Asfyksi – observation og pleje

FORMÅL

At yde en optimal pleje af asfyktiske børn og deres forældre.

Definition asfyksi

Nedsat iltoptagelse og øget kuldioxid afgivelse i vævene. Kan optræde før – under og efter fødslen.

Årsager

• • Placentainsufficiens.

• • Præmaturitet.

• • Navlesnorskomplikationer.

• • Abnorm fosterstilling.

• • Kompliceret fødsel.

• • Anæstesi ved fødslen.

• • Blødning, BT fald, chok ved mater.

• • Blodtab hos barn ved placentaløsning.

• • Medikamenter givet til mater under fødslen.

SYGEPLEJEHANDLINGER

Ankomst til 12/13

• • Barnet monitoreres straks efter ankomst med puls, resp. S_aO₂ overvågning. Er barnet ≥ GA 36 vurderes om barnet opfylder kriterier for køling, se PRI dokument:

Afkøling efter moderat til svær perinatal asfyksi

Respiration

• • Efter behov gives O₂ på maske eller CPAP. Barnet kan have: tachypnø / knirken / indtrækninger.

• • Barnet monitoreres med combi elektrode.

• • s/b –status kontrolles 2 timer gammel, herefter ved ordination.

• • Det tilstræbes at barnet har en pH på 7,5 – 7,6 og PCO2 ~ 3,5 – 4,5.

• • Kan barnet ikke stabiliseres i CPAP / fortsat insufficient respiration, kan intubation blive aktuelt.

Kredsløb

• • Der måles BT. Meantryk ≥ GA eller grænseværdier aftales individuelt med lægen. På ordination gives Human albumin evt. pressorstoffer.

• • Ved vigende BT og lav HgB < 8,5 kan gives blodtransfusion.

• • Barnet holdes normotempereret. Tp. mellem 36,5 – 37. (Asfyktiske børn kan have svært ved at regulere Tp.)

• • Barnet er typisk perifert koldt.

• • Barnet er typisk bleg / mamoreret.

• • Dårlig kapillærfylde → nedsat BT.

Blodsukker

• • Pga. generel påvirkning af hele organismen og dermed risiko for lavt blodsukker, måles altid blodsukker efter skema = 1. time / 2 timer / 6 timer / 12 timer og 24 timer efter fødsel.

• • Barnet starter som regel med højt blodsukker, for herefter at falde hurtigt. Et udtryk for stress.

• • Hypoglykæmi - neonatalt

Væske- og elektrolytbalance

• • Pga. generel påvirkning af hele organismen kan der være nyreinsufficiens.

• • OBS. diurese – nedsat diurese.

• • Generelle ødemer – barnet vejes dagligt.

• • Forskydelse af elektrolytter pga. ”shock” nyrer kan medføre lav Natrium og Kalium. Væsketal kontrolleres efter ordination.

• • Efter ordination opstartes mad, afhængig af asfyksiens sværhedsgrad.

• • Lav calcium – som ses ved slaphed, sitren

• • Mavetarmregionen: I tarmen ses ofte tegn på paralyse med gylpetendens, opkastninger og evt. udspilet abdomen.

Cerebral påvirkning

• • Reflekser kan være svage (eks. nedsat sutterefleks).

• • Ændret tonus, hyperton eller hypoton.

• • Irritabilitet (v. lys, lyd og berøring).

• • Sitren /tremor / flagren.

• • Dårlig Tp. regulering.

• • Trækninger / kramper.

• • Smaskende.

• • Svedende.

• • Det kan blive nødvendigt med antiepileptika efter ordination.

• • Lægen tager stilling til evt. monitorering med CFM-monitor.

• • Asfyktiske børn er meget sensitive. Sørg for at skærme barnet mod lyd og lys. Få det til at falde til ro under plejehandlinger og lad så vidt muligt barnet have enestue.

• • Henvisning til Ultralyd af cerebrum efter lægeordination.

• • Anvende observationsskema for ”neurologiske synptomer – (se bilag)

Forældre

• • Hjælpe forældrene til rette, så de kan være ved barnet.

• • Inddrage forældre i plejen, når de kan magte det, og barnet er stabilt til det.

• • Arrangere tidlig læge- og sygeplejesamtale

• • Etablere kontaktteam.

• • Evt. tilbyde psykolog og præst.

• • Evt. tilbyde socialrådgiver.

Overvejelser efter den akutte fase

• • Vurdering ved fysioterapeut inden udskrivelse.

• • Børneambulatoriet v/kontaktlæge.

• • Neuropædiatrisk Team

• • Kontaktsygeplejerske.

• • Ernæringsproblemer?

• • Hjælpemidler (evt. oplæring af forældre i sondegivning).

• • Medicinadministration.

• • Journal med blå ryg.

• • CT-scanning eller MR-scanning.

• • Planlægge udskrivelse i god tid evt. udsluses / orlov.

• • Hjemmesygeplejerske/ sundhedsplejerske