Beskrivelse - MR scanninger af patienter med lidelser i bevægeapparatet
Baggrund:
MR scanning er en af de mest avancerede modaliteter indenfor muskuloskeletal billeddiagnostik.
Indhold af beskrivelsen:
Der beskrives ud fra standard skabelon: undersøgelse, indikation, beskrivelse og diagnose. https://pri.rn.dk/Sider/10984.aspx
Hvis undersøgelsen er udført med kontrast, skal dette nævnes i beskrivelsen. (Kontraststof og mængde).
Det er derudover den beskrivende læge, der er endelig garant for, at alle ydelser, der er anvendt i forbindelse med undersøgelsen er registreret. Alle undersøgelseskoder skal være registreret, og også brug af kontrast mm skal registreres. Det meste skulle være registreret i forbindelse med visitationen, men man skal kontrollere, og evt. tilføje ekstra koder.
Overraskende fund/fund der kræver yderligere udredning:
Det er radiologens ansvar, at alle fund, ventede og uventede, der bør give anledning til hastende behandling bliver viderekommunikeret til henvisende instans, enten pr. telefon, pr fax/Edifact eller ved personlig henvendelse. Se endvidere https://pri.rn.dk/Sider/10375.aspx
Godkendelse af beskrivelser:
Der er en generel regel, at MR undersøgelser beskrevet af en yngre læge, under uddannelse, gennemgås og godkendes sammen med speciallæge.