Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Vurdering af selvmordsrisiko i somatikken

Beskrivelse

Vurdering af selvmordsrisiko

Klinisk personale på de somatiske hospitaler skal vurdere selvmordsrisikoen hos patienter:

  • • Der kommer til Akutmodtagelser efter et selvmordsforsøg eller med selvskadende handlinger.

  • • Der forsøger selvmord eller har selvmordstanker i selve behandlingsforløbet. (elektivt og ambulant)

 

Derudover skal personalet have opmærksomhed i forhold til patienter der bliver diagnosticeret med alvorlig somatisk lidelse, hvor der kan opstå selvmordrisiko.

 

Bedømmelsen baserer sig på - og forudsætter - et konkret fagligt skøn. Det faglige skøn kan tage udgangspunkt i nedenstående skema. Ved øget eller akut øget selvmordsrisiko skal der iværksættes handlinger med henblik på at forebygge selvmordsforsøg og selvmord. Lægen eller det kliniske personale, der har foretaget vurderingen, er ansvarlig for at der handles på øget risikoniveau.

 

Risikoniveau og intervention

Risiko-niveau

Selvmordsadfærd (1)

Risiko og beskyttende faktorer (2)

Mulig intervention

Ikke øget

 

Ingen selvmordstanker med intention.

Få, påvirkelige risikofaktorer.

Flere beskyttende faktorer.

Afdæk trivsel.

Iværksæt evt. opfølgning.

Iværksæt altid opfølgning efter selvskade/-selvmordsforsøg.

Øget risiko

 

Selvmordstanker, selvskadende adfærd, selvmordsplaner og / -eller tidligere selvmordhandlinger.

Samlet vurdering på baggrund af forholdet mellem risikofaktorer og beskyttende faktorer set i lyset af personens sårbarhed.

Afdæk selvmordstanker og grunde hertil.

Lav en plan for opfølgning samt inddragelse af netværk. Reducer så vidt muligt belastninger og tilfør ressourcer.

Akut øget risiko

 

Potentielt livsfarlige selvmordsforsøg eller vedvarende selvmordstanker med stærk intention og konkret plan.

Fremstår forpint og sortseende

 

Få beskyttende faktorer.

Flere alvorlige og svært påvirkelige risikofaktorer, fx tab af nærtstående, alvorlig psykisk sygdom, (svær depression, psykose m.v.).

 

Slip ikke personen af syne. Følg personen til Psykiatrisk Skadestue eller egen læge. Indlæggelsesbehov skal vurderes.

Pårørende inddrages.

 

For hjælp til at udarbejde risikovurdering, se EPJ ”Skema til selvmordsrisikovurdering”

 

  1. (1) Tegn på selvmordsadfærd

  • • Handlinger: Har der været tidligere selvmordsforsøg/selvskadende adfærd/stærkt ønske om at dø?

  • • Tanker om selvmord: Hvor ofte, hvor længe og hvor intenst? Aktuelle tanker – kan de kontrolleres?

  • • Planer: Er der konkrete planer for hvor, hvordan og hvornår?

  • • Hensigt: Tanker om selve handlingen? Er der et ønske om at dø?

  • • Ambivalens: Hvordan vægtes grunde til at dø i forhold til grunde til at leve?

 

  1. (2) Faktorer der påvirker risiko for selvmord og selvskadende adfærd:

  • • Selvmord/selvmordsadfærd i nærmiljøet: I familien eller blandt venner.

  • • Varig funktionsnedsættelse: Fx varig nedsat mentalt eller fysisk funktionsniveau (nedsættes yderligere i krisesituationer).

  • • Svækkede mestringsstrategier: Impulsivitet, tidligere selvskade/selvmordsforsøg, begyndende eller langvarig misbrugshistorie

  • • Aktuelle belastninger: Nylige tab (tab af arbejde, skilsmisse, partners død), konflikter/mobning, nyligt diagnosticerede alvorlige lidelse (demens, skizofreni, cancer), kronisk smertefuld lidelse

  • • Stress: Svært ved at honorere egne eller andres krav (i forhold til familie, venner, arbejde, skole m.v.).

  • • Symptomer, der ofte er tegn på øget risiko: Præget af stor grad af håbløshed og fastlåshed, angst, uro/desperation, oplevelse af at ligge andre til last, depressive vrangforestillinger, suicidale eller voldelige hørelseshallucinationer, kan ikke se nogen grund til at leve, længerevarende søvnforstyrrelser.

  • • Beskyttende faktorer: Nuværende situation herunder netværk og sociale forhold

 

Håndtering af øget og akut øget risikoniveau

 

Øget selvmordsrisiko

Modtagelse af patient i øget selvmordrisiko

Visiterede og ikke-visiterede patienter, som vurderes at være selvmordstruede, eller som har forsøgt selvmord, modtages i akutmodtagelsen.

 

Observation: Patienten skærmes på stue hvor der er ro. Der forsøges at opnå god kontakt og der informeres så vidt muligt om det videre forløb (herunder hensyntagen til patientens skader eller selvmordsforsøg, forgiftning, selvskade m.m.).

 

Lægen modtager patienten og risikofaktorer afdækkes. Herefter tages der sammen med patienten stilling til opfølgning efter udskrivelse eller indlæggelse og inddragelse af pårørende. (Involvering af pårørende for børn og unge, se afsnit om Børn og Unge)

 

Indlæggelse:

Kan ske enten til videre vurdering og behandling på somatisk sygehus eller indlæggelse på Psykiatrisk sygehus se ”Akut øget selvmordsrisiko”.

 

Ved udskrivelse fra somatisk afdeling sikres, at der sker en særlig opfølgning relateret til patientens selvmordsforsøg.

 

Selvmordrisiko opstår under indlæggelse:

For patienter der under indlæggelse frembryder med tanker om selvmord, selvskadende adfærd eller selvmordsforsøg afdækkes risikofaktorer, hvorefter det kliniske personale sammen med patienten tager stilling til videre opfølgning og hjælp.

Der skal vurderes behov for

Psykiatrisk tilsyn efter vanlig retningslinje

Henvisning til Enhed for Selvmordsforebyggelse

Indlæggelse/overflytning til psykiatrisk sygehus

 

Der tages stilling til inddragelse af pårørende.

 

Udskrivelse: Efter selvmordsforsøg skal der altid tilbydes opfølgning. Lægen skal sikre, at patienten, der vurderes at kunne udskrives til opfølgning, på ingen måde er selvmordstruende eller har selvmordstanker. Er patienten indlagt eller i behandling efter et selvmordsforsøg eller selvskade og det konstateres, at patienten er i et ambulant forløb i Psykiatrien, skal pågældende ambulatorium orienteres om selvmordsforsøget / selvskaden snarest.

 

For patienter der ikke er psykiatrisk behandling, kan der henvises til:

Enhed for Selvmordsforebyggelse

Livslinjen

Den sociale skadestue

SIND linjen

 

Børn/unge

Er patienten under 18 år, sikres at forældre eller værge bliver informeret om, at barnet/den unge er kommet i akutmodtagelsen samt årsag. Alle børn/unge under 18 år der har forsøgt selvmord, skal uanset den somatiske tilstand indlægges på Det Pædiatriske speciale, Klinik Kvinde, Barn og Urinvejskirurgi. Barnet/den unge transporteres med Falck hertil.

 

Læge og psykolog i Det Pædiatriske Speciale udreder og vurderer i samarbejde barnets samlede situation samt herunder risikofaktorer med vurdering af behov for:

Psykiatrisk tilsyn efter vanlig retningslinje

Henvisning til Enhed for Selvmordsforebyggelse

Henvisning til psykiatrisk skadestue

Indlæggelse på psykiatrisk sygehus

Akut underretning og indsats fra egen kommune

 

Psykologkontakten indeholder endvidere familieorienteret kriseintervention samt motivation for modtagelse af videre relevant indsats. Der foretages altid psykologsamtale inden udskrivelse.

 

For børn og unge under 18 år, der er indlagt efter forsøg på selvmord, foretages altid underretning til kommunen med henblik på en § 50 undersøgelse af barnets/den unges forhold samt behov for indsats. Af hensyn til ”Det støttende og ledsagende princip” laves underretningen i Det Pædiatriske Speciale såvel mundtlig som skriftlig underretning. Underretning foretages af læge eller psykolog.

 

Akut øget selvmordsrisiko

Indlæggelse: Ved vurdering af akut øget selvmordsrisiko indlægges patienten på psykiatrisk sygehus. Der skal tages stilling til, om det er en frivillig indlæggelse eller om det er en tvangsindlæggelse. Ved tvangsindlæggelse følges gældende retningslinjer (se nærmere nedenfor).

 

Ved frivillig indlæggelse tager læge kontakt til psykiatrisk skadevagt. Det er den ansvarlige læge der vurderer, hvilken transportmåde patienten skal overflyttes til psykiatrisk sygehus på. Det kan være med Politi, Falck eller 2 portører. Hvis patienten er meget urolig eller voldelig kan portører eller Politi tilkaldes med henblik på at hjælpe med at holde patienten i ro, så vedkommende ikke gør skade på sig selv eller andre.

 

Se evt. Psykiatriens retningslinje for yderligere uddybning:

Selvmordsrisiko: vurdering, intervention og forebyggelse i Psykiatrien

 

Hvor fortsat indlæggelse på somatisk afsnit er nødvendig

Patienter indlagt på somatisk afsnit grundet behandling af skade/somatisk sygdom, hvor overflytning/ indlæggelse på psykiatrisk sygehus ikke er mulig, skærmes på det somatiske afsnit. Det kliniske personale vurderer skærmningsniveauet, herunder om der skal ordineres personlig skærmning. Begrundelse for skærmning skal dokumenteres.

Farlige genstande i patientens miljø skal fjernes.

 

Der tages stilling til inddragelse af pårørende.

 

Tvangsindlæggelse

Tvangsindlæggelse kan ske på 2 måder:

1. Behandlingsindikation

- Patienten er sindssyg (psykotisk) eller befinder sig i en tilstand, der kan ligestilles hermed, og det vil være uforsvarligt ikke at frihedsberøve den pågældende med henblik på behandling, fordi:

a. Udsigten til helbredelse eller en betydelig og afgørende bedring af tilstanden ellers vil blive væsentligt forringet (”helbredsindikation” (”gule papirer”))

eller

b. Den pågældende frembyder en nærliggende og væsentlig fare for sig selv eller andre (”fareindikation” (”røde papirer”))

 

2. Farlighedsindikation

- Pt. er psykotisk eller i en tilstand, der kan sidestilles dermed, og farlig for sig selv og/eller andre.

 

Se retningslinjer herfor:

Tvangsindlæggelse af Børn og Unge

Tvangsindlæggelse på Psykiatrisk Afsnit (På nuværende tidspunkt kun gældende for Klinik Medicin, men bliver ophøjet til hospitalsniveau)

 

Dokumentation af selvmordsrisiko

Det aktuelle risikoniveau og begrundelserne herfor dokumenteres i EPJ.

Aktiviteten selvmordsforsøg og herunder screening for selvmordsrisiko ved hhv. indlæggelse og ved udskrivelse oprettes og anvendes til dokumentation.

Aktiviteten selvmordsforsøg findes som standardaktivitet i Akut og Traumecenteret, men skal fremsøges, hvis man er på andre afsnit.

Målgruppe – modtagelse

Målgruppen for retningslinjen er både akutte og indlagte patienter, der har forsøgt selvmord, selvskade eller har selvmordstanker.

Definition af begreber

Selvmord: Et selvmord er en handling med dødelig udgang, som afdøde med viden eller forventning om et dødeligt udfald selv har foranstaltet og gennemført.

Selvmordsforsøg: En handling uden dødelig udgang, hvor en person med vilje indtager en overdosis eller lignende eller udviser anden ikke-vanemæssig adfærd, der vil være skadevoldende eller livstruende, hvis andre ikke griber ind.

Selvmordstanker: Selvmordstanker strækker sig fra forestillinger om at dø til vedvarende og påtrængende overvejelser om at begå selvmord.

Selvskadende handling: Selvskadende adfærd er en handling, der har til formål at lindre eller flytte en psykisk smerte eller gøre håbløshed eller anden negativ tilstand udholdelig.

Risikovurdering: Identifikation og vurdering af selvmordsrisiko på baggrund af en faglig vurdering af patientens kliniske tilstand samt tilstedeværelsen af risikofaktorer.

Risikofaktor: Faktor der er forbundet med øget selvmordsrisiko – se oversigt nedenfor.

Beskyttende faktor: Faktor der er forbundet med mindsket risiko for selvmord, f.eks. subjektive grunde til at leve, støttende socialt netværk, frygt for at dø eller religiøst/moralsk forbud.

 

Formål

Retningslinjen skal sikre, at personalet i somatikken i Region Nordjylland rettidigt identificerer og tilbyder behandling til patienter med øget selvmordsrisiko, og at der effektivt handles på øget selvmordsrisiko med henblik på at forebygge selvmordshandlinger.

 

Referencer