Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Studerende – Afdelingsbeskrivelse Afsnit Syd

 

1.1 Generelt

 

Undersøgelsesrummene er beliggende i stueetagen, på 1. og 2. sal. I stueetagen forefindes Skaderøntgen, bestående af 2 undersøgelses rum, samt en CT skanner. De resterende undersøgelsesrum, som afdelingen disponerer over på Aalborg Universitetshospital Syd (AAUH Syd), findes på 1. sal og på 2. sal. På 1 sal er beliggende 1 gennemlysnings rum, 2 angiografi rum, 2 CT skannere, 3 ultralyds rum, 1 konventionel rum og 1 MR skanner. På 2. sal er beliggende 1 CT, 3 MR skannere samt et ultralyds rum. Afdelingen har desuden 1 O-MR skanner, 1 EOS skanner og udefoto apparater. Patienter henvises til undersøgelser, og behandling fra hele regionen via praktiserende læger, lægevagten samt fra de lokale sygehusafdelinger. Af konventionelle undersøgelser foretages primært røntgen af knogler, scoliose optagelser, spotmålinger, thorax og traumepatienter. Indenfor gennemlysning foretages colon Welin, oesophagus, oversigt over abdomen og kar interventionsundersøgelser og angiografier, samt alle UL, CT og MR skanninger.

Specialer på syd: traumepatienter, MR og CT skanninger af hjertet.

Områderne ledes af en afsnitsledende sygeplejerske, som også er tilknyttet afsnit Hobro og 1 afsnitsledende radiograf, som er tilknyttet afsnit Farsø.

Pr. 1. juli 2019 er der tilknyttet afdelingen 80 radiografer, 3 sygeplejersker og 3 sosa. Derudover er der ansat 4 udviklingsansvarlige radiografer, en for MR-området, en for CT-området, en for det konventionelle område samt en kvalitetsansvarlig radiograf og en projektansvarlig radiograf. Erfaringen i personalegruppen er fra nyuddannet til over 25 år.

 

 

1.2 Stue 1, CT

 

Apparatur: SIEMENS, Somatom Definition Flash, 2*64 slice 2*40mm detektor. Gantryåbning 78 cm. Skan field of view op til 78 cm.

BAYER Stellant automatsprøjte med Workstation. Dvs. man vælger patient på automatsprøjten, ligesom man gør på selve CT skanneren, så billeder og kontrastinfo lægges i samme folder i PACS. Det er muligt at starte skanning og injektor samtidigt, ved tryk på én knap.

CT skanneren har 2 røntgenrør placeret ca. 45 grader fra hinanden, og dertil 2 detektorbuer. Dvs. der kan fremstilles CT billeder kun med en kvart omgangs rotation, hvorimod et system med 1 røntgenrør og 1 detektor, har brug for minimum en halv rotation. Det er denne teknik, der ligger til grund for Flash skanninger, som bl.a. anvendes til hjerte CT, hvor der er brug for høj temporal opløsning. Alle afdelingens hjerte CT skanninger udføres på dette system.

SIEMENS CT har også et interventionsmodul med mulighed for gennemlysning, så 2 dage om ugen benyttes dette til CT vejledte biopsier. Ud over dette benyttes skanneren til en bred vifte af forskellige CT undersøgelser, dog ikke så ofte efter kl.15:00. Skanneren er en ældre model (2012), men der anvendes iterativ rekonstruktion og der er mulighed for reduceret stråledosis til særligt følsomme organer.

De 2 røntgenrør og den store generator kan benyttes til meget adipøse patienter, så der er en del XXL protokoller på CT skanneren. Dette er den eneste CT stue på AAUH Syd, der har en loftlift.

OBS: systemet har IKKE mulighed for metalartefakt reduktion.

 

Kun en lille gruppe radiografer er oplært i hjerte CT, og på ”hjertedage” arbejder radiografen sammen med personale fra kardiologisk afdeling (S2). De øvrige dage bemandes stuen med 2 personaler, som arbejder selvstændigt med alle opgaver i forbindelse med skanningen. Udover selve udførelsen af undersøgelsen, skal personalet varetage pleje og omsorg for patienten. Personalet skal gennem kommunikation, hente informationer fra patienten, som benyttes i planlægningen af undersøgelsen, således afviklingen og pleje/omsorg tager hensyn til patientens individuelle behov. Det kan fx dreje sig om særlige hensyn til lejring, eller at der skal handles på en oplysning omkring en tidligere reaktion på jodholdigt kontraststof. Patienterne på denne stue er primært ambulante.

Radiografen/sygeplejersken skal have viden om brugen af kontraststoffer, bivirkninger af disse og skal kunne agere på en evt. kontrastreaktion. Det er radiograf/sygeplejerske der administrerer kontraststoffet efter ordination per os, eller intravenøst. Ved kontrast indgift er det radiograf/sygeplejerske der observerer patienten og kalder hjælp hvis patienten skulle få bivirkninger.

Opgaverne på denne stue er ofte relateret til de onkologiske og kardiologiske specialer. Patienter til CT vejledt lungebiopsi kræver en del forberedelse ift. lejring, da det er vigtigt, at de ligger helt stille i op til 30 minutter. Patienter til hjerte CT skal have lav og stabil puls, for at opnå det bedste resultat. Det er derfor vigtigt med rolige og trygge omgivelser, og særlig god instruktion i undersøgelsens forløb. Fx skal der øves særlig på vejrtrækningen inden hjerte CT. På grund af de særligt krævende undersøgelser, skannes de akutte patienter sjældent på denne skanner.

Se endvidere beskrivelse stue 10, 14 og 21.

 

 

1.3 Stue 2, 15, 16 og O-MR, EOS skanner, Ortopæd-radiologi

 

Det er hovedsageligt opgaver forbundet med, knogleundersøgelser hos indlagte og ambulante patienter indenfor det ortopædkirurgiske speciale. Den enkelte radiograf/sygeplejerske arbejder selvstændig med konventionel røntgenfotografering af knogler i hele undersøgelsesforløbet. Den enkelte radiograf/sygeplejerske er ansvarlig for den ydede kvalitet både omsorgsmæssigt og billedteknisk (billedoptagelse, strålehygiejne, vurdere og godkende billeder).

Skaderøntgen består af stue 15 og 16. Opgaverne her består overvejende af akutte undersøgelser via skadestuen, herunder multitraumepatienter, samt af ambulante undersøgelser via ortopædkirurgisk ambulatorium, egen læge og lægevagten. På ortopædkirurgisk ambulatorium betjener røntgenpersonalet en ekstremitets MR-skanner.

Typiske patientkategorier.

  • • Ortopædkirurgiske patienter (præ- og postoperative) mhp. alle former for knogleoptagelser.

  • • Patienterne er ofte henvist fra ortopædkirurgisk ambulatorium og ortopædkirurgiske afdelinger.

  • • Tilskadekomne patienter mhp. diagnosticering af knoglebrud. Patienterne er henvist til akut røntgenundersøgelse via skadestuen, egen læge el. lægevagten.

  • • Børn:
    - Tilskadekomne mhp. knoglebrud el. kontrol af dette.
    - Verificering/kontrol af hofteluksation, korte ekstremiteter· postoperativ kontrol.
    - Forskellige former for knogleforlængelseskirurgi (Ilizarov)

  • • Unge mennesker med scoliose, spotmåling (forskellig benlængde), tilskadekomne.

  • • Ældre mennesker med knogleskader, hoftebrud, gigt.

 

1.4 Stue 2, knogler og thorax

 

Apparatur: SIEMENS Ysio Max: løst loftrør, buckyleje, thorax vægstativ, 2 trådløse detektorer. Fuji scoliosestativ og arbejdsstation til billedbearbejdning, Fuji CR system og reader.

Undersøgelserne er overvejende på indlagte patienter.

Radiografens/sygeplejerskens opgaver er oftest relateret til:

  • • Post operativ kontrol

  • • Specielle scolioseoptagelser præ- og post operativt. (De patienter som ikke er egnede til EOS)

  • • Spotmålinger (benlængde) udmåling af hofter præoperativt.

Mange af de patienter der kommer til thorax undersøgelse kommer fra egen læge. Disse patienter kommer som regel for at få et symptom undersøgt nærmere eller for at få en allerede konstateret tilstand kontrolleret. De mest almindelige af de symptomer stue 2 undersøger er hoste, dyspnø, feber og hjertebanken. Disse symptomer kan være tegn på at der er en sygdom i thorax som skal behandles.

De mest almindelige røntgenfund på disse symptomer er: pneumoni, fibrose, pleuravæske, pneumothorax, brækkede el. bøjede ribben, tumorer i lunger og mediastinum, forstørret hjerte. Også astma/bronchitis fylder en del i denne patientkategori. Her har patienterne dog som oftest et normalt udseende thorax. Astma/bronchitis patienterne kommer ofte igen fordi de har fået en forværring i deres tilstand. I det tilfælde bruger man thorax undersøgelsen til at udelukke at forværringen skyldes en nyopstået sygdom.

I nogle tilfælde er det nødvendigt med det samme at henvise patienten videre til behandling. Her er det så plejepersonalets opgave at koordinere med relevante afdelinger for at få patienten taget hånd om. Patienten bliver så evt. indlagt og kommer sengeafdelingen til kontrol.

En anden stor patientkategori er patienter til præoperativt vurdering af cardio-pulmonale forhold i forbindelse med vurdering af evt. anæstesibelastning. Mange ældre- og lungesyge patienter får taget et præoperativt røntgen af thorax. I forbindelse med denne patientgruppe skal plejepersonalet være opmærksomme på at kvalme, træthed og angst kan præge undersøgelsesforløbet.

Efter operation er der pludselig også nogle ydre ting at tage hensyn til, f. eks:

  • • Thoraxsutur (risiko for bristning af sutur/klammer).

  • • Lungedræn (obs. under hjerteniveau/ikke afklemning af dræn).

  • • Dyspnø (evt. iltbehandling).

  • • Drop.

  • • Postoperative smerter/immobilitet.

  • • Diverse overvågning.

Patienter der har fået foretaget lunge/hjerte kirurgi bliver kontrolleret med thorax undersøgelse hyppigt. Dels for at se, at patienten indvendig heler som forventet, og dels for at se at der ikke opstår komplikationer efterfølgende.

Thorax undersøgelse postoperativt efter andre operationer foretages for, at vurderer eventuelt tilstødte komplikationer.

 

Thoraxbillede før A-grafi

Patienter med Claudicatio intermittens er ofte ældre mennesker med hvilesmerter i ben og tæer evt. med sårdannelser. Sidder helst eller har benene hængende nedad. Holder mange pauser ved gang pga. smerter.

 

Patienter til røntgen af thorax kontrol

Patienter til kontrol efter endt behandling af pneumoni, eller med cancer som led i sædvanlig kontrol. Røntgen af thorax i følge ”Cancer protokol” eller pga. forværring af sygdomstilstand. Mange patienter er midaldrende og kommer ambulant sammen med pårørende. Patienterne kan være præget af smerter, angst, træthed, kvalme og evt. dyspnø.

Stue 2 foretager sjældent thorax undersøgelser på børn, da disse hører under afsnit Nord.

 

 

1.5 Stue 15, Traumestuen

 

Apparatur: SIEMENS Ysio Max, løst loftrør, buckyleje og thorax vægstativ, samt 2 trådløse detektorer.

Radiografens/sygeplejerskens opgaver er:

  • • Alle typer knogleoptagelser i forbindelse med tilskadekomne patienter herunder multitraumepatienter.

  • • I øvrigt som på stue 16 (kontroloptagelser).

 

1.6 Stue 16, knogler

 

Apparatur: Siemens Ysio Max, løst loftrør, buckyleje og thorax vægstativ, samt 2 trådløse detektorer

Radiografens/sygeplejerskens opgaver er primært:

  • • Knogleoptagelser af forskellige former for fraktur.

  • • Kontroloptagelser af patienter fra ortopædkirurgisk ambulatorium.

 

1.7 Stue 25, O-MR, ekstremitets MR scanner

 

Apparatur: Esaote O- scan

MR skanning kun til ekstremiteter. Oftest er det skanninger af led, (fodled, knæled, fødder, albueled, håndled og hænder). Patienterne kommer fra ortopædkirurgisk ambulatorium.

Plejepersonalets opgaver i O-MR er omsorg for patienten før, under og efter undersøgelsen, information af patienten og udførelse af selve skanningen. Efter undersøgelsen er det plejepersonalet der arkiverer billederne.

 

 

1.8 Stuen 26, EOS skanneren

 

Apparatur: EOS – scanner. Lav dosis slot scanning af ryg og ben.

Anvendes til undersøgelse af rygge med henblik på scoliose og andre rygdeformiteter samt udmåling af benlængde og akser.

Teknikken bag EOS er baseret på et biplan røntgenapparatur, hvor to røntgen rør, medtilhørende detektorplader, er monteret på en C-bue, således at der kan fremstilles to på hinanden helt vinkelrette optagelser i samme ombæring. Gennem en simultan/synkron opsamling af data fra de to rør fremstilles et billede fra hoved til tå, - eller blot over en aktuel legemsdel, i to planer på under 20 sek. Ved behov kan den ene C-arm frakobles og et AP/PA eller Lateral billede kan optages. Det er også muligt at placere patienten skråt i gantryet og eksempelvis fotografere skrå hofter i begge planer simultant, kvaliteten af denne undersøgelse er dog endnu ikke verificeret og godkendt her på radiologisk afdeling, AAUH. EOS giver en betydelig reducering af stråledosis sammenlignet med andre skoliose og benlængde optagelser på såvel CR, DR som film-folie. Helt ned til 6-9 gange mindre dosis skulle man kunne give ved brug af EOS. Den afgørende forskel på EOS og andre DR apparaturer er, at EOS anvender en detektorteknologi som forstærker signalet gennem komprimeret xenon gas. Ydermere opnås en forholdsvis lavere dosis, da den spredte stråling reduceres gennem anvendelse primært af centralstrålen. Dette opnås ved, at strålebundtet er præ-kollimeret, således, at det kun er 0,5 mm omkring centralstrålen, der anvendes til eksponering i det vertikale plan. Det horisontale plan indblændes af radiografen efter anatomisk region.

 

 

1.9 Stue 3.1, 3.2, 3.4 og 3.7, ultralydsskanning (evt. med intervention)

 

Radiografens/sygeplejerskens opgaver ved ultralydsskanning er relateret til:

  • • Patienter med cancer.
    F.eks. at assistere ved drænanlæggelse til tømning af pleuravæske og ascites, el. at assistere ved biopsi mhp. en diagnose.

  • • Patienter til observation for galdesten/absces.
    Observation af evt. alment dårlige patienter med abdominalsmerter og icterus. Assistere ved drænanlæggelse.

  • • Patienter til skanning af lever præ- og postoperativt.

  • • Patienter til postoperativ vurdering (f.eks. håndtering af dræn, febrilia, smerter, operationssår).

  • • Patienter til observation for DVT (dyb venetrombose).

  • • Børn til observation for coxitis. Alle former for undersøgelse af led.

 

 

1.10 Stue 6, gennemlysning

 

Apparatur: Siemens artis Zee.

Der foretages gennemlysning indenfor gastroenterologiske undersøgelser, hvor patienterne typisk er henvist fra onkologisk-, medicinske-, cardiologisk-, thoraxkirurgisk-, abdominalkirurgisk- og karkirurgiske afdelinger.

Eksempler på undersøgler:

  • • Røntgen af colon og Colon a.m. Welin.
    Patienterne er ofte i gang med en diagnostisk udredning (divertikler, tumorer, stenoser eller anæmi) el. til kontrol af sygdommens progres. Opmærksomhed henledes på, hvordan der bedst samarbejdes med patienten. Tal f.eks. med patienten om behovet for hjælp under undersøgelsen (vending, af og på lejet). Undgå krænkende situationer for patienten ex. undgå at blotte patienten. Tal med patienten om, hvordan vedkommende har håndteret udrensningen. Patienter der har haft svært ved at håndtere udrensningen har ofte også svært ved at holde på kontrasten.

  • • Tyndtarmspassage.
    Patienterne er ofte yngre mennesker til ambulant udredning for Mb. Chrohn, men også ældre pt. til cancer udredning.

  • • Oversigt over abdomen.
    Patienter med obstipation, tarmparalyse, fri luft i abdomen.

  • • Røntgen af oesophagus.
    Patienterne er ofte til udredning for synkebesvær, obs. cancer. Ligeledes akutte patienter med obstruktive genstande i oesophagus (mad/fremmedlegemer).

Til undersøgelse af oesophagus skal pt. drikke bariumkontrast. Kontrasten er tyktflydende og kan godt, især for folk med kvalme og synkebesvær, være vanskeligt at håndtere. Her er det radiografens/sygeplejerskens opgave, at informere pt. således, at denne er klar over, at kontrasten er vigtig for undersøgelsen, og så et samarbejde kan medvirke til at få undersøgelsen afviklet hurtigt og lempeligt.

 

 

1.11 Stue 8, angiografi

 

Apparatur: SIEMENS Axiom-artis. Maskinsprøjte Liebel-Flarsheim Angiomat Illumena.

Indenfor thorax- kar undersøgelserne er de typiske samarbejdspartnere kardiologisk, thoraxkirurgisk, karkirurgisk afdeling og Radiumstationen, anæstesi, medicinske og abdominalkirurgiske afdelinger samt øre/næse/halsafdelingen.

Opgaverne er ofte relateret til patienter med iskæmi/forkalkninger i ben som kommer til undersøgelse, diagnosticering og evt. behandling. I forbindelse med A-grafi udføres ofte tillige PTA (percutan transluminel angioplastik) som i daglig tale benævnes ballon-dilatation. I andre tilfælde udføres tillige PTA med stent-anlæggelse.

  • • Patienter med claudicatio intermittens (iskæmi/forkalkning i ben) har ofte smerter I liggende stilling, men må ligge stille ved undersøgelsen. Undersøgelse med evt. behandling af stenose ved ballondilatation og/eller stent-anlæggelse.

  • • Patienter til undersøgelse af blodforsyning i mave-tarmkanal og nyrer

  • • (forsnævring/stenoser) evt. ballondilatation og stentanlæggelse.

  • • Patienter med problemer i mave-tarmkanal har typisk anæmi, abdominalsmerter og blødning. Denne blødning søger man at stoppe med en embolisering.

  • • Patienter med nyreproblemer har ofte hypertension, proteinuri, øjenproblemer.

  • • Patientforløb der ofte er præget af mange undersøgelsesforløb.

  • • Patienter til udredning for hypertension.

 

PTC (percutan transhepatisk colangiografi).

Patienterne har stase i galdevejene ofte pga. cancer. Ofte har pt. været igennem en ERCP, hvor det er mislykket at lægge en endoprotese. Hvis det er muligt anlægges intern/ekstern stent/endoprotese/dræn mhp. åbning af galdegang. Disse patienter er ofte afkræftede, smertepåvirkede, evt. icteriske og har fordøjelsesproblemer. Narkose bistand er indiceret.

A-grafi med thrombolyse. Disse patienter har en erkendt blodprop som ikke opløses på vanlig thrombolytisk behandling. Her lægger man så et tyndt kateter ud til blodproppen og giver thrombolytiske medicin direkte på blodproppen.

 

 

1.12 Stue 9, angiografi

 

Apparatur: SIEMENS Artis icono biplan system. Blodprøveanalyseapparater VerifyNow og Hemochron.

Samarbejdspartnere indenfor sektionen er; Neurokirurgisk anæstesi, Neurokirurgisk afdeling samt Neurologisk afdeling.

Undersøgelserne er relateret til patienter med vaskulære lidelser i hoved-halsregionen. Primært diagnostiske undersøgelser, endovaskulær behandling af aneurismer (udposninger på blodkar) og karmisdannelser (AVM - cerebral arteriovenøs malformation) samt trombektomi (behandling af blodpropper). Der udføres ligeledes enkelte undersøgelser og behandlinger af vaskulære lidelser i centralnervesystemet.

Diagnostisk cerebral a-grafi: Patienter der er i udredningsforløb eller kontrolforløb for en vaskulær lidelse. Udføres både som planlagte og akutte undersøgelser. Patienterne skal efterfølgende være under observation i minimum 4 timer på DASY eller på en sengeafdeling.

Behandling af cerebral aneurisme: Aneurismer kan behandles med forskellige typer af coils, stents og flowdiverter. Undersøgelserne er længerevarende og udføres altid i samarbejde med anæstesipersonale. Behandlingerne kan både være planlagte og akutte. Patienten skal være indlagt til undersøgelsen.

Behandling af AVM: Til behandlinger arteriovenøse malformationer anvendes Squid, som er en vævsklister. Der kan også anvendes coils eller andre emboliseringsmaterialer. Undersøgelserne er længerevarende og udføres altid i general anæsteri. Patienten skal være indlagt til undersøgelsen.

Trombektomi: Trombektomi er en behandling til fjernelse af større blodpropper i de cerebrale kar. Patienterne har forud for ankomst til angiostuen fået foretaget MR eller CT der har påvist en okklusion. Blodproppen fjernes mekanisk med et sugesystem eller/og en stentretriver. Disse undersøgelser er altid hyperakutte og anæstesi er altid til stede og oftest er patienterne i general anæstesi.

Embolisering med partikler: Lukning af tumorkar i karholdig tumor i hjerne, spinalkanal eller ansigt som præoperativ behandling. Kan også anvendes ved næseblødning.

A-grafi i forbindelse med konstatering af uoprettelig ophør af hjernefunktion (hjernedød).

 

Alle undersøgelser udføres under sterile forhold og ved brug af gennemlysning. Til alle undersøgelser anvendes der kontraststof.

Radiografernes primære opgaver på stuen er informere patienten om den pågældende undersøgelse, finde og forberede utensilier efter lægens anvisning, assistere lægen til undersøgelsen samt have kontakten til samarbejdspartnere.

 

 

1.13 Stue 10, CT

 

Apparatur: GE Discovery 750HD, 64 slice, 40 mm detektor og 70 cm gantryåbning. Skan field of view 50 cm.

BAYER Stellant automatsprøjte med Workstation. Dvs. man vælger patient på automatsprøjten, ligesom man gør på selve CT skanneren, så billeder og kontrastinfo lægges i samme folder i PACS

Skanneren har en bred vifte af protokoller til børn og voksne, heriblandt traume- og biopsiprotokoller.

Skanneren er en ældre model (2014), men der benyttes iterativ rekonstruktion og organmodulation (firmanavn ODM) for at reducere blød stråling til særligt følsomme organer. Skanneren har mulighed for metalartefaktreduktion, men det kræver en skanning med Dual Energy, som er forbundet med en øget stråledosis til patienten ift. konventionel CT skanning.

Sammen med traumeprotokollerne, ligger der TMC protokoller til brug, hvis der laves undersøgelser, der skal beskrives eksternt.

Stuen arbejder tæt sammen med afdelingens andre CT skannere, og fungerer som akutskanner noget af tiden. Det er primært her, de intensive patienter skannes og det er primært akutte patienter fra de kliniske afdelinger stue 10 tager sig af. Personalet koordinerer de akutte henvisninger der kommer i løbet af dagen, og afklarer tvivlsspørgsmål sammen med radiologerne. Der samarbejdes med de kliniske afdelinger og personale fra anæstesien omkring de allerdårligste patienter, dem der er i narkose.

Stuen bemandes med 2 personaler, som arbejder selvstændigt med alle opgaver i forbindelse med skanningen. Ud over dette, hører der en portør til stuen fra kl.15:00 – 18:30. Udover selve udførelsen af undersøgelsen, skal personalet varetage pleje og omsorg for patienten. Personalet skal gennem kommunikation, hente informationer fra patienten, som benyttes i planlægningen af undersøgelsen, således afviklingen og pleje/omsorg tager hensyn til patientens individuelle behov. Det kan fx dreje sig om særlige hensyn til lejring, særlig opmærksomhed på dropslanger/ilt/andet, eller at der skal handles på en oplysning omkring en tidligere reaktion på jodholdigt kontraststof.

Radiografen/sygeplejersken skal have viden om brugen af kontraststoffer, bivirkninger af disse og skal kunne agere på en evt. kontrastreaktion. Det er radiograf/sygeplejerske der administrerer kontraststoffet efter ordination per os, eller intravenøst. Ved kontrastindgift er det radiograf/sygeplejerske der observerer patienten og kalder hjælp hvis patienten skulle få bivirkninger. Personalet på akut CT har generelt meget kontakt til radiologer, da en del skanninger kræver at de tager stilling til undersøgelserne inden de afsluttes.

 

 

1.14 Stue 12, MR

 

Apparatur: GE Discovery 1,5 T.

Stuen udfører alle former for MR undersøgelser, både med og uden kontrast, på indlagte og ambulante patienter. Der er mulighed for at modtage patienter i narkose. Stuen udfører som den eneste undersøgelser af hjertet.

Plejepersonalets opgaver i forbindelse med MR-skanning er, udover det at gennemføre selve skanningen også, individuel pleje, omsorg og observation af patienten.

Grundig information og god kommunikation, herunder også udfyldelse af metalskema.

Gantryet på en MR-scanner er et langt smalt rør. Klaustrofobi er derfor for en del patienter et problem når undersøgelsen skal gennemføres. I de tilfælde er det især vigtigt, at plejepersonalet på forhånd har skabt en god kontakt til patienten. Kommunikation og samarbejde er vigtige elementer for en succesfuld undersøgelse.

Det er plejepersonalet der lejre patienten inden undersøgelsen. En MR undersøgelse varer 1-1½ time, for at kunne medvirke til undersøgelsen, er det vigtigt at patienten ligger så behageligt som muligt.

Plejepersonalet skal have god viden om kontrast (virkning, bivirkning og kontraindikationer).

Det er plejepersonalet der administrerer kontrast til patienten. Kontrast til MR undersøgelser gives per os og/eller intravenøst efter ordination.

Stuen modtager alle patientgrupper. Mange cancer- og neurologiske patienter undersøges ved hjælp af MR, både mens sygdommen udredes og efterfølgende ved kontrol. Da MR ikke gør brug af røntgenstråler er det en modalitet der bruges til børn så ofte som muligt.

 

 

1.15 Stue 14, CT

 

Apparatur: Canon Aquillion ONE Prism Edition: 80 slice, 16 cm detektor, 78 cm gantryåbning, 50 cm skan field of view, 2 m skanlængde og mulighed for sideforskydning af lejet. Ny i december 2021. Fuldt integreret med BAYER Centargo automatsprøjte, som har integreret og tilhørende Workstation. Dvs. man vælger patient på automatsprøjten, og har mulighed for at tilføje en række data imens man står ved patienten: PVK størrelse og placering, højde og vægt, samt valg af kontrastprotokol. Billeder og kontrastinfo lægges i samme folder i PACS.

Systemet er afdelingens primære akutskanner, og har et enormt højt patientflow hele døgnet. Skanneren har over 200 protokoller til børn og voksne, herunder en del specialprotokoller. Sammen med traumeprotokollerne, ligger der TMC protokoller til brug, når undersøgelserne skal beskrives eksternt.

Som den eneste CT skanner på Afsnit Syd, anvendes kunstig intelligens til at reducere støj fra billederne (firmanavn AiCE). Skanneren har mulighed for at kippe til spiral og aksial skanning, metalartefaktreduktion (SEMAR), skanning med Dual Energy, skanning uden oversigtsbillede (ONE shot) og EKG-gatede skanninger.

På stue 14 skannes så vidt muligt kun akutte patienter: små og store traumer, aortadissektioner/blødninger, lungeembolier, cerebrale katastrofer, alvorlige infektioner osv. Her henvises til de mest komplicerede undersøgelser, og ofte er der brug for at tænke kreativt fordi der skal udføres flere undersøgelser i samme seance (læs: på samme kontrastbolus).

Personalet har et stort prioriterings- koordineringsarbejde på denne stue. Den mest akutte patient skal skannes først, 112-patient). Der skal undersøges hvor i huset patienterne befindes sig, er der friske blodprøver eller må patienter skannes på vital indikation? Er patienten isoleret, er der et PVK vi må benytte osv.

 

De akutte henvisninger der kommer i løbet af dagen, og afklarer tvivlsspørgsmål sammen med radiologerne. Der samarbejdes med de kliniske afdelinger og personale fra anæstesien omkring de allerdårligste patienter, dem der er i narkose.

Stuen bemandes med 2 personaler, som arbejder selvstændigt med alle opgaver i forbindelse med skanningen. Ud over dette, hører der en portør til stuen fra kl.15:00 – 18:30. Udover selve udførelsen af undersøgelsen, skal personalet varetage pleje og omsorg for patienten. Personalet skal gennem kommunikation, hente informationer fra patienten, som benyttes i planlægningen af undersøgelsen, således afviklingen og pleje/omsorg tager hensyn til patientens individuelle behov. Det kan fx dreje sig om særlige hensyn til lejring, særlig opmærksomhed på dropslanger/ilt/andet, eller at der skal handles på en oplysning omkring en tidligere reaktion på jodholdigt kontraststof.

Radiografen/sygeplejersken skal have viden om brugen af kontraststoffer, bivirkninger af disse og skal kunne agere på en evt. kontrastreaktion. Det er radiograf/sygeplejerske der administrerer kontraststoffet efter ordination per os, eller intravenøst. Ved kontrastindgift er det radiograf/sygeplejerske der observerer patienten og kalder hjælp hvis patienten skulle få bivirkninger. Personalet på akut CT har generelt meget kontakt til radiologer, da en del skanninger kræver at de tager stilling til undersøgelserne inden de afsluttes.

 

 

1.16 Stue 21, CT

 

Apparatur: GE Revolution Frontier, 64 slice med 40 mm detektor og 70 cm gantryåbning. Skan field of view på 50 cm, lejet kan klare 300 kg, og display på gantry viser navn og cpr for nem og sikker patientidentifikation.

BAYER Stellant automatsprøjte med Workstation. Dvs. man vælger patient på automatsprøjten, ligesom man gør på selve CT skanneren, så billeder og kontrastinfo lægges i samme folder i PACS. Automatsprøjte kan kobles sammen med skanner for synkroniseret start, dog ikke til injektioner med testbolus.

Skanneren er fra 2019 og har modelbaseret iterativ rekonstruktion (firmanavn ASIR-V), metalartefaktreduktion (firmanavn MAR), og der anvendes organmodulation (firmanavn ODM) for at reducere blød stråling til særligt følsomme organer. Det er muligt at lave undersøgelser med EKG gating, selv om dette foretrækkes på stue 1 eller på stue 14.

CT skanneren har et interventionsmodul, som anvendes flittigt til lungebiopsier flere dage hver uge.

Udover selve udførelsen af undersøgelsen, skal personalet varetage pleje og omsorg for patienten. Personalet skal gennem kommunikation, hente informationer fra patienten, som benyttes i planlægningen af undersøgelsen, således afviklingen og pleje/omsorg tager hensyn til patientens individuelle behov. Det kan fx dreje sig om særlige hensyn til lejring, eller at der skal handles på en oplysning omkring en tidligere reaktion på jodholdigt kontraststof. Patienterne på denne stue er primært ambulante eller tilknytte observationsafsnit, hvor de udskives samme dag.

Radiografen/sygeplejersken skal have viden om brugen af kontraststoffer, bivirkninger af disse og skal kunne agere på en evt. kontrastreaktion. Det er radiograf/sygeplejerske der administrerer kontraststoffet efter ordination per os, eller intravenøst. Ved kontrast indgift er det radiograf/sygeplejerske der observerer patienten og kalder hjælp hvis patienten skulle få bivirkninger.

Opgaverne på denne stue er ofte relateret til de onkologiske specialer. Patienter til CT vejledte biopsier kræver en del forberedelse ift. lejring, da det er vigtigt, at de ligger helt stille i op til 30 minutter. Ligeledes er det vigtigt med grundig information, så patienterne er med på hvad der skal ske og dermed kan samarbejde om at få undersøgelsen til at lykkes. På grund af de særligt krævende undersøgelser, skannes de akutte patienter sjældent på denne skanner.

Ellers er undersøgelser og opgaver som beskrevet under stue 1, 10 og 14.

 

 

1.17 Stue 22, MR

 

Apparatur: GE explorer 1,5T.

Stuen udfører alle former for MR undersøgelser, både med og uden kontrast, på indlagte og ambulante patienter. Opgaverne er som beskrevet under stue 12.

 

 

1.18 Stue 23, MR

 

Apparatur: GE premier twinspeed 3,0T.

Stuen udfører alle former for MR undersøgelser, både med og uden kontrast, på indlagte og ambulante patienter. Forskningsaktiviteter planlægges til denne skanner. Opgaverne er som beskrevet under stue 12.

 

 

1.19 Stue 24, MR

 

Apparatur: GE explorer 1,5T.

Stuen udfører alle former for MR undersøgelser, både med og uden kontrast, på indlagte og ambulante patienter. Opgaverne er som beskrevet under stue 12.

 

 

1.20 Stue 3.7, Ultralyd

 

Apparatur: GE Logiq 500 Pro.

Stuerne er beliggende på 2.sal. Der udføres primært ultralyd på patienter med symptomer fra led og muskler.

Radiografens/sygeplejerskens opgave er som beskrevet under stue 3.

 

 

1.21 Udefotofunktion

 

Apparatur: 1 stk Shimadzu DaRt Revolution (DR)

2 stk. Siemens mobilletter. Fuji CR system. (reserveudstyr)

Thorax optagelser på sengeafdelingerne primært opvågnings- og intensivafdelingerne.

 

 

1.22 Faglitteratur og øvefaciliteter

 

PRI

Forskellige øvebakker med utensilier.

Kranie, fod og bækken fantom

Faglitteratur: Nogle af de bøger som anvendes fra skolens side, findes i vagtværelset.

App til UL: akut ultralyd, virker dog kun til appleprodukter.

Link til anatomi undervisning: http://anatomy.tv/new_home.aspx

Der er gratis adgang, når det anvendes fra pc på Aalborg Universitetshospital.

Ved søgning på undersøgelser og billeder, skal regionens retningslinie for adgang til helbredsoplysninger mv. i patientjournalen og andre elektorinisk systemer, https://personalenet.rn.dk/HjaelpTil/Informationssikkerhed/Brugerstyring/Documents/Retningslinje%20for%20adgang%20til%20helbredsoplysninger.pdf, overholdes.