Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Fysioterapeutisk undersøgelse før og efter hjerterehabilitering til patienter med iskæmisk hjertesygdom

 

Formål1

Definition af begreber1

Beskrivelse2

Patientgruppe2

Overordnet fremgangsmåde2

Før patientkontakt3

Specielle journaloplysninger og oplysninger fra tværfaglige samarbejdspartnere3

Specielle forholdsregler3

Fysioterapeutisk undersøgelse3

Formål3

Indhold4

Konklusion4

Relevant tværfagligt samarbejde5

Vedrørende udskrivelse, overflytning og efterbehandling5

Referencer5

Bilag5

 

Formål

Formålet med instruksen er at beskrive den fysioterapeutiske undersøgelse til patienter med iskæmisk hjertesygdom, og som er visiteret til hjerterehabilitering med henblik på at

  • • sikre, at patienten oplever ensartethed, kvalitet og sammenhæng i behandlingsforløbet

  • • sikre kvaliteten af de fysioterapeutiske ydelser

  • • sikre, at alle fysioterapeuter på Aalborg Universitetshospital, med særlig fokus på fysioterapeuter i Team Rehab, har kendskab til fremgangsmåden for, indholdet af og rammerne for behandling af denne patientgruppe

 

Definition af begreber

Behandling: undersøgelse, diagnosticering, sygdomsbehandling, fødselshjælp, genoptræning, sundhedsfaglig pleje samt forebyggelse og sundhedsfremme i forhold til den enkelte patient (1).

Funktionsniveau: i denne instruks er funktionsniveau et begreb, der udtrykker i hvilket omfang en person er i stand til at klare dagligdagens gøremål og opretholde fysisk uafhængighed.

Hjerterehabilitering: en fælles betegnelse for efterbehandling af patienter med kronisk hjertesygdom. Hjerterehabilitering er defineret som en tværfaglig indsats med deltagelse af læge, sygeplejerske, fysioterapeut og diætist. Rehabilitering inddeles i 3 faser, hvor fase 1 er den primære kontakt med sygehusvæsenet, fase 2 er den tidlige opfølgning med specialiseret hjerterehabilitering af 8-12 ugers varighed, og fase 3 er den sene opfølgnings- og vedligeholdelsesfase (2, 3).

 

Beskrivelse

Patientgruppe

Instruksen retter sig mod patienter der har været indlagt med ST-elevations infarkt (STEMI) og kompliceret non-ST-elevations infarkt (Non-STEMI), og som er henvist til specialiseret hjerterehabilitering på Aalborg Universitetshospital.

Under indlæggelsen på Kardiologisk Afdeling S1 eller S2 vurderer læge eller sygeplejerske, om patienten skal tilbydes specialiseret eller almen genoptræning. Patienter der tilbydes specialiseret genoptræning kendetegnes ved et eller flere af følgende

  • • nedsat venstre ventrikelfunktion med behov for optitrering af medicin

  • • behov for medicinsk regulering

  • • særligt kompliceret forløb eksempelvis tilstødende hjerterytmeproblemer

  • • ikke fuldt revaskulariseret

  • • vanskelige sociale forhold

  • • særlig psykisk påvirkning eksempelvis angst eller depression

Patientgruppen er kendetegnet ved at opleve træthed. Dette kan skyldes selve blodproppen eller medicinpåvirkning. Patienterne kan være utrygge ved fysisk aktivitet, og flere er psykisk påvirkede efter den ofte meget akutte indlæggelse.

 

Overordnet fremgangsmåde

Det er en sygeplejerske fra Kardiologisk Afdeling, der udfærdiger genoptræningsplan, idet de fleste patienter i denne gruppe ikke modtager fysioterapi under indlæggelsen.

Patienterne indkaldes til forsamtale hos sygeplejerske og til cykeltest og samtale hos fysioterapeut cirka 14 dage efter udskrivelsen.

Sygeplejersken orienterer patienten om rehabiliteringens formål og forløb og udleverer materiale og praktiske oplysninger om rehabiliteringen. Hvis patienten har symptomer på hjertesygdom, bivirkninger fra medicin, tegn på depression eller andet aktuelt eksempelvis behov for optitrering og/eller regulering af medicin, bliver dette vurderet og behandlet i tæt samarbejde med en læge. Patienten udfylder i forbindelse med forsamtalen 2 spørgeskemaer: HADS (Hospital Anxiety and Depression Scale) og SF 36 (36-Item Short Form Survey Instrument). Sygeplejerske udarbejder i samarbejde med læge en individuel behandlingsplan.

Hvis patienten ved forsamtalen samtykker til at deltage i rehabilitering indkalder sekretær med ansvar for rehabilitering i Kardiologisk Afdeling patienten til hjerterehabiliteringshold.

Rehabiliteringen foregår på hold med 12 patienter på hvert hold. Holdet foregår 2 gange om ugen á 2 timer over en 4 ugers periode, i alt 8 gange.

Cirka 3 måneder efter afslutning af hjerterehabilitering indkaldes patienten til kontrol og samtale hos sygeplejerske og læge og til test og samtale hos fysioterapeut.

 

Før patientkontakt

Specielle journaloplysninger og oplysninger fra tværfaglige samarbejdspartnere

Fra genoptræningsplanen og patientens journal indhenter fysioterapeuten oplysninger om

  • • diagnose

  • • epikrise

  • • tidligere og nuværende funktionsniveau

  • • helbredstilstand

  • • patientens håndtering af egen livssituation

  • • videre plan for behandling

Fysioterapeuten har, inden patienten kommer, gjort samtaleskema og testskema klar samt indtastet patientens data i computer ved testcykel i Kardiologisk Ambulatorium.

 

Specielle forholdsregler

Kontraindikationer

  • • akut iskæmisk hjertesygdom (AMI eller ustabil angina pectoris) indtil tilstanden har været stabil i mindst 5 dage

  • • hviledyspnø

  • • pericarditis, myocarditis, endocarditis

  • • symptomgivende aortastenose

  • • svær hypertension. Almindeligvis anbefales det at undlade hård fysisk belastning ved systolisk blodtryk over 180 mmHg eller diastolisk blodtryk over 105 mmHg

  • • febrilia

  • • svær ikke-kardial sygdom (4)

Inden patienten kommer til samtale og test hos fysioterapeuten skal læge med ansvar for rehabilitering visitere patienten efter følgende procedure:

Feltet ”Visiteres af læge” på det grønne bilag, der ligger forrest i patienternes rehabiliteringsjournal, skal udfyldes af lægen med henblik på en vurdering af, om patienten er i stand til at deltage i symptomlimiteret arbejdstest.

Ved behov for akut assistance tilkalder fysioterapeuten den supplerende bagvagt fra Kardiologisk Afdeling. Telefonnummeret er angivet på forsamtalelisten, som bliver sendt fra sekretæren med ansvar for rehabilitering.

 

Fysioterapeutisk undersøgelse

Formål

Formålet med den fysioterapeutiske undersøgelse forud for patientens deltagelse i hjerterehabilitering er at få et udgangspunkt for træningsintensitet ved start af forløbet, at få et billede af patientens generelle helbredstilstand samt at klarlægge patientens mål med og forventninger til rehabiliteringen.

Formålet med den fysioterapeutiske undersøgelse efter patientens deltagelse i hjerterehabilitering er at evaluere forløbet med henblik på patientens udbytte af rehabiliteringsforløbet, af arbejdskapacitet samt at hjælpe patienten med at holde fast i aftaler om fortsat fysisk aktivitet.

 

Indhold

Før hjerterehabiliteringsforløb

Fysioterapeuten har en samtale med patienten om nuværende tilstand, fysisk formåen samt ressourcer og begrænsninger i forhold til at deltage i et rehabiliteringsforløb. Desuden afdækker fysioterapeuten patientens erfaringer med motion, og dennes forventninger til og mål med at deltage i hjerterehabilitering (Bilag 1).

Patienten introduceres til Borg-skala for anstrengelse (5) og orienteres om Sundhedsstyrelsens anbefalinger vedrørende fysisk aktivitet (6).

 

Specifikke tests

Sundhedsstyrelsen og Dansk Cardiologisk Selskab anbefaler, at fysisk træning til patienter med iskæmisk hjertesygdom forudgås af en vurdering af arbejdskapacitet med henblik på at tilrettelægge et individuelt træningsforløb (7, 8).

Til dette benyttes symptomlimiteret arbejdstest udført i Kardiologisk Ambulatorium.

Til de patienter, der af lægen er vurderet til ikke at være i stand til at gennemføre symptomlimiteret arbejdstest, benyttes Borg 15 snakketest.

Fysioterapeuten udfylder testskema (Bilag 2), registrerer testresultatet på skemaet og indtaster dette i Kardologisk Fællesdatabase.

Testskema, resume og samtaleskema arkiveres i mappe på fysioterapeutkontoret til brug ved samtale og test efter hjerterehabilitering.

EKS-udskrift samt resume fra symptomlimiteret arbejdstest lægges hos sekretæren med ansvar for rehabilitering på Kardiologisk Afdeling til opbevaring i journalen.

 

Konklusion

Der konkluderes på undersøgelsen og med baggrund heri vurderer fysioterapeuten, hvilke individuelle hensyn der bør tages i forhold til den fysiske træningsdel.

 

Efter hjerterehabiliteringsforløb

Fysioterapeuten gentager den symptomlimiterede arbejdstest eller Borg 15 snakketest og har samtale med patienten om resultat af træningen, motionsvaner efter rehabiliteringsforløbet, nuværende fysisk aktivitetsniveau samt planer for motion på længere sigt (bilag ??).

Fysioterapeuten udfylder testskema (Bilag 2), registrerer testresultatet på skemaet og indtaster dette i Kardiologisk Fællesdatabase.

EKG-udskrift samt resume fra symptomlimiteret arbejdstest lægges hos sekretæren med ansvar for rehabilitering på Kardiologisk Afdeling til opbevaring i journalen.

 

Relevant tværfagligt samarbejde

Fysioterapeuten samarbejder især med læge, sygeplejerske og lægesekretær i det tværfaglige rehabiliteringsteam.

Der er desuden tilknyttet diætist og præst til teamet. Disse kan kontaktes ved behov.

 

Vedrørende udskrivelse, overflytning og efterbehandling

Fysioterapeuten afslutter patienten efter re-test og samtale.

 

Referencer

  1. 1. IKAS, Den Danske Kvalitetsmodel, Akkrediteringsstandarder for sygehuse, 2 version, 2012

  2. 2. Sundhedsstyrelsen. Pakkeforløb for Hjerteklapsygdom og Hjertesvigt. Kbh: Sundhedsstyrelsen, 2009

  3. 3. Det Nationale Indikator Projekt – Hjerteinsufficiens. Dokumentalistrapport. Kbh: 2010

  4. 4. Sundhedsstyrelsen. Fysisk aktivitet – håndbog om forebyggelse og behandling. Del 3.15. Kbh: Sundhedsstyrelsen; 2011. 2008 (Internet) (lokaliseret 2013 aug 27) http://www.sst.dk/publ/Publ2012/BOFO/FysiskAktivitet/FysiskAktivitetHaandbog.pdf

  5. 5. Danske fysioterapeuter, måleredskaber. Borg 15. (Internet) (lokaliseret 2014 jan 14) http://fysio.dk/fafo/Maleredskaber/Maleredskaber-alfabetisk/Borg-15/

  6. 6. Sundhedsstyrelsen. Fysisk aktivitet – håndbog om forebyggelse og behandling. Del 1.2 og 1.3. Kbh: Sundhedsstyrelsen; 2011. 2008 (Internet) (lokaliseret 2013 aug 27) http://www.sst.dk/publ/Publ2012/BOFO/FysiskAktivitet/FysiskAktivitetHaandbog.pdf

  7. 7. Rasmusen H, Prescott E, Zwisler AD et al. DCS Holdningspapir: Fysisk træning ved iskæmisk hjertesygdom og kronisk hjerteinsufficiens. Dansk Cardiologisk Selskab; 2008 (Internet) (lokaliseret 2013 aug. 27) http://www.cardio.dk/rapporter/holdningspapir-menu/184-fysisk-traening-ved-iskaemisk-hjertesygdom-og-kronisk-hjerteinsufficiens

  8. 8. National klinisk retningslinje for hjerterehabilitering. Sundhedsstyrelsen; 2013. (Internet) (lokaliseret 2013 okt. 17) http://sundhedsstyrelsen.dk/~/media/F276E39E72CE4D918C44CA47FF35378A.ashx

 

Bilag

Bilag 1:Skema til start- og opfølgningssamtale

Bilag 2:Testskema

Bilag 3:Procedure for Borg 15 snakketest til iskæmipatienter

Bilag 4:Procedure for symptomlimiteret arbejdstest til iskæmiske hjertepatienter før og efter

 hjerterehabilitering