Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Måling af spirometri

 

Formål1

Definition af begreber1

Beskrivelse1

Hvad er en spirometri?1

Formålet med en spirometri1

Hvad måles ved spirometri?2

FEV12

FVC2

Kvalitetssikring af FVC2

FEV1/FVC2

Reversibilitetstest2

Hvordan udføres en spirometri?2

Pt. må ikke have taget følgende medicin på undersøgelsesdagen3

Hvad skal man være opmærksom på FØR undersøgelsen?3

Hvad skal man være varsom med ved spirometri?4

Ved svær akut sygdomme fx4

Hvornår i sygeforløbet bør man lave spirometri?4

Hvornår skal man forholde sig kritisk ved ordineret spirometri?4

Rengøring4

Bestilling af spirometri4

 

Formål

At personalet ved, hvad en spirometri er og hvordan en sådan udføres og bestilles

 

Definition af begreber

Se dokument

 

Beskrivelse

Instruksen beskriver udførelse af spirometri og hvilke omstændigheder man skal være opmærksom på omkring undersøgelsen. Ydermere beskrives rengøring af apparatur og bestilling af undersøgelsen

 

Hvad er en spirometri?

En spirometri er en undersøgelse af lungefunktionen, som måler to forskellige egenskaber ved lungerne:

  • • Hvor stor en mængde (volumen) luft, der kan udåndes fra lungerne

  • • Hvor hurtigt luften kan pustes ud af lungerne (luftstrømningshastigheden)

 

Tilsammen giver målingen af volumen og luftstrømnings hastigheden god information om lungernes, og især om luftvejenes funktion. Spirometri kaldes derfor også for lungefunktionsundersøgelse

 

Formålet med en spirometri

  • • At diagnosticere

  • • At se sværhedsgraden af allerede kendt lungesygdom fx KOL og astma

  • • At bedømme om der er øget risiko for udvikling af KOL hos yngre rygere

  • • At skelne astma fra KOL bl.a. med reversibilitetstest

  • • Til præoperativ vurdering

 

Hvad måles ved spirometri?

De vigtigste målinger, som registreres ved spirometri, er forceret ekspiratorisk volumen i det første sekund (FEV1) og forceret vital kapacitet (FVC)

 

FEV1

FEV1 angiver den mængde luft, som patienten maksimalt kan puste ud af lungerne det første sekund efter at have fyldt dem med luft. Værdien er især nedsat, hvis luftvejene er forsnævrede fx ved KOL og astma

 

FVC

FVC fortæller noget om, hvor store patientens lunger er – altså hvor meget patienten maksimalt kan puste ud. Lav FVC ses ved mange forskellige lungesygdomme – både de sygdomme, hvor der er forsnævring af luftvejene (astma og KOL) og de sygdomme, hvor lungerne er blevet for små (lungefibrose)

 

Både FEV1 og FVC udtrykkes i % af normalværdien, hvor man har korrigeret for alder, højde, køn og etnicitet. Normal værdien ligger i området fra 75–100 %

 

Kvalitetssikring af FVC

  • • Sikre maksimum anstrengelse fra pt.

  • • Kurven er blød og opadgående uden uregelmæssigheder

  • • Kurven når et plateau

 

FEV1/FVC

Brøken FEV1/FVC udregnes for at sammenligne lungestørrelsen med luftvejenes åbningsgrad. Hvis denne brøk er under 70 %, er det ensbetydende med, at der foreligger en luftvejsobstruktion (forsnævring). I disse tilfælde kan man anvende luftvejsudvidende medicin (Beta2–agonist), som kan være med til at åbne luftvejene og dermed lette vejrtrækningen

 

Reversibilitetstest

Hvis man ved spirometrien har påvist luftvejsobstruktion, vil man ofte foretage en såkaldt reversibilitetstest for at se, om inhalation af medicinen kan åbne luftvejene

 

Først gennemføres en spirometri og derefter skal patienten inhalere bronkieudvidende medicin (beta2-agonist). Der gives 6 pust beta 2–agonist. Man måler spirometrien igen efter 15 min

Efter ca. 15 minutter skal patienten gennemføre en ny spirometri. Hvis FEV1 øges mere end 500 ml, kan det tyde på, at patienten har astma frem for KOL. Omvendt kan en FEV1, der er øget mindre end 200 ml, næsten altid tyde på KOL

 

Hvordan udføres en spirometri?

Ved undersøgelsen bruges et spirometer, som er et måleapparat med et mundstykke. Denne er koblet til en computer. Når patienten blæser gennem mundstykket, registreres hastigheden af luftstrømmen og mængden af luft, som blæses igennem apparatet. Når undersøgelsen er færdig, kan resultatet skrives ud og vises i form af kurver og tal

 

Patienten skal blæse flere gange (min. 3 gange) gennem mundstykket, for at målingen bliver så korrekt som mulig. Patienten vil modtage instruktion før selve undersøgelsen om, hvordan der skal pustes. Blandt andet er det vigtigt at patienten fylder lungerne helt op med luft og holder læberne tæt rundt om mundstykket

 

  • • Være opmærksom på, at pt. starter ud med at puste alt, hvad hun/han kan

  • • Sikre sig, at pt. laver maksimal anstrengelse under hele udåndingen, her kan opmuntring hjælpe pt. til dette

  • • Være opmærksom på hoste og små indåndinger

  • • For at undgå, at pt. puster ud gennem næsen – HUSK næseklemme!

  • • Være opmærksom på, at pt. puster i lidt over 6 sek. eller så længe patienten kan. Registreringen fortsætter, indtil kurven når et plateau

  • • Målingen gennemføres min. 3 gange eller indtil der er 2 ens kurver

  • • Eksspirationskurvernes ensartethed accepteres, hvis forskellen imellem den største FVC og den næststørste FVC er mindre end 0,150 liter, og forskellen imellem den største FEV1 og næststørste FEV1 er < 0,150 liter

  • • Hvis FVC er < 1,00 liter skal forskellene både for FEV1 og FVC være < 0,100 ml

  • • Er forskellen større, må der laves nye målinger, dog ikke over 8 stk.

  • • Forceret eksspiration kan hos nogle forårsage hoste, som umuliggør måling af FVC; her er det bedre med langsom VC

  • • Kan man allerede se fejl på kurven på skærmbilledet under udførelse af spirometrien, kan man overveje at stoppe pt. for at spare kræfter

  • • Husk resultatet af spirometrien er kun brugbart, hvis kooperationen ved målingen har været optimal. Hvis spirometrien er forkert, vil efterfølgende behandling og diagnose måske ikke være korrekt

 

Ved differentieldiagnostik mellem KOL og astma, hvor reversibilitetstest skal laves, må pt. ikke tage bronkodilaterende præparater forud for undersøgelsen:

 

Pt. må ikke have taget følgende medicin på undersøgelsesdagen

  • • Kort tids virkende beta2-agonister 6 timer forinden (fx Bricanyl, Ventoline, Airomir)

  • • Kort tids virkende antikolinergika 12 timer forinden (fx Berodual, Duovent, Combivent)

  • • Langtidsvirkende beta2-agonist 24 timer forinden (fx Oxis, Serevent, Foradil)

  • • Langtidsvirkende antikolinergika 36 timer forinden (fx Spiriva, Atrovent)

  • • Leukotrienantagonister 48 timer forinden (Singulair)

  • • Behandling med inhalationssteorid og evt. tabletter fortsættes behandlingen uændret (fx Spirocort, Seretide, Flixotide, Aerobec) (tbl. Prednisolon og tbl. Theophyllin)

 

Kilde: ”Spirometri - en praksis vejledning med fokus på KOL og astma” af 2008, 2. udgave. Af dr. med. Charlotte Suppli Ulrik, dr. med. Peter Lange, dr. med. Torben Sørensen

 

Hvad skal man være opmærksom på FØR undersøgelsen?

  • • Det kan være en god ide at demonstrere teknikken for pt. – og overdrive den!

  • • Målingen kan foretages både stående og siddende. Dansk Lungemedicinsk selskab anbefaler siddende.

  • • Sikre sig, at pt. tager en maksimal inspiration og tager mundstykket i munden og derefter foretager en maksimal udånding

  • • Sikre, at tænder og læber slutter tæt om mundstykket. Mundstykket skal inden for tænderne og man må ikke ”trutte”

  • • Har pt. protese, kan det være bedst at beholde protesen på for at undgå lækage

  • • Sikre sig, at mundstykket hurtigt kommer ind i munden efter maksimal inspiration og være opmærksom på, at pt. ikke bruger for mange kræfter på at holde vejret. Det er vigtigt, at starten af testen med inspiration foregår uden tøven, så pausen før eksspirationen er minimal, dvs. mindre end 1 sekund!

  • • Være opmærksom på, at pt. ikke puster lidt af luften ud inden mundstykket er i munden (utæt)

  • • Vigtigt at notere korrekt navn, CPR-nr., højde, alder, køn, etnicitet og om pt. ryger og hvilken inhalationsmedicin, der evt. er taget

 

Hvad skal man være varsom med ved spirometri?

Ved svær akut sygdomme fx

  • • Hjertesygdom

  • • Nyopererede, hvor stigning i det intrathorakale og intraabdominale tryk kan forvolde skade

  • • Ved nylig pneumothorax

  • • Hos patienter med udtalt svimmelhed (bør sidde ned til undersøgelsen)

  • • Hvor der er manglende evne til kooperation, fx dement, ”ganespalte”, lammelse og hvor det er svært at få spirometrien korrekt udført og optimalt

  • • Hos patienter, der er under observation for TB

  • • Pt. skal kunne sidde op i seng eller på stol

 

 

Hvornår i sygeforløbet bør man lave spirometri?

  • • når patientens tilstand er stabil

  • • hvor patienten forventes snarlig udskrevet

  • • hos rygere

  • • hos forhenværende rygere med symptomer tydende på KOL

  • • som led i vurdering af den medicinske behandling

 

Hvornår skal man forholde sig kritisk ved ordineret spirometri?

  • • Man skal forholde sig undrende mht. spirometri, hvor lungefunktionen i forvejen er meget lav/dårlig. Hvad er formålet?

  • • Ved akutte syge, hvor det er forventeligt, at lungefunktionen vil være kraftig nedsat og behandlingen alligevel ikke ændres

  • • I udredningsprogram hvor kombitest (udvidet lungefunktionsundersøgelse) indgår

 

Rengøring

Der bruges engangsmundstykke med bakteriefilter ved hver patient og dette kasseres efter endt brug. Spidametret (transduceren), som patienten har holdt i hånden under undersøgelsen, tørres af med en ”Universal Wipe” klud eller hårdt opvredet klud med sæbevand. Der må IKKE bruges sprit, da dette med tiden kan beskadige overfladen. Transduceren må aldrig nedsænkes i væske

 

Bestilling af spirometri

Ved patienter, som ikke er indlagt i lungemedicinsk regi, skal der sendes en henvisning i Clinical Suite. Ved AKUT behov for spirometri (fx præoperativt) kontaktes koordinerende sygeplejerske for lungeambulatoriet på tlf. 64767

 

OBS. Patienten køres i kørestol for at undgå åndenød inden undersøgelsen!