Vulva intraepithelial dysplasi
Definition
Nomenklaturen ved vulva dysplasi har gennem årene undergået adskillige og til tider divergerende ændringer. I Danmark anvendes den universelt anerkendte og udbredte klassifikation baseret på ISSVD’s (International Society for the Study of Vulvovaginal Disease) retningslinjer fra 2015.
ISSVD 2015 | Tidligere |
Vulva LSIL (low grade squamous intraepithelial lesion) | Fladt kondylom, HPV effekt, VIN 1 |
Vulva HSIL (high grade squamous intraepithelial lesion) | VIN 2, VIN 3, HPV-related VIN, Mb. Bowen |
VIN differentieret - dVIN (differentiated vulva intraepithelial neoplasia | VIN, differentiated type, HPV-unrelated |
Ætiologi
LSIL og HSIL er stærkt HPV associeret, multifokal og afficerer oftest yngre kvinder, mens dVIN, der forekommer langt sjældnere, er urelateret til HPV, unifokal, forekommer hyppigst hos ældre kvinder og er ofte relateret til kroniske vulvalidelser som lichen sclerosis.
HSIL og dVIN betragtes som præmaligne tilstande, hvor risikoen, ubehandlet, for udvikling til karcinom er estimeret til henholdsvis 5 og op mod 30%
Symptomer/klinik
Vulva prækankroser giver oftest symptomer (80-90%). Kløe, irritation og brændende og sviende fornemmelse i områderne med prækankrose er typiske symptomer.
Patienterne vil således oftest selv kunne berette om tilstedeværelse af læsionerne både primært og i forbindelse med eventuel recidiv.
Prækankroserne i vulva er ofte multifokale, eventuel symmetriske læsioner.
Undersøgelse/diagnose
Diagnosen skal altid baseres på biopsitagning, der baseres på anvendelse af kolposkop (vulvoskopi) efter eddikesyre touchering. Forandringerne vil oftest fremtræde hvidlige eventuelt med karforandringer i form af punktater og mosaiktegning. Biopsitagning af vulva er smertefuldt. Der kan oftest tages relevante og sufficiente stansebiopsier i lokalanæstesi. Ved heterogene læsioner er flere biopsier nødvendige og universel anæstesi kan være indiceret.
Behandling
Behandling af vulvaprækankroser er enten kirurgisk resektion af områderne, laserevaporation eller Aldara (Imiquimod). Lokalisationen af områderne, størrelse og eventuel multifokalitet vil være af betydning ved valg af behandling. I ikke-symptomgivende tilfælde af LSIL kan observation være tilstrækkeligt. Ved meget udbredte og i øvrigt behandlingsrefraktære læsioner kan større kirurgisk resektion med nødvendighed for plastikkirurgisk assistance være nødvendigt.
Opfølgning
Tilstanden recidiverer med en vis hyppighed. I langt de fleste tilfælde vil et recidiv være symptomgivende, hvorfor den nødvendige opmærksomhed kan overlades patienten efter aftale og gennemgang af alarmsymptomer. I særlige tilfælde kan der aftales ambulant kontrol eksempelvis årligt i 5 år.
