Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Instruks vedrørende handlemuligheder ved og efter vold eller trusler om vold

Indledning

Vold (fysisk såvel som psykisk) på arbejdspladsen er et arbejdspladsproblem, som alle har et ansvar for at medvirke til at tage hånd om.

Som udgangspunkt skal volden altid søges forebygget.

På trods af forebyggelse kan der alligevel forekomme voldsepisoder. Det er derfor vigtigt at vide, hvad de implicerede parter og de øvrige kollegaer til den voldsramte skal foretage sig efter en voldsepisode.

 

Denne instruks giver derfor en vejledning i handlingsforløbet efter en voldelig episode og illustrerer, hvilke handlemuligheder man har, når man har været udsat for vold.

Instruksen indeholder endvidere en liste over kontaktpersoner, der står til rådighed indenfor normal dagarbejdstid.

 

Instruksen er et tillæg til Vejledning for håndtering og forebyggelse af vold ved Aalborg Universitetshospital og i Region Nordjylland. Se

www.personalenet.rn.dk/vejledning til håndtering og forebyggelse af vold

 

Handlemuligheder ved vold

Når en medarbejder udsættes for vold eller når en episode tilspidses og medarbejderen føler sin utryg, kan portørcentralen kontaktes. Portørcentralen sender 2 portører. Portørerne kan i situationen vurdere om det bliver nødvendigt for dem at tilkalde yderligere assistance fra politiet.

 

Handlemuligheder efter vold

Når en medarbejder har været udsat for vold eller trusler om vold, skal den nærmeste leder underrettes. Episoden skal registreres, og nærmeste leder har ansvaret for at anmelde voldsepisoden som arbejdsskade. Se www.personalenet.rn.dk/arbejdsskader

 

Ved fysisk skade

Hvis den voldsramte har fået en fysisk skade, bør vedkommende søge læge. Såvel ved større som mindre skader bør den voldsramte altid ledsages.

 

Ved psykisk skade

Ved psykisk skade, er det vigtigt, at der ydes psykisk førstehjælp. Den psykiske førstehjælp forestås i første omgang af kollegaer og andre, der er tæt på den voldsramte.

 

Med psykisk førstehjælp forstås følgende:

  1. 1. Skab ro og vær nærværende og lyttende.

  2. 2. Vis omsorg

  3. 3. Undgå at bagatellisere voldsepisoden.

  4. 4. Sørg for, at den voldsramte ikke sendes hjem og er alene de første døgn efter den voldelige episode.

Det er vigtigt, at den voldsramte har nogen at tale med om oplevelsen. Det er derfor vigtigt at sikre sig, at den voldsramte ikke sendes alene hjem efter en voldsepisode eller overlades til sig selv de første døgn efter. Hjælp derfor med at mobilisere personens netværk.

 

Efter man har været udsat for vold på arbejdspladsen, kan det være en god idé, at voldsramte kommer på sin arbejdsplads i en såkaldt ”ansvarsfri vagt”. Det vil sige, at vedkommende ikke udfører de samme arbejdsopgaver som sædvanligt, men blot går med en kollega som en ekstra hjælp, så længe der er brug for det – oftest en dag eller to.

 

Er der akut behov for yderligere krisehjælp, se

www.personalenet.rn.dk/kriseberedskab Aalborg Sygehus

 

 

Reaktioner

Det er normalt at reagere på en voldsom oplevelse, og det er vigtigt at give plads til de reaktioner og følelser, man kan få som følge heraf. Reaktionerne kan variere fra person til person, alt efter hvor voldsom en oplevelse man har været udsat for.

 

Reaktionerne kan være en følelse af uvirkelighed samt fysiske reaktioner som kvalme og øget hjertebanken. Der kan forekomme reaktioner i dagene og ugerne efter episoden som for eksempel:

  • Genoplevelser af den voldelige episode

  • Søvnproblemer

  • Koncentrationsbesvær

  • Fysiske reaktioner som tegn på stress. For eksempel mavebesvær, kvalme og træthed.

 

Såfremt de ovennævnte reaktioner ikke fortager sig i løbet af 2 uger til en måned, bør man søge yderlig hjælp.

 

Arbejdsskadeanmeldelse

Hvis man har været udsat for vold eller trusler om vold, skal det altid anmeldes som arbejdsskade. Det er den nærmeste leder, der har ansvaret for at foretage anmeldelsen. Der kan op til et år efter episoden foretages en anmeldelse, men det anbefales at gøre det straks.

 

Det er vigtigt at anmelde episoden, fordi man senere kan få men, der kan give erstatning.

Anmeldelsen sker som beskrevet her www.personalenet.rn.dk/arbejdsskader

 

Erstatning

Erstatning i forbindelse med skader efter en voldsepisode kan opnås på tre måder, men det er altid en vurderingssag:

  • • Erstatning kan indgå i en straffesag, hvis politiet vurderer, at der er belæg for det.

  • • Ved langvarige skader, kan man rejse en civil retssag på et senere tidspunkt.

  • • Erstatning kan eventuelt opnås gennem egen forsikring.

 

 

Politianmeldelse

Hvis den voldsramte mener, der er behov for at politianmelde voldsepisoden, skal vedkommende som udgangspunkt gøre det. Det er dog altid en god idé, at den voldsramte taler med sin leder herom - da afdelingen kan have en særlig politik på området.

 

Ved politianmeldelse af en voldsepisode skal anmelderen møde op personligt hos politiet og foretage anmeldelsen. Ved fysiske skader, skal en lægeerklæring medbringes.

 

Politiet begynder sagen med en efterforskning. I forbindelse hermed bliver man afhørt af politiet, og der optages rapport. Hvis politiet vurderer, at der er grundlag for en retssag, sendes sagen videre til retten. Sagen bliver behandlet som en straffesag.

 

Da det er politiet, der anlægger sag og fungerer som anklager i en straffesag, er retssagen omkostningsfri for den, der har foretaget anmeldelsen. Dine kolleger kan indkaldes som vidner i en straffesag og har pligt til at møde op og afgive forklaring.

 

Det er politiet, som vurderer sagen. Hvis du har brug for juridisk rådgivning, kan du henvende dig til Advokatvagten i Aalborg. Der kan man få en hurtig vurdering af, om der er grundlag for at lave en anmeldelse, der fører til en evt. retssag. Se listen over referencer sidst i folderen.

 

Nødværge- og nødretsparagrafferne

Et spørgsmål som ofte rejses er, hvorvidt en medarbejder, der påfører en patient eller pårørende skade under en voldelig episode, kan drages til ansvar herfor. Den pågældende patient eller pårørende har nemlig i sådan en situation ret til at anmelde medarbejderen. Det er også her politiet, der skal vurdere, hvorvidt der skal rejses tiltale.

 

Nødværge- og nødretsparagrafferne vil imidlertid i vidt omfang beskytte medarbejderen, idet eventuelle skader på patienten eller den pårørende ofte vil kunne falde under denne. Det er på trods heraf vigtigt, at man i situationen tænker sig om og eventuelt tilkalder politiet. Man har dog altid lov til at forsvare sig.

 

Nødværge- og nødretsparagrafferne findes i Straffelovens kapitel 3 - § 13 og 14.

http://www.themis.dk/synopsis/docs/Lovsamling/Straffeloven_kap_3.html.

 

Kontaktpersoner på Aalborg Universitetshospital

Udover afdelingsledelsen kan følgende personer kontaktes i forbindelse med en voldsepisode

  • • Sikkerhedsleder Oliver T.K. Harringer,

tlf.: 20 11 14 46, mail: otkh@rn.dk

  • • Arbejdsmiljøkonsulent Juki Kataoka Sørensen,

tlf.: 61 34 01 14,mail: juki.soerensen@rn.dk

Øvrige relevante instanser

  • • Politi: tlf.: 114

  • • Advokaternes frie retshjælp:

Adresse: Hovedbiblioteket, Rendsburgsgade 2, 9000 Aalborg.

Åben hver mandag fra kl. 16.00-18.00.

Rådgivningen er gratis, og man skal henvende sig personligt.

  • • Landsforeningen Hjælp Voldsofre: Tlf.: 86 41 59 00, www.voldsofre.dk

  • • Den Sociale Skadestue - Aalborg,

Adresse: Vor Frue Stræde 6

Tlf.: 98 12 32 92,

Åben alle dage fra kl. 20.00-09.00.

www.densocialeskadestue.dk.

 

 

Kilde- og referenceliste