Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Smertebehandling i A-anæstesi

Beskrivelse1

Midlerne1

Behandlingsprincipper1

Præmedicinering1

Standard præmedicin1

Per-/postoperativ smertebehandling1

Analgetika opioid2

Opioidrelaterede bivirkninger2

Regional analgesi2

Den svære patient2

Smerteplan3

Rammeordination3

Formål3

Definition af begreber3

Referencer3

Beskrivelse

Midlerne

  • • God information ved præ-anæstesitilsynet

  • • Give patienten en individuel smertebehandling samt en ”smerteplan”, der også er gældende i den videre smertebehandling på Opvågningen og i afdelingen

  • • Oplære personalet i den per- og postoperative smertevurdering og behandling

Behandlingsprincipper

Der opereres på sengeafsnittene med smertepakker, afhængigt af operationstype og patient. Den per- og postoperative behandling ordineres ved anæstesitilsyn og peroperativt.

Præmedicinering

Sedativae og opioider gives på relevant indikation. Ikke rutinemæssigt.

Paracetamol, hvis dette findes indiceret.

”Elektive” kroniske smertepatienter får deres sædvanlige smertestillende morgendosis.

Patienter med stort opioidforbrug hjemmefra og/eller komplekse kroniske smertetilstande bør have lagt detaljeret smerteplan inden operation.

NSAID kan gives, hvor der ikke er kontraindikation, til indgreb med beskedne postoperative gener, hvor der ikke planlægges central eller perifer nerveblokade.

Præmedicinen noteres i Clinical Suite på Præoperativt ordinationsskema.

Standard præmedicin

  • • Capsula gabapentin 300-600 mg.

  • • Tablet pinex® 1 g.

  • • Tablet dexamethason.

Anvendes til større operationer.

Per-/postoperativ smertebehandling

Der anvendes i afdelingen Fentanyl, Remifentanil og Alfentanil som peroperativ analgetika.

Til Remifentanil-baserede anæstesier suppleres med anden analgesi før vækning

  • • Fentanyl, eventuelt suppleret med Analgetika non-opioid

NSAID skal lægeordineres.

  • • Toradol® 30 mg intravenøst til indgreb med beskedne postoperative gener, hvor der ikke planlægges central eller perifer nerveblokade

Kontraindiceret til patienter med dyspepsi og ulcus, Morbus Chron, koagulationsforstyrrelser, nyrefunktionsnedsættelse, svær hjertesygdom samt relativ kontraindiceret hos ældre patienter.

Spørg kirurgen inden indgift.

Analgetika opioid

  • • Fentanyl.

  • • Morfin.

Opioidrelaterede bivirkninger

  • • Sedering

  • • Respiratorisk depression

  • • Hypotension

  • • Bradykardi

  • • Hæmmet ventrikeltømning

  • • Urinretention.

 

  • • Obstipation

  • • Kvalme

  • • Kløe

  • • Afhængighed ved længere tids brug

  • • En stor del udvikler intolerance

Ad smerteplastre: Man kan læse forskellige steder, at plasteret kan give ekstra medicin under forskellige omstændigheder, herunder varme, feber, indpakning mv.

Erfaringerne er dog, at der er langt større problemer ved at fjerne plasteret, nemlig forværring af smerter.

Risikoen for ekstra medicin fra plasteret under OP er teoretisk og patienten observeres under og efter OP, så dette er ikke et problem.

Regional analgesi

Til De større abdominalkirurgiske indgreb, kombineres smertebehandlingen med central nerveblokade via epiduralkateter, hvori der kan administreres Morfin 0-4 mg afhængigt af patientens alder og tilstand, efterfulgt af infusion af Bupivacain 2,5-5,0 mg/ml, 4-8 ml/time.

Postoperativt tilsluttes PCEA-system: Bupivacain (1,25 mg/ml), Morfin (50µg/ml), såfremt patienten skønnes at kunne tåle Morfin.

Alternativt Bupivacain 2,5 mg/ml. Dosishastighed 4-6 ml/t, PCA 2-4 ml med 30 minutters spærretid.

 

Ved valg af niveau for anlæggelse af epiduralkateter, tages højde for incisionens placering (øvre/nedre), samt omfanget af generel peritoneal irritation pga. f.eks. pus, blod, galde, tarmindhold. De fleste abdominale operationer vil kunne smertedækkes af et epiduralkateter placeret omkring Th 9-10. Ved øvre indgreb som fx åben galde eller åben milt, kan vælges lidt højere anlæggelse

Standard A-blanding: Bupivacain 1,25 mg/ml, Morfin 50 µg/ml.

Standard R-blanding: Marcain 2,5 mg/ml + 50 µg/ml.

Alternativt perifer nerveblokade til patienter hvor central blokade er uhensigtsmæssig eller kontraindiceret kan anlægges

Se Anæstesi i A-anæstesi

Den svære patient

Opioidbrugeren/misbrugeren. Den kroniske smertepatient.

  • • Altid vanligt basalt regime

  • • Altid vanligt opioid + tilpassede p.n. doser

  • • Altid EPI/blok bør anvendes

  • • Overvej PCA-morfin med baggrundsinfusion (specielt hvis oralt indtag ikke muligt)

  • • Overvej lavdosis Ketamin infusion peroperativt

  • • Overvej gabapentinoider

 

Opioid omregning pro.medicin.dk – information om medicin

 

Perioperativ smertebehandling med Ketamin hos patienter i højdosis opioid behandling

Smerteplan

Der ordineres en ”smerteplan”, der er gældende i den videre smertebehandling på Opvågningsafsnittet og i afdelingen.

Den planlagte postoperative smertebehandling noteres på anæstesiskemaet.

Rammeordination

Patientbehandling i Opvågningsafdelingen.

Afviger ordinationen fra rammeordinationen, individuel behandling, anføres dette.

Anæstesilægen signerer med initialer/DECT-nr.

Kirurgen ordinerer følgende postoperativ smertebehandling på sengeafdelingen.

Øjenkirurgiske patienter

 

Operation

Paracetamol

NSAID (efter lægeordination)

Morfin/anden behandling

Amotio retina

x

x

fentanyl/LA

Glaukom

x

x

 

Katarakt

x

x

 

Strabismus

x

x

LA

Traumatisk øjenlæsion

x

x

fentanyl

Vitrektomi

x

x

fentanyl/LA

 

Den planlagte postoperative smertebehandling noteres på anæstesiskemaet.

Afviger ordinationen fra rammeordinationen, individuel behandling, anføres dette. Anæstesilægen signerer med initialer/DECT-nr.

Formål

At yde den bedste smertelindrende behandling med færreste bivirkninger. Målet er en smertedækning, som er tilstrækkelig, til at patienten hurtigt kan mobiliseres, tidligt ernæres, dennes velbefindende øges og rekonvalescensperioden afkortes. Man tilstræber VAS-score på 3 i hvile og 5 ved mobilisering.

Definition af begreber

VAS-score: Visual Analog Scale (visuel analog skala).

PCEA: Patient-Controlled Epidural Analgesia (patientkontrolleret epiduralanalgesi).

Referencer

Børneanæstesi i A-anæstesi.

Smertemanual.

Rotbøll, P.: Postoperativ smertebehandling.

Eriksen, Jensen, Sjøgren: Praktisk klinisk smertebehandling. Munksgaard, 4. udgave, 2000.

Nortved. Smerte- Fænomen og forståelse. GAD, 1. udgave, 2004.

Jensen, Dahl og Arendt-Nielsen. Smerter – En lærebog. FADL, 1. udgave, 2003.