Medicin med på rejsen
Beskrivelse
Medicinattesten kan kun udstedes af et apotek eller en apoteksfilial. Der skal udstedes én attest pr. lægemiddel.
Rejsens længde/gyldighedsperiode:
En medicinattest skal udstedes for rejsens længde, dog maksimalt 30 dage. Attesten kan udstedes i god tid før rejsen.
Hvis borgeren ønsker at medbringe medicin med euforiserende stoffer til mere end 30 dage, henvises vedkommende til rejselandets ambassade i Danmark.
Ved rejser uden for Schengen-landene anbefales det, at borgeren tager kontakt til rejselandets ambassade for afklaring.
Når en borger rejser til et andet land, har borgeren selv ansvaret for at undersøge, hvilke regler der gælder for at tage medicin med til det pågældende land. Dette kan gøres på landets ambassade eller repræsentation i Danmark.
Gyldigt pas:
Borgeren skal være i besiddelse af et gyldigt pas; Dette skal medbringes på apoteket for at få udstedt attesten.
Udfyldelse af attesten:
Borgeren eller sundhedspersonale, der er i kontakt med borgeren, kan udfylde attesten, ved at følge vejledningen. Oplysningerne kontrolleres af apoteket. Apoteket bekræfter med sin underskrift rigtigheden af oplysningerne.
Medicinattesten kan bestilles online og hentes efterfølgende på apoteket.
Følg linket på www.borger.dk eller Bestil pillepas (apoteket.dk)
Omkostninger ved rekvirering af medicinattest:
Medicinattesten udstedes vederlagsfrit til borgerne, altså uden beregning!
Definition af begreber
Medicinattesten benævnes Schengen-attest eller pillepas.
Attesten er gældende ved rejse til Schengen-landene:
Danmark, Norge, Sverige, Finland, Island, Estland, Litauen, Letland, Polen, Tjekkiet, Slovakiet, Rumænien, Østrig, Ungarn, Slovenien, Grækenland, Italien, Cypern, Malta, Spanien (incl. De Kanariske Øer), Portugal, Frankrig, Schweiz, Liechtenstein, Luxembourg, Belgien, Bulgarien, Kroatien, Nederlandene og Tyskland.
Grønland og Færøerne er ikke omfattet af Schengen-samarbejdet.
Målgruppe – modtagelse
Patienter der er i behandling med lægemidler indeholdende euforiserende stoffer.
Formål
At sikre, at patienter på udlandsrejser kan medtage ordinerede lægemidler indeholdende euforiserende stoffer.
Referencer
www.sum.dk
Bestil pillepas (apoteket.dk)
www.borger.dk