Indhentning og videregivelse af helbredsoplysninger
Problemstilling
Målgruppe
Definition af begreber
Formål
Metode
Beskrivelse
1. Videregivelse af helbredsoplysninger i forbindelse med behandling af patienten
1.1 Med patientens mundtlige eller skriftlige samtykke
1.2. Videregivelse uden patientens samtykke
1.3. Indhentning af elektroniske helbredsoplysninger
2. Videregivelse af helbredsoplysninger til andre formål
2.1. Med patientens skriftlige samtykke
2.2. Med patientens samtykke, men med fravigelse af kravet om skriftlighed
2.3 Uden patientens samtykke
3. Videregivelse af fortrolige oplysninger om afdøde patienter til pårørende og praktiserende læge
4. Videregivelse af helbredsoplysninger til særlige formål
4.1. Forskning
4.2. Statistik
4.3. Videregivelse af oplysninger til Politiets efterretningstjeneste til brug for efterforskning af straffesager
Indikatorer og tærskelværdier
Referencer
Evidensstyrke
Problemstilling
Indhentning og videregivelse af helbredsoplysninger under hensynstagen til gældende regler i Sundhedsloven om patientens rettigheder og personalets tavshedspligt.
Målgruppe
Alle aktuelle og tidligere patienter.
Definition af begreber
Tavshedspligt: Alle ansatte har tavshedspligt direkte efter sundhedsloven og/eller efter straffeloven. Tavshedspligten omfatter fortrolige oplysninger, som fx oplysninger om patienters helbredsforhold og andre fortrolige oplysninger (personlige og økonomiske forhold), som sundhedspersonen i forbindelse med arbejdet får kendskab til. Tavshedspligten betyder, at sundhedspersoner principielt ikke må videregive fortrolige oplysninger til andre uden et informeret samtykke fra patienten.
Patientjournal: Omfatter alle data, der vedrører behandling og pleje af patienten, herunder optegnelser fra ikke-sundhedsfaglige personer.
Nærmeste pårørende: se Informeret samtykke til behandling
Samtykke: Et samtykke skal være informeret, hvormed forstås at samtykket skal være konkret og baseret på information om formålet med og omfanget af videregivelsen. Det skal være klart for patienten, hvad der gives samtykke til. Ved et skriftligt samtykke skal det fremgå af samtykket, hvilke typer af oplysninger, der må videregives, til hvem og til hvilke formål. Et samtykke er normalt mundtligt eller skriftligt, men kan i særlige situationer være stiltiende.
Sundhedsperson: personer, der er autoriserede iht særlig lovgivning til at varetage sundhedsfaglige opgaver, og personer, der handler på disses ansvar.
Formål
Retningslinjen beskriver regler for indhentning og videregivelse af fortrolige oplysninger, og er retningsgivende dokument for eventuelle lokale instrukser om indhentning og videregivelse af fortrolige oplysninger, som der måtte være behov for at udarbejde på enhedsniveau.
Metode
Retningslinjen er udarbejdet ud fra relaterede retningsgivende dokumenter samt gældende lovregler (se referencer).
Beskrivelse
Som ansat i sygehusvæsenet har man tavshedspligt, men der er situationer, hvor en fortrolig oplysning kan eller eventuelt skal videregives. Reglerne omkring indhentning og videregivelse af fortrolige patientoplysninger beskrives i det følgende
1. Videregivelse af helbredsoplysninger i forbindelse med behandling af patienten
1.1 Med patientens mundtlige eller skriftlige samtykke
En sundhedsperson kan videregive fortrolige oplysninger om patienten til andre sundhedspersoner til brug for behandling med patientens mundtlige eller skriftlige samtykke.
Patientens samtykke kan gives til enten den sundhedsperson, der videregiver oplysningerne eller til den sundhedsperson, der indhenter oplysningerne.
Det skal gøres notat i patientjournalen om videregivelsen – herunder om samtykkets form og til hvem patienten har afgivet samtykke.
De 15-17 årige patienter skal selv samtykke til videregivelse – for børn under 15 år er det forældremyndighedsindehaveren, der giver samtykke. Ved varigt inhabile patienter kan værge eller nærmeste pårørende give samtykke til videregivelse, men hvis den varigt inhabile patient aktivt protesterer mod videregivelse kan hverken værge eller nærmeste pårørende give samtykke til videregivelse af fortrolige oplysninger om patienten. Eventuel videregivelse må i denne situation vurderes efter reglerne om videregivelse uden samtykke.
1.2. Videregivelse uden patientens samtykke
Der kan videregives fortrolige oplysninger uden patientens samtykke i følgende situationer:
• når det er nødvendigt af hensyn til et aktuelt behandlingsforløb og videregivelsen sker under hensynstagen til patientens interesser og behov
• i et udskrivningsbrev fra en sygehuslæge til patientens alment praktiserende læge eller den praktiserende speciallæge, der har henvist patienten til sygehusbehandling
• når hensyn (der taler for videregivelse til andre sundhedspersoner til brug for behandling af patienten) klart overstiger hensynet til patientens ønske om fortrolighed. Patienten orienteres hurtigst muligt herefter
Patienten kan frabede sig, at fortrolige oplysninger videregives uden samtykke efter de øverste 2 situationer - således også fx frabede sig, at epikrise sendes til praktiserende læge. Patienten skal informeres om sin ret til at nægte videregivelse efter de 2 første situationer – enten direkte af sundhedspersonen eller ved generel information, fx informationsmateriale, som bliver udleveret på sygehuset.
Den sundhedsperson, der er i besiddelse af en fortrolig oplysning afgør, om videregivelse kan ske uden patientens samtykke.
1.3. Indhentning af elektroniske helbredsoplysninger
For indhentning af elektroniske helbredsoplysninger må autoriserede sundhedspersoner indhente historiske og aktuelle oplysninger på tværs af sektorer og faggrænser, så længe patienten ikke har udnyttet sin ret til at sige fra overfor indhentning af helbredsoplysninger. Der må kun indhentes oplysninger, når det er nødvendigt i forbindelse med aktuel behandling af en patient (patient-behandler relation) og kun i fornødent omfang. Der henvises til den regionale retningslinje Adgang til helbredsoplysninger i elektroniske systemer (se også § 42a i Sundhedsloven).
2. Videregivelse af helbredsoplysninger til andre formål
Videregivelse af helbredsoplysninger kan være nødvendig for at varetage andre formål end behandling af patienten. Det kan fx være videregivelse af fortrolige oplysninger om patienten til pårørende, offentlige myndigheder, politiet, forsikringsselskab, arbejdsgiver mv.
Hvis der anmodes om omlysninger fra sygehus – oftest i forbindelse med behandling af sager efter den sociale lovgivning – har sundhedspersonen krav på at få præciseret rekvirentens anmodning.
BEMÆRK: Indeholder patientjournalen oplysninger, som sundhedspersonen må antage ikke har væsentlig betydning for den rekvirerende myndigheds sagsbehandling, skal disse oplysninger ikke videregives (eksempelvis tidligere irrelevante indlæggelser, genetiske dispositioner, indirekte oplysninger om slægtninges sygdom mm.).
2.1. Med patientens skriftlige samtykke
En sundhedsperson kan videregive fortrolige oplysninger om patienten til andre sundhedspersoner til andre formål end behandling med patientens skriftlige samtykke. Det skriftlige samtykke skal gives til den sundhedsperson, der skal videregive oplysningerne og skal tilføres journalen tillige med notat i patientjournalen om videregivelsen.
Samtykket bortfalder senest et år efter, at det er givet – men patienten kan fastsætte en kortede tidsramme og kan tilbagekalde samtykket, så længe videregivelsen ikke er fundet sted.
De 15-17 årige patienter skal selv give skriftligt samtykke til videregivelse – for børn under 15 år er det forældremyndighedsindehaveren, der giver samtykke. Ved varigt inhabile patienter kan en værge, hvor værgemålet omfatter personlige forhold give samtykke til videregivelse, men hvis den varigt inhabile patient aktivt protesterer mod videregivelse værgen ikke give samtykke til videregivelse af fortrolige oplysninger om patienten. Eventuel videregivelse må i denne situation vurderes efter reglerne om videregivelse uden samtykke.
2.2. Med patientens samtykke, men med fravigelse af kravet om skriftlighed
I særlige situationer kan kravet om skriftlighed fraviges, når sagens karakter eller omstændighederne i øvrigt taler for det. I sådanne særlige situationer accepteres således et mundtligt samtykke som tilstrækkeligt.
2.3 Uden patientens samtykke
Videregivelse uden patientens samtykke kan foregå, når:
• det følger af lov
• når videregivelse er nødvendig ud fra væsentlige hensyn til patienten, sundhedspersonen eller andre eller til berettiget varetagelse af en åbenbar almeninteresse
• videregivelse er nødvendig for at en myndighed kan gennemføre tilsyns- og kontrolopgaver
Selvom en fortrolig oplysning kan videregives uden patientens samtykke efter ovenstående regler, skal patientens samtykke forsøges indhentet, medmindre der foreligger særlige grunde til at undlade dette.
3. Videregivelse af fortrolige oplysninger om afdøde patienter til pårørende og praktiserende læge
En sundhedsperson kan og skal videregive oplysninger om en afdød patients sygdomsforløb, dødsårsag og dødsmåde til afdødes nærmeste pårørende og til afdødes praktiserende læge – dog betinget at det ikke strider mod afdødes ønske eller at hensynet til afdøde eller andre private interesser ikke taler afgørende imod videregivelse af oplysningerne. Der er ikke tale om en aktindsigtsregel, men informationen kan ske i form af en kopi af den del af journalen, som indeholder de relevante oplysninger, stadig under forudsætning af at hensynet til afdøde ikke taler imod denne fremgangsmåde.
Oplysninger kan endvidere videregives efter samme regler som beskrevet under denne retningslinjes pkt. 2.
4. Videregivelse af helbredsoplysninger til særlige formål
4.1. Forskning
En sundhedsperson kan (uden patientens samtykke) videregive oplysninger om patientens helbredsforhold, øvrige private forhold samt fortrolige oplysninger til en forsker, der skal anvende disse til et konkret biomedicinsk forskningsprojekt, hvis:
• der er givet tilladelse til at indhente de pågældende oplysninger efter lov om et videnskabsetisk komitésystem og behandling af biomedicinske forskningsprojekter
• forskeren har fået godkendelse til at indhente de pågældende oplysninger fra Sundhedsstyrelsen (Sundhedsstyrelsen fastsætter vilkårene herfor)
4.2. Statistik
Oplysninger kan videregives til brug for statistik eller planlægning, hvis:
• Sundhedsstyrelsen har givet godkendelse hertil
• der er lovkrav om, at oplysninger skal videregives (som Danmarks statistik)
4.3. Videregivelse af oplysninger til Politiets efterretningstjeneste til brug for efterforskning af straffesager
I forbindelse med sundhedspersoners tavshedspligt og videregivelse af oplysninger til Politiets Efterretningstjeneste til brug for efterforskning af straffesager henvises der til bilaget ”Sundhedsstyrelsen Sundhedspersoners tavshedspligt og videregivelse af oplysninger til brug for efterforskning af straffesager”
Indikatorer og tærskelværdier
Ikke relevant
Referencer
Lovbekendtgørelse nr. 913 af 13. juli 2010 – Sundhedsloven – se særligt kapitel 9 §§ 38, 42a, 43, 44, 45, 46, 47 og 48
Vejledning nr. 161 af 16. september 1998 om information og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger mv.
Lovbekendtgørelse nr. 1007 af 24. oktober 2012 – Straffeloven – se særligt §§ 152ff.
Lovbekendtgørelse nr. 810 af 19. juli 2012 om social service - se særligt §§ 153 og 154
Lovbekendtgørelse nr. 930 af 17. september 2012 om retssikkerhed og administration på det sociale område – se særligt § 11c
Vejledning nr. 9962 af 17. april 2008 om godkendelse af videregivelse af oplysninger fra patientjournaler mv. til brug for konkrete forskningsprojekter
Adgang til helbredsoplysninger i elektroniske systemer; Regional retningslinje, Region Nordjylland
Informeret samtykke til behandling; Regional retningslinje, Region Nordjylland
Patientens inddragelse i beslutninger vedr. behandlingen; Regional retningslinje, Region Nordjylland
Sammenfatning af nævnets praksis vedrørende sundhedspersoners tavshedspligt 1998-2006, Sundhedsvæsenets Patientklagenævn, 2006
Den Danske Kvalitetsmodel, version 2, Maj 2012
Evidensstyrke
Ikke relevant