Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Ergoterapi til alment svækkede, sengeliggende medicinske patienter

 

1. Formål1

2. Definition af begreber2

3. Beskrivelse2

3.1 Patientgruppe2

3.2 Overordnet fremgangsmåde2

3.3 Før patientkontakt3

3.3.1 Specielle journaloplysninger og oplysninger fra tværfaglige samarbejdspartnere3

3.3.2 Specielle forholdsregler3

3.4 Ergoterapeutisk undersøgelse3

3.4.1 Formål3

3.4.2 Indhold3

3.4.3 Konklusion5

3.5 Ergoterapeutisk behandling5

3.5.1 Formål5

3.5.2 Indhold5

3.6 Relevant tværfagligt samarbejde6

3.7 Vedrørende udskrivelse, overflytning og efterbehandling7

4. Referencer7

 

 

 

1. Formål

 

Formålet med instruksen er at beskrive den ergoterapeutiske undersøgelse og behandling til alment svækkede, sengeliggende medicinske patienter med henblik på at

  • • sikre at patienten oplever ensartethed, kvalitet og sammenhæng i behandlingsforløbet

  • • sikre kvaliteten af de ergoterapeutiske ydelser

  • • sikre at alle ergoterapeuter i Fysio- og Ergoterapi, Aalborg Universitetshospital, med særlig fokus på Medicinsk Onkologisk team, har kendskab til fremgangsmåden for, indholdet af og rammerne for behandling af alment svækkede patienter

 

2. Definition af begreber

Aktivitetsformåen: Aktivitet indebærer en målrettet og intentionel handling. Aktiviteten udgøres af en interaktion mellem individet og opgaven i en specifik kontekst. Dette indebærer, at opgaven bestemmer kravet og påvirker, hvordan individet udfører aktiviteten. Aktivitetsformåen indebærer, at man er i stand til at gøre eller udføre aktiviteter. Det indebærer, at individet har viden om (ved hvordan), har kapacitet til (kan) og udfører (gør), når det behøves (vil/skal). En aktivitet kan dermed betragtes som udtryk for, hvad individet vil/skal og kan udføre i en vis situation (1).

 

Alment svækkede patienter: Alment svækkede patienter betyder, i denne instruks, patienter, der er svækkede på krops-, aktivitets- og deltagelsesniveau. Sygdomsbilledet er ofte komplekst og karakteriseret ved flere samtidige lidelser. Svækkelsen, samt udvikling af denne, er en følge af de helbredsmæssige årsager til indlæggelsen og/eller den nødvendige behandling, patienten har modtaget eller modtager.

 

3. Beskrivelse

3.1 Patientgruppe

Instruksen retter sig mod alment svækkede patienter indlagt på medicinske afdelinger på Aalborg Universitetshospital.

Patienterne er kendetegnede ved svækkelse i en sådan grad, at de er sengeliggende med betydelig nedsat aktivitetsformåen og har behov for hjælp til forflytninger samt brug for støtte til at opretholde balancen i siddende stilling og under udførelse af daglige aktiviteter. Svækkelsen kan desuden bevirke, at nogle patienter har dysfagi med risiko for at fejlsynke mad og drikke.

 

3.2 Overordnet fremgangsmåde

Efter at henvisningen er modtaget, prioriterer ergoterapeuter i teamet denne sammen med øvrige henvisninger ud fra en samlet vurdering af sygdommens alvor, den tidsmæssige nødvendighed og den sundhedsmæssige gevinst ved ergoterapi.

Ergoterapeuten undersøger patienten med fokus på aktuel aktivitetsformåen sammenlignet med tidligere, herunder behov for kompenserende hjælpemidler samt vurderer patientens risiko for tryksår og fejlsynkning.

Med baggrund i den ergoterapeutiske undersøgelse og patientens mål og forventninger iværksættes den ergoterapeutiske behandling fortrinsvis med fokus på at fremme patientens mulighed for deltagelse i aktivitet (2). Det tilstræbes, at den ergoterapeutiske behandling foregår via små daglige aktiviteter, hvor patienten inddrages og gøres aktiv i det omfang, det er muligt. Som led i behandlingen er der desuden, afhængig af patientens behov, fokus på tilpassende aktivitet i form af forebyggelse eller aflastning af tryksår, afprøvning og tilpasning af hjælpemidler samt ergoterapeutisk vejledning ved risiko for fejlsynkning.

Ergoterapeuter på Aalborg Universitetshospital arbejder ud fra den ergoterapeutiske arbejdsprocesmodel Occupational Therapy Intervention Process Model (OTIPM) (3).

 

3.3 Før patientkontakt

3.3.1 Specielle journaloplysninger og oplysninger fra tværfaglige samarbejdspartnere

Der indhentes oplysninger om

• diagnose(r)

• tidligere og nuværende aktivitetsformåen herunder patientens behov for hjælp

• patientens brug af hjælpemidler forud for indlæggelsen

 

3.3.2 Specielle forholdsregler

Ved akutte infektioner med temperatur over 38° vurderes og tilpasses træningsmængde og træningstype i forhold til patientens tilstand (4).

 

Ved nyresygdom er ergoterapeuten opmærksom på, at der kan være restriktioner på patientens indtagelse af væske.

 

Ved hæmatologisk sygdom er ergoterapeuten opmærksom på, at der kan være blødningsrisiko ved blodpladetal under 50. Af den grund skal ergoterapeuten være særlig varsom, eksempelvis i forflytninger med lift.

 

Ved under- og overvægtige patienter samt patienter, der er svært immobiliserede er ergoterapeuten særlig opmærksom på risiko for tryksår.

 

Ergoterapeuten er opmærksom på, om patienten har risiko for fejlsynkning og har behov for restriktioner vedrørende ernæring og væskeindtag.

 

3.4 Ergoterapeutisk undersøgelse

 

3.4.1 Formål

Formålet med den ergoterapeutiske undersøgelse er at vurdere den alment svækkede medicinske

patients aktivitetsformåen og behov for ergoterapeutisk behandling.

 

3.4.2 Indhold

Den ergoterapeutiske undersøgelse består af interview og en eller flere observationer af patientens aktivitetsformåen, samt vurdering af patientens behov for kompenserende hjælpemidler. Hvis nødvendigt suppleres med undersøgelse af kroppens funktioner og anatomi samt undersøgelse af omgivelserne.

 

3.4.2.1 Interview

Med baggrund i ADL-taxonomien (1,5) interviewer ergoterapeuten patienten med henblik på at afdække patientens opfattelse af tidligere og nuværende aktivitetsformåen. Hvis patienten ikke er i stand til at redegøre for sin tidligere og nuværende aktivitetsformåen, forsøger ergoterapeuten at indhente oplysningerne på anden vis, eksempelvis via pårørende eller plejepersonale.

Under interviewet observeres patientens vågenhedsniveau, immobiliseringsgrad og spontane evne til at forflytte sig samt truncus- og hovedkontrol med henblik på at udvælge relevante og mulige aktiviteter til observation af aktivitetsformåen.

 

3.4.2.2 Observation og analyse af patientens aktivitetsformåen

Ergoterapeuten observerer patientens motoriske og procesmæssige færdigheder under udførelse af en eller flere for patienten kendte aktiviteter. Relevante aktiviteter vælges i samarbejde med patientenbaggrund af interviewet. Ergoterapeuten analyserer aktivitetsudførelsens kvalitet i forhold til patientens tidsforbrug, anstrengelse, sikkerhed, selvstændighed og behov for hjælp. Ergoterapeuten kan anvende standardiseret valideret test som Assesment of Motor and Process skills (AMPS) (6) i forbindelse med analysen.

 

Ergoterapeutens observation af aktiviteter hos den alment svækkede, sengeliggende patient foregår oftest hvor patienten sidder eller ligger i sengen eller sidder i komfort kørestol, og sker ofte i samarbejde med den fysioterapeut, der er tilknyttet patienten.

Hos den alment svækkede, sengeliggende patient kan følgende aktiviteter ofte være mulige og/eller relevante at observere

  • • at vaske sig i ansigtet, børste tænder, rede hår, barbere sig med maskine eller skraber, smøre creme i ansigt og/eller på kroppen, bruge deodorant, lægge makeup, klippe og rense negle

  • • at pudse briller, sætte høreapparater i og skifte batteri

  • • at drikke af glas, spise og at åbne poser og brikker med eksempelvis snack, frugtsalat, fromage, juice

  • • at bruge mobiltelefon, fjernbetjening, sengebetjening og/eller benytte tekst-tv

  • • at læse avis eller blad, løse kryds og tværs

 

I forbindelse med interview og ADL-observationer er ergoterapeuten opmærksom på risikofaktorer i forhold til tryksår eksempelvis under- eller overvægt samt svær immobilisering.

 

3.4.2.3 Undersøgelse af kroppens funktioner og anatomi

Hvis det ikke er muligt for ergoterapeuten at afklare årsagen til patientens aktivitetsproblemer ud fra observation og analyse af aktivitet samt patientens egen beskrivelse af problemerne, undersøger ergoterapeuten særskilt patientens personlige faktorer og kropsfunktioner, eksempelvis mentale funktioner som hukommelse, læse- og regnefærdigheder, og sanser som sensibilitet, syn og hørelse.

Hvis ergoterapeuten eller tværfaglige samarbejdspartnere har indtryk af, at patienten har dysfagi med risiko for at fejlsynke mad eller drikke, udfører ergoterapeuten en systematisk klinisk undersøgelse med udgangspunkt i Coombes-konceptet (7). Graden af dysfagi scores ved brug af Screening For Dysfagi, Gugging Swallowing Screen (GUSS) (8). Hos patienter, hvor der er behov for yderligere undersøgelse af årsagen til dysfagi, eller ved mistanke om silent aspiration, skal ergoterapeuten anbefale henvisning til Øre-Næse-Hals-afdelingen, der kan udføre Fiberoptisk Endoskopisk Evaluering af Synkefunktion (FEES) eller andre relevante instrumentelle undersøgelser. Kliniske tegn, der kan tyde på silent aspiration, kan være feberepisoder, rallende vejrtrækning og gentagende pneumonier. Silent aspiration kan ikke identificeres via GUSS eller andre screeningsmetoder (9).

 

3.4.3 Konklusion

Ergoterapeuten konkluderer på undersøgelserne med fokus på om

  • • patienten har nedsat aktivitetsformåen i forhold til tidligere

  • • patienten har behov for hjælpemidler for at kompensere for nedsat aktivitetsformåen

  • • patienten er i risiko for at få tryksår

  • • patienten har dysfagi med risiko for at fejlsynke mad og drikke

 

Der udarbejdes aktivitetsmål i samarbejde med patienten, hvis muligt. Med baggrund i disse iværksættes den ergoterapeutiske behandling. Ergoterapeuten iværksætter endvidere tiltag med henblik på forebyggelse eller aflastning af tryksår og vejledning vedrørende fejlsynkning, når dette vurderes relevant.

 

3.5 Ergoterapeutisk behandling

3.5.1 Formål

Formålet med den ergoterapeutiske behandling er fremme patientens mulighed for at udføre daglige aktiviteter, der er meningsfulde og realistiske for patienten i den aktuelle situation.

 

3.5.2 Indhold

Den ergoterapeutiske behandling foregår som hovedregel via aktivitet og er, alt efter patientens behov, rettet mod at

  1. 1. generhverve eller udvikle patientens aktivitetsformåen

  2. 2. genopbygge eller udvikle patientens personlige faktorer og kropsfunktioner

  3. 3. kompensere for patientens nedsatte aktivitetsformåen

3.5.2.1 Træning af aktivitetsformåen
Træning af aktivitetsformåen har til formål at fremme patientens evne til at udføre konkrete daglige aktiviteter, så patienten bliver så selvhjulpen som muligt i den aktuelle situation og fremadrettet.

Ergoterapeuten vælger i samarbejde med patienten en relevant aktivitet, som eksempelvis at børste tænder, pudse briller, bruge mobiltelefon. Ergoterapeuten kan fx guide patienten fysisk og/eller verbalt, når patienten skal igangsætte, række frem efter, gribe omkring og anvende redskaber og afslutte aktiviteten.

Behandlingen bygger på ekspertvurdering (2, 3) og konsensus blandt erfarne ergoterapeuter

3.5.2.2 Træning og behandling af personlige faktorer og kropsfunktioner
Træningen har til formål at fremme
de personlige faktorer og kropsfunktioner, der er nødvendige for, at patienten kan udføre meningsfulde aktiviteter i den aktuelle situation. Træningen foregår via meningsfulde aktiviteter, der er tilrettelagt, så de udfordrer netop de faktorer og funktioner, som patienten har behov for at bedre.

Hos den alment svækkede, sengeliggende patient træner ergoterapeuten eksempelvis patientens evne til at holde hoved og krop i den siddende stilling ved at planlægge og gennemføre aktiviteter, hvor patienten skal kigge ned og orientere sig mod en aktivitet, der foregår på et bord foran patienten. Ergoterapeuten kan for eksempel guide patienten til at bladre i en avis og orientere sig i tekst og billeder. Patientens opmærksomhed, hukommelse, organisering og planlægning træner ergoterapeuten eksempelvis ved udførelse af små strukturerede aktiviteter, der eventuelt gentages dagligt.

Behandlingen bygger på ekspertvurdering (2, 3) og konsensus blandt erfarne ergoterapeuter

3.5.2.3 Tilpassende aktivitet for at kompensere for nedsat aktivitetsformåen
Tilpassende aktivitet til alment svækkede, sengeliggende patienter har til formål at sikre og understøtte, at patienten, trods svær svækkelse, får mulighed for at udføre meningsfulde daglige aktiviteter med størst mulig selvstændighed. Hos denne patientgruppe vil tilpassende aktivitet oftest have karakter af afprøvning og tilpasning af hjælpemidler samt ergoterapeutisk vejledning ved risiko for fejlsynkning.

3.5.2.3.1 Hjælpemidler

Som led i patientens tidlige mobilisering samarbejder ergoterapeuten med fysioterapeuten om vurdering af patientens siddende balance med henblik på, at ergoterapeuten kan udvælge en passende kørestol til patienten. (https://pri.rn.dk/Assets/11806/Dokumentation-i-forbindelse-med-maaltagning-og-bestilling-af-koerestol-instruks.docx).

Ergoterapeuten udvælger kørestolstype med baggrund i patientens behov for støttende funktioner samt specielt tilbehør. I tilfælde af at patienten er i risiko for at udvikle tryksår, udvælger ergoterapeuten endvidere en hensigtsmæssig trykaflastende siddepude (10,11). Oftest forflytter ergoterapeuten, i samarbejde med fysioterapeut eller andre tværfaglige samarbejdspartnere, patienten ved hjælp af lift over i kørestolen med henblik på tilpasning og afprøvning af denne. Ergoterapeuten tilpasser kørestolen til patienten og vurderer sammen med patienten, om vedkommende sidder hensigtsmæssigt og behageligt i kørestolen.

Ergoterapeuten vurderer endvidere kontinuerligt patientens behov for andre hjælpemidler som eksempelvis bade/bækkenstol med eller uden tip-funktion, forflytningshjælpemidler og drikke- og spiseredskaber. Relevante hjælpemidler tilpasses og afprøves i samarbejde med patienten.

Behandlingen bygger på ekspertvurdering (2) og konsensus blandt erfarne ergoterapeuter.

 

3.5.2.3.2 Vejledning ved dysfagi med risiko for at fejlsynke mad og drikke

Hvis ergoterapeuten har vurderet, at patienten har dysfagi med risiko for at fejlsynke mad og drikke, vejleder ergoterapeuten personale og patient om passende mad- og drikkekonsistens samt hensigtsmæssig siddestilling i forbindelse med måltider. Ergoterapeuten udfylder og videregiver endvidere patientinformationsfolder med oplysninger til patient og pårørende (link til folder) hvis relevant.

Hvis relevant drøftes tværfagligt om patienten har behov for sondeernæring.

Behandling af dysfagi bygger på national tværfaglig konsensus (9), ekspertvurdering (7) og konsensus blandt erfarne ergoterapeuter.

 

3.6 Relevant tværfagligt samarbejde

Ergoterapeuten foranlediger i samarbejde med fysioterapeut og plejepersonale hvordan patienten lejres, vendes og forflyttes mest hensigtsmæssigt.

På baggrund af den ergoterapeutiske undersøgelse og vurdering vejleder ergoterapeuten plejepersonalet i hvordan patienten støttes mest hensigtsmæssigt for at kunne kan deltage aktivt i daglige aktiviteter, som eksempelvis at spise, vaske ansigt, børste tænder og frisere sig.

 

3.7 Vedrørende udskrivelse, overflytning og efterbehandling

Ergoterapeuten samarbejder med patient, pårørende, fysioterapeut, plejepersonale og det kommunale

sundhedspersonale om afklaring af patientens genoptræningsforløb.

 

Hvis patienten har behov for videre genoptræning under indlæggelse er der mulighed for

  • • overflytning til andet sygehus med rehabiliteringsafdeling. Der er forskellige kriterier for henvisning. For yderligere vedrørende dette henvises til PRI eller rehabiliteringsafdelingernes hjemmeside

 

Hvis patienten har behov for videre genoptræning efter udskrivelse fra sygehuset er der mulighed for

  • • udskrivelse til kommunal genoptræningsplads med genoptræningsplan til almen genoptræning. Visitering foregår via kommunal visitator

  • • udskrivelse til aflastningsplads med genoptræningsplan til almen genoptræning. Visitering foregår via kommunal visitator

  • • udskrivelse til hjemmet med genoptræningsplan.

 

Genoptræningsplaner udarbejdes i samarbejde med fysioterapeut, hvis der er behov for begge dele efter udskrivelse (LINK; PRI GOP).

 

4. Referencer

  1. 1. Törnquist K, Sonn U. ADL-taxonomi - en bedömning av aktivitetsförmåga, 2011, 3. oplag, Förbundet Sveriges Arbetsterapeuter´s förlag

  2. 2. Madsen A et al. (red.). Basisbog i ergoterapi – aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. Munksgaard Danmark, 2007.

  3. 3. Fisher, A G. OTIPM - En model for planlægning og implementering af top-til-bund, klientcentrerede og aktivitetsbaserede interventioner. 1st ed. Wæhrens E, editor. København: Munksgaard; 2012.

  4. 4. Sundhedsstyrelsen, Center for forebyggelse. Fysisk Aktivitet – håndbog om forebyggelse og behandling, 2011

  5. 5. http://www.etf.dk/ergoterapi-og-politik/adl-taxonomi

  6. 6. Fisher A G. AMPS Assessment of motor and process skills. 7th ed. Three Star Press, Inc.; 2010.

  7. 7. Kjærsgaard, A. Ansigt, mund og svælg. Undersøgelse og behandling efter Coombes-conceptet. 1st ed. FADL’s forlag; 2005.

  8. 8. Trapl, M et al. Dysphagia Bedside Screening for Acute-Stroke Patients. The Gugging Swallowing Screen, Stroke, 2007

  9. 9. Sundhedsstyrelsen, National klinisk retningslinje for øvre dysfagi – Opsporing, udredning og udvalgte indsatser, 2015

  10. 10. Dreier H (red), Henriksen M (red). Tryksårsforebyggelse i den siddende stilling. Hjælpemiddel-instituttet, 2003.

  11. 11. ABSA – et terapeutisk værktøj til tryksårsforebyggelse i den siddende stilling. http://tryksaar.dk/?p=367