Generelle smitteforebyggende forholdsregler (3.2)

Formål

Generelle smitteforebyggende forholdsregler skal reducere eller forhindre risikoen for smittespredning og er gældende i forhold til patienter og personale i alle pleje-, behandlings- og undersøgelsessituationer.

Målgruppe

Retningslinjen gælder for alt personale, der har direkte og indirekte patientkontakt.

Generelt

De generelle smitteforebyggende forholdsregler foreskriver handlinger, der anses som fundamentale i forebyggelse af hospitalserhvervede infektioner.

Grundlaget for retningslinjen er de procedurer, der indebærer risiko for smittespredning som følge af

• • Direkte eller indirekte kontakt med organisk materiale som blod, sekreter og ekskreter

• • Stænk, sprøjt eller aerosoler med organisk materiale

• • Kontakt med hud.

Fundamentalt i forebyggelse af smittespredning er, at der udvikles korrekt adfærd i forhold til

• • Håndhygiejne

• • Uniformshygiejne

• • Værnemidler

• • Rengøring

• • Genbehandling

• • Adskillelse af rent og urent

Se bilag ”De fem søjler”.

De generelle smitteforebyggende forholdsregler gælder i alle situationer, uanset om man kender patientens smittestatus eller ej.

Ansvarsforhold

Afdelingsledelsen har ansvar for implementering af retningslinjen.

Den enkelte medarbejder har ansvar for at kende og anvende retningslinjen.

Håndhygiejne

Håndhygiejne er den bedst dokumenterede enkeltstående handling til forebyggelse af smittespredning ved kontaktsmitte mellem patienter, og mellem patienter og personale

• • Hånddesinfektion skal foretages frem for håndvask, når hænderne er synligt rene og tørre

• • Håndvask skal altid efterfølges af hånddesinfektion

• • Håndhygiejne skal udføres før rene og efter urene procedurer samt efter brug af éngangshandsker.

Se Håndhygiejne (2.1).

Patienter og besøgende bør tilskyndes til håndhygiejne og have mulighed for at gennemføre denne.

Se pjecen ”Håndhygiejne på sygehuset”, som kan bestilles/downloades på http://www.trykkerionline.rn.dk/media.aspx, hvor der vælges ”Fælles pjecer for hospitaler” i venstre side.

Uniformshygiejne

Alle ansatte har ansvar for hygiejnisk korrekt påklædning i arbejdstiden

Uniformen skal

• • Være kortærmet

• • Skiftes dagligt og hvis den bliver forurenet.

Se Uniformshygiejne (2.3.1).

Værnemidler

Typen af værnemidler skal vælges alt efter risikoen for forurening af arbejdsdragten

Værnemidler omfatter

• • Handsker

• • Éngangsplastforklæde/éngangsovertrækskittel

• • Maske, beskyttelsesbriller og visir.

Personlige værnemidler skal anvendes for at beskytte

• • Arbejdsdragten mod forurening

• • Huden mod forurening

• • Ansigtet mod stænk og sprøjt

• • Sundhedspersonalet mod smitte og mod at kunne videregive smitte.

Værnemidler

• • Er personlige og til éngangsbrug

• • Skiftes mellem hver patient samt mellem urene og rene procedurer

• • Kasseres umiddelbart efter brug.

Se Værnemidler (2.2).

Rengøring

Daglig rengøring

• • Rengøringen forudsætter fri og uhindret adgang til de rum og overflader, som skal rengøres

• • Det er vigtigt, at rengøringsproceduren er korrekt udført

  • • Der anvendes én ren klud pr. enhed, der skal rengøres

  • • Der arbejdes fra rent mod urent, således at urenheder løsnes, fanges og transporteres væk i kluden, og at overfladen tørrer umiddelbart derefter

• • Ansvar for rengøring af løse utensilier og medicinsk udstyr, som fx overvågningsudstyr, infusionspumper og dropstativer, skal aftales mellem afdelingsledelsen på den enkelte afdeling og Rengørings- og Serviceafdelingen.

Se Rengøringskrav og visuel inspektion af rengøring (11.1).

Spild af organisk materiale

Spild af organisk materiale kan udgøre en risiko for kontaktsmitte

• • Ved synligt spild af blod, sekreter eller ekskreter tørres straks, eller snarest muligt, op med et egnet, sugende materiale (papirhåndklæde/klud)

• • Overfladen rengøres hurtigst muligt for at undgå udtørring

• • Er der tale om mindre mængder, er almindelig rengøring med vand og rengøringsmiddel tilstrækkelig

• • Ved større mængder (dvs. spild der ikke kan fjernes i én arbejdsgang) foretages efterfølgende desinfektion.

Der skal anvendes handsker.

Patientens udskillelser

• • Anvend altid handsker og evt. éngangsplastforklæde ved håndtering af patientens udskillelser (blod, sekreter, ekskreter). Ved risiko for stænk og sprøjt i ansigtet anvendes maske og beskyttelsesbriller/visir. Se Værnemidler (2.2)

• • Urin, fæces samt øvrige udskillelser skylles ud i bækkenskyller

• • Éngangsbleer, forbindinger og tømte urin-, stomi- og drænposer emballeres i lukket plastpose og bortskaffes som dagrenovation

• • Poser tilkoblet dræn og sonder, der ikke kan tømmes, kasseres som klinisk risikoaffald

• • Forbindinger skiftes så ofte, at gennemsivning undgås.

Affald

• • Der skal anvendes relevante værnemidler ved håndtering af affald

• • Bortskaffes som dagrenovation, med mindre det er klinisk risikoaffald, fx stikkende/skærende affald eller affald indeholdende blod, pus eller vævsvæske, som vil dryppe ved sammenpresning

• • Emballeres i plastpose på stuen og anbringes derefter i affaldssæk i skyllerum eller særskilt affaldsrum.

Genbehandling af medicinske flergangsartikler

• • Medicinske flergangsartikler skal genbehandles mellem hver patient efter følgende metoder

  • • Rengøring

  • • Rengøring og desinfektion

  • • Rengøring, desinfektion og sterilisation.

Metoden afhænger af, hvad artiklen skal benyttes til.

Se Kemisk desinfektion af medicinsk udstyr, hud og overflader (8.2), Tabel 1, Minimumskrav til genbehandling medicinsk udstyr til flergangsbrug

• • Rengøring og desinfektion foretages i instrumentopvasker. Hvis ikke dette er muligt, foretages manuel rengøring og efterfølgende kemisk desinfektion

• • Bækkener, urinkolber og lignende rengøres og desinficeres i bækkenskyller

• • Udstyr, der kommer i kontakt med hel hud (fx blodtryksmanchetter og staseslanger), skal rengøres. Desuden desinficeres ved synlig forurening

• • Andet udstyr rengøres med et fast interval

  • • Intervallet fastsættes i afdelingen afhængig af patientklientel og af, hvor hyppigt udstyret anvendes

• • Hvis artiklen kan genanvendes, skal der fra producentens side foreligge en vejledning for rengøring, desinfektion og sterilisation

  • • Artiklen skal kunne tåle sprit og klor.

Se Kemisk desinfektion af medicinsk udstyr, hud og overflader (8.2).

Sterile og rene medicinske engangsartikler

• • Medicinske engangsartikler skal være CE-mærket, og artiklen må kun anvendes til det formål og efter de anvisninger, som er beskrevet af producenten.

• • Medicinske engangsartikler (”single-use”) er beregnet til kun at blive anvendt én gang og kun til én patient.

  • • Medicinske engangsartikler er mærket med dette symbol:

• • Er artiklen fra producentens side mærket med ”single-patient-use” betyder det, at artiklen kan anvendes flere gange til den samme patient.

  • • ”Single-patient-use” artikler skal kunne rengøres og eventuelt desinficeres mellem hver brug, efter producentens anvisning.

  • • Artikler håndteres og opbevares rent hos patienten og kasseres efter producentens anvisning.

Afdelingsdepoter

Opbevares rene og sterile varer på åben hylde i skab/depot, skal hylden være minimum 20 cm over gulvniveau. Hvis rene eller sterile varer opbevares i skuffe/kasse med lukkede sider og bund, skal skuffens/kassens øverste kant være minimum 20 cm over gulvniveau

• • Rent og sterilt udstyr håndteres efter udført håndhygiejne og transporteres rent – på et rent bord, i en ren beholder, fx en kasse eller en plastpose

• • Emballagen på sterilt udstyr skal inden anvendelse kontrolleres for beskadigelse, fugt, støv, pletter og udløbsdato

• • Rent og sterilt éngangsudstyr, der har været inde hos en patient eller har været åbnet, men ikke anvendt, betragtes som urent og skal kasseres, og flergangsudstyr skal genbehandles

• • Rent og sterilt udstyr må ikke opbevares sammen med linned

• • Skal afskærmes for direkte sollys, varme og fugt.

Madras, seng og sengebord

Hvis der ikke er mulighed for maskinel rengøring, må seng/madras rengøres manuelt.

Madras, seng og sengebord rengøres mellem hver patient og ved synlig forurening.

Det skal kunne sikres, at tidsintervallerne for forskellige typer rengøring overholdes. Fx ved at dato og metode påsættes med en label.

Rene, opredte senge beskyttes med rent plastovertræk.

• • Hvis rene, opredte senge opbevares i et lukket rum, der udelukkende bliver brugt til opbevaring af rene senge, er plastovertræk ikke nødvendigt.

Dyner og puder

• • På sengeafdelinger sendes dyner og puder til vask mellem hver patient og ved synlig forurening

• • På sammedagskirurgiske afdelinger og ambulatorier, hvor der er stort patientflow, sendes puder til vask 1 gang om ugen og ved synlig forurening

  • • Der skal skiftes linned, betrækløse puder og dyner mellem hver patient

• • Desinficerbare puder

  • • Skal rengøres og desinficeres mellem hver patient og ved synlig forurening

  • • Rene puder skal opbevares i lukkede skabe eller på hylder i lukkede rum

  • • På sammedagskirurgiske afdelinger og ambulatorier rengøres og desinficeres puden som minimum 1 gang om ugen og ved synlig forurening, forudsat at der anvendes pudebetræk.

Rene og urene tekstiler

Håndtering af rene tekstiler

• • Rene tekstiler skal opbevares i lukkede skabe eller på hylder i lukkede rum

• • Håndhygiejne skal udføres før håndtering af rene tekstiler

• • Tabes et tekstil på gulvet eller forurenes det på anden måde, skal det håndteres som urent

• • Det skal sikres, at håndtering af rene og urene tekstiler adskilles.

Håndtering af urene tekstiler

• • Ved forurenede og meget våde tekstiler anvendes handsker

• • Urene tekstiler skal håndteres, så kontakt med arbejdsdragten undgås, og så der ikke hvirvles støv op

• • Stærkt forurenet eller vådt tøj pakkes i tørt linned eller i plastpose, før det placeres i snavsetøjsposen

• • Snavsetøjsposen må ikke opbevares fast på sengestuerne, men kan medtages i forbindelse med patienternes daglige hygiejne.

  • • Snavsetøjsposen kan opbevares på patientens badeværelse, i så fald skal det sikres, at snavsetøjsposen skiftes dagligt.

• • Snavsetøjspose bør opbevares i skyllerum, andet særskilt lukket rum eller i transportvogn.

Vask af tekstiler skal foregå på et industrielt vaskeri, hvor der sker en kvalitetssikring af hele vaskeprocessen.

Se Håndtering af tekstiler (10.1).

Patientens egne tekstiler

Se Håndtering af tekstiler (10.1).

Sengeadskillelser og gardiner

Sengeadskillelser af fast materiale, der kan rengøres og desinficeres, nedsætter risikoen for smitte fra patient til patient, hvorfor disse skal anvendes ved ny- og ombygninger

• • Aftørbare sengeadskillelser rengøres dagligt, mellem hver patient og ved synlig forurening

  • • Såfremt der forefindes sengeadskillelser i stof, vaskes disse minimum 4 gange om året og ved synlig forurening

  • • Sengeadskillelser af stof skal afsluttes 30 cm over gulvet, skal være forsynet med trækstang, som aftørres dagligt og være i lyse nuancer, således at en evt. forurening er synlig

• • Bruseforhæng i baderum/toilet er ikke tilladt

• • Gardiner vaskes mindst 1 gang om året og ved synlig forurening

• • Engangsgardiner skiftes ved synlig forurening. I øvrigt efter producentens anvisning.

Møbler

Møbler skal kunne rengøres med vand og sæbe samt pletdesinficeres ved spild af organisk materiale

• • Aftageligt betræk skal kunne tåle regelmæssig vask ved min. 80^o C eller en metode med tilsvarende effekt

• • Ved nyindkøb af møbler skal det sikres,

  • • At møblerne har så få samlinger, hjørner og sprækker som muligt

  • • Betrækket skal være aftørbart, slidstærkt og have væskebarriere, så underliggende polstring og puder ikke forurenes

  • • Betrækket skal kunne tåle desinfektion med både sprit og klor afhængig af mikroorganismens art.

Håndtering af fødevarer

• • Fødevarer skal beskyttes mod forurening fra brugerne, og der skal være procedurer for brugeradfærd

• • Der bør være skiltning, der fortæller om regler for håndhygiejne. Der bør være hånddesinfektionsmidler tilgængelige for brugerne

• • Håndhygiejne, herunder håndvask, skal altid udføres, inden fødevarer håndteres.

Bestik og service

• • Såfremt der er risiko for forurening, anvendes handsker

• • Rengøres i Centralkøkkenets eller afdelingernes opvaskemaskine

• • Efter håndtering udføres håndhygiejne (2.1)

Personale med infektioner

• • Kan deltage i pleje- og behandlingsopgaver og udføre rene eller urene procedurer, hvis de er i stand til at overholde de generelle infektionshygiejniske retningslinjer

• • Det er ledelsens ansvar at tage stilling til, hvorvidt personalet kan deltage i pleje (fx luftvejssymptomer, øjenbetændelse, gastrointestinale symptomer, hud og slimhindelæsioner)

• • Der bør udarbejdes lokale instrukser for, hvordan man forholder sig. Herunder, hvornår der kan ske omplacering til andet arbejde, eller sygemelding er påkrævet

• • Ved sår og infektioner på hænder og underarme, samt ved anvendelse af armstrømper og andre hjælpemidler anvendt på hænder og underarme. Se Håndhygiejne (2.1).

Teknisk udstyr, krav/indkøb

Elektronisk udstyr repræsenterer en hyppig kontaktflade for sundhedspersonale og kan medvirke til, at mikroorganismer spredes via indirekte kontakt.

• • Ved indkøb skal personalet sikre sig, at udstyret kan rengøres og desinficeres.

Se Rengøring af tastatur, mus, telefoner og lignende udstyr (8.14).

Dyr

På hospitaler må husdyr ikke medbringes ved ambulant besøg, ved indlæggelse eller ved besøg hos indlagte patienter, men for førerhunde gælder følgende

• • Sengeafsnit og behandlingsstuer

  • • Førerhunde kan ikke medbringes på sengeafdelinger og behandlingsstuer

• • Ambulant behandling

  • • Førerhunde kan medtages, men må ikke komme med ind på undersøgelsesstuen

  • • Hunden skal kunne ”parkeres” i venterummet eller hos sekretærerne

• • Ansatte, der har behov for førerhund

  • • Der foretages en individuel vurdering for den enkelte ansatte.

Potteplanter

Potteplanter må ikke forefindes på senge- og behandlingsstuer/-rum.

Legetøj

Ved rengøring og desinfektion af legetøj skelnes der mellem legetøj, der kun er i kontakt med hænder og legetøj, der anvendes af små børn, hvor der er slimhindekontakt

• • Legetøj, der kun har hudkontakt, rengøres, når det er synligt snavset samt minimum én gang om måneden

• • Legetøj, der har slimhindekontakt, rengøres og desinficeres efter brug

• • Legetøj udlånt til børn, der er isolerede skal rengøres og desinficeres, når isolationen ophører.

Legetøj med revner og sprækker kan ikke rengøres og desinficeres og skal derfor kasseres.

Bøger og blade

• • Kasseres ved synlig forurening.

Identifikationsarmbånd

• • Skiftes ved synlig forurening.

Laboratorieprøver

• • Alle former for prøvemateriale skal være forsvarligt emballeret før transport

• • Såfremt der forekommer forurening på prøveglassets yderside, skal der foretages en rengøring og desinfektion.

Mors

Et væsketæt barriereunderlag anbringes under den afdødes lagen.

Definition af begreber

Bækkenskyller er en bækkendekontaminator, kun valideret til bækkener og urinkolber.

Desinfektion er en proces, der har til formål at dræbe patogene mikroorganismer i et sådant omfang, at det desinficerede kan benyttes uden risiko for infektion

• • Varmedesinfektion foretrækkes.

Ved behov for kemisk desinfektion kan følgende anvendes

• • Et spritholdigt middel (fx ethanol 70-85 %), som efter påføring efterlades til indtørring.

• • Alternativt kan et klorholdigt middel med koncentration på minimum 1.000 ppm klor anvendes. Den desinficerende effekt opnås ved at holde emnerne fugtige i minimum 10 minutter.

Instrumentopvasker er en vaskedekontaminator, valideret til opvask af instrument/artikler.

Rene opgaver/procedurer er handlinger, der skal sikre, at der ikke tilføres mikroorganismer via personalets hænder.

Rene områder er steder, hvor der findes få mikroorganismer, og hvortil man ikke ønsker at tilføre potentielt sygdomsfremkaldende mikroorganismer, hverken til patient, udstyr eller miljøet.

Rengøring er en proces, der fjerner støv, smuds, organisk materiale og reducerer mængden af mikroorganismer for at forhindre en opformering.

Sterilisation er en proces, der eliminere mikroorganismer, således der er et fuldstændigt fravær af enhver form for levende mikroorganismer.

Urene opgaver/procedurer er handlinger, hvor der er stor risiko for at kontaminere personalets hænder, arbejdsdragt eller miljøet med mikroorganismer.

Urene områder er steder, hvor der findes mange mikroorganismer, som man ikke ønsker at sprede til rene områder på patienten/borgeren, omgivelserne eller personalets hænder og arbejdsdragt.

Reference

SSI.dk – Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer (NIR) om generelle forholdsregler i sundhedssektoren.

Hentet 26-02-2019.

SSI.dk – Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer (NIR) for desinfektion i sundhedssektoren.

Hentet 26-02-2019.

SSI.dk – Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer om håndtering af tekstiler til flergangsbrug i sundhedssektoren.

Hentet 26-02-2019.

SSI.dk – Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer om Håndhygiejne

Hentet 26-02-2019.

SST.dk – Vejledning om arbejdsdragt inden for sundheds- og plejesektoren.

Hentet 26-02-2019.