Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Compartmentsyndrom

 

Formål

At beskrive diagnostik og behandling af akut compartmentsyndrom.
 

Beskrivelse

Compartmentsyndrom er en tilstand defineret ved øget vævstryk i et lukket fascierum, hvorved gennemblødningen reduceres og iskæmisk påvirkning af fascierummets indhold (muskler, nerver og kar) indtræder.

Tilstanden opstår oftest på basis af traumefølger, det vil sige frakturer, muskellæsion, hæmatom, karlæsion eller forbrænding, men kan også opstå efter infektioner som f.eks. streptokker og meningokoksepsis.

Det normale tryk i et compartment er under 10 mmHg. Det kritiske compartmenttryk ligger ofte over 30 - 45 mmHg men det mest nøjagtige mål er diastolisk BT minus målt compartmenttryk idet dette skal være over 30 mmHg for at gennemblødning i muskelen er sufficient.

Alle med relevant traume, som erfaringsmæssigt kan resultere i compartment syndrom, specielt bevidsthedssvækkede eller non-kooperative patienter, spinal traumatiserede patienter samt risikopatienter i kontinuerlig epidural smertebehandling eller med samtidig perifer nervelæsion bør undersøges med compartmenttrykmåling.

Hyppigst forekommende på crus, underarm og sjældnere hånd og fod samt lår/balle.

Hyppigst hos yngre mænd med gode muskler, specielt også ved lukkede frakturer.
 

Undersøgelse

Klinisk finder man subjektive konstante smerter ud over det forventede, sensoriske forstyrrelser samt motoriske forstyrrelser.

Objektivt finder man spændt og ømt compartment samt øgede smerter og modstand ved passiv udstrækning af musklerne i compartmentet, sensibilitetsudfald, pareser og til slut påvirket puls. Det er vigtigt at bemærke, at puls og kapillærrespons påvirkes meget sent i forløbet.

Hos vågne og kooperable patienter stilles diagnosen oftest ud fra det kliniske billede. Det vil sige smerter ude af proportioner i hvile på relevant smertestillende og med spændt compartment.

Eksakt måling af compartmenttrykket kan foretages enten med narkoseafdelingens tryktransducer udstyr til A-punktur måling, CVK måling med en grøn intramuskulær kanyle. Det er vigtigt her at nulstille måleudstyret. Måling kan ligeledes foretages med en Stryker håndmåler, som er en injektionssprøjte med en kalibreret tryktransducer og et digitalt instrument indbygget. Man tilstræber måling i alle muskelloger.

Ved muskelnekrose får man myoglubinæmi samt myoglubinuri med stigende S-creatinin kinase, S-calium og S-phosphat, hvilket kan give kardiel påvirkning. Man kan derfor supplere med måling af S-myoglobin, urinmyoglobin og S-creatinin kinase, S-calium og S-phosphat. Ved forhøjet myoglobin, kan det være relevant med forceret diurese.

Behandling

Ved klinisk mistanke eller hvor difference mellem det diastoliske tryk og compartmenttrykket er mindre end 30 mmHg, skal der foretages akut fasciotomi i alle relevante compartment.

Ved rhabdomyolyse skal der efter konference med medicinsk vagthavende foretages forceret diurese (over 300 ml i timen) samt infusion af natrium carbonat NahCO3 (urinPH over 6,5).

Efterbehandling

Ved fasciotomi sekundær sutur/transplantation efter 3-7 dage. Der bør gives profylaktisk antibiotikaprofylakse til huden er lukket.

Se brugsanvisning for Stryker Pressure Monitor.

 

Referencer

McQueen M. Court-Brown CM: J. Bone Joint Surg. (Br.) 1996 78 99-104

McQueen M, Christie J., Court-Brown CM: J Bone Joint Surg (Br.) 1996 78,95 - 98

McQueen M, Christie J, Court-Brown CM: J. Bone Joint Surg (Br) 1990 395-7

Mubarak Scott et al: J Bone Joint Surg (Am) 1978 1091-95

Halpern AA, Nagel D.A.: J. Traume 1980; 20, 786 - 90

Matsen FA, Clowson DK: J. Bone Joint Surg. (AM) 1975, 57 A, 34 -39

McQuillan WM, Nolan B: J. Bone Joint Surg. (Br.) 1968, 50B, 482 - 492

Rorabech CH, McKenzie Fre.: Concepts in intramedullary nailing hands Orlando 1985: 101 - 20