Claudicatio Intermittens
Beskrivelse
Introduktion
Denne patientgruppe præsenterer sig med klager over muskelsmerter, som typisk er intermitterende og gangrelaterede. C.I. defineres som reproducerbare, aktivitetsudløste smerter, som lindres i hvile. Det skyldes en ubalance mellem tilførslen og behovet for blod og ilt, ledsaget af manglende udvaskning af metaboliske affaldsstoffer. Underliggende årsag er perifer atherosklerose (PAD).
Klinikken
Anamnesen kan enten være akut (< 14 dage) eller kronisk, og patienterne beskriver ofte en faldende gangdistance. Smerten lokaliserer sig typisk i læggen, men patienten kan også have gluteal eller femoral claudicatio. Da claudicatiosymptomer kan være meget subjektive, er det tilsvarende ofte svært for en patient at gøre rede for en præcis gangdistance eller symptomernes varighed.
Diagnostik
Anamnesen danner baggrund for en vurdering af de diagnostiske muligheder. En objektiv undersøgelse bør sætte fokus på pulsforhold og trofiske forandringer af fødderne. Distal blodtryksmåling (DBT) og ankel/arm-index (AI) kan supplere den objektive undersøgelse og kan foretages enten med doppler-teknik eller via Nuklearmedicinsk Afdeling. Det skal huskes, at diabetes mellitus (Mønckeberg mediasclerose) kan medføre falsk forhøjede AI, hvorfor det er tåtrykket, der er vejledende.
Behandling
Behandlingen har til formål at øge gangdistancen og nedsætte risikoen for progression af sygdom-men, samt den tilhørende kardiovaskulære morbiditet og mortalitet. Aktuelt taler man om enten interventionel (perkutan/kirurgisk) eller konservativ/medicinsk. Medicinsk behandling stiler mod risikofaktormodifikation. De væsentlige risikofaktorer for udvikling af PAD er tobak, diabetes mellitus, hypertension, og hyperlipidæmi.
Tobaksophør: er væsentligst.
Gangtræning: Formaliseret gangtræning kan øge patientens gangdistance ved øget vaskulær angiogenese, nedsat inflammation, og en forbedring i endothel-celle-funktion. Typisk anbefaler man 30-60 minutters motion dagligt.
Farmakologisk behandling: Formålet er at lindre symptomer, bremse sygdomsprogression og sikre behandling af de medfølgende risikofaktorer som nævnes ovenfor. Der sættes fokus på:
1. Statin-behandling: Kolesterolnedsættende. Man anbefaler enten Simvastatin (40 mg dagligt) eller Atorvastatin (10 til 80 mg dagligt). Studier har vist reduktion af claudicatiosymptomer, forbedring af gangdistancen, men ingen forbedring i DBT eller AI.
2. Antithrombocyt-behandling: Hvis der ikke er kontraindikationer, skal patienten have 75 mg acetylsalicylsyre daglig. Hvis dette ikke tåles, vælges 75 mg clopidogrel daglig.
Patienter med claudicatio intermittens kan kontrolleres i vores ambulatorium eller via egen læge. Interventionel behandling kan overvejes, hvis der er manglende effekt af konservativ behandling og symptomerne er blevet svært invaliderende. Hensyn skal tages til både patientens funktionsniveau og arbejds-status, samt deres egen indstilling og ønske. Komorbiditeten skal også afvejes i forbindelse med både risikoen for behandling og det forventede resultat.
Invasiv behandling består af enten endovaskulært indgreb (perkutan transluminal angioplastik (PTA) med eventuelt stentanlæggelse eller rekonstruktive kar operationer.
Referencer
Hiatt, WR. Medical treatment of peripheral arterial disease and claudication. N Engl J Med 2001; 344:1608.
Jensen MB, Nørager CB, Lindholt JS. Claudicatio intermittens. Ugeskr Læger 2006;168(1):43.
Leng GC, Fowler B, Ernst E. Exercise for intermittent claudication. Cochrane Database Syst Rev 2000;(2):CD000990.
Nehler MR, Wolford H. Natural history and nonoperative treatment of chronic lower extremity ischemia. In: Rutherford RB, ed. Vascular Surgery. 6th ed. Philadelphia, PA: Elsevier; 2005: 1083-1094.
Norgren, L, Hiatt, WR, Dormandy, JA, et al. Inter-Society Consensus for the Management of Peripheral Arterial Disease (TASC II). J Vasc Surg 2007; 45 Suppl S:S5.
