Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Pleuracentese

 

Formål

At sikre korrekt og ensartet sygepleje i forbindelse med pleuracentese.

Definition af begreber

Pleuracentese: Betyder pleura ansamling, der af diagnostiske og/eller terapeutiske grunde skal udtømmes fra pleurahulen. Ved hviledyspnø skal proceduren udføres akut.

 

Pneumothorax: Er et sammenfald af lungen pga. luftansamling mellem lungehinderne, pleura parietale og pleura viscerale.

 

Hæmothorax: Ansamling af blod mellem lungehinderne.

 

Empyem: Er en ansamling af betændelse (pus) mellem de to lungehinder (pleurahinder).

Empyem kan f.eks opstå som en komplikation til en lungebetændelse eller influenza.

 

Trykpneumothorax: Er en akut tilstand med stigende lufttryk/luftansamling i pleurahulen, så mediastinum forskydes og deraf følgende kompression af lunger og kar i thorax.

Beskrivelse

Indikation: Øget pleuravæske, som generer respirationen eller hindrer lungens udfoldelse.

Der skelnes mellem diagnostisk og terapeutisk pleuracentese.

Diagnostisk pleuracentese udføres, hvis årsagen til væskeansamlingen er uafklaret. Dette foregår altid på Røntgenafdelingen, ultralydsvejledt.

Terapeutisk pleuracentese udføres ved symptomgivende pleuraansamling. Dette kan foregå i Afdelingen dog typisk på Røntgenafdelingen.

 

Kontraindikation: Hæmorrhagisk diatese (trombocytter < 50 eller INR > 1,5 - i visse tilfælde kan dog accepteres INR < 2.0).

Udførelse:

A)”Blind” pleuracentese: Udføres af stuegangslæge, sygeplejersken assisterer ved proceduren.

Røntgen af thorax skal foreligge og indhold af tilstrækkelig meget fri væske til ”blind” pleuracentese skal verificeres.

Patienten informeres om proceduren, der gives evt. præmedicin.

Pleuracentese bakken findes frem, hvori der findes følgende:

  • • Engangsafdækning til bord

  • • Engangsafdækning m/hul til patienten

  • • Pleuracentesesæt

  • • Sterile handsker

  • • 10 ml. sprøjte + kanyler (rød og grøn)

  • • Lokalanæstesi: Lidocain 10 ml/ml.

  • • Swabs

  • • Kop med sterile krøller

  • • 1 hvid venflon

  • • 1 skiftesæt

  • • 2 dyrkningsglas

  • • Klorhexidinsprit 0,5%

  • • 2 plasticforklæder

 

Patienten anbringes siddende med armstøtte og med benene ud over kanten på leje eller seng.

Ved perkussion lokaliseres dæmpningen svarende til pleuravæsken. Et interkostalrum mellem C8 og C10 identificeres og aftegnes svarende til midtskapulærlinien. Der afvaskes med klorhexidinsprit og anlægges lokal anæstesi. Der aspireres til sprøjten for at sikre, at der er fri væske. Herefter klargøres punktursæt – man skal sikre sig lufttæt lukning af alle samlinger.

 

Kanylen introduceres. Vha. hævert-princippet tømmes pleuravæsken ned i posen. Udtømningen afsluttes, når:

  • • Der ikke kommer mere væske

  • • Patienten hoster

  • • Der kommer blod

  • • Der kommer luft

 

Lægen skal blive ved patienten under hele proceduren.

Der skal efterfølgende tages røntgen af thorax.

Observation af smerter, respiration og blødning.

 

B) Ultralydsvejledt pleuracentese på Røntgenafdelingen

Foretages i de fleste tilfælde ved mistanke om pleuravæske. Bestilles af stuegangslæge. Der anlægges pigtailkateter, som bliver liggende, indtil der ikke kommer mere pleuravæske.

Pigtailkateteret skylles med 20 ml NaCl én gang i hver vagt indtil det seponeres.

 

Risici ved indgrebet:

  • • Pneumothorax, evt. som kappepneumothorax

  • • Pleuraempyem

  • • Hæmothorax eller blødning fra indstikssted

  • • Trykpneumothorax

  • • Luftembolier

  • • Lungeødem efter fjernelse af store mængder væske for hurtigt

 

Undersøgelser af pleuravæske:

  • • Mikroskopi

  • • Protein

  • • Dyrkning

  • • TB

  • • Tumorceller

 

Specielt for patienter der er pneumonektomeret:

Jævnfør beskrivelse under A) ”Blind” pleuracentese.

Patienten lejres dog her på ryggen, med eleveret hovedgærde (30-45 grader) og et interkostalrum mellem C1 og C3 identificeres.

Referencer

Paul S. Clementsen: Pleuracentese.

Ugeskrift Læger 163/19, 7 maj, 2001