Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Sikker Kirurgi Tjekliste i kirurgisk speciale
 

Sikker Kirurgi Tjeklistei kirurgisk speciale, Kirurgisk speciale, Klinik Kirurgi-Kvinde-Barn1

Formål1

Definition af begreber1

Beskrivelse2

Fremgangsmåde2

1. Inden patienten ankommer til operations- eller interventionsstuen2

2. Tjek ind3

3. Time-out4

4. Tjek ud5

Referencer6

 

Formål

Det overordnede formål med ”Sikker Kirurgi Tjekliste” i Kirurgisk speciale, Klinik Kirurgi-Kvinde-Barn er:

  • • At forbedre patientsikkerheden ved kirurgiske og invasive indgreb, herunder at reducere mortalitet og morbiditet samt forebygge forveksling af patient, operationssted eller indgreb.

  • • At forebygge utilsigtede hændelser relateret til planlægning, gennemførelse og opfølgning på kirurgiske og invasive indgreb.

  • • At sikre god kommunikation internt blandt medlemmerne af operationsteamet og øge opmærksomheden på patientsikkerheden ved alle operationer.

 

Definition af begreber

Sikker kirurgi tjekliste: Sikker kirurgi tjeklisten indeholder en række centrale sikkerhedsprocedurer i det perioperative forløb. Tjeklisten opdeler forløbet i tre faser:

  • • ”Tjek ind”: Perioden før anæstesien indledes.

  • • ”Time-out”: Perioden før incision eller påbegyndelse af det invasive indgreb.

  • • ”Tjek-ud”: Perioden under eller umiddelbart efter lukning af såret eller afslutning af det invasive indgreb.

På tjeklisten er de enkelte faser adskilt med forskellige farver.

Operatør:

Operatøren er den person, der er ansvarlig for udførelsen af det kirurgiske eller invasive indgreb.

Operationsteam:

Operationsteamet er de fagpersoner (operatør, operationssygeplejerske, anæstesipersonale og andet hjælpepersonale), der deltager ved den igangværende behandling.

Tjeklistekoordinator eller –tovholder:

Tjeklistekoordinatoren er den person, der tager initiativ til, at alle punkter i ”tjek ind”, ”time-out” og ”tjek-ud” - faserne gennemgås med deltagelse af operationsteamet. På operationsgangen vil det typisk være den usterile person i operationsteamet, men det kan være en hvilken som helst anden person, der deltager i operationen. Kirurgen er ansvarlig for anvendelse af tjeklisten.

 

Beskrivelse

Formålene med anvendelse af Sikker kirurgi tjeklisten er følgende:

  • • Teamet opererer den rigtige patient, det rigtige sted med det rigtige indgreb.

  • • Teamet anvender sikker og effektiv anæstesi.

  • • Teamet er forberedt på luftvejs- og respirationsproblemer.

  • • Teamet er forberedt på større blodtab.

  • • Teamet forudser kritiske faser ved indgrebet.

  • • Teamet minimerer risikoen for at fremkalde allergiske reaktioner.

  • • Teamet anvender procedurer, der minimerer risikoen for kirurgiske infektioner.

  • • Teamet sikrer, at der ikke efterlades instrumenter, servietter eller andet uønsket materiale i patienten.

  • • Teamet sikrer, at udtaget biologisk materiale er korrekt mærket.

  • • Teamet udveksler vigtige informationer om indgrebet samt det efterfølgende postoperative forløb.

  • • Implementering af tjeklisten kan styrke overvågningen af den kirurgiske og anæstesiologiske kapacitet, aktivitet, resultater og komplikationer.

 

Patientgruppe/Patientforløb/Anden målgruppe:

  • • Alle operationer i generel anæstesi og spinalanæstesi.

 

Fremgangsmåde

1. Inden patienten ankommer til operations- eller interventionsstuen

Inden patienten køres til operations- eller interventionsstuen skal følgende være gennemført:

Informeret samtykke

Operatøren har i god tid før indgrebet talt med patienten og informeret om indgreb og risici. Indikation, indgrebstype og entydig lokalisation samt det informerede samtykke til det planlagte indgreb er journalført. Hvis patienten har øjeblikkeligt behandlingsbehov, kan behandling indledes uden samtykke fra patienten, forældremyndighedens indehaver, nærmeste pårørende eller værge. Link til regional retningslinje vedr. samtykke til behandling (DDKM- standard 2.1.1).

Markering af operationssted

Operatøren markerer med sprit- eller vandfast pen markeret operationsstedet. Markering af operationssted gøres i overensstemmelse med instruksen ”Markering af operationssted”.

 

Operationsstedet markeres:

  • • Dagen før eller på operationsdagen hos indlagte patienter.

  • • På operationsdagen hos ambulante og dagkirurgiske patienter.

  • • Så hurtigt som muligt hos akutte patienter.

 

2. Tjek ind

Ved ”tjek ind” er operationsteamet til stede, minimum anæstesipersonale og operationssygeplejerske, kirurgen bør ideelt set også være til stede.

Tjeklistekoordinatoren gennemgår sammen med teamet punkterne i ”tjek ind”:

 

Patientens journal foreligger

Patientjournalen/den elektroniske patientjournal er entydigt mærket og i overensstemmelse med patientens identitet.

Indikation, indgrebstype og entydig lokalisation samt informeret samtykke er journalført.

 

Patienten har bekræftet sin identitet, operationssted, indgrebstype og samtykke

Tjeklistekoordinatoren sikrer ved forespørgsel, at patienten aktivt tilkendegiver:

Sin identitet (fulde navn og personnummer). Børn og inhabile patienter identificeres via forældre, værge eller nærmeste pårørende, eventuelt via ID-armbånd.

Operationsstedet, herunder sidelokalisation.

Hvilket indgreb, der skal foretages.

At samtykke til indgrebet er afgivet.

I hyperakutte situationer, hvor patienten er inhabil, kan dette trin udelades.

 

Operationssted markeret

Tjeklistekoordinatoren bekræfter, at operationsstedet er markeret med tusch i overensstemmelse med instruksen ”Markering af operationssted”. Hvis dette ikke er sket, skal operatøren straks markere dette, medmindre det ikke er relevant (se tidligere).

 

Korrekt lejring af patienten

Operatøren aftaler med operationsteamet, hvordan patienten skal lejres.

 

Særligt udstyr er klar

Operatøren kontrollerer sammen med tjeklistekoordinatoren, at særligt udstyr, fx særlige instrumenter, apparater, software, røntgen- eller scanningsudstyr og eventuelt implantater er klar på stuen.

Alt usterilt apparaturs funktionalitet tjekkes.

 

Anæstesisikkerhedstjek er gennemført

Anæstesisten spørges om anæstesisikkerhedstjekket er gennemført, og om pulsoximetret på patienten fungerer. Anæstesisikkerhedstjek omfatter udstyr, medicin samt vurdering af patientrelaterede risici.

 

Allergi

Tjeklistekoordinatoren tjekker cave-oplysningerne i journalen eller EPJ og beder patienten om at bekræfte disse.

 

Antibiotikaprofylakse

Det teammedlem, der er ansvarlig for administration af antibiotika, sædvanligvis anæstesisten, bekræfter, at antibiotika er givet inden for 60 minutter. Hvis dette ikke er sket, bør den ordinerede dosis straks gives. Ofte vil administration af antibiotika mere end 60 minutter før incision medføre gentagelse af dosis.

 

Vanskelige luftveje eller aspirationsrisiko

Tjeklistekoordinatoren bekræfter ved forespørgsel til anæstesisten, at det er vurderet, om patienten har vanskelige luftveje eller aspirationsrisiko. Ved forventede intubationsvanskeligheder eller øget aspirationsrisiko skal der være adækvat udstyr og ekspertise til rådighed på stuen.

 

Herefter indledes anæstesien.

 

3. Time-out

Ved ”time-out” er hele operationsteamet til stede.

Tjeklistekoordinatoren gennemgår sammen med teamet punkterne i ”time-out”:

 

Præsentation af teamet

Alle teammedlemmer præsenterer sig ved navn, funktion og erfaring. Det anbefales specielt, at uerfarne teammedlemmer kommunikerer deres eventuelle sparsomme kendskab til det forestående teamarbejde ud. Kender teammedlemmerne hinanden, kan de blot konstatere: ”Alle kender hinanden”.

 

Kontrol af patientens identitet, operationssted og indgrebstype

Tjeklistekoordinatoren beder teamet om at bekræfte patientens identitet, operationssted og sidelokalisation, indgrebstype og relevant billeddiagnostik.

 

Forventede kritiske faser

Forventede kritiske faser under indgrebet drøftes kort mellem operatør, anæstesi og operationssygeplejerske. Hvis patienten er vågen, skal drøftelsen gennemføres under hensyntagen til patienten; men formidlingen af forudsigelige vanskeligheder kan ikke udelades.

 

Forventet blodtab

Operatøren informerer operationsteamet om forventet blodtab. Ved forventet blodtab > 500 ml (hos børn > 7 ml/kg) skal adækvate IV-adgange etableres, og det skal kontrolleres, at relevante IV-væsker og blodkomponenter er i beredskab – se instruks ”bestilling af blodkomponenter”.

 

Operatøren anslår potentielt forventet blodtab, potentielt hurtigt blodtab eller andre komplikationer og sikrer, at nødvendigt udstyr er tilgængeligt, fx ekstra sug, ekstra servietter, specialudstyr, implantater m.v.

 

Anæstesien vurderer, om der kan forventes særlige problemer eller komplikationer og gennemgår planer for håndtering af disse.

 

Operationssygeplejersken bekræfter, at alt udstyr er klart og sterilt.

 

Herefter påbegynder operatøren indgrebet.

 

4. Tjek ud

Ved ”tjek ud” er hele operationsteamet til stede.

 

Operationsteamet opsummerer

  • • Hvilket indgreb er udført? Afvigelser fra planlagt indgreb?

  • • Optælling af instrumenter, servietter og andet materiale stemmer.

 

Udtagne prøver er korrekt mærkede

Teamet bekræfter, at prøverne er korrekt mærkede ved, at tjeklistekoordinatoren siger patientens identitet, prøvebeskrivelsen og eventuelt højre/venstre sidemarkering højt. Korrekt ID-label på prøveglas tjekkes samtidig. Hvis prøver afsendes før operationen er slut, bekræftes korrekt mærkning ved den assisterende operationssygeplejerske.

 

Fejl og mangler ved det anvendte udstyr

Eventuelle fejl og mangler ved det anvendt udstyr beskrives, og det aftales hvem, der varetager den videre opfølgning.

 

Plan for det postoperative forløb

Vigtige informationer om operationen, og den umiddelbare postoperative observation, pleje og behandling kommunikeres ud i teamet med henblik på overdragelse af patienten til det næste behandlerteam. Det kan fx dreje sig om information om sonder, dræn, katetre, mobilisering/ immobilisering, tromboseprofylakse, lejring, væske- og fødeindtag samt smertebehandling.

Disse oplysninger viderebringes ved aflevering af patienten til opvågningsafsnittet ved at operatøren skriver det på anæstesiens orange præ-skema i Hjørring.

Dokumentation

  • • Sikker kirurgi tjeklisten anvendes som afkrydsningsliste.

  • • Operatøren dokumenterer i journalen, at Sikker kirurgi tjekliste er anvendt.

  • • Sikker kirurgi tjeklisten lægges i journalen

Monitorering

Der vil blive målt på følgende:

Complience, anvender alle tjeklisten?

Udfyldes alle punkter i tjek ind, time out og tjek ud?

Mortalitet inden for 30 dage postoperativt.

Genindlæggelser på samme afdeling inden for 30 dage med diagnosekoder: Blødning, sårruptur og infektioner.

Afdelingsledelsen vurderer mindst en gang årligt utilsigtede hændelser på baggrund af forvekslingsindgreb.

 

Ansvar

Afdelingsledelsen har ansvaret for, at instruksen er implementeret på afdelingens operationsafsnit.

Operatøren eller den person, der udfører det invasive indgreb, er ansvarlig for, at tjeklisten er anvendt, som beskrevet i instruksen.

 

Referencer

Lovbekendtgørelse nr. 95 af 7. februar 2008, kap. 61, §§ 198-202. Bekendtgørelse af sundhedsloven med eventuelle senere ændringer. Tilgængelig via www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=114054

Vejledning nr. 9420 af 30. juni 2006 om sikring mod forvekslinger ved kirurgiske indgreb: "De fem trin". Sundhedsstyrelsen. Tilgængelig via www.sst.dk/publ/Publ2006/KOT/Forvekslinger/Forvekslinger_kirurgiske_indgreb.pdf

Vejledning nr. 60258 af 1. maj 1998 om identifikation af patienter og anden sikring mod forvekslinger i sundhedsvæsenet. Sundhedsstyrelsen. Tilgængelig via www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=21100

Vejledning – Sikker kirurgi tjekliste Dansk forkortet og bearbejdet version. 1. udgave. Dansk Selskab for Patientsikkerhed. 2009. Tilgængelig via: www.patientsikkerhed.dk

Regional retningslinje 2.11.3. Kirurgisk tjekliste. Region Midtjylland. 2010. Tilgængelig via http://e-dok.rm.dk/e-dok/e_kvalkoor.nsf/SoegeView/B04C36BA9B53DB23C1257736003E4856

Bjørn B, Rabøl Li, Jensen EB, Pedersen BL. Forvekslingsindgreb: forekomst og forebyggelse. Ugeskr Laeger 2006;168:4205-9

Haynes AB, Weiser TG, Berry WR et al : A Surgical Safety Checklist to reduce morbidity and mortality in a Global population : New Engl J Med 2009 ; 360:491-9.

Nielsson L, Lindenberget O, Gupta A, Vegfors M. Implementing a preoperative checklist to increase patient safety: a 1-year follow-up of personal attitudes.. Acta Anaesthesiolog Scand 2010; 54: 176-182.

Weiser TG, Hayes AB, Dziekan G, Berry WR, Lipsitz SR, Gawande AA. Effect of A 19 Item Surgical Safety Checklist During Urgent Operations in A Global Patient Population. Ann Surg 2010; 251: 976-80.

Safe Surgery Saves Lives lives. WHO. 2008. Tilgængelig via www.who.int/patientsafety/safesurgery/en/

Sikker kirurgi tjeklisten (Dansk version). Dansk Selskab for Patientsikkerhed. 2009. Tilgængelig via www.patientsikkerhed.dk