Kardioplegiblanding
Formål
Asystoli af hjertet i den diastoliske fase vha. kold blodkardioplegi
Definition af begreber
Asystoli: hjertestop
Kardioplegi: lægemiddel til at opnå hjertestop
Anvendelse
Anvendes under åben hjertekirurgi, hvor hjertet skal i arrest.
Brugte blandinger
Harefield Hospital Formulation (Cardioplegia Solution High Strength) 1000 ml
Er færdigblandet.
1000 ml indeholder: | Kalium | 84 mmol |
| Natrium | 147 mmol |
| Magnesium | 80 mmol |
| Calcium | 2 mmol |
| Klorid | 400 mmol |
Væskeopløsningen er lysfølsom og posen er derfor pakket ind i en blå, ugennemsigtig plastikpose. Den yderste pose fjernes først, når væsken skal bruges.
Cardioplegi produceret I Region Hovedstadens Apotek 500 ml
Er færdigblandet.
1000 ml indeholder: | Kalium | 83,9 mmol |
| Natrium | 147,2 mmol |
| Magnesium | 80 mmol |
| Calcium | 2,2 mmol |
| Klorid | 400,5 mmol |
Ved kardioplegisering af hjertet blandes kardioplegivæsken med blod fra oxygenatoren som anført under instruksen Kardioplegi – ratio, tryk og temperatur.