Vurdering af selvmordsrisiko

Problemstilling1

Målgruppe – Socialmedicinsk Enhed1

Formål1

Definition af begreber1

Metode2

Referencer2

Anbefalinger2

Vurdering af selvmordsrisiko2

Risikovurdering af borger3

Vurdering gennem samtale med borgeren4

Kontakter4

Problemstilling

Retningslinjen skal sikre effektiv identifikation af borgere i selvmordsrisiko med henblik på iværksættelse af tiltag, der forebygger, at borgerne forsøger eller begår selvmord.

Målgruppe – Socialmedicinsk Enhed

Ledere og medarbejdere involveret i undersøgelse af borgere på Socialmedicinsk Enhed, i kommuner og på revalideringscentre.

Formål

Retningslinjen vedrører vurdering af selvmordsrisiko hos borgere, der er henvist til socialmedicinsk udredning, enten via papirvurdering eller egentlig klinisk undersøgelse. Formålet er at sikre:

• • At personer, som er selvmordstruede, skal identificeres og uanset eventuel psykisk sygdom, misbrug, alder, køn, social og etnisk baggrund henvises til et relevant behandlingstilbud.

• • At fagpersoner, der møder den suicidale borger, er vidende om risikofaktorer, hvad der er gode spørgsmål til den suicidale borger, og hvad man kan og skal spørge om, og hvor der kan/bør viderehenvises til.

Definition af begreber

Selvmordsforsøg: En handling uden dødelig udgang, hvor en person med vilje udviser ikke-vanemæssig adfærd, der vil være skadevoldende, hvis andre ikke griber ind, og hvor hensigten har været at fremme vedkommendes ønskede forandringer via handlingens forventede konsekvenser (WHO)

Selvmordstanker: Selvmordstanker strækker sig fra forestillinger om at dø til vedvarende og påtrængende overvejelser om at begå selvmord. Selvmordstanker defineres i denne forbindelse som overvejelser om selvmord.

Selvmordsplaner: Planer om hvornår, hvor, hvordan, tilgængelighed, forberedende handlinger

Selvmordsadfærd: Selvmordstanker, selvmordsplaner og/eller selvmordsforsøg, metodeovervejelser og tegn på afsked (ændring i adfærd og humør, afklaret holdning, ingen fremtidsbekymringer, oprydning, vage meddelelser til nærtstående, afskedshandlinger).

Det støttende og ledsagende princip: Udtryk for vigtigheden af at sørge for, at borgeren når frem til det aftalte behandlingstilbud. Har borgeren fået en behandlingstid direkte efter afslutning af socialmedicinsk samtale, bør det sikres, at borgeren møder op, eksempelvist ved at sørge for transport eller inddrage pårørende (og eventuel støttekontaktperson).

Metode

Retningslinjen er udarbejdet med udgangspunkt i den overordnede retningslinje for Aalborg Universitetshospital vedrørende selvmordsrisikovurdering.

Referencer

Vurdering og visitation af selvmordstruede – Vejledning til sundhedspersonale (Sundhedsstyrelsen, 2004, 2007)

Selvmordsforebyggelse på Sygehus – Strategi for implementering (Netværk af forebyggende sygehuse i Danmark, 2006).

Madsen, Bente Hjort (2008): Vejledning – Vurdering af og samtale med selvmordstruede personer, der er i kontakt med psykiatrien. Center for Selvmordsforebyggelse. Århus Universitetshospital, Risskov.

Anbefalinger

Socialmedicinske læger og psykologer laver vurderinger af selvmordstruede borgere ved socialmedicinske undersøgelser og psykologvurderinger. En egentlig selvmordsrisikovurdering sker kun i direkte kontakt med borgeren. I forbindelse med papirvurderinger og som lægekonsulent i kommunen rådgives sagsbehandlerne. Her er det kommunen eller egen læge, der følger op.

Ved behov kan den psykiatriske bistand bestå i:

• • Henvisning til Center for Selvmordsforebyggelse

• • Henvisning til den psykiatriske skadestue

De borgere, der har et behandlingstilbud hos andre instanser, så som praktiserende psykolog, psykiater eller andetsteds, henvises til at fortsætte den igangværende behandling. Behandling af patienter med sindslidelser, hvor der tillige er en suicidalproblematik, behandles for den tilgrundliggende lidelse som hidtil.

Vurdering af selvmordsrisiko

Vurderingen af en borgers risiko for at begå selvmord vurderes ved at afdække forskellige risikofaktorer hos borgeren. De vigtigste risikofaktorer for selvmord er:

Baggrundsfaktorer

• • Psykiatrisk sygelighed (især skizofreni, misbrug og depression)

• • Tidligere selvmordsforsøg

• • Selvmord eller selvmordsforsøg i familien eller netværket

• • Psykisk sygdom i familien

• • De første uger efter udskrivelse fra en psykiatrisk afdeling

• • Meddelelse om selvmordstanker

• • Belastninger inden for den seneste tid (truende økonomiske/sociale problemer)

• • Misbrug af f.eks. alkohol

Hvis en borger har forsøgt selvmord, bør der foretages en vurdering af selvmordsforsøgets intentionsgrad. Jo mere følgende faktorer er til stede, des større er indikationen af borgerens intention om at dø:

Aktuelle faktorer

• • Borgeren har foretaget foranstaltninger om ikke at blive fundet

• • Borgeren har forberedt og planlagt selvmordsforsøget

• • Borgeren har skrevet afskedsbrev

• • Borgeren har bevidst anvendt en farlig metode

• • Borgeren ville dø og er ked af at have overlevet

Risikovurdering af borger

Der kan gradueres efter følgende vejledende niveauinddeling, idet betydningen af den kliniske vurdering ikke må undervurderes.

Almindelig risiko

Er der almindelig risiko, undersøges det, om borgeren er i relevant samtaleterapi hos psykiater, psykolog, praktiserende læge eller andet, idet borgeren da henvises til fortsat behandling hos den pågældende. Det påses, at den pågældende behandler bliver gjort opmærksom på vurderingen af risikoadfærden. Som et minimum fremsendes den socialmedicinske konklusion til behandleren (med borgerens skriftlige samtykke).

Er borgeren ikke i behandling, henvises til Center for Selvmordsforebyggelse (Socialmedicinsk Enheds læger eller psykologer kan selv gøre dette). Det aftales konkret, hvordan borgeren kan komme til centret, idet der om muligt træffes aftale om ledsagelse af patienten af person fra dennes sociale netværk efter det støttende og ledsagende princip.

Øget eller særligt øget risiko

Er der en øget eller særligt øget risiko, bør tages kontakt til psykiatrisk skadestue, der varetager den videre vurdering.

Vurdering gennem samtale med borgeren

I samtalen med en borger med selvmordsadfærd er de grundlæggende elementer i samtalen:

• • Vind tid

• • Accepter aldrig selvmord som en løsning

• • Indgiv håb

• • Modvirk tunnelsyn, hvor selvmordet ses som den eneste løsning

• • Hjælp med løsningen af akutte problemer

Nedenstående liste med spørgsmål bør anvendes i samtalen:

• • Har du tænkt på døden, f.eks. at du ønskede at dø?

• • Har du haft selvmordstanker? Har du det stadig?

• • Er det noget, som du ofte har tænkt på? Hvor ofte? Gennem længere tid?

• • Har du haft selvmordsplaner?

• • Har du overvejet, hvor farlig den selvmordsmetode er?

• • Har du forberedt et selvmord? Hvordan?

• • Hvad har du gjort konkret?

• • Handlede du efter en pludselig indskydelse?

• • Ønsker du at dø? Eller vil du blot væk for en tid?

• • Havde du drukket alkohol lige inden? Var du påvirket af alkohol eller andre stoffer?

• • Tilkaldte du selv hjælp?

• • Hvordan blev du fundet? Hvem fandt dig?

• • Har du gjort noget for ikke at blive fundet?

• • Havde du skrevet et afskedsbrev? Til hvem?

• • Hvordan ser du nu på, hvad du gjorde?

• • Hvordan vil du selv forklare dit selvmordsforsøg?

Kontakter

Enhed for Selvmordsforebyggelse:

Aalborg Psykiatriske Sygehus

Mølleparkvej 10

9000 Aalborg

Tlf. 97 64 36 10

Åbningstider: Mandag til fredag 09.00-14.00.

Psykiatrisk Skadestue:

Mølleparken 10

9000 Aalborg

Tlf. 98 13 42 02

Døgnåbent

Derudover kan følgende instanser kontaktes:

• • Livslinjen, tlf. 70 201 201

• • Praktiserende læge

• • Lægevagten, tlf. 70 15 03 00

• • Den Sociale Skadestue i Aalborg, tlf. 98 12 32 92