Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Pneumokokvaccination

 

Beskrivelse

Vaccination ved splenektomi

Splenektomerede og patienter med coils i arteria lienalis har en øget risiko for at få infektioner med kapselbærende bakterier, oftest streptokokker. Det kliniske billede ved postsplenektomi-infektioner varierer fra pneumoni til fulminant sepsis. I de tilfælde, hvor splenektomi ikke har kunnet undgås, er de profylaktiske forholdsregler mod postsplenektomi-infektioner:

 

Vaccination med 23-valent pneumokokvaccine

Vaccinen: Polyvalent pneumokokvaccine (Pneumovax® N, MSD), Statens Serum Institut. Kapsel polysakkarider fra 23 pneumokoktyper, som tilsammen repræsenterer 90 % af de pneumokokker, der her i landet isoleres fra tilfælde af bakteriæmi og meningitis. Vaccinen leveres i 1 ml hætteglas. Dosering 0,5 mg s.c. eller i.m.

Vaccinationstidspunkt: For at sikre et optimalt antistofrespons og på grund af den forbigående postoperative immunsupprimering, anbefales det at vaccinere senest 2 uger inden elektiv splenektomi og tidligst 2 uger efter akut splenektomi.

Bivirkninger: Lokalt erytem og ømhed. Let teraperaturforhøjelse indenfor 24-48 timer efter vaccinationen.

Kontraindikationer: Alder under 2 år. Graviditet. Tidligere pneumokokvaccination (se revaccination).

Revaccination: Kun efter forudgående måling af pneumokokantistoftiter (Statens Serum Institut). Svaret vil indeholde anbefaling om evt. revaccination og/eller tidspunkt for ny antistofbestemmelse.

 

Patientinformation

Patienten informeres om:

  1. a) At splenektomi medfører en øget infektionsrisiko.

  2. b) At risikoen for alvorlige infektioner reduceres, men ikke elimineres ved vaccination.

  3. c) Straks at påbegynde penicillinbehandling ved temperatur over 38,5° C med oralt penicillin 660 mg (1 MIE) x 3 i 7 dage og søge læge hurtigst muligt. Statens Serum Institut anbefaler, at splenektomerede har penicillin hjemme og med på rejser. Ved penicillin allergi kan clarithromycin 500 mg x 2 i 7 dage anvendes.

  4. d) Kontrol af pneumokokantistoffer hos egen læge 3-5 år efter vaccinationen.

 

Udlevering af splenektomikort og skriftlig patientinformation

Splenektomikortet, der oplyser, at milten er fjernet, udleveres. Patienten bør altid bære kortet på sig. Desuden medgives patienten ”Vejledning i forebyggelse af alvorlige infektioner hos personer uden milt”.

Disse materialer findes på afdelingerne.

 

Specielle forhold efter splenektomi hos børn

  1. a) Børn op til 15 år, der ikke har fulgt det normale Haemophilus influenza B vaccinationsprogram, anbefales at opsøge egen læge med henblik på HIB-vaccination.

  2. b) Der findes nu en ny 7-valent pneumokok-vaccine til børn under 2 år. Da vi yderst sjældent har denne patientgruppe i afdelingen, henvises til at orientere sig om de gældende retningslinjer.