Offentligt ansattes skærpede underretningspligt over for kommunen (servicelovens § 153)
Beskrivelse
Lovgrundlag
Offentlig ansatte har efter serviceloven § 153 pligt til at underrette kommunen, hvis de under udøvelsen af deres arbejde får kendskab til eller grund til at antage
• at et barn eller en ung under 18 år kan have behov for særlig støtte
• at et barn eller en ung under 18 år har været udsat for overgreb
• at et barn umiddelbart efter fødslen kan få behov for særlig støtte på grund af at de vordende forældre ikke er i stand til at drage tilstrækkelig omsorg for barnet
Den udvidede underretningspligt rækker betydeligt videre end de alvorlige situationer, som er omfattet af den almindelige underretningspligt efter servicelovens § 154. Underretningspligten er en personlig pligt, og enhver er ansvarlig for at reagere og handle på egen bekymring. Man har dermed som enkeltperson pligt til at kontakte kommunens sociale myndigheder og videregive sin bekymring for barnet eller den unge. Dette gælder uanset om det måtte skade den terapeutiske alliance med patienten. Det er strafbart ikke at overholde underretningspligten. Der er ikke en nedre grænse for, hvornår den udvidede underretningspligt foreligger. Det beror altid på en klinisk og konkret vurdering. Uagtet at det er en personlig pligt, anbefales det altid at drøfte det med sin overordnede.
Hvornår skal der underrettes?
Den skærpede underretningspligt foreligger, når en offentligt ansat får viden eller formodning om, at en mindreårig har behov for støtte, har været udsat for overgreb eller at et barn umiddelbart efter fødslen kan få behov for støtte grundet forældrenes manglende omsorg for barnet.
Der er grund til opmærksomhed ved kontakt til patienter, som har samkvem alene med børn, har forældreansvar for hjemmeboende børn eller som venter barn, og som har følgende problematikker:
• Rusmiddelproblemer, alkohol – stof- og medicinbrug, som vurderes at påvirke forældreevnen
• Barnet eller den unge har vanskeligheder i forhold til de daglige omgivelser, eller i øvrigt lever under utilfredsstillende forhold
• Der er behov for støtte på grund af forældrenes nedsatte fysiske eller psykiske funktionsevne
• Selvmordsforsøg
• Psykisk uligevægt
Akut underretning til kommunen skal ske ved
Der skal i disse tilfælde orienteres hurtigt, så kommunen får mulighed for at gribe ind, da vold eller andre overgreb mod et barn eller en ung kan have særligt alvorlige konsekvenser for barnets udvikling. Drejer mistanken sig om overgreb begået af en eller begge forældre, må forældrene ikke orienteres om underretningen, da det kan skade det videre forløb.
I stedet kontaktes socialforvaltningen direkte, med henblik på afklaring af det videre forløb. Uden for normal arbejdstid, kontaktes politiet med henblik på, at foranledige kontakten til Den sociale Døgnvagt i den pågældende kommune.
Udformning af underretning
Der er ingen krav til udformningen af underretningen; den kan enten være skriftlig eller mundtlig. Det bør tydeligt fremgå, at der er tale om underretning f.eks. med overskrift: ”Underretning i henhold til serviceloven §153 vedr. xxx”. I enkelte tilfælde kan det være mere hensigtsmæssigt med en mundtlig underretning, men her er det vigtigt at skrive et journalnotat om tidspunkt for underretningen, indhold og hvem i kommunen som har modtaget den (navn og titel).
Som udgangspunkt skal man beskrive de faktuelle forhold og formodninger, uden at konkludere i forhold til forældreevne, da man sjældent har tilstrækkelig information til sådan konklusion. Det er kommunens opgave at afgøre forældreegnethed, hvad der skal handles på og hvordan.
Inden underretning til kommunen bør det altid overvejes, om familien skal orienteres om at underretning foretages og i den forbindelse forsøge at indhente skriftligt samtykke fra forældrene og eventuelt den mindreårige. Uden for de akutte tilfælde, hvor der er mistanke om overgreb mod den mindreårige, forudsættes, at sundhedspersonen gennem dialog og samarbejde med forældrene gør opmærksom på de problemer, som sundhedspersonen ser, med henblik på at afhjælpe vanskelighederne ved at involvere forældrene og den mindreårige i løsningen på problemerne.
Journalisering
Underretning samt kvittering og tilbagemelding fra kommunen med orientering om, hvad underretningen har givet anledning til, skal journaliseres i eDoc.
I patientjournalen registreres, at underretningen er sendt, og eventuelt samtykke fra forældre og barn/ung journaliseres ligeledes i patientjournal. Se bilag om journalisering af underretning.
Tavshedspligt og underretning
Underretningspligten går forud for tavshedspligten. En underretning må kun indeholde de oplysninger, som er relevante for sagen. Der bør derfor ikke sendes kopi af journal som underretning.
Hvem sendes underretningen til?
Underretningen sendes til barnets opholdskommune via sikker mail.
Er der mistanke om, at et barn bliver seksuelt misbrugt, udsat for vold eller andre fysiske overgreb, bør underretteren i samarbejde med den kommunale forvaltning ligeledes rette henvendelse til politiet
Det videre forløb
Kommunen skal kvittere for modtagelsen af underretningen inden 6 hverdage.
Kommunen skal desuden orientere den faglige underretter om, hvorvidt kommunen har iværksat en undersøgelse eller foranstaltninger vedrørende det barn eller den unge, som underretningen vedrører. Der kan dog være situationer, hvor denne orientering kan undlades på grund af særlige forhold.
Hvis det vil være af væsentlig betydning for den faglige underretters behandling/støtte til barnet eller den unge, kan kommunen også orientere om, hvilken type foranstaltning der er iværksat, og om den planlagte varighed heraf.
Underretning direkte til Ankestyrelsen
Hvis man som fagperson har indgivet en underretning til kommunen, og man har indtryk af, at kommunen ikke iværksætter foranstaltninger, eller at den mindreårige ikke får tilstrækkelig hjælp, kan der underrettes direkte til Ankestyrelsen. Hvis der er tale om en akut situation, hvor kontakt til kommunen ikke har vist sig tilstrækkelig, kan Ankestyrelsen kontaktes på akuttelefon 61897379.
Se nærmere om underretning til Ankestyrelsen og om kontakt til Ankestyrelsen i akutte situationer.
Definition af begreber
At underrette er at videregive oplysninger til kommune om et mindreårigt barns (<18 år) manglende trivsel eller mistanke om vordendes forældre evne til at drage omsorg efter fødslen.
Formål
At Psykiatriens ansatte har viden om forpligtelserne ved den skærpede underretningspligt.
Referencer
Serviceloven (retsinformation.dk), §§ 153 og 154 (lovbekendtgørelse nr. 170 af 24. januar 2022)
Vejledning nr. 9142 af 26. februar 2019 om indsatser og særlig støtte til børn og unge og deres familier (Kapitel 4)
Ankestyrelsens hjemmeside vedrørende underretninger