Knoglemarvsundersøgelse på onkologiske og hæmatologiske børn

Indholdsfortegnelse

Beskrivelse

Knoglemarvsprøver udført på børn indlagt i afd. 303B foregår stort set altid uden for afsnittet, på operationsgangen, hvor barnet lægges i fuld narkose. Proceduren kan indimellem foregå på ASS i de tilfælde, hvor barnet skal have lavet undersøgelser/indgreb, som kun kan foretages her. Der er således et tæt samarbejde mellem personalet på OP, hvor vi under selve proceduren har hver vores fokusområde. Det er vores overordnede opgave at assistere ved proceduren, varetage alt vedrørende forsendelser samt håndtere affald på korrekt vis. Det fælles og overordnede mål for børn i generel anæstesi er, at give barnet en så kort, smertefri og rolig narkose som muligt, samt at varetage omsorgen for forældrene.

1. Indledende forberedelse

Når et barn skal have foretaget en knoglemarvsbiopsi, skal forældrene og barnet (vurderet i forhold til alder og udviklingstrin) informeres om indgrebet og give samtykke (forældrene/unge over 15 år) til dette.

Den ordinerende læge skal tage stilling til, hvilke prøver der skal sendes, hvilket afhænger af om barnet eller den unge er under udredning eller under behandling. Det er en god idé, at alle følgesedler er udfyldt dagen forinden, hvormed overblikket skabes og forsinkelse i forsendelse undgås. Ved diagnoseprøver er det tillige en god idé at få prioriteret rækkefølgen på prøverne (i tilfælde af” dry tab”/sparsomt prøvemateriale).

I nogle tilfælde, ved andre sygdomme end leukæmi, kan det være relevant at lave dobbeltsidig knoglemarvsprøve, hvortil der forberedes dobbelt antal glas og udstryg.

Børn eller unge i udredningsfasen (leukæmi) kan have lave trombocytter og lav hæmoglobin, hvorfor det kan være nødvendigt at give transfusion inden der foretages knoglemarvsbiopsi, og især hvis der samtidigt skal laves lumbalpunktur og/eller anlægges CVK. Grundet trombocytternes relativt korte levetid, er det er god idé at transfundere tidligt på OP-dagen. Se PRI dokumentet: Blod- og trombocyttransfusion til børn med onkologiske, hæmatologiske sygdomme

Børnelægen skal godkende, at blodprøverne er i orden før indgrebet.

Ofte skal der tages mange blodprøver ved diagnose hvilket kan planlægges under narkose. Bioanalytikerne vil meget gerne forberedes dagen forinden, hvis der er tale om diagnoseprøver, da de også skal have en chance for at forberede deres arbejdsdag.

VIGTIGT at alle virus-titre er taget før eventuel transfusion, da der kan være risiko for at antistof-dannelsen kan ændre sig, hvilket kan få betydning for det videre behandlingsforløb.

Forløbskoordinatoren i afdelingen medinddrages i forhold til prøver og forsendelse.

1.1 Narkosetilsyn

Ved diagnoseprøve kontaktes narkosen per tlf. (kode 500) med henblik på at aftale tilsyn.

Det er vigtigt at notere på henvisningen, hvornår tilsynet ønskes i forhold til, hvornår patienten er til stede i afdelingen. Ved knoglemarvsprøver i behandlingsforløbet (kontrol undersøgelse) er det ikke altid nødvendigt med et tilsyn i afdelingen med mindre, at der er forhold hos patienten, som kan få indflydelse på narkoseforløbet (forkølelse, hoste, feber mm.). I dette tilfælde skal patienten tilses af en børnelæge. Ved kontrol undersøgelse træffer Forløbskoordinator Maria Tell aftale med Narkosen angående hvor tilsynet foretages. Ved planlagte procedurer, hvor barnet i øvrigt er velbefindende, kan narkosetilsynet gennemføres på undersøgelsesstuen, lige før indgrebet.

Der kan være flere sygeplejeprocedurer, som med fordel kan udføres under narkosen. Det kan eksempelvis være: vask ved CVK, suturfjernelse, intramuskulære injektioner, anlæggelse/skift af ernæringssonde mm. Det er vigtigt, at narkosehenvisningen er udfyldt så detaljeret som muligt, således at narkoseteamet kan planlægge narkosens sammensætning og længde. Hvis der tilkommer procedurer efter bestilt narkosetilsyn, som ønskes udført under narkosen, skal narkosen kontaktes og informeres herom.

Vi kan som sygeplejersker, på vegne af vores læger, udfylde henvisningen til narkosen, se bilaget Henvisning til anæstesi.

1.2 Operationsstue

Sygeplejersken/forløbskoordinator bestiller operationsstue på kirurgisk operationskontor. Vores faste operationsdage er i udgangspunktet mandage og torsdage, men ved diagnoseprøver (akutte) kan en alternativ dag aftales.

Ved knoglemarvsbiopsi (og lumbalpunktur) bestilles stue på lokal tlf. 2 1204. Hvis der samtidig skal anlægges centralt venekateter, skal der bestilles en ”gennemlysningsstue” (stue med røntgen udstyr) på Tlf.nr: 2 8865. Ved behov for en stue til akut KM og it: tlf.nr: 2 1520.

1. 1.3 Nattevagtens opgave

• Nattevagtens forberedelse kan være afgørende for procedurens gang, men det er naturligvis alle implicerede sygeplejerskers opgave at forberede proceduren.
• Nattevagten sørger for, at barnet efterlever fastereglerne for børn (se bilag)
• Hvis ikke diverse følgesedler, narkoseskema allerede er fundet frem og udfyldt dagen forinden, gøres disse klar med labels og oplysninger, hvorefter de faxes. Se bilag! Følgesedler til: patolog undersøgelse, MRD undersøgelse på Vævstypelab, Prøveseddel til Bonkolab. (DNA og TPMT), Prøveseddel til Cytogenetik (Kromosom undersøgelse i Aarhus), Prøveseddel til Biobanking (Uppsala) og Laboratorieseddel.
• Følgesedler til RH og Uppsala faxes dagen forinden eller natten op til indgrebet, således at de er orienterede i forhold til at modtage prøverne. Faxnumre er at finde på følgesedlerne.
• Journalen lægges frem med diverse følgesedler udenpå. Hvis der er notater til skrivning, er det vigtigt at journalen skrives først for at kunne nå at blive klar til OP. Dette noteres uden på journalen.
• Diverse glas klargøres (med labels/navn og CPR) og procedurevognen gennemgås og fyldes op. Husk kanylespand og diverse relevante remedier til eventuelle andre sygeplejeprocedurer (fx ernæringssonde).
• Bioanalytikerne forberedes via vores ”morgenfax” på dagens opgave. Vi noterer, om det er hjælp til udstrygninger i afdelingen eller om det er assistance på OP samt hvilket tidspunkt. Ved diagnoseprøver vil bioanalytikerne gerne adviseres dagen forinden.
• Ud på morgenstunden kan nattevagten som en ekstra hjælp klargøre et NaCl-drop med en ekstra 3-vejs hane samt finde operations tøj frem til såvel barn (ved CVK) som forældre, sikre sig at barnet har identifikationsarmbånd på.

1.4 Præoperativ sygepleje

Den præoperative sygepleje er meget forskellig afhængig af, om der er tale om diagnoseprøver eller kontrolprøver, da forældrene vil være meget forskelligt påvirkede psykisk. Det er en meget angst-provokerende, uoverskuelig og overvældende oplevelse at skulle lægge sit måske meget syge barn i narkose for måske første gang, og det kræver støtte og nærvær af den tilknyttede sygeplejerske. Samtidig skal der være overblik over de mange prøver, hvilket kan være en stor opgave at varetage. Derfor prioriterer vi, at der så vidt muligt afsættes to personale ved diagnoseprøver, således at der bliver taget vare på såvel det praktiske som emotionelle. Endvidere kan nye forældre ofte ikke overskue at finde tilbage til afdelingen, når deres barn er lagt til at sove, og ofte reagerer mange forældre meget voldsomt lige herefter, hvorfor det er vigtigt med støtte og hjælp. Den ene sygeplejerske bliver således på Operationsstuen, mens den anden tager sig af forældrene – følger dem tilbage til afdelingen og kommer herefter retur til stuen.

• Barn og forældre informeres om fasteregler for børn (se bilag), som i udgangspunktet betyder, at patienten må spise og drikke indtil 6 timer før OP, samt at patienten må drikke tynde væsker (ikke mælkeprodukter) indtil 2 timer før OP.
• Barnet gøres operationsklar fra morgenstunden med rent tøj og seng. Sengen må ikke være synligt snavset, sengegavle skal sprittes af inden portøren transporterer barnets seng. Hvis ikke barnet i forvejen har identitetsarmbånd på, er det vigtigt at huske! Hvis der skal anlægges CVK, skal barnet have frakturskjorte på. Det er ok, at barnet har noget af sit eget tøj på og at sengen er fyldt med bamser eller lignende. Der udleveres OP-tøj til forældrene, som de ifører sig inden afgang til OP.
• Når portører henter barnet, kontaktes børnelægen, hvorefter vi mødes på OP.
• Forældrene må være med, indtil barnet sover, hvorefter de går/følges tilbage til afdelingen.

2. På OP-stuen

Når forældrene har forladt stuen, sørger narkosen for at barnet sover godt og tilstrækkeligt samt er smertedækket. I mellemtiden gør sygeplejersken klar til proceduren med at finde remedierne frem, samt laver de nødvendige aftaler med lægen og narkoseteamet.

Når narkosen giver tilladelse, hjælper sygeplejersken med at lejre barnet på siden. Ved lumbal-punktur alene er det ikke nødvendigt med lokalbedøvelse, men ved samtidig knoglemarvsprøve, kan det være en god ide.

Inden proceduren indledes, kontakter sygeplejersken bioanalytikerne (2 8102 eller 2 1563) og beder dem komme til OP – de er i forvejen blevet forberedt på opgaven via vores ”morgenfax” (nattevagtens opgave). De assisterer til udstrygninger samt foretager perifere blodprøver ved diagnoseprøver. Efter endt procedure tager de prøverne og følgesedlerne til Rigshospitalet (MRD og DNA) og Uppsala med retur og sørger for forsendelse af disse. Hvis der også er lavet lumbalpunktur, medgives denne også (glas nr. 2). Se senere for detaljer vedrørende de enkelte prøver.

Ved kontrol-marv (børn i behandling med CVK), hvor der er ordineret perifere udstrygninger, kan disse og eventuelle andre blodprøver med fordel laves i afdelingen, inden afgang til OP. I disse tilfælde er det ikke nødvendigt med deres assistance på OP, idet lægen selv laver udstrygninger af marven. Vi sørger da blot selv for at aflevere de relevante prøver hos dem efterfølgende (MRD).

Andre procedurer (instrumentelle sygeplejeopgaver) foretages efter knoglemarvsbiopsien.

Efter afsluttet procedure afgør narkosen, om barnet har behov for at komme på opvågningen, eller om det kan komme direkte tilbage i afdelingen. Ved diagnoseprøver (og evt. CVK-anlæggelse) har barnet brug for at komme på opvågningen, hvorimod det sjældent er nødvendigt efter kontrol-marv og lumbalpunktur, som hyppigst er relativt hurtigt overstået og dermed kræver en kortere narkose. Forældrene må komme på Operationsstuen igen i opvågningsfasen iført overtrækstøj. I samarbejde med narkosen vurderes, hvornår forældrene skal kaldes tilbage til stuen.

Sygeplejersken bruger opvågningsfasen til at få ryddet op og pakket remedierne sammen samt sikre at de resterende prøver og følgesedler er i orden.

Formål	At hindre procedurerelateret infektion hos barnet, som eventuelt er immun-supprimeret.
Beskrivelse	Børnelægen udfører proceduren og sygeplejersken forbereder og assisterer til den sterile teknik. Ved knoglemarvsbiopsi lægges en lokalbedøvelse umiddelbart inden indgrebet og inden den sterile opdækning gøres klar. Det er lægen, der lægger bedøvelsen i samråd med narkosen.
Fremstilling	• Sterile handsker • Sterilt opdækningstykke • Sterile krøller i skål • Klorhexidinsprit 0,5 % • Hulstykke • Biopsinål (lyserød eller gul) • 2 sprøjter (5 og 10 ml) • 2 kanyler (lyserød og blå) • Mepilex border plaster • Kanylespand (6 l.) • Affaldspose
Procedure	• Vask/sprit hænder grundigt • Afsprit arbejdsbordet hvor remedierne skal lægges frem • Sygeplejersken anvender engangshandsker under proceduren og sørger for afspritning af hænder/handsker, inden diverse remedier tages op af procedurevognen • Lægen tager de sterile handsker på • De følgende sterile remedier (opdækningstykke, krøller, hulstykke) åbnes løbende efter sterilt princip • Sygeplejersken fylder skålen med krøller med klorhexidin og lægen indleder desinfektionen af huden, hvorefter hulstykket påsættes • Sygeplejersken vender de øvrige remedier (biopsinål, sprøjter, kanyler) ud på arbejdsbordet uden at røre ved dem • Mens lægen indleder biopsien, finder sygeplejersken prøveglas frem og er parat til at få overført præparatet (for de specifikke prøver se senere skemaer) • Udstrygningsglassene placeres, så det er let for lægen at komme til at lave udstryg. • Der startes altid med prøverne til patologerne. Den følgende rækkefølge prioriteres sammen med lægen. • Når alle prøver er afsluttet, fjernes biopsikanylen, der komprimeres med en krølle og påsættes mepilex plaster. • Sygeplejersken sorterer de anvendte remedier i kanylespand og affaldspose (se i øvrigt affaldshåndtering)

2.1 Den sterile procedure

2.2 Affaldshåndtering

Under proceduren anvendes samme affaldsspand – som regel spanden under lejet. Da affaldet oftest vil være blodtilblandet samt udsat for cytostatika, tages al affald med retur i afdelingen, hvor det kastes som risikoaffald (gul pose). Af samme grund har vi også vores egen kanylespand med på OP, som bortskaffes på samme vis.

3. Postoperativ sygepleje

Postoperativt observeres barnet i forhold til almen tilstand (respiration, evt. feber), smerter samt blødning ved indstikssteder. Plasteret kan fjernes et døgn efter undersøgelsen. Ved smerter kan der gives Paracetamol (evt. Perfalgan iv.) Som førstevalg.

Hvis det vurderes, at barnet skal på opvågningen, følger vi som personale med. Herefter vurderes, hvorvidt og hvor længe det er nødvendigt at blive. Ofte vil det ”nye” barn og forældre føle stor tryghed i vores tilstedeværelse. Det er vores opgave at orientere opvågningspersonalet om eventuelle specielle hensyn i forhold til barn og forældre.

4. De specifikke prøver og forsendelsesmetoder

Herunder gennemgås de forskellige prøvetagningers procedure samt forsendelsesmåde. Et kortere overblik kan opnås ved hjælp af den samlede oversigt nedenfor eller se bilaget Initial leukæmidiagnostik, som er en skematisk oversigt over hvilket prøvemateriale, samt forsendelsesoplysninger for prøver der skal sendes ved leukæmidiagnose

Arbejdet med marven til diverse udstrygninger samt diverse andre prøver skal foregå rimelig hurtigt, da marven hurtigt koagulerer.

4.1 Patologerne

Formål	• At undersøge om der er fremmede celler i knoglemarven (ved udredning) • At måle antallet af leukæmiceller (morfologisk status) • At undersøge vækstforstyrrelser (dysplasi/aplasi)
Beskrivelse	Prøver til patologerne laves ved diagnose eller efter ordination senere i forløbet.
Fremstilling	• Remedier som beskrevet under ”den sterile procedure” • 10 objektglas markeret med navn/CPR og ”P” (perifert blod) • 8 objektglas markeret med navn/CPR og ”M” (marv) • 3 objektglas markeret med navn/CPR og ”I” (imprint/knogle) • 1 præparatglas til koaguleret marv med label • 1 præparatglas til knoglebiopsien med label • 4 udstrygningsglas uden skrivefelt • Opbevaringskassetter • Formalin
Illustration
Procedure	• Procedure som beskrevet under ”den sterile procedure” • Bioanalytikerne laver de perifere udstrygninger enten i afdelingen eller på OP • På objektglassene markeret med ”M” dryppes med en blå kanyle en lille dråbe marv, som udstryges. Lægen udfører denne procedure • Resten af marven forbliver i sprøjten med tilbagetrukket stempel. Når marven ved slutningen af hele proceduren er koaguleret, overfører sygeplejersken den til præparatglas • Afslutningsvis laver lægen en knoglebiopsi. Knoglespangen lægges på objektglas markeret med ”I” og rulles ved hjælp af to kanyler henover de 3 glas. Dette kan varetages af sygeplejersken • Biopsien overføres efterfølgende til præparatglas • De to præparatglas (med koagel og biopsi) tilsættes formalin se formalin-procedure
Forsendelse	• Vi afleverer selv prøver med følgeseddel hos patologerne. Følgeseddel udfyldes i Patoweb af læge eller sygeplejerske. Følgeseddel findes også i papirudgave (se bilag). • Husk at understrege mundtligt, hvis der er tale om haste-prøver (som ved diagnose)

4.2 Formalin-procedure

Præparatglassene med koagel og biopsi skal tilsættes formalin, hvilket af sundhedsmæssige årsager skal foregå under udsugning. Dette gøres i operationsgangens skyllerum, som er beliggende lige bag alle OP-stuer. Der tilsættes ca. 1/3 formalin til glasset. Låget påsættes og der sikres, at det er tæt tilsluttet. Dette kan eksempelvis nås i barnets opvågningsfase, inden forældrene kommer retur til stuen. Hvis der er mulighed for at aflevere præparaterne indenfor en halv time kan tilsætning af formalin undlades.

4.3 Markørundersøgelse

Formål	En flowcytometrisk undersøgelse af lymfocytmembranmarkører
Beskrivelse	På diagnosetidspunktet laves denne undersøgelse hos vores patologer. I kontrolforløbet laves markørundersøgelsen automatisk på MRD-prøven, som sendes til Rigshospitalet
Fremstilling	Remedier som beskrevet under ”den sterile procedure” 1 EDTA glas (lilla 9 ml) med label
Illustration
Procedure	• Procedure som beskrevet under ”den sterile procedure” • I forbindelse med knoglemarvsbiopsien udtages min. 2 og gerne 5 ml marv • Marven overføres sterilt til glasset enten vha. en kanyle (lyserød) eller ved at skrue proppen af glasset.
Forsendelse	• Markørundersøgelsen afleveres af os hos patologerne sammen med udstrygninger og biopsi

4.4 MRD og DNA til Rigshospitalet

Formål	MRD betyder ”minimal residual disease” og er en gendianostisk metode til at påvise restsygdom, som ikke kan findes via patologerne og markør undersøgelsen. Formålet er at måle restsygdom samt at sammenligne sammenhænge mellem restsygdom og et eventuelt recidiv.
Beskrivelse	MRD-prøven sendes på diagnosetidspunktet samt som behandlingskontrol på bestemte dage ud fra NOPHO protokollen. Prøven er afgørende for behandlingens intensitet. DNA-prøven sendes kun på diagnosetidspunktet
Fremstilling	Remedier som beskrevet under ”den sterile procedure” • 2 EDTA glas (lilla 9 ml) til MRD-blod (kun ved diagnose) • 1 EDTA glas (lilla 9 ml) til MRD-marv • 1 EDTA glas (lilla 4 eller 6) til DNA (kun ved diagnose) • Glassene markeres henholdsvis ”MRD-blod”, ”MRD-marv” og ”DNA-marv” • Husk labels på alle glas •
Illustration
Procedure	• Procedure som beskrevet under ”den sterile procedure” • Perifert blod til MRD tages om muligt i forbindelse med udstrygninger i afdelingen eller med hjælp fra bioanalyttiker på OP. Der tages 2 x 9 ml EDTA • I forbindelse med knoglemarvsbiopsien udtages marv til MRD og DNA: 5-10 ml EDTA til MRD 5 ml EDTA til DNA • Marven overføres sterilt til glassene enten vha. en kanyle (lyserød) eller ved at skrue proppen af glasset. • For at undgå at marven koagulerer skal glassene vendes 10 gange
Forsendelse	• MRD- og DNA-prøver afleveres til bioanalytikerne, hvorefter prøverne via laboratoriet på ASS sendes til RH, til vævstypelab. på Rigshospitalet og Laboratoriet Bonkolab • Hvis prøverne sendes om fredagen, skal vi telefonisk kontakte Vævstypelaboratoriet på Rigshospitalet for nærmere afleveringsaftale på tlf. nr.: 35 45 76 31 og BONKOLAB på tlf. nr.: 35 45 46 52. Forsendelsen skal da sendes med kurér ligesom på helligdage.

5 Kromosomundersøgelse til Århus

Formål	Formålet med kromosomundersøgelsen er at kortlægge de cytogenetiske forandringer i leukæmicellerne. Visse forandringer har betydning for prognose og behandlingsvalg.
Beskrivelse	Kromosomundersøgelsen sendes kun på diagnosetidspunktet. Skal helst ikke laves om fredagen.
Fremstilling	• Remedier som beskrevet under ”den sterile procedure” • 1 Heparinglas (grøn 9 ml) til blod (ved meget små børn kan der nøjes med 2 ml) • 1 hætteglas med medium (RPMI 1640) til marv (på køl i medicinrummet) • Heparin 100 IE/ml • 1 ml sprøjte • Lyserød kanyle • Sprit swaps • Husk labels på Heparinglas og hætteglas
Illustration
Procedure	• Procedure som beskrevet under ”den sterile procedure” • Perifert blod til kromosomundersøgelse tages om muligt i forbindelse med udstrygninger i afdelingen eller med hjælp fra bioanalyttiker på OP. Der tages 1 Heparinglas til blod • Sygeplejersken afspritter hætteglasset med medium. For at undgå, at marven koagulerer, tilsættes hætteglasset 2 dråber Heparin 100 IE7ml inden marven overføres. Heparin må gerne tilsættes i afdelingen, inden man kører på OP • I forbindelse med knoglemarvsbiopsien udtages 1-2 ml marv, som hurtigt (må ikke koagulere) og sterilt overføres til hætteglasset med medium
Forsendelse	• Kromosomundersøgelsen sendes med Budstikken direkte fra afdelingen • Forløbskoordinator kontakter Budstikken på tlf. nr.: for afhentning af prøven, som skal afleveres personligt og senest samme dag kl. 13 • Prøverne indpakkes forsvarligt, og adressen samt tlf. nummer skrives på pakken i tilfælde af, at Budstikken får brug for at kontakte HæmoDiagnostisk Laboratorium, Husk følgeseddel. • Forløbskoordinator adviserer HæmoDiagnostisk Laboratorium senest kl. 10 på OP-dagen på tlf. nr.: 7846 7576
Kontaktoplysninger	Budstikken Tlf.: 70 20 02 00 Kundenummer: 87 743 HæmoDiagnostisk Laboratorium Aarhus Universitetshospital Tage-Hansens Gade 2 Indgang 4A, 2. sal 8000 Aarhus C Tlf. 7846 7576 Fax 78 46 75 9

4.6 Uppsala-prøven

Formål	Formålet med prøverne til Uppsala er at teste leukæmicellerne for følsomhed og resistens i forhold til cytostatika samt at opbevare blod og marv til fremtidige studier og forskning (Biobanking).
Beskrivelse	Prøver til Biobanking sendes kun på diagnosetidspunktet samt ved mistanke om recidiv.
Fremstilling	• Remedier som beskrevet under ”den sterile procedure” • 1 Heparinglas (grøn 9 ml) til blod, 2 glas hvis barnet har leucocyttal <50 mmol/L • 2 Heparinglas (grøn 9 ml) til marv, tilsat 2 ml Isoton NaCl • Glassene markeres ”Biobanking” • Husk labels på alle glas
Illustration
Procedure	• Procedure som beskrevet under ”den sterile procedure” • Perifert blod til Uppsala er sjældent muligt at udtage på forhånd, da barnet ikke altid på nuværende tidspunkt har et CVK. Derfor tages det af bioanalyttiker på OP. Der tages 1 til 2 Heparinglas. • I forbindelse med knoglemarvsbiopsien udtages 2 x 2 ml marv, som overføres til Heparinglassene. Der tilsættes 2 ml sterilt NaCl (anbefales) til marvprøverne – husk at notere den eksakte mængde på følge-sedlen. NaCl kan tilsættes inden marven, hvis det gør arbejdsgangen lettere.
Forsendelse	• Forløbskoordinator adviserer Uppsala ved at faxe følgesedlen dagen forinden. • Prøverne afleveres til bioanalytikerne, som sender prøverne af sted via ASS. • Prøverne sendes som hastepost med TNT og SKAL være fremme inden 24 timer efter prøveudtagelsen.
Kontaktoplysninger	Klinisk kemi og farmakologi Ingång 61, provinlämningen, 2 trappor Akademiske Sjukhuset SE-75 185 Uppsala Sweden • Fax nr.: (0) 0046 18 55 33 54 • Tlf.: (0) 0046 18 611 37 46

4.7 Kimære undersøgelse

Ved knoglemarvsundersøgelse på børn, der tidligere er blevet Allogen knoglemarvs transplanteret på Rigshospitalet i København, kan det i nogle tilfælde være interessant at undersøge, andelen af donorceller i recipienten og således også, om der er resterende egne knoglemarvsceller eller leukæmiceller. Denne prøve sendes hvis der er mistanke om recidiv.

Prøvemængde og forsendelsesinformation er individuel og aftales fra gang til gang med vævstypelab. på Rigshospitalet i København, telefon nr.: 35 45 76 31.

Formål

Sikre korrekt forberedelse, udførelse samt forsendelse af knoglemarvsprøver i forbindelse med diagnosticering og opfølgning/kontrol af børn med leukæmi samt andre hæmatologiske sygdomme.

Definition af begreber

Knoglemarvsbiopsi foretages ved hjælp af en lang, tynd nål, som stikkes ind på bageste hoftekam, hvor der kan suges en lille mængde knoglemarv ud. Desuden tages ofte en lille bid af knoglen ud (knoglespangen).

Der laves flere forskellige slags undersøgelser på den udtagne knoglemarv med henblik på at stille den rigtig diagnose eller undersøge restsygdom.

Knoglemarvsundersøgelse er en diagnostisk undersøgelse der er indiceret for at udelukke eller bekræfte malign sygdom. Undersøgelsen udføres hvis der er mistanke om maligne hæmatologiske sygdomme, Neuroblastom og visse sarkomer. Før behandlingsstart er undersøgelsen både afgørende for diagnostik og klassifikation.

Formålet med undersøgelsen ved behandlingsstart (diagnoseprøver) er:

• at give en præcis patologisk undersøgelse
• at kortlægge tumorspredning og metastasering
• at identificere akutte, behandlingskrævende komplikationer formålet med undersøgelsen under behandlingsforløbet (kontrolprøver) er:
• at evaluere igangværende behandling og klassificere behandling så barnet behandles efter den rette behandlingsprotokol

Knoglemarvsprøver er en række prøver der danner grundlag for undersøgelser der på forskellig vis klassificerer kræftcellen. Kræftcellen beskrives ud fra kromosomsammensætning, hvilke cellemembranmarkører der findes, genetiske forhold, tilstedeværelse af restsygdom og cellens følsomhed over for kemoterapi. Den samlede klassificering af kræftcellen er således en grundig vurdering set med forskellige klinikeres øjne.

Referencer

1. NOPHO ALL-2008, protokolversion 1a, Behandlingsprotokol for Børn (1,0 – 17,9 år) med akut lymfoblastær leukæmi.
2. PRI dokumentet: Blod- og trombocyt transfusion til børn med onkologiske, hæmatologiske sygdomme
3. PRI dokumentet: Fasteregler for børn før kirurgi.

// <![CDATA[ _spBodyOnLoadFunctionNames.push("setupPageDescriptionCallout"); // ]]>