Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Religiøs/eksistentiel omsorg (spiritual care) til patienter og evt. pårørende

Beskrivelse

Retningslinjen beskriver, hvordan personalet på hospitalerne i Region Nordjylland kan møde patienter og evt. pårørendes eksistentielle/åndelige behov, herunder også behov, der måtte være knyttet til forskellige etniske og/eller religiøse grupper (f.eks. muligheder for uforstyrret bøn, problemstillinger omkring køn og seksualitet, kost, plads til familien, særlige ritualer omkring den døde osv.), dvs. vaner og traditioner, som danner baggrund for det enkelte menneskes selvforståelse.

 

Retningslinjens udgangspunkt er, at alle patienter og pårørende skal behandles med værdighed uanset køn, etnicitet, personlige overbevisninger, tro eller kultur, og den bygger på en forståelse af, at mennesket er noget mere end det biologiske eller materielle, og dette mere (det eksistentielle/åndelige) er det grundlæggende.

 

Hvad er eksistentielle/religiøse behov?

Alvorlig sygdom rejser typisk de store spørgsmål i livet, f.eks.: Hvad er meningen? Hvorfor mig? Hvordan jeg leve med det? Hvem er jeg, når jeg ikke mere kan gøre det, jeg plejer? Er jeg noget værd? Hvad kan jeg gøre? Er der noget efter døden?

 

Disse eksistentielle spørgsmål og de svar, løsninger eller strategier (livssyn), som patienter og evt. pårørende bruger, kan samlet kaldes det åndelige område[1]. Dette kan illustreres som følger:

 

Det åndelige område[2]

 

Eksistentielle spørgsmål (eksempler)

Livssyn (løsninger, strategier, svar)

Har livet en mening?

  • • Nej, det er meningsløst. Der er ikke noget, der er vigtigt mere. Alting føles ligegyldigt.

  • • Jeg skal selv give det mening. Det er den opgave, jeg nu har fået i livet.

  • • Det har allerede mening, fordi ingen kan tage den kærlighed og det liv fra mig, som jeg har fået. Jeg har en historie, som jeg altid vil have med mig. Det er meningsfyldt i sig selv.

Hvilken betydning (værdi) har mit liv, når jeg ikke kan gøre det, jeg plejer?

  • • Jeg fortjener ikke at leve, når jeg ikke kan gøre det, jeg plejer.

  • • Jeg gør mit bedste. Jeg har ikke magt over alt det, der sker i verden.

  • • Mit liv har mening og værdi, uanset hvad jeg kan og gør

Hvordan kan jeg leve videre med den smerte og lidelse, som sygdommen har medført?

  • • Jeg kan næsten heller ikke leve videre. Jeg slæber mig af sted, og alt er gråt i gråt.

  • • Smerten har mening. Den skal lære mig noget! Den skal åbne mine øjne for, hvad der er værdifuldt i livet.

  • • Smerten er meningsløs, men den er den pris, jeg må betale for at leve

Er der et liv efter døden?

  • • Jeg tror på, at der er noget, der hedder et evigt liv.

  • • Jeg bliver til jord ligesom alt muligt andet levende, men det levende ved mig er hos Gud.

  • • Jeg tror på reinkarnation. Min sjæl bliver født igen i en anden krop.

Hvorfor skulle det ramme mig/vores familie?

  • • Det er min egen skyld. Jeg skulle have passet bedre på. Jeg skulle have levet sundere, ikke røget så meget og været mindre stresset.

  • • Det er en straf for, at vi har haft det så godt så længe i vores familie! Vi har ikke skønnet nok på det. Højt at flyve, dybt at falde!

  • • Der er ingen forklaring på det. Det er tilfældigt. Vi tror altid kun, det er naboen, der bliver ramt. Men det passer jo ikke. Livet er frygtelig sårbart!

Hvem holder af mig, når jeg ikke kan holde af mig selv?

  • • Det gør min ægtefælle, min familie.

  • • Det gør mine venner.

  • • Det gør Gud.

Hvordan kan jeg leve med, at jeg (snart) skal dø?

  • • Jeg vil blive husket af mine pårørende

  • • Jeg tror på et liv efter døden

 

Hvad er eksistentiel/åndelig omsorg?

Eksistentiel/åndelig omsorg forstås som

  • • Det at være opmærksom på patientens og evt. den pårørendes eksistentielle spørgsmål og ressourcer, dvs. at turde stille alle slags svære spørgsmål, men at stille dem på måder, så patienten/den pårørende kan sige ”nej tak”.

  • • At lytte til den mening disse eksistentielle spørgsmål og ressourcer har i patientens og evt. den pårørendes livshistorie.

  • • At hjælpe patienten og evt. den pårørende i hans/hendes arbejde med eksistentielle spørgsmål med udgangspunkt i hans/hendes eget livssyn, hvor religion er et af flere alternativer[3].

 

Den eksistentielle/åndelige omsorg tager således ikke udgangspunkt i et bestemt livssyn, men i patientens og/eller den pårørendes eget livssyn.

 

Modellen understreger, at livssynet kan være præget af såvel kristendommen, islam, buddhisme, osv., som af ikke-religiøse holdninger og værdier. Det afgørende er, at mennesket er noget mere end det biologiske eller materielle, og dette mere (det åndelige) er det grundlæggende. Hvis den enkelte ikke ses eller høres på dette område, vil man typisk føle sig overset og overhørt. Den eksistentielle/åndelige omsorg er derfor en del af omsorgen for det hele menneske.

 

Præmisserne for at yde eksistentiel/åndelig omsorg

I møde med de eksistentielle spørgsmål er vi i særlig grad på fælles menneskelig grund.

For at kunne hjælpe skal den professionelle ikke vide, hvad der giver mening for den anden, men være nysgerrig på, hvad der for den anden giver mening.

Forudsætningen er, at den professionelle giver plads til, at livet (ikke nødvendigvis lidelsen) har en mening, og at alle mennesker har en meningsskabende evne i sig.

Længslen efter mening er ikke først og fremmest et problem, men en skabende kraft.

Sproget har en bevidstgørende kraft. Når mennesket får sat ord på indre forhold, kan der ske noget positivt.

Det er muligt at finde en ny mening (måske ikke en mening med, men en mening i), mening som kontakt/relation. Det er kontakten, der trøster.

 

Hvordan gør man?

At hjælpe patienten og evt. den pårørende med at sætte ord på eksistentiel smerte. Hvilke håb er slukket? Hvilken mening er borte? Hvad håber han/hun på? Hvad frygter han/hun for?

At lytte og lade den anden tale. Det lindrer i sig selv noget af smerten og oplevelsen af meningsløshed og håbløshed. Håbløshed mindskes ved at blive delt, fordi man så ikke skal være alene med den.

At anerkende, bekræfte og tage imod smerten og ikke bagatellisere, overse eller omdefinere den.

At anerkende, bekræfte og tage imod oplevelsen (f.eks. sygehistorien) ikke selve begivenheden.

 

Anbefalinger

Udgangspunktet for enhver sundhedsfaglig aktivitet i Region Nordjylland er, at alle patienter og pårørende er unikke og skal behandles med værdighed uanset køn, etnicitet, personlige overbevisninger eller tro.

 

De sundhedsfaglige ydelser på hospitalerne skal udvikles via dialog og åbenhed. Det betyder, at personalet bl.a. skal tage hensyn til patienters og evt. pårørendes religiøse og eksistentielle behov.

 

Identifikation af behov for religiøs og eksistentiel støtte

Personalet er forpligtede til at yde religiøs og eksistentiel støtte til patienter og evt. pårørende. Denne forpligtelse indebærer, at personalet interesserer sig for at forstå den enkeltes behov for støtte og derfor via dialog klarlægger patientens og de pårørendes behov. Hvis patienten allerede har formuleret sine behov eller givet udtryk for, at vedkommende ikke ønsker personalets involvering i disse forhold, skal dette respekteres.

Det skal i den forbindelse ikke underkendes, at der for den enkelte medarbejder kan være konkrete vanskeligheder indbygget i at beslutte, hvornår erfarede problemstillinger med en religiøs eller eksistentiel dimension skal forfølges, og samtidigt respektere patientens integritet.

Det anbefales, at ledere tager ansvar for at drøfte disse problemstillinger, når de måtte dukke op, med henblik på en fælles afklaring.

 

Forpligtelsen på at yde støtte

Personalet bør udvise professionalisme og tolerance i forhold til at imødekomme og støtte patienter og evt. pårørende i deres religiøse og eksistentielle behov. Dette gælder også i situationer, hvor patientens eller evt. pårørendes krav måtte være i konflikt med, hvad medarbejderen oplever som acceptabelt.

 

For medarbejderen kan det være legitimt at sige fra i flg. situationer:

  1. 1. Hvis den efterspurgte støtte er i stærk konflikt med medarbejderens integritet, overbevisninger eller personlige grænser.

  2. 2. Hvis patientens eller pårørendes krav er urealistiske eller på anden vis ikke kan imødekommes grundet fx afdelingens faglige profil, virksomhedsgrundlag eller fysiske indretning.

  3. 3. Hvis den efterspurgte støtte ikke kan ydes set ud fra en omkostningsmæssig vinkel.

 

Såfremt den enkelte medarbejder ikke kan yde den ønskede støtte med henvisning til en personlig interessekonflikt, er medarbejderen forpligtet på at videreformidle patientens eller de pårørendes ønske. Dette med henblik på, at en kollega eller en repræsentant for patientens trossamfund kan overtage forpligtelsen.

Kan en kollega eller en repræsentant for patientens trossamfund ikke overtage forpligtigelsen, og dette kan betyde, at støtten slet ikke vil blive ydet, skal den enkelte medarbejder optræde professionelt og strække sig langt for at imødekomme de udtrykte behov.

 

Religionsfrihed er en grundlovssikret ret. Intet menneske må diskrimineres på grund af deres religion og ingen religion må diskrimineres i forhold til andre religioner.

Dermed er der givet en overordnet ramme for, hvordan personalet skal forholde sig ved en patients eller pårørendes behov for religiøs støtte. Personalet skal som hovedregel tilstræbe at tilgodese alle de ønsker fra patienten, som har med dennes religiøse behov at gøre.

Det er dog lovligt at foretage saglig forskelsbehandling. Saglig forskelsbehandling kunne f.eks. finde sted på baggrund af, at:

  • • Det behov, der ønskes dækket, er ulovligt efter dansk lovgivning.

  • • Patientens eller pårørendes krav er urealistiske eller på anden vis ikke kan imødekommes grundet f.eks. afdelingens faglige profil, virksomhedsgrundlag eller fysiske indretning.

  • • Den efterspurgte støtte kan ikke ydes set ud fra en omkostningsmæssig betragtning,

 

Tilbud om støttemuligheder i tilfælde af dødsfald og andre personlige kriser

 

Den døende patient

Den døende patient skal altid tilbydes pastoral støtte. Ved dødsfald tales med de pårørende, om der er særlige behov ved afsked med den afdøde.

Der findes denne pjece ved dødsfald: Til pårørende ved dødsfald

 

Nøddåb

Ved ønske om nøddåb, må nøddåben efter gældende lov udføres af det tilstedeværende personale, såfremt man ikke kan nå at tilkalde hospitalspræsten/en anden præst.

Guide til udførelsen af nøddåb findes f.eks. på dette link: Nøddåb | Folkekirken.dk

Dåben skal så vidt muligt udføres af en præst. Det kan være forældrenes præst, en sygehuspræst eller den nærmest tilgængelige.

Patientens egen præst kan fremsøges på www.sogn.dk

Liste over præster på Regionshospital Nordjylland: her og Aalborg Universitetshospital: her

Er der ikke tid til at finde og vente på en præst, kan dåben udføres af en tilstedeværende fra personalet eller familien. Enhver lægmand, uanset kirkeligt tilhørsforhold, kan foretage dåb.

 

For RHN gælder: Dåb og tilkald af præst

For Aalborg UH gælder:

Nøddåb og nødnavngivning (rn.dk),

Dåb/nøddåb på neonatalafsnittet

Aalborg UH, Thisted

Nøddåb

 

Vielse/indgåelse af registreret partnerskab på sygelejet

Ved ønske om vielse på afsnittet/afdelingen kan præsten tilkaldes.

 

Ønske om nadver mm.

Ved ønske om nadver eller andre handlinger fra gudstjenesten tilkaldes den præst, der er tilknyttet stedet, patientens egen sognepræst, eller en anden præst. Hvis patientens tilhører et andet religiøst samfund, søges at indhente støtte fra dette samfunds præst/religiøse overhoved til patienten.

 

For mange patienter og pårørende kan sygdom og evt. indlæggelse medføre eksistentiel/åndelig krise. Derfor er det vigtigt, at personalet er opmærksom på, at patienter og evt. pårørende kan få samtale(r) med den præst, der er ansat på afsnittet/afdelingen.

Hvis det ønskes, er den ansatte præst altid behjælpelig med kontakt til egen sognepræst eller til præst/religiøst overhoved fra andet trossamfund.

Patient og/eller pårørende kan oplyses om muligheden for altid at finde en præst at skrive sammen med på: http://www.sjaelesorg.nu/ .

[1] ”Vi definerer det åndelige området som helheten av de eksistentielle spørgsmålene og de svar, løsningerer eller strategier som brukes (livssyn)” (Stifoss-Hansen, Hans & Kallenberg, Kjell; 1998, Livssyn og helse. Teoretiske og kliniske perspektiver, Ad Notam, Gyldendal, s. 19)

[2] Inspireret af ibid s. 19

[3] Livssyn, sundhed og sygdom – teoretiske og kliniske perspektiver, s. 26