Cystoskopi ved sygeplejerske på Urinvejskirurgisk afdeling
Formål
Definition af begreber
Beskrivelse
Visitation af patienter til cystoskopi hos sygeplejerske
Forløb
Anamneseoptagelse
Cystoskopi
Kontrolcystoskopi
Udredningscystoskopi
Referencer
Formål
Patienter med papillomsygdom i blæren kontrolleres med regelmæssige mellemrum med cystoskopi afhængig af sygdommens sværhedsgrad.
Nyhenviste patienter med mikroskopisk hæmaturi cystoskoperes med henblik på udredning.
Cystoskopi er traditionelt blevet foretaget af læger. Der foreligger ikke et nationalt eller internationalt defineret kompetenceniveau som forudsætning for at kunne udføre cystoskopi.
Patienter som cystoskoperes skal kunne forvente, at undersøgelsen udføres i overensstemmelse med gældende norm, og at de foranstaltninger der træffes som konsekvens af undersøgelsen er relevante.
Kontrolcystoskopi kan udføres af en sygeplejerske med urologisk erfaring, som har gennemgået afsnittets uddannelse i cystoskopi.
Fjernelse af JJ kateter efter stenoperation.
Definition af begreber
Beskrivelse
1. Kontrolcystoskopi ved sygeplejerske kan tilbydes udvalgte patienter, som har fået konstateret papillomer i blæren.
• pTa-tumorer af lav malignitetsgrad kan kontrolleres ved sygeplejerske fra første kontrol
• pTa-tumorer af høj malignitetsgrad, pT1-tumorer af lav og høj malignitetsgrad samt CIS (primær og ledsagende) kan kontrolleres ved sygeplejerske efter 2 års recidivfrihed.
2. Udredningscystoskopi ved sygeplejerske
Visitation af patienter til cystoskopi hos sygeplejerske
Ad 1 - Alle læger i afsnittet, som har patienter til histologisvar efter TURB eller kontrolcystoskopi for papillomsygdom foretager en vurdering af hvorvidt fremtidige kontroller kan foregå hos sygeplejerske.
Såfremt patienten kan kontrolleres af sygeplejerske arrangeres dette, og lægen laver et kortfattet resume.
Ad 2 – Visiterende læge vurderer hvorvidt nyhenviste patienter med mikroskopisk hæmaturi kan cystoskoperes af sygeplejerske.
Forløb
Den ambulante cystoskopi varetages af 2 sygeplejersker, som har gennemgået uddannelse i cystoskopi og forløber efter samme retningslinjer som alle øvrige cystoskopier i afsnittet.
De 2 sygeplejersker fordeler efter aftale og indbyrdes præference arbejdet omkring det ambulante besøg mellem sig.
Dette omfatter udover klargøring af patienten:
Anamneseoptagelse
Ad 1 - Der foretages en gennemgang af tidligere patologisvar for at få overblik over omfanget af patientens papillomsygdom mhp. at kunne afgøre tidspunktet for næste kontrol.
Ad 1+2 - Patienten udspørges om der er symptomer opstået fra urinvejene, siden seneste kontrol, med hovedvægten lagt på hæmaturi, irritative LUTS-gener og UVI.
Det sikres, at der ikke er kontraindikationer til den planlagte cystoskopi.
Kontraindikationer til cystoskopi:
Såfremt der findes kontraindikationer mod cystoskopi kontaktes læge mhp. den videre plan.
Cystoskopi
Denne gennemføres således, at det sikres, at hele blæreslimhinden er gennemgået og kan have følgende udfald:
Kontrolcystoskopi:
1.1 - Recidiv af papillom (mistanke om recidiv eller CIS)
1.2 - Ingen tegn til recidiv
Udredningscystoskopi:
2.1 – Unormale fund i blæren
2.2 – cystoskopi i.a.
Kontrolcystoskopi
Ad 1.1 - Recidiv af papillom:
Såfremt cystoskopien viser et oplagt recidiv af papillom tilkaldes læge mhp. journaloptagelse til den forestående TURB. Alle læger i afsnittet har pligt til at bistå alt efter hvem der bedst har tid.
Ved mistanke om recidiv eller ved CIS-suspekte forandringer tilkaldes læge mhp. den videre plan.
Ad 1.2 - Ingen tegn til recidiv:
Indikation for cytologisk undersøgelse
Indikationen for cytologisk undersøgelse stilles ud fra tidligere funden patologi, er der fjernet flere polypper evt. ved flere operationer, stilles indikationen ud fra det værste patologiske fund.
Såfremt der foretages cytologisk undersøgelse tilgår et evt. positivt resultat den læge, som oprindeligt visiterede patienten til kontrol hos sygeplejerske.
Tidspunkt for næste cystoskopikontrol
Tidspunktet for næste cystoskopikontrol fastsættes ud fra tidligere funden patologi. Er der fjernet flere polypper evt. ved flere operationer følges kontrolregimet for det værste patologiske fund.
Ved alle kontrolregimer gør det sig gældende, at regimet startes forfra ved fund af recidiv og at kontrolregimet for det værste patologiske fund følges.
pTa af lav malignitetsgrad
• cystoskopi 4 mdr. efter diagnosen er stillet
• ved recidivfrihed - cystoskopi 8 mdr. efter sidste kontrol
• ved fortsat recidivfrihed - cystoskopi 1 gang pr. år til 5 år efter diagnosen
• afsluttes efter 5 års recidivfrihed
pTa af høj malignitetsgrad, pT1 af lav og høj malignitetsgrad samt CIS af primær og ledsagende type
• cystoskopi v/læge hver 4. måned i 2 år efter diagnosen er stillet
• ved fortsat recidivfrihed ved 2 års kontrol – cystoskopi v/sygeplejerske efter 8 mdr.
• ved fortsat recidivfrihed - cystoskopi 1 gang pr. år
• kontrollen bør fortsættes livslangt
Indikation for undersøgelse af øvre urinveje
Papillomsygdommen er en urotelsygdom og recidiv kan forekomme overalt i urotelet. Der vil derfor være behov for at kontrollere øvre urinveje med CT urografi med regelmæssige mellemrum afhængig af papillomsygdommens sværhedsgrad.
Urotelsygdomme i blæren
Urotelsygdomme i øvre urinveje
I forbindelse med kontrolcystoskopien kontrollerer sygeplejersken hvornår der sidst er udført kontrol af øvre urinveje og såfremt det er tid til ny kontrol, da lægges journal til den læge som oprindeligt visiterede patienten til kontrol hos sygeplejerske.
Udredningscystoskopi
Ad 2.1 – Unormale fund i blæren hos nyhenviste patienter
Ad 2.2 – Cystoskopi i.a. hos nyhenviste patienter
Referencer