Lægens beføjelser og pligter med hensyn til forudgående fravalg af genoplivningsmuligheder, der må anses for udsigtsløse
Beskrivelse
Nedenstående omhandler situationer, hvor patienten kan udøve sin selvbestemmelsesret og ikke har frabedt sig information
Det er vigtigt, at patienten, uanset sin helbredstilstand, med fuld tryghed kan lade sig indlægge på sygehus. Der må altid og for hver enkelt patient foretages en konkret vurdering ved den behandlende, ansvarlige læge af patientens tilstand, helbredsudsigter og foreliggende behandlingsmuligheder. Det er den behandlingsansvarlige læges ansvar at foretage denne totalvurdering og handle efter den under ansvar efter lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (autorisationsloven)1.
Har en patient ikke tilkendegivet, at vedkommende ikke ønsker genoplivning ved hjertestop, skal der som udgangspunkt altid iværksættes genoplivning, men lægen kan i visse tilfælde fravælge behandlingsmuligheder, når der henses til patientens sygdom.
Patienten har ret til, via sit informerede samtykke, at bestemme, om en lægelig behandling skal indledes eller fortsættes. Patienten kan dermed acceptere eller afvise behandlingsforslag, som lægen fremsætter ud fra sin lægefaglige vurdering af patienten. Det indebærer imidlertid ikke, at en patient også kan stille krav om, at en bestemt behandling iværksættes2. Også ved spørgsmål om iværksættelse af genoplivningsforsøg m.v. ligger beslutningskompetencen hos den behandlingsansvarlige læge alene.
Den behandlingsansvarlige læge har pligt til at udvise respekt for patienten og i den forbindelse give patienten information om dennes helbredstilstand og om relevante behandlingsmuligheder, herunder risiko for komplikationer og bivirkninger. Det gælder også information om genoplivningsmuligheder, som der efter lægens samlede vurdering ikke er sundhedsfagligt grundlag for at tage i anvendelse.
Det er således den behandlingsansvarlige læges pligt og patientens ret, at patienten medinddrages i behandlingsovervejelserne, og at behandlingsmulighederne drøftes.
Hvis lægen anser den behandling, som patienten ønsker iværksat, for at være udsigtsløs og eventuelt vil kunne bibringe patienten unødig lidelse, bør lægen fyldestgørende ud fra viden om patientens sygdom informere patienten om den lægefaglige indikation og begrundelsen for ikke at iværksætte en given behandling.
Det er naturligvis af stor vigtighed, at patienten på forhånd har fuld klarhed over sin ret til at frabede sig information, så patienten i videst muligt omfang ikke får information, som denne slet ikke ønsker at få.
Den lægefaglige beslutning skal til enhver tid være aktuel, hvilket indebærer, at beslutningen løbende skal revurderes.
Undladelse af kardio-pulmonal resuscitation ved institio cordis
For patienter, der ikke kan udøve sin selvbestemmelsesret, bør lægen orientere sig på forhånd med hensyn til, om patienten har oprettet livstestamente. Dette gøres ved at kontakte Livstestamenteregistret på Rigshospitalet, tlf. 3545 5269. I livstestamentet kan testator afgive ønske om ikke at ønske livsforlængende behandling.
Har en patient i forbindelse med sygdomssituation tilkendegivet, at livsforlængende behandling eller anden behandling ikke ønskes, er ønsket bindende for lægen. Går den aktuelle tilkendegivelse ud på at tilbagekalde et livstestamente, er denne tilkendegivelse også bindende for lægen.
Særlig om journalføring
I medfør af bekendtgørelsen3 om bl.a. lægers patientjournaler §8, stk. 2, nr. 4, skal ”Plan eller aftale om videre opfølgning” af patienten journalføres. Patientjournalen skal således indeholde oplysninger om den lægefaglige beslutning og den lægefaglige begrundelse for, at genoplivningsforsøg m.v. ikke skal iværksættes. Endvidere skal information til patient/pårørende og disses tilkendegivelser samt lægens reaktion herpå fremgå af patientjournalen, jf. bekendtgørelsens § 10.
Geriatrisk afdeling anvender ikke kodesprog omkring indikation for iværksættelse af kardiopulmonal resuscitation i forbindelse med institio cordis.
Referencer
1Lovbekendtgørelse nr. 1350 af 17. december 2008, bekendtgørelse af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed §§17 og 75
2Vejledning nr. 161 af 16. september 1998 om information og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger m.v.
3Bekendtgørelse nr. 1373 af 12. december 2006 om lægers, tandlægers, kiropraktorers, jordemødres, kliniske diætisters, kliniske tandteknikeres, tandplejeres, optikeres og kontaktlinseoptikeres patientjournaler (journalføring, opbevaring, videregivelse og overdragelse m.v.
