Generelle mål og grundregler for lejring
Formål
Beskrivelse
Lejringsskader
Trykskader:
Patienter i risiko for trykskader:
Trykudsatte steder pga. prominerende knogler:
Vurdering af trykskader efter EPUAP
Nerveskader:
Risikofaktorer for opståen af nerveskader:
Særligt udsatte områder:
Muskelskader:
Blodtomhed:
Grundregler for lejring:
Definition af begreber
Referencer:
Patientens lejring er kirurgens ansvar, hvorfor kirurgen skal være tilstede under lejringen.
Formål
• At sikre korrekt og individuel lejring af patienten under operationen og undgå efterfølgende lejringsskader.
• At opretholde en høj kvalitet i omsorgen for patientens sikkerhed, komfort, blufærdighed og tryghed.
• At give kirurgen hensigtsmæssig adgang til operationsfeltet og anæstesisygeplejersken mulighed for at give anæstesi og observere patienten.
• At give en ensartet introduktion af nyt personale.
Beskrivelse
Lejringsskader
Trykskader:
Er en lokal vævsskade i huden forårsaget af en ændring i blodtilførelsen til dette område. Skaden sker ofte på grund af direkte tryk eller forskydning (shear) eller en kombination af dette.
Patienter i risiko for trykskader:
• høj alder
• magre/overvægtige patienter
• dårlig blodforsyning, lavt blodtryk
• patienter med frakturer
• lammelser/immobilitet
• fugtige patienter
• prednisonbehandling
• diabetes mellitus(neuropati)
• langvarig operation
• rygning
• glidetryk(shear)
• temperaturforanderinger(kolde trykaflastningpuder)
Trykudsatte steder pga. prominerende knogler:
Os Sacrum – er særligt udsat i rygposition Se fig. 1
Tuber Ischiadicum – er særligt udsat i siddende position
Malleolerne – er særligt udsat i sideposition
Calcaneus – er særligt udsat i rygposition Se fig. 1
Aures – er særligt udsat i sideposition
Caput – særligt baghovedet er udsat i rygposition på børn Se fig. 1
Scapula - er særligt udsat i rygposition Se fig. 1
Olecranon – er særligt udsat i sideposition
Digiti pedis – er særligt udsat i buglejring
Spina iliaca – er særligt udsat i sideposition
Patellea – er særligt udsat i buglejring
Epicondyler ved knæled – er særlig ud i sidelejring
Nates - er særlig udsat i rygposition. Se fig. 1
Kroppen kan for en tid kompensere for tryk. Emperisk regner man med et par timer.
Fig. 1 Typiske trykpunkter ved rygleje
Kilde: Annette Kolding Rørvik og Susanne Sebens, ”Operationssygepleje”, 2010, 1. udgave, Nyt Nordisk Forlag, Arnold Busck kap. 8
Vurdering af trykskader efter EPUAP
Inddeling: Symptomer:
Grad 1Permanent rødme, forsvinder ikke ved finger aftryk, tilstanden er reversibel – ved øjeblikkelig trykaflastning kan vævet komme sig igen.
Grad 2Epitelskader med blærer, revner eller hud-afskrabninger, såret vil hele ved aflastning. Hvis der går hul i blæren, opstår der en smertefuld og infektionsmodtagelig hudbeskadigelse.
Grad 3 Fuldhudsdefekt ned i subcutis, men uden dyb
såraktivitet. Såret kræver behandling for at hele.
Grad 4 Fuldhudsdefekt igennem subcutis og fascie. Såret kræver intensiv
behandling for at hele.
Nerveskader:
De skademekanismer, som har ansvaret for nerveskader ved lejring, er især stræk og tryk. Begge dele fører til iskæmi og lokalt kompromitteret funktion. Graden af skade er afhængig af tiden. Der kan ses skade lige fra ”benet sover” til skader, hvor kirurgisk indgreb er nødvendigt.
Risikofaktorer for opståen af nerveskader:
Særligt udsatte områder:
Nervus ulnaris:Kan blive klemt ovenfor eller ved albuen. Hånden lejres med håndfladen op. Samtidig skal der sikres aflastning af venflon.
Ved lejring af armen langs kroppen skal man være opmærksom på, at lejekanten ikke trykker. Ved lejring med bøjet arm bør albuen ikke bøje mere end 90 grader. Kan give klohånd ”albuestød” se fig. 2
Nervus radialis: Kan blive klemt ved ydersiden af overarmen. Ved lejring skal man især være opmærksom på, at eventuel højdeforskel mellem leje og armbord udlignes. Endvidere sikre, at narkosebøjlen ikke trykker på overarmen. Kan give drophånd. Se fig. 2.
Plexus brachialis:Er især udsat for trækskader, hvis armen skubbes for langt ud fra kroppen. (Aldrig over 80 grader ud fra kroppen)
Trækket på plexus øges, hvis hovedet drejes mod modsatte skulder. Giver symptomer som ovenfor. Se fig. 3.
Nervus ischiadicus:Udsat for tryk under lejring på ballen. Se fig. 4.
Nervus Peroneus:Typiske skader er forårsaget af tryk ud for caput tibulae og kan medføre dropfod. Vær især opmærksom ved lejring i sideleje. Se fig. 4.
Fig. 2: For og bagsiden af højre overekstremitet med de vigtigste nervestammer: n. axillaris, n. ulnaris, n. medianus og n. radialis,
Kilde: Annette Kolding Rørvik og Susanne Sebens, ”Operationssygepleje”, 2010, 1. udgave, Nyt Nordisk Forlag, Arnold Busck kap. 8
Fig. 3 Plexus brachialis med de to største nerver.
Kilde: Annette Kolding Rørvik og Susanne Sebens, ”Operationssygepleje”, 2010, 1. udgave, Nyt Nordisk Forlag, Arnold Busck kap. 8
Fig. 4 For- og bagsiden af højre underekstremitet med de vigtigste nervestammer. n. femoralis, n. obturatorius og n. ischiadicus.
Kilde: Annette Kolding Rørvik og Susanne Sebens, ”Operationssygepleje”, 2010, 1. udgave, Nyt Nordisk Forlag, Arnold Busck kap. 8
Muskelskader: Muskelskader i forbindelse med lejring skyldes næsten altid kompromitteret blodforsyning. Beskrives oftest i forbindelse med operationer i gynækologisk leje. Afhjælpes ved at benene lejres i vandret position når dette er muligt.
Blodtomhed: Giver sjældent skader. Må bibeholdes i max 2 timer og trykket må ikke overstige 300 mmHg.
Grundregler for lejring:
• Vær velforberedt.
• Kend så mange detaljer som muligt før lejringsprocessen starter. Herunder operationsdiagnose, nøje lokalisering af, hvor operationen skal udføres. Specielle hensyn som f.eks. stive led, indopererede proteser og operationsvarigheden mm. patientens tilstand.
• Kend så mange detaljer om patientens tilstand f.eks. dårlig almentilstand, over- eller undervægt, diabetes eller perifere karsygdomme for at kunne give individuel lejring.
• Gøre alle hjælpemidler klar og hav dem inden for rækkevidde.
• Hvor det er muligt lejres patienten altid før anæstesien.
Struktur | Proces | Resultat |
Operatøren er ansvarlig for, at der er taget stilling til, hvordan patienten skal lejres. | Lejringsform noteres på operationsjournal. | Lettere planlægning. Alle involverede er orienterede. |
Operations- og anæstesisygeplejerske modtager patienten og er ansvarlig for, at denne lejres korrekt. Ved problemer må operatør og/eller løs operationssygeplejerske være behjælpelig med lejringen. | Følg mål og grundregler for lejring. 1. Vis respekt for patienten - tildæk patienten. 2. Observer huden før lejring. 3. Ved udsatte patienter bruges ekstra trykaflastende materiale. 4. Patienten lejres i vågen tilstand og tøjet og underlaget glattes. 5. Patienten lejres, så der er god adgang til operationsfeltet og gode arbejdsforhold for anæstesi, operatør og operationssygeplejerske 6. Patientens lejring dokumenteres 7. Den usterile operationssygeplejerske står ved patienten ved indsovning og opvågning. Brug om muligt altid lårrem når patienten sover. 8. Efter operationen tjekkes patienten for trykmærker Se EPUAP og dette noteres i EPJ til videre behandling.
Noter handlinger der afviger fra grundreglerne i EPJ. | Skabe tryghed for patienten Unødig blottelse undgås. Lejringsskader undgås Giver optimale arbejdsforhold APV Dokumentation Evt. komplikationer kan spores Forhindrer at patienten falder af lejet. |
Definition af begreber
Lejringsskader: En fælles betegnelse for skader, som opstår ved lejring af en bedøvet patient på et operationsleje og kan bestå af tryk-, friktions- og/eller nerveskader.
Patientgruppe: Alle patienter der skal opereres eller have foretaget et invasivt indgreb i Kirurgisk dagafsnit.
EPUAP: European Pressure Ulcer Advisory Panel
Referencer:
Annette Kolding Rørvik og Susanne Sebens, ”Operationssygepleje”, 2010, 1. udgave, Nyt Nordisk Forlag, Arnold Busck kap. 8
Simonsen og Weel,Grundbog i lejring:http://www.eswell.dk/files/DKlejringsbog.pdf feb. 2012.
Information om nerver og nerveskader OA Herning:http://e-dok.rm.dk/e-dok/e_hovean.nsf/UI2/B82FF446E4B04DDBC125774400367355?OpenDocument feb. 2012
