Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Malleolfraktur

 

Formål

At sikre korrekt og ensartet undersøgelse og behandling af malleolfrakturer.

 

Definition af begreber

Lauge-Hansen’s klassifikation anvendes, dog kan ca. 10 % af frakturerne ikke klassificeres. Ligament- og kapselrupturer er analoge til frakturer. Derfor skal klassificeringen foretages ud fra en klinisk undersøgelse og vurdering af røntgenbilleder.

Fagområdet for traumatologi har det overordnede ansvar og behandling heraf.

 

Beskrivelse

Generelt

Malleolfrakturer opstår typisk i forbindelse med vridtraume på lavenergi basis. Inddeles i

laterale-, mediale-. bimalleolære-, trimalleolære frakturer og SE/PE læsioner.

Forholdsregler

Ruptur af ligamentum deltoideum er analog til en fraktur i mediale malleol.

Forbehandling

Svært dislocerede malleolfrakturer reponeres i skadestuen og immobiliseres med lav bagre skinne. Benet eleveres og repositionen røntgenkontrolleres. Frakturer, der ikke er reponeret anatomisk, skal opereres snarest, inden der opstår hudtrussel eller bullae. Fodpulse og sensibilitet undersøges.

Undersøgelse

Klinisk undersøges for fodpulse og sensibilitet og bløddelsforhold beskrives. Husk at indhente anamnestisk oplysning om diabetes.

Røntgenundersøgelse af talokruralleddet i AP, lateral og ”mortice view” (foden oprettet til neutral stilling og 20 grader indadroteret). Man skal være opmærksom på, at en forfraoptagelse skal foretages med ankelleddet i vinkelret stilling. Er optagelsen foretaget med spidsfod vil den vise en ikke reel øget afstand mellem talus og indsiden af mediale malleol. Ved mistanke om PE4 fraktur skal hele fibula medfotograferes.

Ved atypiske frakturmønstre, især med bagkantsinvolvering kan CT-skanning med 3D rekonstruktion foretages som led i den præoperative planlægning.

Behandling

Behandlingens formål er at genskabe/bevare en kongruent og stabil fodledsgaffel.

Bløddelsforhold og patientens almentilstand skal altid medinddrages i timingen af behandlingen.

 

  1. 1. Konservativ behandling

  • • Små afsprængninger/udislocerede frakturer lokaliseret i laterale malleol under talokruralledsniveau (SA-fraktur) kan i skadestuen behandles med støttebind eller Aircast. Vægtbelastning indenfor ømhedsgrænsen tillades straks. Generelt er der ikke behov for ambulant kontrol.

  • • SE II-frakturer med frakturdiastase < 3mm udstyres med bagre gipsskinne og sættes til ambulant kontrol efter 2-3 uger. Her sikres, at det er en isoleret lateral malleolfraktur og patienterne udstyres med Aircast/støttebind og må påbegynde belastning. Klinisk og røntgenologisk kontrol i traumeambulatoriet med bandageseponering efter 6 uger.

 

  1. 2. Operativ behandling

SE-II frakturer med diastase > 3mm, isolerede mediale frakturer og bi- og trimalleolære frakturer bør osteosynteres.

  • • Laterale malleol reponeres eksakt for at sikre korrekt længde og stabiliseres med semitubulær skinne påsat lateralt eller posteriort. Langstrakt SE-II fraktur hos yngre med god knoglekvalitet kan stabiliseres med 2 lagskruer. Ved kritiske hudforhold kan laterale malleol osteosynteres med marvsøm (C-nail, rush-pin).

  • • Mediale malleolfrakturer reponeres eksakt og stabiliseres med to 3,5 lagskruer, som krydser epifyse-arret. Mindre fragmenter stabiliseres med for eksempel tension-band-teknik eller gevind-K-tråde. Ligamentum deltoideum sutureres ikke, men eksploreres, hvis man mistænker at ligamentet er interponeret i talokruralleddet.

  • • Bagkant fragmenter, som involverer >25 % af ledfladen reponeres og stabiliseres med 4,5mm lagskrue indsat anteriort eller posterolateralt.

  • • Syndesmose-rupturer stabiliseres med en trikortikal corticalisskrue parallelt med talokruralleddet placeret 2,5–4 cm ovenfor ankelleddet.

Ved gennemlysning sikres det, at fodledsgaflen er genskabt anatomisk og at syndesmosen er stabil. Der tages peroperative billeder med ”mortice view” og lateraloptagelse og sendes elektronisk henvisning til ophængning på næste dags morgenkonference. Der anlægges en lav bagre skinne.

 

Efterbehandling

Fysioterapi påbegyndes umiddelbart postoperativt, og der henvises til specialiseret eller almen optræning forud for udskrivelsen.

Konservativt behandlede patienter er beskrevet ovenfor.

Opererede patienter ses af sygeplejersketeam på gipsestuen til suturfjernelse og cirkulering 2 uger postoperativt. Bimalleolære frakturer må oftest begynde belastning efter 3 uger, trimalleolære frakturer og PE-4 frakturer aflaster i 6 uger. Samlet bandageringstid er 6 uger, dog gælder andre forhold for diabetikere. Patienter med PE-4 frakturer ses til klinisk vurdering 4-6 uger efter afbandagering med henblik på behov for fjernelse af syndesmoseskruen. Osteosyntesematerialet fjernes kun ved gener, og tidligst efter ½ år. Dette gælder også for syndesmoseskruen, som dog kan fjernes min 8 uger postoperativt.