ERCP med stenknusning eller stenfanger
Formål
Indfange/knusning af større konkrementer/sten og trække dem ud af ductus choledochus.
Definition af begreber
ERCP er en Endoscopic Retrograde CholangioPancreatography (endoskopisk retrograd kolangiopankreatografi).
Beskrivelse
Præoperativt
Sygeplejersken sikrer sig:
Fremstilling
Kurv til stenknusning.
Håndtag til stenknusning.
Kontrast.
Procedure
Stenknuseren fyldes med kontrast.
Stenknuseren prøves af, ved at skubbe kurven frem, så den folder sig ud - og trækkes tilbage i hylstret igen.
Håndtaget holdes i venstre hånd, så det hviler over tommelfingeren, og med højre hånd skrues den øverste knap hel op/åbnes.
Når stenknuseren skal monteres i håndtaget, skal kurven være trukket ind i sheetet, så den sorte markering bliver synlig.
Man holder på den sorte markering med højre hånd og fører stangen på stenknuseren op gennem håndtaget til det siger en kliklyd, hermed sidder den fast.
Herefter tager man fat ved den gule markering og fører den op til den gule markering i bunden af håndtaget.
Til slut skrues den øverste knap helt fast, så knuseren låses fast i håndtaget og er nu klar til brug.
Føres over guidewire og ned gennem skopet op i ductus choledochus, hvor den placeres omkring stenen/stenene, der ønskes knust.
Stenen knuses ved at lille knap på håndtaget sættes over på ”on”, og herefter drejes håndtaget langsomt efter lægens anvisning.
Når stenen er knust, trækkes kurven ind i hylstret, før den trækkes op gennem skopet.
Efter brug skal stenknuseren afmonteres, dette gøres ved først at skrue på den øverste knap, så den er helt løs. Herefter trykkes samtidig på den lille knap markeret med gult i midten af den knap, der lige er løsnet, og den nederste gule knap i bunden af håndtaget. Det er nødvendigt at trykke på begge knapper samtidigt, for at stenknuseren løsnes fra håndtaget.
Stenknuseren kan herefter trækkes ud og kasseres.
I skuffen med stenknuser udstyr findes 2 laminerede vejledninger, man med fordel kan finde frem.
Rengøring stenknusning
Håndtaget er til flergangsbrug og rengøres efter vaskeanvisning i skyllerummet.
1. Lægges i blød i enzymsæbeblanding i min. 2 minutter sammen med skopet, holderen skal være ude.
2. Sænkes herefter i ultralydskarret, og håndtaget drejes et par gange. Håndtaget skal være helt dækket af sæbevand og skal være deri i 30 min.
3. Skylles grundigt under rindende vand, holderen skal være ude og trækkes frem og tilbage 2-3 gange.
4. Vaskes i instrumentvaskemaskinen.
5. Tørrer grundigt inden det pakkes og sendes i sterilcentralen.
Selve stenknuseren er engangs og kasseres efter brug.
Fremstilling stenfanger
Stenfangerkurv (findes i to udgaver med og uden guidewire).
Kontrast.
Procedure stenfanger
Stenfangeren fyldes med kontrast
Stenfangeren prøves af ved at skubbe kurven frem, så den folder sig ud - og trækkes tilbage i hylstret igen.
Føres evt. over guidewiren og gennem skopet op i ductus choledochus, hvor den placeres omkring stenen, som ønskes fjernet.
Stenfangeren trækkes ind i hylstret, før den trækkes ud af skopet.
Rengøring
Stenfangerkurven er engangs og smides væk.