Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Patienters bohave under indlæggelse i Klinik Psykiatri Syd

 

Problemstilling

Der har været eksempler på, at patienter har medbragt større bohave-effekter under indlæggelse. Da dette udgør en potentiel patient- og personalesikkerhedsrisiko, specielt i akutte situationer, er det ikke tilladt for patienter at medbringe større bohave-effekter under indlæggelse.

 

Målgruppe – modtagelse

Plejepersonale i sengeafsnit i Klinik Psykiatri Syd.

 

Definition af begreber

Bohave:

Forskellige typer af indbo, f.eks. TV, køleskabe, stereoanlæg, møbler, motionsredskaber, tæpper m.v.

 

Beskrivelse

Det er ikke tilladt for indlagte patienter i Klinik Psykiatri Syd at medbringe større bohave-effekter i afsnittet under indlæggelse som f.eks. være TV, køleskab, møbler, motionsredskaber eller tæpper. Dette udgør en potentiel risiko for både patienter og personale, specielt i akutte situationer.

 

Patienter skal informeres ved indlæggelsen om, at det ikke er tilladt at medbringe større bohave-effekter under indlæggelse. Såfremt en patient medbringer eller får bragt større bohave-effekter under indlæggelse, skal patienten informeres om, at dette ikke er tilladt, og bedes om at bringe bohave-effekterne tilbage.