Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Undervisning til patienter med hjerteinsufficiens, der følges i hjertesvigtsklinikken

 

Formål

Beskrivelse af den undervisning patienten løbende får, når de følges i hjertesvigtsklinikken.

 

Definition af begreber

Hjerteinsufficiens: Et klinisk syndrom, som ifølge ESC (European Society of Cardiology) baseres på tilstedeværelsen af følgende symptomer: dyspnø, træthed, perifere ødemer og objektiv påvisbar nedsat hjerteaktivitet i hvile.

NYHA-klasse: Klasser til inddeling af graden af kronisk hjerteinsufficiens:

  • • NYHA l: Ingen fysisk begrænsning. Almindelig fysisk aktivitet medfører ingen dyspnø, træthed eller palpitationer.

  • • NYHA ll: Let begrænsning i fysisk aktivitet. Ingen gener i hvile, men almindelig fysisk aktivitet (trappegang til 2. sal, græsplæneklipning, støvsugning, bære tungere indkøb) medfører nogen dyspnø, træthed og/eller palpitationer.

  • • NYHA lll: Udtalt begrænsning af fysisk aktivitet. Ingen gener i hvile, men lettere fysisk aktivitet (gang på flad vej, af- og påklædning, trappegang til 1. sal) medfører mere udtalte symptomer.

  • • NYHA lV: Symptomer er til stede i hvile og øges ved enhver form for fysisk aktivitet.

 

Beskrivelse

Hjertesvigtsrehabilitering af hjertesvigtspatienter forløber som et samarbejde mellem hjertesvigtsklinikken på sygehus og kommune. I hjertesvigtsklinikken fokuseres på at:

  • • Give struktureret undervisning til patienten

  • • Der kan samtidig foregå optritrering af antikongestiv behandling. Se særskilte instrukser.

 

Henvisning til hjerterehabilitering

Når hjerteinsufficienssygeplejersken har en patient i forløb i hjertesvigtsklinikken, vurderer hun hvornår patienten er stabil til at opstarte rehabilitering. Når patienten er klar, sendes en Refhost henvisning/ GOP til patientens kommune.

 

Undervisningens formål:

Formålet med undervisningsforløbet er, at patienten:

  • • får en øget forståelse for egen situation og handlingsmuligheder

  • • får viden om risikofaktorer for hjertekar-sygdom og forståelse for nødvendigheden af eventuelle livsstilsændringer for at opnå et hjertemæssigt sundere liv

  • • får forståelse for en hensigtsmæssig måde at håndtere hjertesymptomer og forståelse af den medicinske behandling

  • • Screening for angst og depression

  • • oplever øget livskvalitet og mulighed for at være aktivt deltagende i eget liv

 

Formålet er endvidere, at:

  • • øge familiens kendskab til hjertesygdom og samlet styrke familiens muligheder for at støtte patienten til ændring af livsstil og håndtering af sygdom.

 

Undervisningens struktur og indhold:

Undervisningen sker løbende i forbindelse med besøgene i hjertesvigtsklinikken hvor den antikongestive behandling samtidig reguleres. Ved den første mødegang informeres patienten om forløbet, og patients samtykke indhentes. Der tages højde for individuelle behov og ønsker. Der udleveres emneoversigt.

Sygeplejerske og patient og evt. pårørende planlægger ud fra nedenstående emner i fællesskab undervisningsforløbets indehold. Rækkefølgen bestemmes ud fra, hvad den enkelte patient finder vigtigst for netop ham/hende, på det gældende tidspunkt.

Har patienten ikke selv nogle ønsker for forløbets sammensætning, foreslås følgende rækkefølge:

 

Mødegang 1

 

Introduktion til hjertesvigtsambulatoriet

Information om sygdom, undersøgelsesresultater og behandling

Hjertesvigt (symptomer og handlemuligheder):

    • Træthed

    • Åndenød

    • Vand i kroppen

    • Kvalme og madlede

    • Hjertebanken

    • Hjertekramper

    • Hudgener

    • Kvinder og hjertesygdom

Gennemgang af relevante dele af hjertesvigtspjecen samt Hjertebogen

Mødegang 2

Psykisk reaktion (patient og pårørende)

At leve med en kronisk hjertesygdom:

    • Hvordan klarer du dit job?

    • Fysisk aktivitetsniveau

    • Det sociale liv

    • Sex og samliv

 

Information om Hjerteforeningen

Mødegang 3

Screening for risikofaktorer:

    • Rygestop

    • Forhøjet blodtryk

    • Overvægt/undervægt

    • Væske – og saltindtag

    • Forhøjet kolesterol

    • Type 2 diabetes og hjertesygdom

    • Stress

    • Alkohol

    • Arv

    • Motion

    • Søvnapnø

 

At ændre livsstil

Der tilbydes vejledning og rådgivning omkring rygning, alkohol og kost (diætist), hvor det er relevant. Der anvendes ligeledes relevante pjecer.

Mødegang 4

Opfølgning på risikofaktorer

Endocarditprofylakse

Gennemgang af medicinlisten

Jobstuation (opfølgning)

Rejser og forsikring

Vaccination

Kørekort

Forsikring ved kritisk sygdom

Førstehjælp

Evt. opfølgende

seance

Opfølgende samtale

Fysisk, psykisk og social status

Forventninger til fremtiden

Alle mødegange kan desuden indeholde regulering af patientens medicin, samt kontrol af blodprøver, vægtkontrol, blodtryk og puls.

 

Dokumentation

Sygeplejersken dokumenterer relevante data i en sygeplejehandling i CCS.

 

Referencer

Hjerteinsufficiens, DCS vejledning 2007

https://www.cardio.dk/media/com_reditem/files/customfield/item/6579/Hjerteinsufficiens.pdf

 

SST vejledning om hjerterehabilitering på sygehuse 2004. Hjerterehabilitering på danske sygehuse i Danmark, hjertesvigt i klinisk praksis 2009.

Sonne, Torsten: At tale om forandring. Tobaksskaderådet 2000.

 

Kronisk Systolisk hjertesvigt (PRI-instruks).