Voldspolitik - Radiologisk Afdeling, Aalborg Universitets Hospital
Målsætning
● | At sikre tryghed og trivsel hos de ansatte (Et trygt personale har overskud til at håndtere vanskelige situationer, så risikoen for at situationen kulminerer i vold, minimeres). |
● | At reducere udviklingen af utrygge, kritiske og voldelige episoder på Radiologisk Afdeling, og ruste medarbejderne til at tackle sådanne situationer. |
● | Øget viden til medarbejderne om, hvordan man undgår vold og hvordan episoderne skal takles. |
● | At begrænse følgevirkninger ved at give de ansatte den nødvendige hjælp og støtte, når de har været udsat for overgreb. |
● | At skabe fælles forståelse for den voldspolitik, der er udarbejdet til afdelingen. |
Definition på vold
Det er vold, når:
● | Den enkelte medarbejder opfatter episoden som vold. |
● | En person viser adfærd, hvor vedkommende truer/skader eller sårer en anden person eller ødelægger genstande. |
● | En medarbejder føler sig truet fysisk eller psykisk. |
● | Der er slåvold (slag, nap, rifter, fastholden, skub osv.). |
● | Det drejer sig om trusler om slåvold (verbale eller nonverbale trusler – vold, der kunne ske om lidt eller senere). |
● | Det drejer sig om psykisk vold (grimasser, spytning, nedstirring, ukvemsord, seksuel chikane, tilråb, befamling, blottelser, trusler om selvskade og trusler mod medarbejderens familie). |
● | Det drejer sig om slåvold eller trusler, hvor der indgår våben. |
Det betragtes som vold, uanset om voldsudøveren er bevidst om handlingens karakter og konsekvenser eller ej. Volden kan forekomme som en bevidst og overlagt skadevoldende handling. Men volden kan også være udtryk for afmagt, frustration eller som en reaktion på kommunikationsproblemer.
Forebyggelse af vold
Man skal altid forsøge at forebygge volden.
Ved optræk til vold bør man være opmærksom på følgende signaler:
● | Patienten bliver tiltagende urolig. |
● | Blikket forandres. |
● | Kropsholdningen forandres. |
● | Der er skift i stemmeføringen. |
Personalets adfærd ved optræk til vold:
● | Udvise aggressionsdæmpende adfærd. |
● | Forsøge at optræde roligt. |
● | Kropssprog må ikke være dominerende. |
● | Holde kommunikationen i gang. |
● | Få den aggressive til at sidde ned. |
● | Holde passende afstand. |
● | Signalere, at personalet har kontrol over situationen. |
Undgå at situationen udvikles:
● | Vær sikker på, at der er en flugtvej. |
● | Tilkald assistance, der kan hjælpe i situationen: |
- | Kollega |
- | Portør | Nord: | 66060 |
Syd: | 66100 |
Hobro: Farsø: | 52357 53430 |
Vægter kan kaldes på Nord og Syd 60000 |
- | Politi kan altid kaldes på (0)112 eller (0)114. Direkte linje til vagthavende kan opnås ved at ringe (0)98104040 og efter klartone 7011, 7012, 7013 eller 7014. Informationen kan også tilkalde politi (tryk 9 på tlf.) |
Handleplan
● | En kollega eller den voldsramte selv kontakter den voldsramtes kontaktperson (En prioriteret liste over, hvem den enkelte medarbejder ønsker hjælp fra i situationen findes i mappen ”Kontaktpersoner ved fysisk/psykisk vold”, mappen står i vagtværelset – listen består af to kolleger og to pårørende).
-Mappen skal ajourføre en gang årligt ved MUS
-Fælles ansvar, leder – medarbejder imellem. |
● | Når kontaktpersonen ankommer, tager vedkommende ansvar for den voldsramte, og yder psykologisk førstehjælp:
|
| Det er vigtigt at:
|
- | Skabe ro og tryghed. Vise at du er der uden at være omklamrende. |
- | Lade den voldsramte fortælle, hvad der er sket. |
- | Hjælpe med at kontakte familie og pårørende. |
- | Følge den voldsramte hjem.
|
| Undgå at:
|
- | Bagatellisere. |
- | Analysere og forklare. |
- | Kritisere den voldsramtes handlinger. |
- | Den voldsramte er alene det første døgn. |
● | Ved fysisk skade bør den voldsramte søge lægehjælp. Såvel ved større som mindre skader bør den voldsramte altid ledsages. |
● | Nærmeste leder underrettes så vidt muligt umiddelbart efter voldsepisoden – og senest inden for 24 timer. |
● | Kontaktpersonen (nærmeste leder) vurderer, om den voldsramte har behov for krisehjælp, og om der er behov for at tilkalde en afløser for den voldsramte. |
● | Den voldsramte laver inden for 4 hverdage en elektronisk arbejdsskadeanmeldelse til arbejdsmiljølederrepræsentanten. |
● | Arbejdsskadeanmeldelse laves inden 6 dage. Det er arbejdsmiljøleder-repræsentanten, der har ansvaret for dette. |
● | En intern registrering om episoden udfyldes for at forebygge lignende episoder fremover. Opbevares ved afdelingsledelsens sekretær. |
● | Hvis den voldsramte mener, der er behov for politianmeldelse, skal episoden anmeldes.
Har politiet været tilkaldt til episoden, laver de en anmeldelse. Ønskes der efterfølgende politianmeldelse, kontakter den nærmeste leder politiet, ellers kan den voldsramte selv kontakte politiet ved at ringe eller møde op på politistationen.
Laves der en politianmeldelse, er det en god ide, at den voldsramte i forbindelse med episoden er undersøgt af en læge – evt. i skadestuen. |
● | Episoden følges op af den involverede leder gennem løbende samtaler. Efter aftale med den voldsramte tages episoden op på næste personalemøde, evt. med en krisepsykolog. |
Referencer
Retningslinje for krisekommunikation:
