Eksvisceration

Formål

At sikre ensartet/korrekt opgaveløsning i eksvisceration

Definition af begreber

abdomen = bughulen

abdominal = maveregionen

adhærencer = sammenvoksninger

articulatio sternoclavicularis = leddet mellem clavicula og sternum

ascitesvæske = væske i bughulen

cerebrum = storhjernen

chiasma opticum = synsnervernes krydsning

clavicula = nøglebenet

coecum = den blinde del af tyktarmen

columna = hvirvelsøjlen

columna vertebralis = hvirvelsøjlen

colon = tyktarmen

colon descendens = nedadgående tyktarm

colon transversum = tværgående tyktarm

cortex cerebri = hjernebarken

costae = ribben

crista iliaca = hoftebenskammen

diafragma = mellemgulvet

duodenum = tolvfingertarmen

dura mater = den hårde hjernehinde

eksvisceration = organudtagning

flexur = hjørne

foramen magnum = den store åbning i nakkebenet

funiculus spermaticus = sædlederen

genitalier = kønsorganer

ingvinalregioner = lyskeområder

jejunum = øverste del af tyndtarm

ligamentum gastrocolicum = forbindelse mellem ventrikel og colon transversum

ligamentøse

mandibula = underkæbebenet

medulla oblongata = den forlængede rygmarv

Medulla spinalis = rygmarven

medulla in situ = på stedet

mesenterium = krøset

Omentum majus = store tarmnet

peritoneum = bughinden

pleurakaviteterne =

prostata = blærehalskirtlen

rectum = endetarm

retraheres = trækkes tilbage

Sigmoideum = sidste del af tyktarm

sternum = brystbenet

symfysen = den bruskede ledforbindelse mellem skambenene

tentorium cerebelli = lille-hjernens tykke hinde

testes = kønskirtlerne

thorax = brystkasse

thorakal organer = organer i thorax- området

umbilicus = navlen

urethras = urinrøret

vesica urinaria = blæren

Beskrivelse

Normal procedure:

1. Et snit lægges fra spidsen af sternum forbi umbilicus på venstre side til symfysen . Snittet lægges således, at kun hud og muskelvæv gennemskæres, hverken peritoneum eller de underliggende organer beskadiges herved.
2. Derefter skæres peritoneum forsigtigt igennem, svarende til første snit. Eventuel ascitesvæske udtømmes og måles samt karakteriseres.
3. Herefter forlænges ovennævnte snit opadtil, langs med sternum op til ca. 3 cm ovenfor clavicula i midtlinjen. Huden over costae skæres fri til begge sider, 10-15 cm forneden og 6-8 cm foroven, således at det frilagte område over brystkassen blive trekantet.
4. Costae opklippes her efter med knoglesaks svarende til det blotlagte område, således at man går igennem articulatio sternoclavicularis. Costae frigøres fra de underliggende strukturer.
5. Herefter anbringes nakkestøtte under patient, hvorved ansigtet vender skråt opad og bagud. Man frigør så halsorganerne fra huden op til hagespidsen.
6. Derefter skæres huden fri til begge sider fra hagespidsen og langs med mandibula og rundt til columna, idet man på første stykke vender kniven med den ikke-skærende del ud mod huden, for at undgå den skæres i stykker.
7. Når man kommer i niveau med columna, vendes kniven, og der skæres et snit direkte ind mod denne.
8. Nu skæres halsorganerne fri ved at løfte kniven op gennem mundgulvet ud under og langs med mandibula med små savende bevægelser, indtil man kommer ud i det før omtalte snit, hvor man endnu en gang ligger et snit ind mod columna.
9. Dette skal føres igennem til samme snitspor. Man kan nu trække tungen ned under mandibula og føre en tungetang op under huden på halsen og klemme tangen fast om tungen. Med et langsomt og sejt træk i tungetangen kan halsorganerne tages ud, idet man følger efter med kniven for at frigøre eventuelle adhærencer.
10. Hals karrene bør være udtaget til og med deres delingssted.
11. Halsorganerne er herved frilagt.
12. Herefter vender man sig mod thorax, hvor man svarende til pleurakaviteterne ser efter eventuelt tilstedeværende væske, som måles og karakteriseres. Man skærer herefter diafragma fri fra krops væggen svarende til det resterende område lateralt på begge sider, således at diafragma frigøres helt ind til columna.
13. Herefter undersøges abdomen. Omentum majus løftes op og lægges over thorakal organerne, idet tarmene herved blotlægges.
14. Venstre hånd føres ned under tarmene for at løfte disse op, det bliver herved muligt at overskære mesenterium. Først sættes dog snor omkring overgangen mellem duodenum og jejunum for at undgå udsivning af tarmindhold i bughulen.
15. Dernæst gennemskæres tyndtarmen og snittet fortsættes ned igennem mesenterium og tyndtarmen kan nu løftes ud af abdomen. Den lægges ud til siden.
16. Herefter frigøres colon stumpt begyndende nedadtil til højre idet coecum og blindtarmen først frigøres.
17. Man fortsætter herefter opadtil med colon ascendens, medens colon transversum frigøres fra ventriklen ved eventuelt at spalte med kniv svarende til ligamentum gastrocolicum.
18. Herefter frigøres colon fra milten svarende til den venstre flexur og den resterende del af colon descendens frigøres også.
19. Sigmoideum gennemskæres svarende til det v-formede krøs, der findes her, og man kan nu nå ned omkring rectum, som spaltes stumpt fra omgivelserne.
20. Herefter frigøres peritoneum fra symfysen, idet man går foran peritoneum og med knivspidsen skærer sig fri til begge sider mellem vesica urinaria og symfysen.
21. Herefter kan man med fingrene frigøre vesica til siderne, nå ned omkring prostata indtil man når urinrøret hos manden. Hos kvinden gøres det samme, idet man dog sørger for en bred udskæring nedadtil i bækkenet for at få de eksterne genitalier med.
22. Man vender sig herefter mod lumbalregionerne, idet man svarende til ovennævnte snit, hvor mellemgulvet spaltes ind til columna, fortsætter nedadtil, idet hånden føres ind under nyren og binyren. Det er vigtigt at organerne er helt fri indtil columna.
23. Herefter løftes op i halsorganerne, og ved et sejt træk i disse kan man løfte hele organblokken ud, først thorakal organerne, derefter abdominal organer, idet man svarende til columnas overflade, hele tiden , enten stumpt eller med kniven, frigør eventuelle adhærencer, der vanskeliggør eksviscerationen.
24. Når organblokken er trukket tilstrækkeligt langt ned mod bækkenet, lægges et skråt snit lateralt mod siden i bækkenkaviteten på begge sider, hvorved de store bækkenkar overskæres. Det eneste, der nu binder organblokken i kadaveret, er enkelte ligamentøse forbindelser og adhærencer dybt i bækkenet svarende til urethras og prostatas omgivelser. Disse spaltes med kniv og herefter tages hele blokken ud.
25. Herefter opsøges begge ingvinalregioner, og ved skrå snit lateralt fra ind mod midtlinjen kan funiculus spermaticus opsøges og retraheres sammen med testes. Såfremt dette ikke lader sig gøre, kan man frigøre testes ved ind gennem pungen bagtil.
26. Efter endt eksvisceration opmejsles columna kileformet med henblik på bedømmelse af knoglemarven.

Udtagelse af centralnervesystemet:

1. Hovedet anbringes i en nakkestøtte, og der anlægges et snit, der går fra det ene øre om bag hovedet til det andet øre, således at snitte svarende til nakkeregionen ligger 2 – 3 cm over underkanten af ørerne.
2. Man kan herefter krænge huden fremad op mod panden, idet man evt. frigør adhærencer med kniven. Huden krænges helt frem til øjenbrynene.
3. Med saven lægges nu et halvcirkulært snit fra ørets midtpunkt op over panderegionen til tilsvarende punkt på den anden side. Saven må ikke føres for dybt, da den underliggende dura mater og cortex cerebri herved beskadiges.
4. Herefter ligges snit langs hårgrænsen bagtil hele vejen rundt. Man kan herefter med mejsel løfte kraniekassens hvælving af.
5. Dura mater klippes forsigtigt op hele vejen rundt, og man fører herefter hånden ind under den forreste del af storhjernen, fronttallapperne, og trækker dem forsigtigt tilbage.
6. Man kan herefter se hypofysestilken samt chiasma opticum. Begge disse strukturer overskæres.
7. Ved at løfte lidt fortil og lateralt på cerebrum kan tentorium cerebelli overskues, og der skæres et snit langs knoglekanten medialt fra skråt bagud. Dette snit må heller ikke være for dybt, da lille-hjernen ligger lige under tentorium cerebelli.
8. Herefter skæres medulla oblongata så dybt som muligt svarende til foramen magnum.
9. Man frigør skarpt omkringliggende kranienerver, og herefter kan hjernen tages ud. Det gøres ved at fatte hjernen med venstre hånd om cerebrum fortil og trække forsigtigt her, idet man støtter hele organet med højre hånd.
10. Hjernen anbringes i en skål og vejes, hvorefter den til senere undersøgelse anbringes i 10% formalinopløsning.

Rygmarven:

1. Medulla spinalis kan udtages både bagfra og forfra.
2. Såfremt man ønsker at fotografere medulla in situ er det bedst at frilægge den bagfra. Man gør dette ved at anbringe liget med ryggen opad og hovedet bøjet fremover, og lægger herefter et snit fra hårgrænsen i midtlinjen hen over torntappene til en linje på højde med crista iliaca
3. Hud og muskulatur frigøres ca. 10 cm til begge sider.
4. Herefter kan columna vertebralis åbnes med en elktrisk sav, idet man med et snit på hver side af torntappene, ca 2 cm fra roden af disse med skrå snitretning ind mod columna, gennemsaver knoglen uden at beskadige durasækken og den underliggende medulla.
5. Den udskårne del af columna kan herefter løftes fri med knogletang. Ved evt. fotografering på dette stadie, kan dura klippes op, men ellers overskæres de talrige rødder, der afgår fra medulla spinalis nedadtil svarende til en linje på højde med crista iliaca.
6. Medulla spinalis kan herefter tages ud ved løft i durasækken, idet man med kniven skærer nerverødderne over så tæt på knogle som muligt. Man forsøger at få så meget af medulla ud opadtil som muligt.
7. Det udtagne væv vejes og ligges i 10 % formalinopløsning.
8. Rutinemæssigt kan medulla dog tages ud forfra. Dette gøres efter eksviscerationen.
9. Man anlægger, med den elektriske sav, et snit dybt i vinklen mellem columna vertebralis og costae samt bageste bugvæg nedadtil på begge sider.
10. Man kan herefter med knogletang løfte den store knoglespange op, hvorefter medulla spinalis med nerverødder skulle præsentere sig. Den kan herefter udskæres som ovenfor nævnt.