Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Sondeernæring

Anlæggelse, kontrol, opstartsregime for ernæring og medicinindgift

Indikation1

Kontraindikation1

Komplikationer1

Praktisk fremgangsmåde1

Hygiejniske forhold2

Procedure for anlæggelse2

Kontrol efter anlæggelse2

Daglig kontrol3

Opstartsregime for sondeernæring3

Indgiftsmåder3

Medicinindgift i sonden4

Forholdsregler til sikring af velbefindende under sondeernæring4

Hygiejniske forhold ved opsætning4

Praktisk gennemførelse af opsætning4

Gener i forbindelse med indgift af sondeernæring5

Referencer5

Indikation

At tilføre ernæring til patienter, som ikke kan spise tilstrækkeligt per os.

Kontraindikation

Dokumenteret mistanke om obstruktion i mave-tarmkanalen.

Komplikationer

Ved forkert placering af sonden er aspirationspneumoni beskrevet.

Læsioner af næsevæg og svælg er beskrevet.

Praktisk fremgangsmåde

Anlæggelse af sonde, metode til kontrol af sondens placering samt ernæringsplan lægeordineres i journalen.

Materialer

  • • Ernæringssonde

  • • 1 glas vand

  • • Eksplorations gel

  • • 20 ml. sprøjte

  • • Kapsel

  • • Stetoskop

  • • Blåt afdækningsstykke

  • • Engangshandsker

  • • Næseplaster

Forberedelse af patienten:

  • • Patienten skal være orienteret om, hvorfor der anlægges en ernæringssonde.

  • • Informere patienten om proceduren, herunder: Ubehag / smerte og tåreflåd når sonden føres gennem næsen, samt kortvarig opkastningsfornemmelse, som kan reduceres ved synkebevægelse.

  • • Vejlede patienten i at lave synkebevægelser på opfordring, da det vil lette anlæggelsen.

  • • Patienten informeres om forventet tid for anlæggelse samt efterfølgende kontrol af beliggenhed

 Hygiejniske forhold

  • • Proceduren udføres med afsprittede /nyvaskede hænder, og der anvendes rene handsker samt en ren ernæringssonde.

Procedure for anlæggelse 

  • • Anbring om muligt patienten i siddende stilling eller med overkroppen eleveret 45-90 grader og hoved let foroverbøjet

  • • Bedøm, hvor meget sonde der skal indføres ved at måle afstanden fra næsen via øreflip til under sternum + 10 cm

  • • Rund spidsen af sonden lidt, da det vil lette nedlæggelsen

  • • Smør spidsen af sonden med eksplorationsgel

  • • Før sonden ind gennem næsebor til svælget. Bed om muligt patienten hjælpe til med synkebevægelser, og før sonden videre på bevægelsen. Giv evt. lidt vand. Sonden indføres med den ilagte guidewire.

  • • Lyt om sonden ligger i ventriklen/duodenum ved at blæse 20 ml luft igennem sonden, samtidig med der lyttes med stetoskop over ventriklen. Der skal høres en tydelig boblende lyd. Wiren bliver i sonden mens placeringen kontrolleres. Træk evt. aspirat op til måling af ph-værdi.

  • • Fikser ernæringssonden til næse.

Kontrol efter anlæggelse

  • • Som udgangspunkt skal alle tynde ernæringssonder ifølge Sundhedsstyrelsen kontrolleres ved gennemlysning. Undtagelser herfra skal ordineres i journalen, hvor metoden med indblæsning af luft synes tilstrækkelig

  • • Er patienten ude af stand til at samarbejde (koma etc.), bør sonden altid kontrolleres ved gennemlysning.

  • • Fjern guidewiren, når sonden er kontrolleret.

  • • Ved tvivl om sondens placering, skal kontrol gennemlysning udføres.

Daglig kontrol

Beliggenhed skal kontrolleres med indblæsning af 20-30 ml. luft og lytning med stetoskop, inden enhver indgift i sonden samt ved mistanke om forkert sondeplacering (opkastning, ventrikelretention, uventet hoste mm).

Måling af ph-værdi. Hvis tvivl kan man få patienten til at drikke æble-/appelsinjuice og måle ph-værdi. Se https://pri.rn.dk/sider/5183.aspx

 

Ved kontinuerlig indgift kontrolleres sondens beliggenhed 3 gange dagligt, som fast rutine en gang i hver vagt, f.eks. kl. 8, 17 og 22.

Opstartsregime for sondeernæring

Ved opstart af ernæringsterapi skal blodprøvepakken ”ernæringsterapi opstart” og ”refeeding syndrom screening” tages.

Oversigt over sondeernæringsprodukter er udvalgt i samråd med diætist.

Nutrison NMFPP: Anvendes til den småtspisende patient med behov for supplering med sondeernæring. Anvendes til genopbygning af ernæringstilstanden hos den ernæringstruede risikopatient som eneste eller supplerende behandling.

Issource MIX: Anvendes ved mave/tarm problemer. MIX har et afbalanceret fiberindhold og kan modvirke diarre og forstoppelse. MIX egner sig både til opstart af sondeernæring og til anvendelse i lang tid. Mix anvendes kun, hvis NMFPP ikke kan anvendes, da energi og protein indholdet er lavere i MIX.

Impact: Immunstimulerende ernæring efter store kirurgiske indgreb, intensiv behandling og kritisk sygdom. Beriget med arginin, fiskeolie og nukleotider.

Denne sondemad benyttes kun til cardiapatienter.

Patienter, som har spist per os det foregående døgn og skal suppleres op med sondeernæring, kan opstarte fuld eller næsten fuld dosering fra dag 1.

Hvis patienten har haft et reduceret kostindtag gennem den seneste uge udarbejdes individuel plan for opstart.

Skemaforslag til opstart af sondeernæring hos patienter, som har haft reduceret kostindtag den seneste uge:

Dag

Mængde pr. døgn

1

500 ml

2

1000 ml

3

1500 ml

4

Evt. 2000 ml eller derover efter behov

Indgiftsmåder

Kontinuerligt

Sondeernæring gives som infusion ofte tilkoblet ernæringspumpe.

Indgift / infusionshastighed:

Fri infusion: Typisk 33 dråber pr. minut (svarer til 100 ml/min)

Pumpe: Typisk 100-150 ml/time. Kan gives kontinuerligt eller med pause et par timer om natten.

Gives sondeernæring mens patienten sover, skal sengens hovedgærde eleveres (min 45 grader).

 

Bolus på pumpe:

Der gives sondeernæring som bolus på pumpe, 200 ml ad gangen på faste tidspunkter om dagen. Typisk 4 x dagligt (variation 4-8 x dagligt).

Medicinindgift i sonden

Mikstur eller knuste tabletter kan gives i sonden. Tabletterne knuses og opslemmes helt i vand. Tabletter der er glaserede eller mærket ”synkes hele”, samt kapsler, må aldrig knuses. Efter hver medicinindgift skylles med min. 20 ml vand eller danskvand.

Bliver sonden tilstoppet kan danskvand måske opløse modstanden i sonden. Lad væsken stå i 15 min. Indsprøjtes med 2 ml sprøjter. Skyl igen med danskvand efterfølgende.

Forholdsregler til sikring af velbefindende under sondeernæring

  • • Opretholde god hydreringstilstand

  • • Holde sonden godt fikseret

  • • Give mad og drikke ved siden af sonden

  • • Sikre god mundhygiejne

  • • Bruge læbepomade

  • • Daglig observation af mundhulestatus.

Hygiejniske forhold ved opsætning

  • • Opsætning udføres med afsprittede/ nyvaskede hænder

  • • Infusionssæt og ernæringsbeholder kastes bort, når døgnets mængde er givet

Praktisk gennemførelse af opsætning

  • • Opsætning skal udføres af personale, som er oplært i proceduren

  • • Håndvask

  • • Information og forberedelse af patienten

  • • Lejring af patienten

For kontinuerlig infusion:

  • • Infusionssæt tilkobles

  • • ¼-½ af dråbekammeret fyldes med sondeernæring

  • • Lad sondeernæring løbe ud i infusionsslangen, så der ingen luft er tilbage i slangen

  • • Infusionsslangen monteres i ernæringspumpen.

  • • Ernæringssondens beliggenhed kontrolleres.

  • • Infusionen startes

  • • Sondeernæringen kan hænge tilkoblet infusionssæt i 24 timer

For bolus indgift

  • • Ernæringssondens beliggenhed kontrolleres via ph-måling

  • • Pumpe indstilles til bolus dosis 200 ml.

  • • Indgift opstartes

Husk altid at skylle ernæringssonden med 20 ml vand efter infusion eller indgift af sondeernæring og/eller medicin.

Gener i forbindelse med indgift af sondeernæring

-forslag til problemløsning

Problem

Mulig årsag

Intervention

Ingen tilsigtet stigning i vægt efter en uges behandling.

Aktiv grundsygdom, infektion, øget behov for energi, dehydrering.

Relevante undersøgelser mhp. infektion, evt. øge energi-/protein-tilførslen med 25%. Vægtøgning hos stressmetabole patienter kan ikke forventes.

Stor vægtstigning, ødemer, feber, takykardi, dyspnø, konfusion.

Inkompensation, væskeoverload, ”reefeeding syndrome”.

Skift evt. til mere koncentreret produkt. Diuretika. Ved reefeeding syndrom, ingen øgning i sondeernæringen mens væsketal/elektrolytter korrigeres.

Temperaturstigning.

Gastroenteritis.

Hvis samtidig diarre: Dyrkning for patogene tarmbakterier.

Kvalme, opkastning, mavesmerter, aspiration.

Sondeplacering? Ventrikelretention eller dårlig tarmpassage (obstipation?), for hurtig infusion/indgift eller for lav temperatur på sondeernæring.

Er sonden placeret korrekt. Brug kontinuerlig infusion og reducer infusionshastigheden. Ved mistanke om ventrikelretention, elever hovedgærdet yderligere og giv evt. Primperan.

Diarre (min. 3 daglige tynde afføringer).

For hurtig eller for stor tilførsel af sondeernæring.

 

Gastroenteritis.

 

Hygiejniske forhold.

Ved diarre under indgift af et hyperosmolært produkt, kan det forsøges at skifte produkt ud fra afdelingens produktoversigt. Kan evt. antibiotika seponeres? Diarre uden gastroenteritis kan evt. afhjælpes med stoppemidler.

Sondeernæringen bør administreres ved hjælp af infusionssæt.

Referencer

” Klinisk ernæring” Ib Hessov, Munksgaard, 2000

”Ernæring og sygepleje” Jens Glinvad og Anne W Ravn, Munksgaard 2004

”Vejledning om anvendelse af perorale fødesonder”, Sundhedsstyrelsen, november 2007

”Vejledning til læger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, sygehjælpere og kliniske diætister. Screening og behandling af patienter i ernæringsmæssig risiko” Sundhedsstyrelsen.

”Introductory to the ESPEN Guidelines on Enteral Nutrition: Terminology, definitions and general topics”. Lochs H et al. Clin Nutr. 2006 Apr;25(2):180-6

ESPEN Guidelines. www.espen.org

”At få mad gennem en PEG sonde ”fresenius Kabi. Oktober 2010.