Fysisk aktivitet til patienter, der er identificeret i risikogruppe på grund af manglende fysisk aktivitet ud fra KRAM-screening.
Problemstilling
Fysisk inaktivitet er en betydelig risikofaktor for udvikling af en lang række af sygdomme og for tidlig død [1,2]. Der er i dag dokumentation for, at fysisk aktivitet har en forebyggende og behandlende effekt på en lang række sygdomme. Fysisk aktivitet har en dokumenteret positiv effekt i relation til en lang række af sygdomme, eksempelvis lidelser i bevægeapparatet, hjerte-/karsygdomme, type 2 diabetes, kræft og depression [1-5].
Desuden er der evidensniveau A for, at selv kort tids sengeleje har en negativ påvirkning på kondition, muskelstyrke, stofskifte og en lang række af fysiologiske processer hos patienten [1-5].
Alle patienter bør derfor tilbydes muligheder for fysisk aktivitet og/eller information om fysisk aktivitets sundhedsfremmende og forebyggende effekt.
I forhold til fysisk aktivitet anbefaler Sundhedsstyrelsen [6] at alle voksne:
• Er fysisk aktive mindst 30 minutter af moderat intensitet, helst alle ugens dage. De 30 minutter kan opdeles i mindre perioder, eksempelvis 15 minutter om morgenen og 15 minutter senere, eller 3 gange 10 minutter i løbet af dagen
• Mindst to gange om ugen fremmer og vedligeholder deres kondition, muskelstyrke, bevægelighed og knoglesundhed. Træningen skal være af høj intensitet af 20–30 minutters varighed
Denne retningslinje på hospitalsniveau skal betragtes som en overordnet anbefaling, der skal anvendes af sundhedspersonalet til generelt at rådgive og motivere patienterne til at være fysiske aktive under og efter indlæggelse.
For grupper af patienter med særlige/specifikke diagnoser kan indholdet i denne retningslinje for fysisk aktivitet være divergerende fra lokale diagnosespecifikke kliniske instrukser. Den specifikke sygdomsorienterede forebyggelse og behandling bør derfor beskrives i lokale kliniske instrukser i et tæt samarbejde mellem relevante faggrupper.
Målgruppe – modtagelse
Målgruppen er alle indlagte og ambulante patienter på 18 år og derover, og som er identificeret i risikogruppe på grund af manglende fysisk aktivitet, jf. KRAM-screening.
Definition af begreber
Fysisk aktivitet:
Fysisk aktivitet er ethvert muskelarbejde, der øger energiomsætningen og resulterer i et energiforbrug over hvileniveau, eksempelvis gang på trapper, cykling, have- og husarbejde samt diverse dagligdagsbevægelser [6].
Forebyggelsessamtale:
En forebyggelsessamtale er en motiverende samtale, hvis formål er at støtte den enkelte patient i at ændre risikoadfærd i relation til vaner omkring livsstil (kost, rygning, alkohol og fysisk inaktivitet).
Risikogruppe:
Patienter, der ikke opfylder Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet.
KRAM–screening:
En screening af den enkelte patients livsstil i forhold til kost, rygning, alkohol og motionsvaner.
Formål
Formålet med retningslinjen er:
• At sikre, at patienter i målgruppen får information om fysisk aktivitets sundhedsfremmende, forebyggende og behandlende effekt i forhold til sengeleje og sygdom.
• At patienter har mulighed for at være fysisk aktive under indlæggelse.
• At patienter er orienterede om vigtigheden af at fortsætte den fysiske aktivitet efter udskrivelse.
• At patienter så vidt muligt efterlever Sundhedsstyrelsens anbefalinger [6] for fysisk aktivitet under og efter indlæggelse på Aalborg Universitetshospital.
Metode
Efter identifikation af manglende fysisk aktivitet, jævnfør KRAM-screening [7], tilbyder det sundhedsfaglige personale patienten følgende:
1. Forebyggelsessamtale om fysisk aktivitet:
2. Information om:
• Sengeafdelingens rammer og muligheder – for eksempel øvelser i og/eller ved sengen, hente mad, gå på trappe, gå i forhal eller udendørsområde, sengecykler, kondicykler og wii.
• Sund Infos tilbud:
• Information i forhold fysisk aktivitet
• Lån af stave til stavgang
• Lån af skridttællere
• Kort over lokalområdet ved Aalborg Universitetshospital, afsnit nord og syd
• Kommunale muligheder for fysisk aktivitet efter indlæggelsen gennem www.sundhed.dk
Organisering og ansvar
Den behandlende læge har det overordnede ansvar for at iværksætte relevante tiltag, hvis patienten er identificeret i risikogruppe for manglende fysisk aktivitet. Lægen kan delegere opgaven til eksempelvis patientens kontaktperson og/eller andet udvalgt sundhedsfagligt personale. Resultatet af KRAM-screening og de tiltag, som er iværksat, beskriver lægen i epikrisen under ”Forebyggelse- og sundhedsfremmende plan” og uddybelse er mulig mht. opfølgning hos egen læge i kommentarfeltet: Anbefalet opfølgning.
Dokumentation af KRAM-screening og intervention
KRAM-screeningen dokumenteres i EPJ, hvor felter udfyldes ved afkrydsning. Findes der sundhedsmæssig risiko, dokumenteres det i det tilhørende felt til den specifikke KRAM emne, om patienten ønsker forebyggelsessamtale.
Relevante oplysninger om plan og opfølgning for forebyggelse og sundhedsfremmeintervention kan oprettes som korrespondancemeddelelse til hjemmeplejen.
Oplysninger til primærsektoren:
Indlagte patienter: Korrespondance/Hjemmepleje/plejeforløbsplan
Ambulante patienter: Korrespondance/korrespondancebreve
I korrespondancemeddelelser kan man oprette et korrespondancebrev på baggrund af dokumentationen i EPJ.
Oplysninger til egen læge:
Epikrisen: Under Forebyggelses- og sundhedsfremmende plan.
I epikrisen skal man kopiere tekst fra ”læs journal”.
Når sundhedspersonalet har gennemført en forebyggelsessamtale med patienten, angiver sundhedspersonen hvilken opfølgning og interventionstilbud, der er planlagt i henholdsvis kommunalt eller hospitalsregi. Sundhedspersonalet dokumenterer i EPJ under KRAM, hvis der udleveres skriftligt informationsmateriale til patienten.
Således fremgår oplysningerne af den skriftlige kommunikation til både praktiserende læge (epikrisen) og evt. primærsektoren.
Sundhedspersonalet videregiver information om plan og opfølgning for forebyggelse og sundhedsfremme til almen praksis og eventuelt kommuner, hvis der er identificeret sundhedsmæssige risikofaktorer i forhold til fysisk aktivitet.
Henvisning til forebyggelse og opfølgende informationer
Forebyggelsesambulatoriet på Aalborg Universitetshospital:
Hvis patienten skal have forebyggelsessamtale i Forebyggelsesambulatoriet, Sund Info, skal der sendes en intern henvisning indeholdende oplysninger om henvisningsårsag samt plan for hospitalsbehandling f.eks. operation. Yderligere skal patientens telefonnummer stå på henvisningen.
Sund Infos lokationsnummer er: 8001-7990-alb Forebyggelses AMB.
Kommunalt tilbud:
Patienter, der skal modtage forebyggelse i kommunen, kan henvises elektronisk via EPJ i ”Opret henvisning”. Følg vejledningen i Henvisninger til kommunal forebyggelse (rn.dk).
Alternativt kan patienten medgives flyeren fra sundhed.dk eller de kontaktoplysninger, som findes under sundhedstilbud på hjemmesiden www.sundhed.dk, hvorefter patienten selv kan kontakte hjemkommunen, hvis patienter ønsker dette.
Besked til almen praksis gives gennem epikrisen.
Skriftlige materialer der kan udleveres til patienter
Referencer
1. Det Nationale Råd for Folkesundhed. KRAM: Kost, rygning, alkohol og motion. 2010.
2. Pedersen BK. Sandheden om Sundhed. Politikens Forlag. 2011.
3. Beyer N, Poulsen I. Inaktivitet og Immobilitet. Munksgaard Danmark. 2010.
4. Kjær M, Suetta C, Tønnesen H. Den fysisk inaktive operationspatient. Ugeskrift for Læger 2006. 168 (49):4322-24.
5. Pedersen BK, Saltin B. Fysisk aktivitet – håndbog om forebyggelse og behandling. København 2011
6. www.sst.dk – Sundhed og forebyggelse - fysisk aktivitet
https://www.sst.dk/da/Viden/Fysisk-aktivitet/Anbefalinger-om-fysisk-aktivitet
7. Klinisk retningslinje for: Kram screening og intervention (link i PRI)
