Forældreevne observation (dokumentation)

Formål

Instruks i forhold til at observere forældrenes evne til at kunne varetage omsorgen for deres nyfødte barn, således at:

• • Barnets basale behov bliver opfyldt og at barnet undgår skader.

• • Afklare om forældrene på sigt kan drage omsorg for barnet.

• • Hvis nej, synliggøre behov for hjælpeforanstaltninger.

• • Videregive forældreevne observationerne til relevante myndigheder på saglig og veldokumenteret måde.

• • Forsøge at bryde et socialt mønster.

Definition af begreber

• • Ved forældreevne observation/dokumentation forstås der de observationer plejepersonalet foretager for at afklare forældrenes evne til at klare forældrerollen.

• • At oplysninger der videregives til sociale myndigheder er på et veldokumenteret fagligt højt niveau.

Beskrivelse

Der er tvivl, om parret eller moderen har de nødvendige ressourcer til at kunne varetage forældrerollen, og man frygter der vil være risiko for omsorgssvigt eller trivselsproblemer. Problemet er ofte identificeret af de sociale myndigheder, jordemoderen, egen læge eller fødestedet.

At blive forældre er en meget krævende opgave og for førstegangsfødende en hel uvant situation. Har forældrene få ressourcer, hvad enten det skyldes sociale eller psykiske tilstande, kan opgaven være for stor. Der kan være manglende ressourcer til at bryde med negativt, socialt mønster.

Forældrene kan føle sig usikre og utilstrækkelige, og kan bevidst eller ubevidst forsøge at skjule deres manglende ressourcer.

Forældrene kan være bange for konsekvenserne af personalets observationer og risikoen for eventuel at miste forældremyndigheden.

Forældrenes frustration over personalets observation kan føre til afvisende eller aggressiv adfærd over for personalet.

Handlinger

• • Pleje og observationer foregår på barselsgangen.

• • For at sikre kontinuitet bør man orientere sig om fremmødet de følgende døgn.

• • Orientere sig om de oplysninger vi har om familien.

• • Hensigtsmæssigt at familien ledsages til barselsstuen af et personale medlem, der har været involveret i fødselsforløbet.

• • Mødes med udstråling af positiv interesse.

• • Præsentation og lykønskning.

• • Anerkend dem som forældre og vis dem forståelse for den situation de er i.

• • Personalet skal være meget opmærksom på at sikre, at familien minimum får samme støtte og vejledning, som andre forældre i afdelingen.

• • Afsæt de ekstra ressourcer der kræves.

• • Påbegynd ammestuesnakken. Udlevere pjecer (vær opmærksom på eventuelle læsevanskeligheder).

• • Åben tilkendegivelse fra personalets side om, at familien bliver observeret med henblik på forældreevnen.

• • Fortælle at personalet skal betragtes som en hjælp for familien, men at vi har et stort ansvar overfor barnets trivsel og velvære.

• • Give familien plads og rum til at fortælle om deres situation, behov og eventuel frustration.

• • Via dialog, skal personalet til stadighed have opmærksomheden rettet mod det fokusområde, man ønsker at afdække (forældre-barn relationer).

• • Vær opmærksom på vigtigheden af, at der bliver sat ORD på RELATIONEN til barnet og den ADFÆRD, der udvises og den adfærd, der er ønskeligt og nødvendigt.

• • Overvej om forældrene altid kan lades alene med barnet.

• • Lav KLARE AFTALER, tidsbegrænsede (i forhold til egne eller barnets basale behov).

• • Vær opmærksom på om konkrete aftaler/opgaver overholdes.

• • Ofte kan der være brug for at gentage vejledninger og informationer.

• • Vær opmærksom på om barnet virker tilpas fysisk og psykisk.

• • Vær opmærksom på, hvordan barnet virker i samspillet med forældrene/plejepersonalet (harmonisk, afslappet, urolig, irriteret, apatisk, kan falde i søvn med mere).

• • Skabe rammer så oparbejdelse af forældre-kompetencen gives de bedste betingelser, (begrænse besøg og koordinere besøg fra involverede instanser).

• • Vær opmærksom på om forældrene ser på barnet som et selvstændigt individ/bruger NAVN. Hvis ikke opfordre til at finde et navn.

• • Vær opmærksom på, hvordan barnet omtales. FORTÆL om vigtigheden af positiv omtale.

• • Observere og afdække forældrenes forventninger til barnet.

• • Vejled i, hvor lidt barnet kan og at forældrenes opgave er at forudse barnets behov.

• • Forklar, at barnet er behovsorienteret og impulsiv og ikke har til HENSIGT, at irritere forældrene.

• • Afdæk familiære relationer. Hvem kan parret eventuel forvente støtte og hjælp fra.

• • Vær opmærksom på, hvordan kvinden omtaler det at være blevet mor. Fortæl eventuel om hormonsvingninger, ansvar, afhængighedsforhold.

• • Vær opmærksom på, hvordan manden omtaler det, at være blevet far.

• • Fortæl om vigtigheden af hans støtte og hjælp til at passe barnet.

• • Vær opmærksom på deres indbyrdes forhold (planlægning, praktisk fordeling, hensyn til hinanden, harmoni, tiltaleform og omgangstone).

• • Gå i dialog med parret, og yd støtte, vejledning og hjælp til strukturering af opgaver.

• • Sikre os, at det nødvendige udstyr er i orden.

• • Sikre os, at det økonomiske fundament er tilstrækkelig (i samarbejde med de kommunale myndigheder).

Forældrenes behov

• • Sårbare personer er ofte vant til at blive mødt negativt. Det er derfor ekstra vigtigt, at møde disse familier positivt og styrke deres positive adfærd. Ved at styrke den positive adfærd, skal vi forsøge at bryde den negative adfærd.

• • Omdrejningspunktet er barnet, men forældrene skal også have omsorg og positiv opmærksomhed så hele familien får de bedste betingelser for en god start.

• • Sårbare familier er ofte rastløse, har koncentrationsbesvær og svært ved at skabe struktur.

• • Familien introduceres til afdelingens døgnrytme og rammer.

• • Vær opmærksom på, hvad familien helt aktuelt har brug for at vide.

• • Pas på ikke at forværre det kaos familien befinder sig i, følg informationen op målrettet deres behov (spisetider, rengøring på stuen, besøgstider, personaleskift, familiestue, bad, toilet spise/opholdsstue, ammestue, kontor). Kravet må her være, at barnet altid er her i afdelingen. Vores forventning er, at mor altid er her (små ture udenfor er ok). At faderen er her i den udstrækning, der er bedst for alle parter.

• • Orientere om madordningen og at faderen skal betale.

• • Orientere om, at den nye familiesituation kræver en vis døgnrytme og struktureret hverdag. Vi skal observere om forældrene evner at opfylde egne behov (mad, bad, søvn, hvile) og målrettet støtte og styrke dem i selv at kunne varetage disse behov.

• • Endvidere være meget bevidst om, at styrke de nære ressourcegivende relationer, ved at forklare familien, at det er nødvendigt at koncentrere sig om det at være forældre (det kan være påkrævet at hjælpe familien med brug af mobiltelefon, TV, overholdelse af besøgstid samt at kunne sige fra overfor uønsket besøg).

• • Kontinuerlig observation og dokumentation (beskriv, hvad du ser uden fortolkning) af udviklingen.

• • Samtale om antikonception er særlig påkrævet, da familien sikkert ikke aktuelt har overskud til flere børn. Det kan i nogle tilfælde være en god idé at opstarte antikonceptionsbehandling under indlæggelsen eventuel P-stav/tid til sterilisation.

Håndtering af barnets behov

• • Vær opmærksom på, at de sårbare familier ofte får børn født før uge 37, hvilket stiller særlige krav til tilknytningen, da det præmature barn ikke er i stand til tydeligt at signalere sine behov.

• • Plejen af sårbare familier stiller store krav til pædagogikken, og det er væsentlig at konkretisere de handlinger, der er påkrævet og skal udføres.

• • Det er vigtigt at sætte ord på, hvordan handlingen bør udføres.

• • Vis og fortæl med ord og handling.

• • Ros handlingen, når du ser noget positivt og rigtigt. Fortæl med ord, hvad du så og hvad der netop gjorde denne situation god.

• • Vær opmærksom på at ingen handlinger er tilfældige. Omdrejningspunktet er barnet og den handling, der bliver udført (fx mad, bad, øjenkontakt, måden barnet holdes på, sæt ord på at barnet er et MENNESKE (ikke en dukke), med risiko for at barnet tager skade).

• • Barnet har behov for at forældrene tænker for det og forudser, hvad det har brug for, for eksempel fryser barnet, er det sultent, trænger det til at blive skiftet, har det kontaktbehov, eller har det brug for at sove. Barnets naturlige måde at vise et behov på er at græde. Kan forældrene tolke årsagen til barnets gråd?

• • Vær særlig opmærksom på, om der er øjenkontakt. Ros forældrene når den er der og opfordre til vedholdende at skabe øjenkontakt, så barnets sociale udvikling sikres.

Ernæringssituation

• • Vær opmærksom på fordele og ulemper ved amning/flaskeernæring i den aktuelle situation, under hensyntagen til familiens ønsker.

• • Hvor stor er sandsynligheden for at amningen kan etableres og fortsættes? Har kvinden de fornødne ressourcer?

• • Kan forældrene tilberede modermælkserstatning og overholde de hygiejniske principper?

• • Overvej, hvad barnet samlet set vil være bedst tjent med (trivsel, kontakt, rygning, medicin og social netværk).

• • Hvordan håndterer forældrene spisesituationen? Får barnet opmærksomhed, kropskontakt og bliver det tilfreds?

Forældrenes reaktioner

• • Er forældrene opmærksomme på barnets signaler og hvordan tolker de disse?

• • Vær opmærksom på, hvordan forældrene reagerer i barnets spisesituationer.

• • Reagerer forældrene omsorgsfulde og hensigtsmæssige?

• • Yder forældrene naturlig opmærksomhed til barnet, eller er opmærksomheden tilfældig/påtaget?

• • Er forældrene engagerede i barnet og kan de tilsidesætte egne behov? (For eksempel træthed, søvnmangel, rygetrang).

• • Hvordan reagerer forældrene når barnet er uroligt?

• • Er forældrene motiverede for vejledning og information, og kan de omsætte og anvende disse i praksis i forhold til barnet?

• • Sker der løbende udvikling med forældrene?

• • Overholdes aftaler?

• • Kan forældrene selv tage initiativ til hensigtsmæssige handlinger?

• • Reagerer forældrene hensigtsmæssigt når de konfronteres med negativ adfærd? Kan negativ adfærd ændres til mere positiv adfærd?

Tværfaglige handlinger

Pleje og omsorg til den sårbare familie, vil ALTID foregå i tæt kontakt til andre faggrupper. Målet er, som før aftalt, at afdække barnets og forældrenes behov for støtte og iværksætte hjælpeforanstaltninger, så udskrivelse herfra kan foregå på betryggende måde. SUNDHEDSPLEJERSKEN har en central rolle og bør snarest efter barnets fødsel kontaktes. Ofte er en sagsbehandler eller socialrådgiver indblandet. Mange andre faggrupper kan være involveret.

I nogle situationer har der før fødslen været indkaldt til ”Bekymringsmøde” med deltagelse af et tværfagligt team sammensat af personer, der på en eller anden måde har haft eller skal have kontakt til den pågældende familie. Også plejepersonalet her deltager jævnligt i disse møder. Møderne har til formål at udforme en handleplan til den aktuelle familie. Vi har en mappe med disse planer kaldet ”Særlige forhold”. Vi skal straks efter barnets fødsel agere efter denne. Uanset om der er lavet en plan eller ej, skal plejepersonalet være aktive og positive i det tværfaglige samarbejde omkring familien. Sørg altid for, at aftaler med andre faggrupper noteres i CCS. Sygehusets personale skal vurdere hvilke faggrupper, der aktuelt skal inddrages under indlæggelsen og hvilke der eventuel kan udsættes til senere i forløbet. Vi skal have fokus på at give familien den bedste støtte og pleje. Vi skal med familiens vidende videre give oplysninger til de sociale myndigheder. Nogle gange et referat af forløbet og andre gange et udskrift af CCS (er forinden gennemgået med familien). Er vi i afdelingen LIDT bekymret for en families evne til at varetage forældreopgaven, skal vi rette henvendelse til sundhedsplejersken. Er vi MEGET bekymret for forældreevnen, skal henvendelsen rettes til familierådgivningen. Det er vigtigt, at familien er informeret om henvendelsen, men det er ikke et krav, at de skal acceptere henvendelsen.

Videregivelse af oplysninger

Ved LET bekymring, kontakt sundhedsplejersken

Ved ALVORLIG bekymring, kontakt familierådgivningen i patientens hjemkommune. Det er vigtigt, at familien er informeret om henvendelse, men der er ikke krav om accept.

Referencer

Ankestyrelsen – Tag signalerne alvorligt.

Antonowsky, Aron. Sundhed og sundhedsfremme 1991 s. 58-99

Aarts, Maria. Marte Meo grundbog

Sunde børn. Jakobsen, Kathe H., Ibsen, Karsten K. Barnets udvikling s. 58-66

Kvalitetsafdeling Århus. Patientens møde med sundhedsvæsenet

Thisted kommune. Familie i vækst.

Den kommunale sundhedspleje.