Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Diabetes behandlingsregime.

Målsætning for behandling af børn/unge med Diabetes Mellitus.

 

  1. 1. Sikring af barnets livskvalitet, såvel fysisk, psykisk som socialt under opvæksten i forhold til jævnaldrende.

  2. 2. Optimal blodsukkerregulation med henblik på at forebygge senkomplikationer, undgå svære hypoglykæmiske episoder (kramper og bevidstløshed) og ketoacidose.

Insulintyper:

Actrapid: Hurtigtvirkende insulin med virkningstid fra ½-8 timer med max effekt efter 1-3 timer. Anvendes ved debut, men herefter foretrækkes NovoRapid.

NovoRapid: Insulinanalog (aspart) med hurtigere indsættende effekt (efter 10-20 min.) og kortere varighed (3-5 timer) end Actrapid med max. effekt efter 1-3 timer. Gives umiddelbart før måltid, men kan gives under og efter måltid, hvilket kan være en fordel i visse situationer.

Insulatard: Langsomtvirkende insulin med virkningstid fra 1½ time til 24 timer med kraftig virkning 5-12 timer og ”top”virkning 5-7 timer efter injektion. Anvendes nu sjældent.

Novomix 30: Insulinanalog med 30 % hurtigtvirkende og 70 % middellangtvirkende insulin aspart.

Levemir og Lantus: Langsomtvirkende insulinanaloger med fladere og længere virkningsprofiler end Insulatard. Kan virke op til 24 timer ved store doser, men kortere ved mindre doseringer. Reducerer risikoen for hypoglykæmi, især nattetid. Ca. 10 % får lokal udslæt ved Levemir.

Actrapid og NovoRapid gives i 45 grader i abdomen eller vinkelret i låret. Kan gives i insuflon på abdomen. Insulatard, Levemir/Lantus og NovoMix 30 gives i 45 grader låret.

Insuflon: Ved stikkeproblemer og hyppige injektioner kan anvendes insuflon placeret på abdomen, hvor injektioner gives i membranen på insuflonet. Skiftes ca. hver 3. dag. Ansøgning til kommunen som hjælpemiddel.

Insulinbehandlingsregimer:

1) Basal/bolus insulin regime og insulinpumpebehandling:

Moderne diabetes behandling baseres nu på insulinbehandling ud fra principperne med basal/bolus insulin regime, enten baseret på Levemir/Lantus som basalinsulin og NovoRapid som bolusinsulin med penbehandling (fattigmandspumpe) eller NovoRapid som basal og bolusinsulin med insulinpumpe. Basalinsulin dækker det kontinuerlige døgn-output af glukose fra leveren. Bolus insulin gives til måltiderne for at dække BS stigningen og doseres ud fra kulhydrattælling på basis af kulhydratratio. Desuden gives korrektionsbolus ved høje BS på basis af korrektionsratio.

Se respektive instrukser for basal/bolus regime og insulinpumpebehandling.

2) 2-gangs insulin behandling.

Anvendes til børn hvor ovennævnte regime ikke kan gennemføres. De 2 daglige insulininjektioner omfatter sædvanligvis NovoMix 30 før morgenmaden og før aftensmaden. Evt. Levemir i stedet for NovoMix 30 til aftensmaden. Morgendosis udgør mindst 2/3 af døgndosis. Desuden suppleres med NovoRapid ved behov.

 

Fordele

Få daglige injektioner
Ingen injektioner i børnehave eller skoletiden.

Ulemper

Behov for mellemmåltider for at undgå hypoglykæmi
Behov for ekstra hurtigtvirkende insulin ind imellem
Tendens til natlig hypoglykæmi ved 1-3 tiden.

3) 3-gangs insulinbehandling:

Foretrækkes frem for 2-gangs insulinregime.
De 3 daglige injektioner fordeles på NovoMix 30 før morgenmaden, NovoRapid før aftensmaden samt Levemir/Lantus til aftensmad eller sengetid, dvs. ved 22-23 tiden.

 

Fordele

Mulighed for at justere NovoRapid i forhold til madindtagelse og motion.
Mindre risiko for natlig hypoglykæmi

Ulemper

Flere daglige injektioner
Risiko for at glemme injektioner, f.eks. natinsulin.

 

Insulinbehov efter remissionsperioden:

  1. 1. Før puberteten ca. 0,7 – 0,9 IE/kg/døgn

  2. 2. Under puberteten ca. 1,0 – 1,5 IE/kg/døgn.

Mange børn har behov for mere insulin i weekends end på hverdage.

Blodsukkermålinger.

Blodsukkermålinger er et vigtigt redskab til god diabetesregulation, hvorfor der tilrådes rutinemæssig 4-8 blodsukkermålinger dagligt. Desuden ekstra blodsukkermålinger i specielle situationer, f.eks. mistanke om lavt eller højt blodsukker, sygdom m.m. Der stiles mod blodsukkerværdier på 4-7 før måltiderne, efter individuelle forhold.
I forbindelse med sygdom eller tendens til høje blodsukkermålinger kontrolleres blodet for ketonstoffer (”syre”) mhp. udvikling af ketoacidose (”syreforgiftning”). Vær opmærksom på, at sult også kan give reaktion for ketonstoffer.

Kontinuerlig blodsukkermåling.

Foregår ved hjælp af glukosesensor i subcutis på abdomen målende blodsukker i interstitiel væske hver 5. min. i 3 døgn, justeres ind efter 4 fingerprik BS i døgnet. Tilhørende computerprogram til aflæsning af døgnkurver. Kan f.eks. afsløre natlig hypoglykæmi med modregulation.

Hb A1C:

Blodprøve til HbA1C indsendes 10 dage før den ambulante kontrol hver 3. måned. Ved dysregulation indsendes desuden ”midtvejs” Hb A1C, dvs. kontrol hver 6. uge. Remedier til indsendelse udleveres ved de ambulante kontroller.
HbA1C er relateret til blodsukkerniveau de foregående 4-6 uger. Tabellen viser, hvad en given HbA1C svarer til i gennemsnitsblodsukker.

 

HbA1c(IFCC)mmol/mol

42

53

64

75

86

97

108

119

HbA1C %

6,0

7,0

8,0

9,0

10,0

11,0

12,0

13,0

Middel-bs mmol/l

7,0

8,6

10,2

11,8

13,4

14,9

16,5

18,1

 

Følgende udregning kan også anvendes:

Middelblodsukker = (Hb A1C x 2) – 6.
Målet er HbA1C ≤7,5, men der må altid tages individuelle hensyn.

Dysregulation:

Ved problemer med dårlig regulation intensiveres behandlingen med:

  • • Hyppige BS-målinger

  • • Regelmæssig telefonkontakt med diabetessygeplejerske mhp. insulinjustering i henhold til BS-målinger.

  • • Ekstra kontroller hos diabetessygeplejerske.

  • • Kontrol af HbA1C med 6 ugers interval.

  • • Vurdering af behov for indlæggelse til justering samt brush up.

  • • Evt. psykologkontakt.