Herpes simplex type 1 og 2 (HSV-1 og 2) og graviditet

Diagnosekode

DO988B Herpes simplex-infektion som komplicerer graviditet, fødsel eller barselsperiode.

Definitioner

Primær herpes: Første udbrud af type 1 eller 2.

Recidiverende herpes: Udbrud af herpes type 1 eller 2 med antistoffer mod den aktuelle herpestype.

Baggrund
HSV-infektion er hyppig. Ca. 70-80 % af den voksne danske befolkning har antistoffer mod herpes simplex virus. HSV-1 giver overvejende øjen- eller orolabial infektion, men kan også give genital infektion.
HSV-2 ses hovedsagelig ved herpes genitalis. Forekomsten af neonatal HSV-infektion i DK er meget lav svarende til ca. 5 ud af 100.000 nyfødte. Primære smittekilde er via slimhinderne i fødslen og evt. via herpes labialis postnatalt. Transplacentær smitte betragtes som ekstremt sjældent. Risikoen for neonatal smitte kan reduceres ved antiviral behandling.

Primær HSV-infektion

Den første infektion med enten HSV type 1 eller type 2 kan have meget varierende symptombillede. Karakteristisk er et smertefuldt udbrud af papulovesikulært udslæt med efterfølgende sårdannelse i et afgrænset hudområde. Ved primærudbruddet kan der desuden være almensymptomer som feber, hovedpine og hævede lymfeknuder.

Risiko for neonatal smitte i fødslen ved primær genital herpes er op til 30-40 %. Dette skyldes formentlig en større virusudskillelse ved en primærinfektion, samt manglende overførsel af antistoffer fra mor til barn.

Recidiverende HSV-infektion

Efter primær herpesinfektion ligger virus latent i nervecellerne, og der kan ske en reaktivering af virus, som fører til recidiverende herpesinfektioner. Risikoen for reaktivering er stor; 25-50 % for HSV1 og 80-90 % for HSV2. Der er oftest milde eller ingen kliniske symptomer. HSV udskilles både ved synlige vesikler og ved asymptomatiske udbrud fra f.eks. spyt eller sekreter fra kønsorganer.

Hvis den gravide tidligere har haft herpes genitalis, sker transplacentær transport af IgG antistoffer fra mor til barn fra GA 28-32. Risikoen for neonatal smitte i fødslen er derfor ganske lille.

Visitation i graviditeten

Ved 1. svangreundersøgelse hos egen læge optages anamnese mhp. om den gravide eller dennes partner har haft herpes genitalis. Ved herpes hos partneren, og negative maternelle antistoffer, rådgives om forebyggelse af smitte under graviditet. Ved recidiverende herpes genitalis opfordres den gravide til at søge egen læge ved udbrud i graviditeten mhp. diagnostik, behandling og planlægning af fødslen.

Ved tidligere herpes genitalis sendes standardbrev ”Information om behandling af herpesinfektion under graviditeten” til den gravide i forbindelse med visitationen på obstetrisk afdeling.

Diagnostik ved herpes genitalis i graviditeten

Det er vigtigt at differentiere mellem primær og recidiverende infektion i graviditeten i forhold til antiviral behandling og planlægning af fødslen. Hos gravide bør diagnosen derfor altid sikres ved at identificere HSV DNA ved podning fra vesikler og serologisk undersøgelse for typespecifik IgG antistof (anti-HSV1 and anti-HSV2) status ved udbrud. Antistoffer kan tidligst påvises 2-3 uger efter primærinfektionen. Serokonvertering med IgG ses 6-12 uger efter primært udbrud og holder sig livslangt.

Håndtering af herpes genitalis i graviditeten

Primær herpes genitalis i graviditeten

Ved primær infektion i graviditeten anbefales antiviral behandling mhp. at reducere sygdomsvarighed og mindske risikoen for dissemineret kompliceret maternel sygdom. Desuden profylaktisk behandling fra GA 36. Fødselsmåden afhænger af gestationsalder ved primær infektion og fødsel.

Primær genital herpes i 1. og 2. trimester

• • Ved primær infektion i 1. og 2. trimester anbefales som udgangspunkt vaginal fødsel, med mindre kvinden føder præmaturt. Dette skyldes, at barnet forventes at være dækket af maternelle IgG antistoffer på fødselstidspunktet.

Ved primær genital herpes i 3. trimester

• • Da det tager 6-12 uger inden komplet serokonvertering, vil barnet ofte ikke være dækket af maternelle IgG antistoffer på fødselstidspunktet. Derfor anbefales som udgangspunkt sectioforløsning ved primær HSV-infektion i 3 trimester.

Recidiverende herpes genitalis i graviditeten

Ved symptomgivende recidiverende herpes genitalis i graviditeten anbefales ikke antiviral behandling, men kan anvendes ved svære symptomer. Der tilrådes profylaktisk antiviral behandling fra GA 36 pga. den ganske lille risiko for neonatal herpesinfektion.

Fødselsmåden er som udgangspunkt vaginal. Risikoen for neonatal smitte stiger formentlig ved invasive procedurer som skalp-laktat, skalpelektrode, cupforløsning etc. Dette kan dog anvendes ved klar indikation.

Antiviral behandling i graviditeten

Aciclovir er det mest anvendte antivirale stof i graviditeten. Der er ikke påvist teratogene effekter, og det er sikkert at anvende dette stof i alle trimestre.

PPROM

Litteraturen er meget sparsom.

Primær herpes genitalis

Risiko ved præmaturitet må opvejes over for risiko for infektion. Som udgangspunkt anbefales forløsning ikke før GA 28-32, men det må bero på en individuel vurdering. Der gives antiviral behandling indtil fødsel. Sectio anbefales som udgangspunkt, indtil der kan påvises maternelle antistoffer mod HSV, og ved ukendt serologisk status.

Recidiverende herpes genitalis i graviditeten

Der gives profylaktisk antiviral behandling. PPROM håndteres i øvrigt som vanligt.

Herpes labialis i graviditeten
Hverken primær eller sekundær herpes labialis udgør noget problem under graviditeten.
Postnatalt tildækkes herpeselementerne hos mor og personale, og god håndhygiejne overholdes. Såfremt man undgår direkte kontakt mellem læsionen og det nyfødte barn, vurderes risikoen for neonatal smitte at være ganske minimal.
 

Reference

DSOG’s guideline om Herpes under graviditet og fødsel 2020. Microsoft Word - Herpes_guideline_revideretmedicin2020_final.docx (squarespace.com)