Pneumothorax
Formål
Primær behandling af pneumothorax, samt videre udredning med henblik på hvilke patienter der skal tilbydes operation (VATS).
Definition af begreber
1.1: Primær spontan juvenil pneumothorax: Spontan pneumothorax, der opstår ved personer < 35 år uden lungelidelse i anamnesen.
1.2: Sekundær spontan pneumothorax: Personer > 35 år eller < 35 år med lungelidelse, f.eks. KOL, emfysem eller alfa-1-antitrypsin mangel.
VATS: Videoassisteret torakoskopisk behandling af pneumothorax: Afstapling af bullae/apex af lungen, samt pleurektomi.
Se venligst følgende link:
Pneumothorax (Dansk Lungemedicinsk Selskab)
Pneumothorax (PRI-dokument fra Lungemedicinsk Afdeling)
Behandling
Diagnosen skal mistænkes ved pludselig opstået dyspnø og stikkende smerter. Der er ingen kendt relation til nogen form for fysisk aktivitet.
Røntgen af thorax (eller CT) stiller diagnosen.
Hvis der er tryk-symptomer skal man ikke afvente røntgen af thorax, men straks aflaste med stor venflon, grov nål eller lignende.
Ved lille kappepneumothorax kan man antage afventende holdning med henblik på, om der skal anlægges pleuradræn. Dvs. daglig røntgenkontrol med henblik på regression.
Anlæggelse af pleuradræn sker i Skadestuen (eller andet passende sted) i henhold til drænanlæggelses-instruksen Pleuradrænage.
Når der ikke har boblet luft ud igennem vandlåsen eller der ikke har været luftproduktion i Thopaz i 24 timer, kan drænet seponeres. Kontrolrøntgen minimum 2 timer efter drænfjernelse, skal være uden pneumothorax.
Der bør laves CT-skanning af thorax under indlæggelse (Skriv på røntgenhenvisningen, at det er med henblik på bullae, da skanning skal laves med fokus på lungeparenkymet, det giver desuden mindre stråledosis). Såfremt der ved primær spontan juvenil pneumothorax findes bullae bør patienten tilbydes VATS. Alle patienter med sekundær spontan pneumothorax skal tilbydes VATS
Recidiv af primær spontan juvenil pneumothorax (1.1) er på 20-50 % efter 1. gang og efter 2. gang 60-80 %.
På grund af den høje recidivrate efter 2. gangs pneumothorax tilbydes disse patienter VATS-operation.
Forinden skal patient have udført CT-skanning af thorax.
En del patienter, specielt yngre og dem med specielt arbejde (piloter, soldater, dykkere), får mange gange en primær operation for at undgå recidiv, der ellers ville påvirke dem i deres arbejde.
Risiko ved operation er infektion, blødning, vedvarende luftlækage, og re-operation for disse, samt kroniske smerter.
Patienten skal oplyses om disse.
Patienten gøres klar til operation ligesom alle andre lungeoperationspatienter, dog skal der ikke tages BAC-test.
Link: Lungeoperation, klargøring af patient til operation
Præ- og postoperativ sygepleje til den lungeopererede patient
Det postoperative regime er som ved alle lungeoperationspatienter
Postoperativ tromboseprofylakse og antibiotika:
Tromboseprofylakse ved klassisk thoraxkirurgi
Antibiotikaprofylakse ved klassiske thoraxkirurgiske indgreb
Drænfjernelse:
• Tidligst 48 timer efter operation
• Når det ikke har luftet i 24 timer
• Når der kommer < 100 ml væske i døgnet
Smertebehandling
Pinex 1 g x 4
Evt. Gabapentin 400 mg x 2
Morfin 5-10 mg x 4-6 og p.n.
OBS
Undgå NSAID, da disse præparater hæmmer inflammation og adhærencedannelse.
Patienter der er blevet opereret, har som regel epiduralkateter.
Øget risiko ved
• Familiær forekomst
• Immobilisation og traume
• Adipositas
• Tidligere DVT/LE
• Malign sygdom, myeloproliferative lidelser
• P-piller, graviditet og post partum
• Koagulopatier, herunder fosfolipid antistofsyndrom
Der skal gå 12 timer fra sidste injektion Fragmin til anlæggelse af epiduralkateter eller spinal analgesi (f.eks. søndag aften før kl. 19.00)
Epidural-kateter må først fjernes 12 timer efter sidste indgift af Fragmin.
Der skal gå mindst 2 timer fra fjernelse af epiduralkateter til næste indgift af tromboseprofylakse.
Ambulant kontrol
Patienten skal ses til ambulant kontrol 1 måned efter udskrivelse, med røntgen af thorax.
Projekter
I øjeblikket deltager Hjerte-Lungekirurgisk Afdeling T, Aalborg Sygehus i TOPP-studiet, hvor patienter med primær spontan pneumothorax randomiseres til VATS efter 1.gangs pneumothorax eller 2. gangs/konventionel behandling.
Resultatet af dette studie kan måske betyde en ændring i vores nuværende praksis.
Inkludering af patienter foretages af reservelæge Eske Sindby og projektsygeplejerske Anita Tracey.
Referencer
-Sahn SA, Heffner JE. Spontaneous pneumothorax. N Engl J Med 2000; 342(12):868-874.
- Bense L, Eklund G, Wiman LG. Smoking and the increased risk of contracting spontaneous pneumothorax. Chest 1987; 92(6):1009-1012.
- Bense L, Wiman LG, Hedenstierna G. Onset of symptoms in spontaneous pneumothorax: correlations to physical activity. Eur J Respir Dis 1987; 71(3):181-186.
- Gupta D, Hansell A, Nichols T, Duong T, Ayres JG, Strachan D. Epidemiology of pneumothorax in England. Thorax 2000; 55(8):666-671.
- Sadikot RT, Greene T, Meadows K, Arnold AG. Recurrence of primary spontaneous pneumothorax. Thorax 1997; 52(9):805-809.
- Smit HJ, Wienk MA, Schreurs AJ, Schramel FM, Postmus PE. Do bullae indicate a predisposition to recurrent pneumothorax? Br J Radiol 2000; 73(868):356-359.
- Melvin WS, Krasna MJ, McLaughlin JS. Thoracoscopic management of spontaneous pneumothorax. Chest 1992; 102(6):1877-1879.
- Passlick B, Born C, Haussinger K, Thetter O. Efficiency of video-assisted thoracic surgery for primary and secondary spontaneous pneumothorax. Ann Thorac Surg 1998; 65(2):324-327.
- Salati M, Brunelli A, Xiume F, Refai M, Sciarra V, Soccetti A et al. Uniportal video-assisted thoracic surgery for primary spontaneous pneumothorax: clinical and economic analysis in comparison to the traditional approach. Interact Cardiovasc Thorac Surg 2008; 7(1):63-66.
- Henry M, Arnold T, Harvey J. BTS guidelines for the management of spontaneous pneumothorax. Thorax 2003; 58 Suppl 2:ii39-ii52. Eur J Cardiothorac Surg 2004;25:865-871
- D. Lardinois, P. Vogt, L. Yang, I. Hegyi, M. Baslam and W. Weder. Non-steroidal anti-inflammatory drugs decrease the quality of pleurodesis after mechanical pleural abrasion.
