Sekretær – Fælles – Befordringsgodtgørelse
Beskrivelse
Der henvises til Regionens PRI-dokument Regler for patientkørsel til og fra hospital.
Befordringsgodtgørelse til patienter fra en anden region
Hvis en patient fra en anden region beder om befordringsgodtgørelse, udprintes og udfyldes en seddel omkring befordringsgodtgørelse – se vejledning nedenfor omkring hvordan en kørselsseddel udprintes.
Patienter fra andre regioner skal selv sørge for at sende sedlen til det kørselskontor, som ligger nærmest patientens bopæl.
Befordringsgodtgørelse til patienter, som har været til undersøgelse før 1. januar 2019
Enkelte patienter kommer og beder om en seddel omkring befordringsgodtgørelse for kørsel foretaget før de nye regler trådte i kraft 01.01.2019. Her udskrives en seddel om befordringsgodtgørelse, jf. vejledningen nedenfor. Kørselskontoret er lukket for patienter. Vi sender sedlerne om befordringsgodtgørelse til Kørselskontoret, og patienterne vil modtage godtgørelsen gennem deres NemKonto (CPR-nummer), hvis det vurderes, at patienten er berettiget til at modtage befordringsgodtgørelse.
Befordringsgodtgørelse til Øjen-patienter
Der henvises også her til Regionens PRI-dokument Regler for patientkørsel til og fra hospital.
Såfremt der er behov for at udskrive en kørselsseddel, kan nedenstående vejledning bruges - blot med stempel fra Øjenafdelingen. Stemplet findes i Receptionen på Radiologisk Afdeling, Afsnit Syd, 1. sal.
Sådan udprintes en kørselsseddel
• Gå i AM, CPR.
• Skriv patientens CPR-nummer + Enter.
• Tast F7.
• Skriv J for ja.
• Ved Etiketnummer skrives KØR + Enter.
• Stemples med Radiologisk Afdelings stempel (med mindre det er Øjen-patienter – der findes særskilt stempel hertil).
• Udfyld spørgsmål vedrørende pension og offentlig transport – udfyldes med henholdsvis ja eller nej. Der skal ikke sættes en begrundelse på.
• Underskrives af vedkommende, der udskriver og udfylder sedlen.
Målgruppe – modtagelse
Målgruppen er primært personale på Radiologisk Afdeling, som varetager modtagelse af patienter.
Formål
Formålet er at give kendskab til reglerne for patientkørsel til og fra hospital.