Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Religiøs, eksistentiel og kulturel støtte til patienter og evt. pårørende

 

Problemstilling

Retningslinjen beskriver, hvordan personalet på hospitalerne i Region Nordjylland skal sikre, respektere og støtte patienter og evt. pårørende i deres religiøse, eksistentielle og kulturelle behov.

 

Målgruppe

Alle medarbejdere med relationer til patienter og pårørende

 

Definition af begreber

Ved kulturel støtte forstås støtte ved behov udsprunget af geografisk og etnisk baggrund samt vaner, traditioner og normer, som danner baggrund for det enkelte menneskes selvforståelse.

 

Ved religiøs støtte forstås støtte ved behov udsprunget af menneskets tro og tvivl. Mødet med sygdom og lidelse kan rejse spørgsmål om mening, skyld, straf, angst for døden samt tro og håb. Disse temaer kan have rod i menneskets religiøsitet.

 

Ved eksistentiel støtte forstås støtte til behov udsprunget af, at sygdom og lidelse kan rokke ved menneskets værdier og selvforståelse og få afgørende betydning for éns liv.

 

Formål

At sikre, at hospitalernes ydelser støtter patienter og evt. pårørende i religiøse, eksistentielle og kulturelle behov.

 

Anbefalinger

Udgangspunktet for enhver sundhedsfaglig aktivitet i Region Nordjylland er, at alle patienter og pårørende er unikke og skal behandles med værdighed uanset køn, etnicitet, personlige overbevisninger, tro eller kultur.

 

De sundhedsfaglige ydelser på hospitalerne skal udvikles via dialog og åbenhed. Det betyder, at personalet bl.a. skal tage hensyn til patienters og evt. pårørendes kulturelle, religiøse og eksistentielle behov.

 

Identifikation af behov for religiøs, eksistentiel og kulturel støtte

Personalet er forpligtede til at yde kulturel, religiøs og eksistentiel støtte til patienter og evt. pårørende. Denne forpligtelse indebærer, at personalet interesserer sig for at forstå den enkeltes behov for støtte og derfor via dialog klarlægger patientens og de pårørendes behov. Hvis patienten allerede har formuleret sine behov eller givet udtryk for, at vedkommende ikke ønsker personalets involvering i disse forhold, skal dette respekteres.

Det skal i den forbindelse ikke underkendes, at der for den enkelte medarbejder kan være konkrete vanskeligheder indbygget i at beslutte, hvornår erfarede problemstillinger med en religiøs, eksistentiel eller kulturel dimension skal forfølges, og samtidigt respektere patientens integritet.

Det anbefales, at ledere tager ansvar for at drøfte disse problemstillinger, når de måtte dukke op, med henblik på en fælles afklaring.

 

Forpligtelsen på at yde støtte

Personalet bør udvise professionalisme og tolerance i forhold til at imødekomme og støtte patienter og evt. pårørende i deres kulturelle, religiøse og eksistentielle behov. Dette gælder også i situationer, hvor patientens eller evt. pårørendes krav måtte være i konflikt med, hvad medarbejderen oplever som acceptabelt.

 

For medarbejderen kan det være legitimt at sige fra i flg. situationer:

 

  1. 1. hvis den efterspurgte støtte er i stærk konflikt med medarbejderens integritet, overbevisninger eller personlige grænser.

  2. 2. hvis patientens eller pårørendes krav er urealistiske eller på anden vis ikke kan imødekommes grundet fx afdelingens faglige profil, virksomhedsgrundlag eller fysiske indretning.

  3. 3. hvis den efterspurgte støtte ikke kan ydes set ud fra en omkostningsmæssig vinkel.

 

Såfremt den enkelte medarbejder ikke kan yde den ønskede støtte med henvisning til en personlig interessekonflikt, er medarbejderen forpligtet på at videreformidle patientens eller de pårørendes ønske. Dette med henblik på, at en kollega eller en repræsentant for patientens trossamfund kan overtage forpligtelsen.

Kan en kollega eller en repræsentant for patientens trossamfund ikke overtage forpligtigelsen, og dette kan betyde, at støtten slet ikke vil blive ydet, skal den enkelte medarbejder optræde professionelt og strække sig langt for at imødekomme de udtrykte behov.

 

Religionsfrihed er en grundlovssikret ret. Intet menneske må diskrimineres på grund af deres religion og ingen religion må diskrimineres i forhold til andre religioner.

Dermed er der givet en overordne ramme for, hvordan personalet skal forholde sig ved en patients eller pårørendes behov for religiøs støtte. Personalet skal som hovedregel tilstræbe, at tilgodese alle de af patienters ønsker, som har med dennes religiøse behov at gøre.

Det er dog lovligt at foretage saglig forskelsbehandling. Saglig forskelsbehandling kunne fx finde sted på baggrund af at:

 

  • • det behov der ønskes dækket er ulovligt efter dansk lovgivning

  • • patientens eller pårørendes krav er urealistiske eller på anden vis ikke kan imødekommes grundet fx afdelingens faglige profil, virksomhedsgrundlag eller fysiske indretning.

  • • den efterspurgt støtte kan ikke ydes set ud fra en omkostningsmæssig betragtning,

 

Klinikkens konkrete tilbud

Klinikkerne er forpligtede på at sikre, at der findes instrukser eller andre retningsgivende

dokumenter, som overfor personalet beskriver, hvilke konkrete tilbud om støtte den enkelte klinik

har inden for eksempelvis tolkning, informationsmateriale, tilbud om kost, Eventuelle

problemstillinger i relation til patienters køn og seksualitet. Andre etiske problemstillinger i forhold til

den specifikke afdeling eller speciale.

 

Dokumentation

Patientens særlige behov i relation til religiøs, eksistentiel og kulturel støtte dokumenteres som led i sygeplejeanamnese og -status ved indlæggelsen. Det dokumenteres endvidere løbende i patientjournalen, hvad der er talt med patienten og de pårørende om og hvilke støttetiltag, der er iværksat.

 

 

Referencer til evidens

ICN’s etiske kodeks for sygeplejersker, Internationale Council of Nurses (ICN) (2001)

Sygeplejeetisk råd i Danmark Sygeplejeetisk Råd (2005)

Åndelig omsorg for døende Det Etiske Råd (2002)

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=121913, lov om autorisation af sygeplejersker og læger