Aspiration af ventrikelindhold, sygepleje
Problemstilling
Definition af begreber
Formål
Indikation
Kontraindikation
Metode
Beskrivelse
Referencer
Problemstilling
Børn, der indlægges efter oralt indtagne toksiner, kan aspireres. Da aspiration er en voldsom oplevelse for et barn, er det vigtigt at overveje effekten af dette. Er det nødvendigt at gøre det set ud fra, hvad, hvor meget og hvor længe siden, det er, at barnet har indtaget midlet? Formoder man, at midlet stadigvæk befinder sig i ventriklen? Kan der være ventrikelretention?
Det vil altid være en individuel vurdering i samarbejde med pædiatrisk for/bagvagt og læge på giftlinien om barnet skal aspireres eller ej.
Kul er generelt første valg hvis det indtagne toksiske stof bindes til kul.
Definition af begreber
De er nysgerrige, de mindre kan ikke læse, og de er i nogle øjeblikke ude af syne fra en voksen, hvor de eksperimenterer med indtagelse af toksiner.
En moderne husstand har et utal af potentielt toksiske emner, som børn finder spændende at eksperimentere med.
Børn indtager også potentielt toksiske stoffer med selvmord for øje.
Formål
• I udvalgte tilfælde at tømme ventriklen for maveindhold og rester af evt. medicin eller andet, der kunne virke toksisk, for derved at reducere optagelsen af toksinet og mindske en systemisk giftvirkning.
• Se evt regionens retningslinje vedrørende informeret samtykke til behandling.
Indikation
• Indtag af stoffer, der udviser betydelig entero-hepatisk cirkulation. (Se evt. instrukser for de enkelte lægemiddelgrupper, og ”Forgiftninger og antidoter”, sygepleje).
• Indtagelse af klinisk betydende mængder af toksisk dosis af stoffer, som ikke bindes til kul:
Aspiration alene eller evt. kombineret med tarmtømning. (Se retningslinje for jernforgiftning.)
• Indtagelse af klinisk betydende mængde af toksisk stof, som bindes til kul, men hvor mængden af giftstof overskrider den mængde kullet kan absorbere, samt formodning om, at giften stadig findes i ventriklen: Kombineret behandling med ventrikelaspiration efterfulgt af aktivt kul gennem sonden.
• Aspiration kan foretages hvis barnet har indtaget en stor volumen af væsker fx alkohol eller lign.
Aspiration skal ske indenfor en time efter indtagelsen.
Kontraindikation
• Hvis barnet er bevidstløst, dvs. har truede luftveje, eller manglende svælgreflekser, skal anæstesipersonale tilkaldes.
• Aspiration må ikke udføres, hvis barnet har indtaget ætsende stoffer eller organiske opløsningsmidler.
• Hvis det indtagne lægemiddel fx tabletter ikke forventes at kunne aspireres gennem sonden skal der ikke forsøges på aspiration.
• Desuden spørges til evt. kendte anatomiske misforhold, eller nylig operation.
Beskrivelse
• Vi har aspirationssonder i forgiftningsbakken i skabet i modtagelsen. Størrelser: Ch. 14 – 18 – 25 og 30 og tilsvarende connector.
• Desuden anvendes plaster til fiksering af sonden på barnets kind. Sug og sugeslange.
Hav kapsler og stofbleer indenfor rækkevidde, hvis barnet kaster op. Brug gerne blå overtrækskittel.
• Forældrene informeres om hvad der skal ske. Barnet informeres afhængigt af alder.
• Hvis det er et barn med dårlig synkerefleks, men som er vågent, skal barnet ligge ned i venstre sideleje og med fladt hovedgærde for at mindske risiko for aspiration til lungerne.
• Mindre børn op til 4 – 5 år: Én af forældrene sætter sig på briksen med barnet vendt væk fra sig.
• Et større barn sidder selv på briksen.
• Vælg størrelse på sonden afhængigt af barnets størrelse. Der findes ikke evidens for størrelse af sonde, derfor beror dette på et fagligt skøn. Men, så tyk sonde som muligt, da det ofte ikke er tynde væsker, der skal op. Der udmåles hvor langt sonden skal føres ned jf. ”Fødesonder til børn”(4).
• Forinden kan sonden blødgøres i sterilt vand (2).
• Sonden lægges gennem munden. Forsøg at få barnet til at synke idet sonden lægges. Hvis barnet bider sammen omkring sonden, og den ikke kan lægges gennem munden, kan en tyndere sonde forsøges lagt gennem næsen.
Der kan dog være større risiko for blødning fra slimhinder, hvis sonden lægges gennem næsen.
Ved børn under 1 år ca. 200 mm. Hg.
Ved børn fra 1-4 år 300 mm. Hg.
Derefter 400 mm. Hg.
Der suges intermitterende, imens sondens placering ændres flere gange.
• Der må ikke skylles med vand eller andre væsker under proceduren, da det fremmer giftabsorbtionen.
• Hvis der skal gives kul, kan det med fordel gives i sonden. Det opløses i vand og gives med en 50 ml. sprøjte. Kul bundfældes hurtigt, derfor vendes og drejes sprøjten samtidigt med, at kullet gives. Giv kullet med en jævn bevægelse.
• Dosering af kul: 1 g/kg – max 50 g.(5).
• Sonden fjernes efter proceduren og kasseres.
Referencer
1. Klin.retningslinie fra Region Nordjylland: Retningslinie vedrørende informeret samtykke til behandling.
2. Region Nordjylland: Infektionshygiejne: Ernæringssonder, 5.8.
3. Børneafdelingens instruks: Fødesonder og sondeernæring til børn.
4. Paracetamolforgiftning
