Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Dysplasia vulvae - vin



Baggrund:
Nomenklaturen ved vulvadysplasi har gennem tiden været stærkt varierende og til tider forvirrende. I dag anvendes enten WHO-klassifikationen helt analog til cervixdysplasierne: let dysplasi, moderat dysplasi, svær dysplasi og carcinoma in situ i vulva eller også anvendes VIN-nomenklaturen (VIN 1, VIN 2 og VIN 3).
Tidligere tiders betegnelse som morbus Bowen og bowenoid papullose bør ikke anvendes.
Human papilloma virus (HPV) spiller formodentlig en væsentlig patogenetisk rolle ved prækankrose i vulva ganske som ved prækankroser i cervix, men forholdene er ikke så velbelyste, når det gælder patogenesen i vulva.
Associationen mellem vulva prækankrose og invasiv vulvacancer er ikke så stærk som mellem prækankrøs tilstand i cervix og invasiv cervix cancer.
Risikoen for udvikling af invasiv vulva cancer fra ubehandlet carcinoma in situ i vulva er formodentlig 5%.



Symptomer/Klinik:
Vulva prækankroser giver oftest symptomer (80-90%). Kløe, irritation og brændende og sviende fornemmelse i områderne med prækankrose er typiske symptomer.
Patienterne vil således oftest selv kunne berette om tilstedeværelse af læsionerne både primært og i forbindelse med eventuel recidiv.
Prækankroserne i vulva er ofte multifokale, eventuel symmetriske læsioner.



Diagnose/udredning:
Diagnosen skal altid baseres på histologi. Biopsitagning vejledes af anvendelse af kolposkopet (vulvoskopi). Forandringerne vil oftest være eddikesyre-hvide og med karforandringer i form af punktater og mosaiktegning.
Da biopsitagning i vulvaområdet er smertefuld, vil det ofte være nødvendigt at foretage biopsitagning i generel anæstesi. Eventuelt kan anvendes lokal anæstesi.



Behandling:
Behandling af vulva prækankroser er enten kirurgisk resektion af områderne eller laservaporisation. Lokalisationen af områderne, størrelse og eventuel multifokalitet vil være af betydning for valg af behandlingsmetode. I ikke-symptomgivende tilfælde kan observation være tilstrækkelig. Ved meget udbredte læsioner i vulva kan simpel vulvektomi eventuelt med plastikkirurgisk assistance være indiceret. I disse tilfælde er behandlingen centraliset til afdelinger med den nødvendige plastikkirurgiske ekspetice.



Kontrol:
Langvarig kontrol er væsentlig hos denne patientgruppe på grund af stor risiko for recidiv.
Normalt vil patienterne blive kontrolleret hver 4.-6. måned de første 2 år og herefter årlige kontroller. I princippet som en livslang kontrol.
Ved kontrollerne skal man specielt være opmærksom på de symptomgivende områder i vulva.
Findes ved vulvoskopi suspekte områder, foretages biopsitagning som ved den primære diagnosticering.



Vulvacytologi anvendes ikke i kontrollen! 80-90% af vulvacytologier vil være insufficiente og uanvendelige.