Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Venflon, neoflon, anlæggelse og pleje

Formål

  • • At udføre sikker og hygiejnisk korrekt anlæggelse og anvendelse af perifert venekateter

Definition af begreber

  • • Perifert venekateter kan anvendes til infusion, transfusion og/eller indgift af lægemidler

  • • I det efterfølgende anvendes betegnelsen venflon som dækkende for både venflon og den mindre neoflon, der anvendes til små børn

  • • NaCl: Isoton Natriumclorid

Beskrivelse

Forberedelser

  • • Barn og forældre orienteres om behandlingen af den ordinerende læge og forberedes på proceduren

  • • Det kan være en idé at vise en venflon og fortælle, at det ikke er en nål, der kommer til at ligge inde i venen

  • • Forældrene opfordres til at være til stede under proceduren; men de kan forlade stuen, hvis det bliver for svært for dem

  • • Anlæggelsen kan foregå under behandling med lattergas ved børn over 3 år

  • • Lokal smertebehandling inden indstik sker med loakalbedøvende creme/gel/spray sukkervand eller lattergas

  • • Livopan (lattergas) til smertebehandling i Pædiatrisk Afdeling

  • • Modermælk eller sukkervand som smerteprofylakse til nyfødt

  • • I.v. bakken findes frem + gul kanyleboks

  • • Dropstativ med dråbetæller, infusionsvæske med evt. medicin, dropsæt, trevejshane, injektionsmembran (blå prop) samt forlængerslange gøres klar

  • • Venflon, staseslange, spritswabs, bamseplastre, sprøjte med optrukket NaCl, forbinding og plastre (evt. et lille stykke vat til at lægge under venflon, så den ikke laver trykmærker) lægges frem

  • • Der anvendes så tynd en venflon som muligt – afhængig af barnets vener, infusionsvæsken samt infusionshastigheden

Anlæggelsen

  • • Barnet undersøges for egnede vener inden anlæggelsen

  • • Vener i hænder, underarme eller i kraniet er at foretrække frem for vener i fødder og underben for ikke at hæmme barnets bevægelsesfrihed. (Vener i hænder og underarme foretrækkes ved større børn)

  • • Lægen vælger vener så perifert som muligt og ved større børn tages der ydermere hensyn til, om de er venstre- eller højrehåndede

  • • Anlægges venflon i kraniet, raseres indstiksstedet med Surgical-clipper

  • • Lægen foretager håndvask eller hånddesinfektion inden anlæggelse af venflon

  • • Engangshandsker kan anvendes. Kun hvis den desinficerede hud berøres, skal de være sterile

  • • Staseslangen anlægges på intakt hud. Hvis der skal lægge venflon i kraniet anvendes elastikker.

  • • Læg et stykke stof under staseslangen, så huden ikke klemmes

  • • Indstiksstedet desinficeres to gange med spritswabs. Huden skal tørre mellem hver afspritning og må ikke berøres inden indstik

  • • Kanylen føres ind i en spidsvinkel, der stikkes kun en gang med hver kanyle. (Det er en regel, at hver person max har tre forsøg, hvorefter bagvagt eller evt. anæstesisygeplejerske tilkaldes)

  • • Når der er blod i tilbageløbskammeret, ligger venflon korrekt

  • • Kanylen skubbes yderligere ind, så også selve venflon kommer til at ligge i venen. Når kanylen trækkes tilbage, må den ikke skubbes ind igen. Der er risiko for at overskære venflon

  • • Neoflon holdes i et tre-punkts greb, tommel-, pege- og langfinger for at have kontrol over kanylens spids under anlæggelsen. Når neoflon ligger rigtigt, fjernes ”vingeholderne”

  • • Staseslangen løsnes, venflon fikseres ved indstiksstedet med lille hvidt plaster og droppet tilsluttes eller venflon skylles igennem med NaCl

  • • Kanylen lægges straks i kanyleboks

  • • Når venflon fungerer korrekt, fikseres den med Tegaderm I.V. plaster (bamseplaster), evt. to modsatrettede plastre. Husk altid at lægge ”beskyttelse” under venflons vinger, så tryk undgås. Sørg for at huden er helt tør, inden plastrene kommes på

  • • Infusionsslangen (forlængerslangen) fikseres for at undgå træk i venflon samt buk eller knæk på slangen

  • • Ved små børn anvendes skinne samt blød gazeforbinding til yderligere fiksering

  • • Ved fiksering af venflon i kraniet bruges et overskåret og polstret medicinbæger, der sættes over venflon. Der lægges gazefirkanter over, og barnet får bomulds- eller nethue på

Pleje af venflon

  • • Der udføres håndvask eller hånddesinfektion før manipulation af venflon og forbinding

  • • Perifere venekatetre hos børn må ligge så længe de holder, med mindre der er infektionstegn

  • • Infusionssættet, trevejshane, injektionsmembran og forlængerslange skiftes hvert 3. døgn/72. time. Husk at dokumentere og signere på infusionssættet, hvornår det er taget i brug – og skiftet

  • • Infusionssættet skiftes altid efter endt blodtransfusion

  • • Indstiksstedet observeres en gang i hver vagt for trykspor og infektionstegn (smerter, ømhed, varme, pusdannelse og temperaturforhøjelse). OBS ved spædbørn hyppigere, specielt ved indgift af vævsirriterende væsker

  • • Ved infektionstegn fjernes venflon

  • • Forbindingen/plastret skiftes, når det er våd eller forurenet. Ved skift desinficeres omkring indstiksstedet med Klorhexidinsprit 0,5 % inden nyt plaster sættes på

  • • Ved purulent flebitis, celluitis eller i.v. relateret bakteriæmi omlægges kateteret straks med skift af infusionssæt, trevejshane og forlængerslange og infusionsvæske

  • • Venflon fjernes så snart, der ikke er brug for den mere

  • • Systemet holdes så vidt muligt lukket. Koblinger holdes sterile og desinficeres ved brug eller forurening

  • • I.v. medicin gives desinficerbar injektionsmembran, der bliver siddende på trevejshanen, så længe der gives i.v. medicin. Derefter erstattes den af en steril hvid prop indtil seponering

  • • Ved occlusion i venflon kan gennemskylning med NaCl forsøges.

  • • Behov for at heparinisere venflon kræver ikke lægeordination, men kan gøres af sygeplejerske. Hvis venflon ikke er i brug, skylles den én gang i døgnet med Heparin 100 IE/ml 0,5 ml

Fjernelse af venflon

  • • Venflon fjernes, når den ikke længere er i brug

  • • Forbindingen fjernes og plastret fjernes forsigtigt

  • • Venflon tages ud og indstiksstedet komprimeres med et stykke sterilt gaze i et par minutter

  • • Plaster sættes på

Dokumentation

  • • Dato for anlæggelse og seponering samt placering dokumenteres i sygeplejejournalen – hver gang

Referencer

Region Nordjylland, Infektionshygiejnisk retningslinje 5.1. Intravaskulære katetre og 5.1.1. Perifere venekatetre

Brug af injektionsmembraner på intravenøse katetre (5.1.9)