Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Anæstesi til stealth- eller stereotaktisk vejledt biopsi

Indikation

Udtagelse af vævsprøve fra hjernen med henblik på diagnose og behandling.
Udtømning af hjerneabsces.

Operationsteknik ved stealth-vejledt biopsi

Patienten lejres med Mayfield-rammen påsat, hvorefter kirurgen anvender neuronavigationsudstyret til at finde biopsipunktet, og via et borehul udtages biopsi eller udtømmes absces.

Operationsteknik ved stereotaktisk biopsi

En stereotaksiramme fastgøres til kraniet ved hjælp af fire skruer.
Rammen udgør X- og Y-koordinaterne og en halvbue, der spændes på rammen, efter patienten er CT- skannet, udgør Z-koordinaten. Herefter kan operatøren bestemme punktet og via et borehul udtage biopsien eller udtømme abscessen.

Lejring og opstilling

Stealth-vejledt biopsi: Patienten bedøves på operationsstuen.
Stereotaktisk vejledt biopsi: Patienten bedøves på akutstuen.
Under transporten til og fra neurokirurgisk operationsgang er patienten tilkoblet ”hjuletræ”.

Præoperativ forberedelse

Tablet Panodil® 1 gram, hvis patienten får smertestillende og steroid, da vanlig dosis.
Type og BAC/BF-test, væsketal, eventuelt ekg.

Anæstesi

Se fremstilling til anæstesi i neurokirurgisk anæstesiafsnit.
Patienten monitoreres med EKG, NIBP, SaO
2-føler, kapnograf og drop.
Patienten præoxygeneres med 100 % ilt på tæt maske, og infusion Ultiva
® startes.

Efter 2-3 minutter suppleres med infusion propofol, og patientens ventilation assisteres/overtages så normoventilationen opretholdes. (Det er essentielt at undgå hypoventilation, at bevare cerebral perfusion pressure (CPP) og en stabil hæmodynamik).

Dernæst gives en lille indsovningsdosis propofol, og der gives relaksantia.

Patienten intuberes med tube, den pakkes og fikseres efter afsnittets procedure.

Der anlægges venflon i patientens fod.
Anæstesien vedligeholdes med infusion propofol og Ultiva
®.

Postoperativt

Basissmertestillende er tablet Panodil®, eventuelt suppleret med injektion Morfin intravenøst.
Inden patienten vækkes, gives injektion Haldid
®.
Patienten fortsætter med nasal ilt 3 liter/minut, og sengens hovedgærde eleveres 10-20 grader. Patienten observeres minimum seks timer på NOTIA eller opvågningsafsnittet.