorg for patienten. Radiograf/sygeplejerske skal gennem kommunikation hente informationer fra patienten. Disse informationer skal benyttes i planlægningen af undersøgelsen, således afviklingen og pleje/omsorg tager hensyn til patientens individuelle behov.

Radiografen/sygeplejersken skal have viden om brugen af kontraststoffer og bivirkninger af disse. Det er radiograf/sygeplejerske der administrerer kontraststoffet efter ordination per os, eller intravenøst. Ved kontrast indgift er det radiograf/sygeplejerske der observerer patienten og kalder hjælp hvis patienten skulle få bivirkninger.

For at få et dagsprogram afviklet er det radiograf/sygeplejerske der koordinerer de akutte henvisninger der opstår i løbet af dagen. Samarbejdet med anæstesiafdelingen omkring intensiv patienter hører også til de arbejdsopgaver radiograf/sygeplejerske tager vare på.

Opgaverne er ofte relateret til:

  • • Neurokirurgiske og neuromedicinske patienter som lider af alle former for sygdomme i centralnervesystemet. Patienter med symptomer som ekspresiv- og impresiv afasi, konfusion, parese og uro ofte spiller en rolle for undersøgelsen.

  • • Andre organ og knoglelidelser. Dette sker i koordination med afdelingens anden CT-skanner.

  • • Traumepatienter (speciel flytteteknik). Opmærksomheden henledes specielt på at imødegå meget nervøse og urolige patienter og deres pårørende.

 

1.14 Stue 12, MR.

Apparatur: GE Discovery 1,5 T.

Stuen udfører alle former for MR undersøgelser, både med og uden kontrast, på indlagte og ambulante patienter. Der er mulighed for at modtage patienter i narkose. Stuen udfører som den eneste undersøgelser af hjertet.

Plejepersonalets opgaver i forbindelse med MR-skanning er, udover det at gennemføre selve skanningen også, individuel pleje, omsorg og observation af patienten.

Grundig information og god kommunikation, herunder også udfyldelse af metalskema.

Gantryet på en MR-scanner er et langt smalt rør. Klaustrofobi er derfor for en del patienter et problem når undersøgelsen skal gennemføres. I de tilfælde er det især vigtigt, at plejepersonalet på forhånd har skabt en god kontakt til patienten. Kommunikation og samarbejde er vigtige elementer for en succesfuld undersøgelse.

Det er plejepersonalet der lejre patienten inden undersøgelsen. En MR undersøgelse varer 1-1½ time, for at kunne medvirke til undersøgelsen, er det vigtigt at patienten ligger så behageligt som muligt.

Plejepersonalet skal have god viden om kontrast (virkning, bivirkning og kontraindikationer).

Det er plejepersonalet der administrerer kontrast til patienten. Kontrast til MR undersøgelser gives per os og/eller intravenøst efter ordination.

Stuen modtager alle patientgrupper. Mange cancer- og neurologiske patienter undersøges ved hjælp af MR, både mens sygdommen udredes og efterfølgende ved kontrol. Da MR ikke gør brug af røntgenstråler er det en modalitet der bruges til børn så ofte som muligt.

 

1.15 Stue 14, CT

Apparatur: Skanner: GE Discovery™ 750HD, 64 slice og automatsprøjte: MEDRAD Stellant® CT Injection System.

Skanning med en energi, Single Energy:

Der kan skannes med en eller to energier på denne CT skanner, ofte omtalt som Single Energy og Dual Energy. Langt de fleste skanninger foretages med en energi som vi er vant til på andre CT skannere. Dette betyder at, røntgenrøret skanner med en fast kilovolt (f.eks.120 kV) til hele serien.

 

Nyt detektormateriale, Gemstone:

Denne skanner har en helt ny type detektor, der består af ædelsten (Gemstone). Denne ædelsten opfanger og afgiver signal meget hurtigere, end de detektormaterialer der er brugt frem til nu. Man taler om, at detektoren har meget kort efterglød (0,03 µs, mikrosekunder), derfor er detektoren hurtigt klar til at opfange nye fotoner. Denne egenskab gør skanning med ekstra høj opløsning, High Resolution / High Definition / HD, muligt. Ved skanning med høj opløsning, laves der ekstra mange dataopsamlinger pr. rotation. Dette giver ikke patienterne øget stråledosis ifht skanning med almindelig spiralteknik, kun flere dataopsamlinger.

 

Ny rekonstruktionsmåde, iterativ rekonstruktion:

ASIR står for adaptiv statistisk iterativ rekonstruktion, og er en støjreducerende rekonstruktion, der i mere eller mindre grad, kan fjerne støj fra billeder. Man sætter procentvis ASIR på billederne, eksempelvis 40 % ASIR. Normalt dannes CT billeder ved filtreret tilbageprojektion. Når vi forbedrer signal-støj forholdet i billederne med 40 %, kan vi reducere 40 % af stråledosis og dermed bevare billedkvaliteten som den var uden ASIR. Man kan også vælge at sætte ASIR på sine billeder og bevare stråledosis, derved får man mindre støjfulde billeder, altså rigtig gode billeder.

 

Skanning med to energier, Dual Energy.

Ved Dual Energy skanninger skifter røntgenrøret lynhurtigt mellem 80 kV og 140 kV, der bliver altså skannet med to energier. Ved Dual Energy skanninger optages der store mængder data, og der gives en høj stråledosis, idet mA-værdien er en fast.

Skanning med to energier på GE skanneren bliver omtalt som Dual Energy, DE og GSI. GSI står for Gemstone Spectral Imaging, hvor Gemstone betyder ædelsten. GE skanneren har, som tidligere beskrevet, en helt ny type detektor som består af ædelsten. Denne ædelsten er god til at opfange fotoners energi, og er meget hurtig afladet igen. Man taler om, at detektoren har meget kort efterglød (0,03 µs, mikrosekunder). Detektorenes egenskaber gør det muligt, at optage data ved høj og lav kV, hvor røntgenrøret nærmest står i samme position ved de to eksponeringer.

 

Materiale dekomponerede billeder, MD billeder:

Ved at skanne med to energier får man to sæt projektioner af samme anatomi med forskellige attenuationer, altså forskellig svækkelse af røntgenstrålingen. F.eks. vil lavenergetiske fotoner blive svækket mere af jod, end fotoner med en højere energi:

Jod skannet med 80 kV, 296 HU, Hounsfield Units

Jod skannet med 140 kV, 144 HU

Da attenuationskoefficienterne for de enkelte stoffer er kendte værdier, f.eks. vand og jod, kan man regne ud hvor meget af disse stoffer der er til stede i billedet, og f.eks. se billeder uden jod, også kaldet virtuelle tomskan. Billederne kaldes materiale dekomponerede billeder.

 

Monokromatiske billeder, MONO billeder:

Ud fra billederne, der viser mængden af vand og jod, kan man regne tilbage og få billederne vist som de ville se ud, hvis alle fotoner havde samme energi, altså hvis røntgenstrålerne fra røntgenrøret var monokromatiske. Vi ved, at røntgenstråling i realiteten, består af fotoner med forskellig energi. Når vi vælger 80 kV, betyder det, at dette er fotonernes maksimale energi = kilo volt peak, kVp. De monoenergiske billeder vises i keV = kilo elektron volt. Monokromatiske billeder kan reducere Beam Hardening artefakt i fossa posterior signifikant. Beam Hardening opstår når der skannes med fotoner med forskellig energi, hvor fotoner med lav energi filtreres fra, fordi de ikke kan gennemtrænge anatomien (kranieknoglerne). De monokromatiske billeder er, som før nævnt, fremstillet på baggrund af vand-jod billederne, derfor fjernes Beam Hardening artefakterne.

 

Metalartefakt reduktions algoritme, MARs:

Der findes en metalartefakt reduktionsalgoritme, MARs, på skanneren som kun kan sættes på Dual Energy serier. Algoritmen korrigerer for ekstrem Beam Hardening artefakt, altså dårligt signal omkring metal, fordi der mangler fotoner. MARs bruges ofte til patienter med meget osteosyntesemateriale, så som hofteproteser, der danner artefakter der vanskeliggør beskrivelse af anatomien, især bløddelene, i området.

Pga. ASIR bookes patienten under 50 år til stuen, herunder børn, så vidt mulig. Kræftpatienter man forventer skal til gentagne skanninger visiteres også hertil, således at stråledosis holdes nede så godt vi kan. Det er alle undersøgelser for de nævnte pt. der visiteres til stue 14. Stuen er beliggende overfor traumestuen, hvorfor traume CT skanninger primært udføres på stue 14.

Se endvidere beskrivelse for stue 1, 10 og 21.

 

1.16 Stue 21, CT

Apparatur: GE revolution frontier og Medrad automatsprøjte.

Der forefindes gennemlysnings teknik i CT skanneren. Skannerlejet kan skanne patienter på til 300 KG. Skanneren har de nyeste tekniske elementer:

  • • ODM = organ dose modulation, hvor man kan markerer strålefølsomme områder, således at mAs automatisk nedsættes i disse områder.

  • • Anvender metalartefakt reduktionsalgoritme, MAR, uden brug af dual energy.

  • • anvender ASIRV er er støjreduktion.

  • • kV assist, hvor skanneren selv vælger kV.

  • • EKG modul.

  • • Der findes et display, hvor der kan vises instruktionsvideo eller film til patienter under skanningen.

Specielt for stuen er at der udføres biopsier af lunger og knogler.

Ellers er undersøgelser og opgaver som beskrevet under stue 1, 10 og 14.

 

1.17 Stue 22, MR

Apparatur: GE explorer 1,5T.

Stuen udfører alle former for MR undersøgelser, både med og uden kontrast, på indlagte og ambulante patienter. Opgaverne er som beskrevet under stue 12.

 

1.18 Stue 23, MR.

Apparatur: GE premier twinspeed 3,0T.

Stuen udfører alle former for MR undersøgelser, både med og uden kontrast, på indlagte og ambulante patienter. Forskningsaktiviteter planlægges til denne skanner. Opgaverne er som beskrevet under stue 12.

 

1.19 Stue 24, MR.

Apparatur: GE explorer 1,5T.

Stuen udfører alle former for MR undersøgelser, både med og uden kontrast, på indlagte og ambulante patienter. Opgaverne er som beskrevet under stue 12.

 

1.20 Stue 3.7, Ultralyd.

Apparatur: GE Logiq 500 Pro.

Stuerne er beliggende på 2.sal. Der udføres primært ultralyd på patienter med symptomer fra led og muskler.

Radiografens/sygeplejerskens opgave er som beskrevet under stue 3.

 

1.21 Udefotofunktion.

Apparatur: 1 stk Shimadzu DaRt Revolution (DR)

2 stk. Siemens mobilletter. Fuji CR system. (reserveudstyr)

Thorax optagelser på sengeafdelingerne primært opvågnings- og intensivafdelingerne.

 

1.22 Faglitteratur og øvefaciliteter.

PRI

Forskellige øvebakker med utensilier.

Kranie, fod og bækken fantom

Faglitteratur: Nogle af de bøger som anvendes fra skolens side, findes i vagtværelset.

App til UL: akut ultralyd, virker dog kun til appleprodukter.

Link til anatomi undervisning: http://anatomy.tv/new_home.aspx

Der er gratis adgang, når det anvendes fra pc på Aalborg Universitetshospital.

Ved søgning på undersøgelser og billeder, skal regionens retningslinie for adgang til helbredsoplysninger mv. i patientjournalen og andre elektorinisk systemer, https://personalenet.rn.dk/HjaelpTil/Informationssikkerhed/Brugerstyring/Documents/Retningslinje%20for%20adgang%20til%20helbredsoplysninger.pdf, overholdes.